DK146869B - Apparat til gengivelse af information optegnet paa et optegningsmedium - Google Patents

Description

(19) DANMARK f® fXRRy

(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (n) 146869 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 0547/73 (51) Int.CI.3: G 06 K 7/016 (22) Indleveringsdag: 01 lab 1973 (41) Alm. tilgængelig: 04 aug 1973 (44) Fremlagt: 23 Jan 1984 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 03 feb 1972 US 223272 10 apr 1972 US 242382 (71) Ansøger: TRANSACTION TECHNOLOGY INC.; Los Angefes, US.

(72) Opfinder: John Robert 'Scantlln; US.

(74) Fuldmægtig: Ingeniørfirmaet Lehmann & Ree______ (54) Apparat til gengivelse af Information optegnet på et optegningsmedium

Den foreliggende opfindelse angår et apparat til gengivelse af information optegnet på et optegningsmedium, hvilken information omfatter datainformation, der er lagret med regelmæssige intervaller langs mindst ét dataspor, og taktinformation, der er lagret med regelmæssige intervaller langs et taktspor, hvilket apparat har et første organ omfattende et antal følere til gengivelse af informationen i datasporet eller -sporene og midler til efterfølgende lagring af datainformationen og et andet organ til gengivelse af informationen i takt-® sporet.

q Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en simpel og pålide- ^ lig udlæsning af den optegnede datainformation, og ifølge opfindelsen opnås dette ved, at størrelsen af intervallerne langs taktsporet er et ^ heltalligt multiplum større end én af størrelsen af intervallerne langs 3 datasporet eller -sporene, og at det andet organ er koblet til det første organ og indeholder i det mindste to taktfølere, der styrer gen- 2 146869 giveisen og den efterfølgende lagring af datainformationen i overensstemmelse med taktinformationen, idet gengivelsen af den kodede datainformation ved en første position langs datasporet eller -sporene er styret af affølingen af taktinformationen ved en første bestemt position langs taktsporet af en første taktføler, og den efterfølgende lagring af den samme datainformation ved den første position langs datasporet eller -sporene er styret af affølingen af taktinformationen ved den samme første bestemte position langs taktsporet af den anden taktføler, og idet den kodede datainformation ved efter hinanden følgende positioner langs datasporet eller -sporene bliver successive gengivet og successive lagret ved hjælp af det første organ i overensstemmelse med den successive veksling af affølingen af taktinformation ved hjælp af taktfølerne ved efter hinanden følgende positioner langs taktsporet. Anvendelsen af et mindre antal taktpositioner end antallet af positioner af datainformation bevirker opnåelse af en direkte taktstyring af informationen og undgåelse af forkert taktstyring, som kunne forekomme på grund af uregelmæssig afføling af optegningsmediet under gengivelsen.

Den angivne veksling mellem taktfølerne bidrager til forøgelse af apparatets pålidelighed og tilvejebringer en simpel taktstyring af datategnene på optegningsmediet. Selv om dette bevæges uregelmæssigt under gengivelsen, vil dette normalt ikke påvirke læsningen af datategnene, da vekslingen af taktstyringen forhindrer falsk læsning. Endvidere forekommer den faktiske læsning af datainformationen ikke før, der foreligger et direkte taktstyringssignal, så at problemer forårsaget af overgangsperioder undgås. Den faktiske læsning sker ved et bestemt punkt i skanderingscyklussen, og der udføres et antal sådanne læsninger for hvert takt- og datasignal. Dette sikrer den korrekte læsning af datategnet, selv om en indledende læsning ikke var korrekt.

Ifølge opfindelsen kan apparatet indeholde en bistabil flip-flop, og den individuelle afføling af taktinformationen af hver taktføler kan skiftevis styre den bistabile flip-flop, og apparatet kan derhos være indrettet til at udføre en fremadskridende gengivelse og efterfølgende lagring i et dataregister af den kodede datainformation langs datasporet eller -sporene i overensstemmelse med den vekslende tilstand af den bistabile flip-flop. Denne skiftning af flip-flop'en i overensstemmelse med den fremadskridende læsning af taktinformationen af de to taktfølere bevirker således styring af gengivelsen af informationen i datasporet eller -sporene. Apparatet kan endvidere ifølge opfindelsen være forsynet med et bufferlager, som er forbundet med dataregistret, og overføringen af data fra dataregistret til bufferlage- 3 146869 ret kan udføres styret af udgangssignalerne fra flip-flop'en. På grund af den direkte bistabile trigning af flip-flop'en vil taktsystemet ikke skifte tilstand på grund af små variationer i bevægelsen af optegningsmediet, når de diskrete taktområder passerer detekteringstærsklen for en føler.

Den foreliggende opfindelse skal beskrives under henvisning til gengivelse af kodet datainformation på et kreditkort. Det vil imidlertid forstås, at selv om opfindelsen beskrives med henvisning til et kreditkort, kan apparatet til gengivelse af information anvendes ved andre typer kreditkort eller ved andre typer registreringsmedier. Kreditkortet kan være af den art, som har et antal diskrete områder anbragt langs parallelle spor, såsom åbninger eller pletter, der danner områder med en transmissionsevne, der er forskellig fra det omgivende områdes,hvilke diskrete områder repræsenterer datainformationen i binær form. Sporene, som lagrer den kodede binære information, kan forefindes i et antal af fire for derved at muliggøre lagring af seksten mulige binære kombinationer ved anvendelse af alle fire spor. På forskellige efter hinanden følgende steder langs sporene kan forskellige binære tegn derfor lagres for at indkode ønsket information. Lagringen af den binære information sker med regelmæssige indbyrdes mellemrum langs sporene, så at den binære information lagres på diskrete steder langs sporene. Det nævnte spor af taktinformation kan specielt være midtersporet, og i en særlig udførelsesform er der for hvert andet informationstegn et takttegn. De to taktfølere, som anvendes til at læse taktsporet, er da beliggende i samme indbyrdes afstand, som findes mellem tegnene i datasporene.

Generelt anvendes kreditkortet som en del af et kreditgivningssystem, som muliggør forespørgsler om status af en kundes kredit og med et svar på denne forespørgsel, som enten bemyndiger eller afviser udvidelsen af kredit for en bestemt transaktion. Specielt bliver denne forespørgsel og dette svar automatisk udført ved anvendelsen af informationen, som er indkodet på kreditkortet, hvilken kodede information læses automatisk ved kortets bevægelse forbi de ovennævnte følere.

Informationen, som læses, kan lagres i en terminal beliggende på transaktionsstedet, og denne information kan derpå overføres til en central datamaskine på passende tidspunkter ved anvendelse af et kommunikationsnet. Forespørgslen om udvidelsen af kredit kan besvares i overensstemmelse med informationen, som er lagret i datamaskinen, vedrørende den pågældende kundes kredit, og en svarmeddelelse kan bemyndige eller afvise udvidelsen af kredit eller kan vise yderligere information til behandling af specielle situationer. Normalt læses kortet ved dets anbringelse i udlæsemekanismen ved at lade kortet falde gennem en spalte, så at informationen indeholdt i de forskellige spor på kortet passerer udlæsefølerne. Udlæsefølerne kan være lysemit- 4 146869 terende dioder, der frembringer stråling, såsom infrarød stråling, og detektorer, såsom dioder, der er lysfølsomme for at detektere områder med forskellig transmissionsevne på kortet.

Som angivet ovenfor bliver datainformationen optegnet i fire dataspor til opnåelse af et antal binære tegn og med to dataspor anbragt på hver side af taktsporet. Dataene kan f.eks. bestå af et ellevetegns serienummer og med hvert tegn adskilt en afstand på 4,6 mm. Afstanden mellem taktdataene vil være det dobbelte heraf, hvis der er et taktsignal for hvert andet tegn. For at opnå et taktsignal for hvert tegn anvendes parret af taktfølere beliggende med en indbyrdes afstand på 4,6 mm til skiftevis at læse taktsignalerne anbragt for hvert andet tegn. Signalerne fra de to taktfølere kan benævnes A og B taktsignaler, hvilke A og B taktsignaler styrer den bistabile flip-flop, der igen anvendes til at styre gengivelsen og lagringen af den indkodede tegninformation. Dette udelukker tegninformation, som kan gengives på grund af,, at kortet vipper, når det passerer gengivefølerne eller endog på grund af bevidst uønskede bevægelser af kortet frembragt af personen, som anbringer kortet til gengivelse.

Taktsystemet angivet ovenfor kan udvides til et taktsignal for hvert tredie tegn og med tre taktfølere hver anbragt med en rækkes afstand for således at opnå A, B og C taktsignaler. Dette ville fuldstændigt udelukke en gengivelse af ukorrekte signaler, da den korrekte A, B, C rækkefølge ville være nødvendig, og det ville ikke være muligt at tilvejebringe en sådan rækkefølge ved at bevæge kortet i en ukorrekt retning.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. la viser et funktions-blokdiagram over kortlæselogikken, fig. Ib et tidsdiagram, fig. 1c et typisk tidsinterval, fig. 2 et optisk kodet kreditkort, hvori kodningssystemet ifølge den foreliggende opfindelse indgår, fig. 3 skematisk en kortlæser og anbringelsen af følerne til opnåelse af korrekt læsning af informationen på kortet i fig. 2, fig. 4 et logik-diagram over taktdelen af gengivesystemet, fig. 5 et logik-diagram for hele kortlæseren og fig. 6 et tidsdiagram for kortlæser- og taktdelen i fig. 4 og 5.

Fig. la viser et funktions-blokdiagram over logikken i kortlæsersystemet ifølge den foreliggende opfindelse, og fig. Ib viser 5 U6869 tidsrækkefølgen for forskellige funktioner, som udføres i systemet i fig. la i en enkelt impulscyklus. I fig. la anvendes en kortlæserspalte lo til at modtage et kreditkort, som har indkodet data- og taktinformation på den i fig. 2 viste måde. For at læse den indkodede data- og taktinformation og detektere tilstedeværelsen af kreditkortet anvendes der i detekteringsprocessen flere par lysemitterende dioder og lysdetektorer, som danner lysfølere, nemlig ialt otte. Lysfølerne er specielt et par taktfølere, som danner takt A og takt B signaler og fire datafølere, som danner data 0 til data 3. De nævnte lysfølere omfatter seks lysemitterende dioder, der er grupperet i en første blok 12. De sidste to lysfølere omfatter lysemitterende dioder, der er grupperet i en blok 14 og er bestemt til afføling af topog bundpositionen af kortet, når det passerer gennem kortlæserspalten lo.

En første gruppe af lysdetektorer 16 modtager den på kortet indkodede information bestemt af lys fra de lysemitterende dioder i gruppen 12. En anden gruppe af to lysdetektorer 18 modtager information svarende til, at kortet indføres i spalten og kommer ned til bunden af spalten. Specielt anvendes informationen, som modtages af følerne dannet af de lysemitterende dioder 14 og lysdetektorerne 18, til at tilvejebringe signaler til en korttilstedeværelsesdetektor 2o. Korttilstedeværelsesdetektoren frembringer et udgangssignal (PARK+), hvilket PARK+ signal anvendes til at aktivere gruppen af lysemitterende dioder 12.

Udgangssignalerne, som frembringes af lysdetektorerne i gruppen 16,føres til en gruppe af forstærkere 22.

Udgangssignalerne fra forstærkerne 22 er koblet til en taktlogik 24 og et dataregister 26. Både taktlogikken 24 og dataregistret 26 styres af CHIB-signalet, der er et signal, som spærrer for læsningen af kortet, med mindre visse betingelser er opfyldt. Antages det, at disse betingelser er opfyldt, er dataregistret 26 stadig forhindret i at modtage datainformation og overføre denne datainformation, indtil dataregistret også modtager DRES+-signalet fra taktlogikken 24. Informationen, som overføres fra dataregistret 26, føres til et bufferlager 28 for at lagres, indtil bufferlageret 28 udspørges af datamaskinens kommunikationsnet, som ikke udgør nogen del af den foreliggende ansøgning.

For at sikre at de forskellige operationer, beskrevet ovenfor under henvisning til systemet i fig. la, udføres uden nogen konflikt på de korrekte tidspunkter, udføres bestemte funktioner i forskellige tidsintervaller i en fuldstændig impulscyklus. Specielt kan en fuld 6 146869 stændig cyklus, som vist i fig. Ib, have en tidsperiode på l,o4 millisekunder, og med denne grundcyklusperiode opdelt i ti ens tidsintervaller betegnet LT 0 til LT 9. Specielt bliver systemet i LT 0 tidsintervallet kontrolleret for at konstatere, at styrelogikken er fri.

LT 1 og LT 2 tidsintervallerne anvendes til at afføle A og B taktsignalerne, og de lysemitterende dioder svarende til A og B taktdetekteringen impulseres kun i disse tidsintervaller. LT 3 er et ikke anvendt reservetidsinterval, og LT 4 til LT 7 tidsintervallerne anvendes til at læse den indkodede datainformation på kreditkortet ved anvendelsen af datafølerne. LT 8 og LT 9 er tidsintervallerne, som anvendes til at detektere positionen af kortet, når det indføres i kortlæserspalten, og når det når bunden af kortlæserspalten. Fig. lc viser et typisk tidsinterval, som har en periode på lo4 mikrosekunder, og hvor ti tidsintervaller udgør den fuldstændige impulscyklus. Det kan ses, at i tidsintervallet, vist i fig. lc, forekommer den virkelige taktimpuls (CK+) ved enden og har en tidsperiode af 6,5 mikrosekunder .

Der henvises nu til fig. 2 og 3, og i fig. 2 er vist et optisk kodet kreditkort loo og i fig. 3 en kortlæser lo2 til at modtage det optisk kodede kreditkort loo. Kreditkortet loo har et kodet område lo4, som har fem spor af information betegnet lo6 til 114. Midtersporet llo er taktsporet og har et diskret område for hvert andet tegn dannet af de diskrete områder i de andre fire spor beliggende på hver side af midtersporet. De diskrete områder kan være områder med anden transmissionsevne end det omgivende område og kan have enten større eller mindre transmissionsevne end det omgivende område. Det skal bemærkes, at de diskrete områder af datasporet, som danner hvert tegn, kan være valgfrit forsat i forhold til hinanden for således at maksimere størrelsen af det diskrete område, men stadig efterlade tilstrækkelig plads mellem de diskrete områder til at skelne, mellem områderne.

F.eks. er de diskrete områder i hvert spor adskilt en afstand på 4,6 mm, og som angivet ovenfor, består et helt tegn af en bit fra hvert af de fire dataspor. De indre dataspor kan være forsat 2,3 mm i forhold til de ydre dataspor for således at muliggøre, at diskrete områder på de to spor anbringes med 3,3 mm's centerafstand. Da takt-sporområderne er anbragt ved hvert andet af datategnene, vil mellemrummet mellem taktsporområderne være to gange 4,6 mm eller 9,2 mm.

Det skal naturligvis forstås, at diskrete områder er vist for alle de mulige positioner af datasporene, men for et hvilket som helst bestemt binært tegn afhænger de diskrete områder, som er anbragt i de fire dataspor for det bestemte tegn, af den binære værdi af dette tegn.

7 146869

Fig. 3 viser kortlæseren lo2 og specielt spalten 116 til at modtage kreditkortet loo. Endvidere er vist anbringelsen af følerne til detektering af positionen af kortet og informationen, som er indkodet på kortet. Specielt detekterer følerpositionen 118 forkanten af kortet, når det bevæges gennem kortspalten 116. Føleren 12o detekterer, når kortet er helt på plads i kortspalten 116. Følerpositionerne 122 og 124, der er markeret A og B, er taktfølerne og er anbragt med et tegns mellemrum og anvendes til at læse taktområderne på kortet loo i midtersporet llo. Følerpositionerne 126 til 132, markeret o,l, 2 og 3 er datafølerne og anvendes til at afføle områderne i datasporene, som repræsenterer individuelle tegn.

Fig. 4 viser logikdiagrammet for tidsoptegningsdelen af kort-læsesystemet, og tidsoptegningsdelen i fig. 4 er også indbefattet i det samlede kortlæsningssystem i fig. 5. Generelt angiver anvendelsen af et i en port, at porten anvendes til at tilvejebringe en "og"-funktion eller en NAND-funktion. Endvidere angiver anvendelsen af et "+" i en port, at porten frembringer en "eksklusiv ELLER" eller "NOR"-funktion eller en ELLER-funktion.

Som angivet ovenfor er taktsporet på kreditkortet anbragt mellem datasporene, og der er et diskret taktområde for hvert andet datategn. Taktsporet afføles ved anvendelse af parret af lysemitterende dioder og føledioder betegnet som A og B følerne og med følerne anbragt på positionerne 122 og 124 i fig. 3. Formålet med det logiske system i fig. 4 er at detektere en ændring i takttilstanden fra en A til en B tilstand eller fra en B til en A tilstand og at anvende denne ændring i tilstand til at styre forskellige funktioner i kortlæseren. Generelt består disse funktioner i først at overføre dataene, som på det pågældende tidspunkt er lagret i dataregistret 26, vist i fig. la, til bufferlageret 28. For det andet skal dataregistret 26 tømmes for således at kunne lagre eventuelle nye data, som gengives af lysdetektorerne, vist i blokken 16 i fig. 1.

A og B taktfølerne vil detektere A lys og B lys, og disse navne beskriver tilstanden, når en ændring i lyset detekteres ved et diskret taktområde af A føleren eller B føleren. Tilstanden af A og B følerne betegnet som CEL1- og CEL2- overføres til et par NOR-porte 15o og 152. Det andet indgangssignal til porten 15o er et tidssignal LT1, og det andet indgangssignal til porten 152 er et andet tidssignal LBCK-, der udledes af tidssignalet LT2 på en nedenfor beskrevet måde. Udgangssignalet fra NOR-portene 15o og 152 føres til et første register 154, som er en flip-flop af J-K master-slave typen, og som har en yderligere styring fra taktsignalet CK+. Endvidere modtager flip-flop'-en 154 CHIB-signalet beskrevet under henvisning til fig. la, som an- 8 UG869 vendes til at slette det første taktregister 154.

Udgangssignalet fra det første taktregister 154 føres til et andet taktregister 156, som ligeledes er en flip-flop af J-K masterslave typen. Flip-flop'en 156 modtager også et taktsignal CK+ og et CHIB-signal, der på de korrekte tidspunkter anvendes til at tømme flip-flop'en 156. BACX+ signalet fra registret 156 og BACT+ signalet fra registret 154 anvendes som indgangssignaler til eksklusiv ELLER-porten 16o. Udgangssignalet fra eksklusiv ELLER-porten 16o er DRES+ signalet, som angiver/ at gyldig information findes i dataregistret 26 og bevirker endvidere, at denne information indføres i bufferlageret 28 på den senere beskrevne måde.

Foruden frembringelsen af DRES+ signalet omfatter taktlogikken i fig. 4 også frembringelsen af LBCK-signalet, der anvendes som det ene indgangssignal til NOR-porten 152. Specielt bliver udgangssignalet fra NOR-porten 15o, der er LTA+ signalet, overført direkte som det ene indgangssignal til en J-K master-slave flip-flop 162 og over en inverter 164 som det andet indgangssignal til J-K master-slave flip-flop'en 162. DLTA+ udgangssignalet fra flip-flop'en 162 føres som det ene indgangssignal til en NOR-port 166, og det andet indgangssignal til NOR-porten 166 frembringes af tidssignalet LT2-. Udgangssignalet fra NOR-porten 166 inverteret af inverteren 168 er signalet LBCK-, der føres til NOR-porten 152.

Det kan derfor ses, at NOR-porten 152 kun vil reagere, når den modtager LBCK- signalet for derved at tilbagestille flip-flop'en 154 ved enden af LT2 perioden. Denne omstilling er imidlertid betinget af modtagelsen af DLTA+ signalet, som ville hindre anerkendelsen af et B taktsignal til LT2 tiden, hvis et A taktsignal forekom til LT1 tiden i samme skanderingscyklus. Hovedfunktionen for denne del af systemet er at detektere og afvise et kort, som ikke har områderne med forskellig transmissionsevne. Når dette sker, vil en A taktimpuls omstille flip-flop'en 162 for derved at ændre omskiftningen af flip-flop1en 154 til B tilstanden.

Fig. 5 viser et fuldstændigt logikdiagram for en kortlæser, som indbefatter taktlogikken i fig. 4. Som det ses af fig. 5, anvendes de lysemitterende dioder på stederne 118 og 12o (vist i fig. 3) til at detektere kanten af kortet, når det indføres i spalten, og når det når bunden. Specielt styres en lysemitterende diode 2oo af en transistor 2o2 for således at bevirke strømgennemgang gennem den lysemitterende diode 2oo og en formodstand 2o4. Transistoren aktiveres af tidssignalet LT8-. Kanten af kortet, som når bundpositionen, detek-teres på lignende måde ved anvendelse af en lysemitterende diode 2o6, 9 148869 en transistor 2o8 og en modstand 21o og med taktsignalet LT9- tilført for at styre transistoren 2o8.

Lys udsendes fra de lysemitterende dioder 2oo og 2o6 til komplementære detektordioder 212 og 214 på de korrekte tidspunkter. Dioderne 212 og 214 er forspændt af strøm fra spændingskilder gennem modstande 216 og 218. Udgangssignalet fra detektoren 212 føres til en NOR-port 22o, der som sit andet indgangssignal har en tidsimpuls LT8-. Udgangssignalet fra NOR-porten 22o føres som et indgangssignal til en anden NOR-port 222, der også modtager en indgangstidsimpuls LT8-, og udgangssignalet fra NOR-portene 22o og 222 føres som indgangssignaler til en flip-flop 224. Flip-flop'en 224 kan være af J-K masterslave typen og har også som indgangssignaler et taktsignal og tillige et tømningssignal CHIB-.

Udgangssignalet fra detektoren 214 føres gennem en inverter 226 som et første indgangssignal til en NOR-port 228, der som sit andet indgangssignal har et tidssignal LT9-. Udgangssignalet fra NOR-porten 228 føres som et indgangssignal til en J-K master-slave flipflop 23o, der også har et taktindgangssignal og et CHIB- tømningssignal. CØUT- og CDIN- udgangssignalerne fra flip-flop'erne 224 og 23o føres som indgangssignaler til en NAND-port 232 til frembringelse af PARK+ signalet.

PARK+ signalet anvendes til at styre strømtilførslen til de lysemitterende dioder, der anvendes til at læse sporene af indkodet datainformation og taktsporet. Specielt føres PARK+ signalet til en transistor 234, hvilken transistors basis er forspændt af strøm gennem en modstand 236. Udgangssignalet fra transistoren 234 kobles fra en spændingsdeler 238,24ο til basis i en transistor 242. Transistoren 242 bevirker igen strømtilførsel gennem en modstand 244 til et antal lysemitterende dioder repræsenteret ved en enkelt lysemitterende diode 246. I det foreliggende tilfælde er der i virkeligheden seks lysemitterende dioder, der danner de seks dioder, som er angivet at forefindes i blokken 12. Disse seks dioder er anbragt som vist i fig. 3 ved positioner 122 til 132 for således at læse datasporene og taktsporet. Dioden 246 er vist som repræsenterende de øvrige dioder, og kredsløbet ville være ens for alle dioderne.

Strømtilførslen til dioderne styres af taktsignaler LT1, 2, 4, 5, 6 og 7, der som vist føres til et antal transistorer anbragt i blokken 248. Udgangsinformationen, som repræsenterer datainformationen og taktinformationen på de forskellige informationsspor på kreditkortet, detekteres af tilsvarende detektorer repræsenteret ved detektorerne 25o og 26o. Udgangssignalerne fra disse detektorer fø- 10 1A6869 ires til forstærkerne vist i blokken 22. Udgangssignalerne fra forstærkerne i blokken 22 vil være seks signaler, hvoraf de fire repræsenterer datainformationen, og føres til et antal invertere repræsenteret ved en enkelt inverter 262, og de to af signalerne er A og B taktsignalerne, der hver enkeltvis føres til invertere 264 og 266. Den resterende del af taktlogikken er som vist i fig. 4, og den skal ikke gentages her.

Datainformationen fra inverteren 262 føres til en NOR-port 268, der repræsenterer fire sådanne NOR-porte, og det andet indgangssignal til NOR-portene er tidssignalerne XLT4, 5,6 og 7, der udtages fra tidssignalerne LT4, 5, 6 og 7. Udgangssignalet fra NOR-porten 268 føres som et første indgangssignal til en J-K master-slave flip-flop 27o, der repræsenterer fire sådanne flip-flop1er, og DRES+ signalet fra taktlogikken føres som det andet indgangssignal til flip-flop'en 27o. Et taktsignal CK+ og et CHIB- signal føres også til flip-flop'en 27o. Udgangssignalet fra flip-flop'en føres til en NAND-port 272, der repræsenterer fire sådanne NAND-porte, og CHIB- signalet føres som et andet indgangssignal til NAND-porten 272. Udgangssignalet CDOX-fra NAND-porten 272 føres til en ELLER-port 274, der repræsenterer fire sådanne ELLER-porte. Et andet indgangssignal til ELLER-porten 274 kan være trykknapindgangssignaler PB fra et tastatur, som ville ophæve den automatiske læsning af kortet og tillade manuel indføring af information. Udgangssignalerne DATX- fra alle ELLER-portene 274 anvendes som dataindgangssignaler til lagring i bufferlageret 28.

CHIB- signalet nævnt ovenfor frembringes af et par signaler CØUT+ og CHBX+, som føres til en NOR-port 278. Udgangssignalet fra denne NOR-port 278 føres til en OG-port 28o, der som et andet indgangssignal har forskellige spærresignaler for således at frembringe CHIB- signalet.

Tidsstyresignalerne XLT4 til XLT7 frembringes af et antal OG-porte 282 til 288.0G-portene 282 til 288 har som indgangssignaler tidssignalerne LT4 til LT7,og et udgangssignal RDOK+ fra en flip-flop 29o. Indgangssignalerne til flip-flop'en 29o er et tilbagestillingssignal LTO+ og et udgangssignal SROK+ fra en NAND-port 292. Indgangssignalerne til NAND-porten 292 er udgangssignalet fra et par NAND-porte 294 og 296. Indgangssignalerne til NAND-portene 296 og 294 er BACT+ og BACT- signalerne og taktsignalerne LTB+ og LTA+.

Fig. 6 viser et tidsdiagram for kortlæseren i fig. 5 og viser frembringelsen af de forskellige signaler angivet i fig. 4 og 5, som vil være nyttige for forståelsen af virkemåden af systemet. Antages det først, at der ikke er noget kort i læseren, bliver kortlæselogik- 11 146869 ken startet af signalet CHIB-, der er 'lavt, når kortlæseren er forhindret i at læse et kort. Et kort indsættes nu i læseren. Der er forskellige tilstande, som ville forhindre læsningen af et kort, der ikke er en del af dette system, og almindeligvis ville disse forekomme, når terminalen er afbrudt, når der er en relativt stor trafikmængde fra andre terminaler, når terminalen er blevet valgt for at skrive tidligere forlangt information, eller når der er et specielt slettesignal, som hidrører fra den øvrige del af kommunikationsnettet. Alle disse signaler kan ses som et enkelt indgangssignal til porten 28o, der bevirker, at signalet CHIB- er lavt.

Antages det, at systemet ikke er forhindret i at læse et kort af de ovenfor angivne grunde, vil CHIB- signalet blive højt, når CØUT+ signalet bliver lavt. CØUT+ signalet bliver lavt, når den øverste kortkantdetektor afføler indføringen af et kort i læseren. Kanten af kortet afføles af diodeparret 2oo og 212, vist i fig. 5, som danner en sådan kortkantdetektor. CHIB- signalet tømmer de to flip-flop1er 154 og 156, når det er i sin lave stilling. Disse flip-flop1er er, som vist i fig. 4 og 5, forbundet som et to-bit serieindgangsskifteregister og anvendes til at detektere en ændring i tilstanden af signalerne, som anvendes til at tidsstyre gengivelsen af datategnene fra kortet.

Når CØUT+ signalet bliver lavt, bevirker dette også, at PARK+ signalet som vist i fig. 6 bliver højt. PARK+ signalet anvendes til at starte impulseringen af alle de lysemitterende dioder, som anvendes til afføling af kodet information på kortet, og som omfatter alle dioderne vist i blokken 12 i fig. la. Som vist i fig. Ib, bliver hver af de lysemitterende dioder kun impulseret under et bestemt tidsinterval, som danner en del af hele skanderingscyklussen.

Som angivet ovenfor førte CHIB- signalet til at begynde med taktregistrene 154 og 156 til den lave tilstand. Denne er ækvivalent med A tilstanden, da denne er tilstanden, når registrene er følsomme for A taktføleren, som afføler tilstedeværelsen af et taktområde på taktsporet på kortet. Når forkanten af kortet indføres i læseren, som vist i fig. 3, er taktføleren B ved positionen 124 og datafølerne 2 og 3 ved positionerne 13o og 132 dækket af forkanten af kortet, før CØUT- signalet aktiverer de forskellige lysemitterende dioder og detektorer, der anvendes til at læse takt- og datasporene.

Efter at CØUT- signalet har aktiveret de lysemitterende dioder og følere, kan datafølerne 0 og 1 ved positionerne 126 og 128 detektere lysimpulser, før de dækkes af kanten af kortet. A taktføleren, vist ved positionen 122, vil normalt detektere lysimpulser, før den 12 1Λ 6 8 6 9 dækkes af kortet. For at sikre at dette' ikke forstyrrer information i dataregistret, bliver dataregistret forud indstillet med en bestemt kode (loll) af CHIB- signalet. Datafølerplaceringerne og specielt placeringerne O og 1 er valgt således,at selv om de kan detektere lysimpulser, før de dækkes af kortkanten, ville dette ikke ændre den foreliggende information i dataregistret. Dette skyldes, at datafølerne O og 1 svarer til de dele af den forud indstillede kode, som allerede er i 1 stillingen, så at modtagelse af lys af følerne ikke ville ændre denne forud indstillede kode.

Når kortet fortsætter med at glide ind i læserspalten, detek-terer B taktføleren det første taktområde. Datafølerne kan på dette tidspunkt detektere dataimpulser, men de lades ude af betragtning, da RDOK+signalet på udgangen af flip-flop1en 29o ikke er blevet positivt for at muliggøre overførsel af detektorforstærkerudgangssignalet fra inverteren 262 til dataregistret 27o ved hjælp af tidssignalerne XLT4, 5, 6 og 7.

Udgangssignalet fra B taktføleren omstiller flip-flop1en 154 ved enden af LT2-tidsperioden. Denne omstilling er betinget af DLTA+ signalet. DLTA+ signalet hindrer anerkendelse af et B taktsignal ved LT2 tidsperioden, hvis et A taktsignal optrådte ved LTl tidsperioden i den samme skanderingscyklus. Hovedfunktionen af DLTA+ signalet er at detektere et kort, som er transparent overfor emitter-følerparrene. Dette DLTA+ signal sikrer også, at der er et minimum af en skanderingscyklus mellem en ændring fra A tilstanden til B tilstanden. Dette gælder også for et tilfælde med ændring fra B til A tilstand, men dette sker på grund af, at B taktsignalet aftastes efter A taktsignalet.

Når BACT+ signalet fra flip-flop'en 154 bliver positivt, bliver DRES+ signalet positivt. Dette DRES+ signal er datatilbagestil-lingssignalet, som optræder, når en overgang er blevet detekteret fra B tilstanden til A tilstanden eller omvendt. DRES+ signalet er udgangssignalet fra eksklusiv ELLER-porten 16o, der som sit indgangssignal har BACT+ signalet og BACX+ signalet. Da flip-flop1en 156, som frembringer BACX+ signalet er forbundet som et skifteregister med flip-flop' en 154, bliver BACX+ signalet positivt ved den næste taktovergang. DRES+ signalet er derfor en positiv impuls med en varighed på et tidsinterval (lo4 mikrosekunder), som optræder i tidsintervallet, der følger efter detekteringen af en taktovergang.

DRES+ signalet anvendes til at overføre indholdet af dataregistrene 27o til bufferlageret 28, og denne overførsel sker, når en del af tidsintervallet er gået. Ved bagflanken af DRES+ signalet tømmes dataregistret 27o. Når det første B taktsignal detekteres, bliver 13 146869 den forud indstillede kortlæsekode, som blev anbragt i registret af CHIB- signalet, overført fra dataregistret til bufferlageret 28. Dataregistret tømmes, og læsesignalet RDOK+ muliggør tastning af de fotofølsomme udgange til læsning af det første datategn fra kortet.

Når datainformationen detekteres af følerne, bliver de tilsvarende bit i dataregistret omstillet. Den første detekterede impuls omstiller bitten, så at mindre variationer ved detekteringstærsklen ikke vil forårsage problemer. Ved den normale hastighed for kortets bevægelse gennem spalten vil adskillige impulser blive frembragt af hvert takt- og dataområde. Det begrænsende tilfælde er taktsporet, da to taktimpulser skal detekteres for hver taktcyklus. For normale korthastigheder vil der imidlertid være et antal impulser, som detekteres for hvert område i kortet, der repræsenterer både data- og taktsignaler.

Detekteringen af A taktsignalet ved LT1 tidsintervallet bevirker, at signalet BACT+ bliver lavt. Flip-flop'erne 154 og 156, som frembringer signalerne BACT+ og BACX- er nu i forskellige tilstande, og det resulterende DRES+ signal overfører datategnet, der er blevet samlet under den forudgående skanderingscyklus, som optrådte under B taktsignalet og med dette samlede datategn, der nu overføres til bufferlageret 28. Som angivet ovenfor er dataregistret blevet tømt.

Den vekslende cyklus fra A taktdetektering til B taktdetektering til A taktdetering osv. fortsætter, indtil alle elleve tegn er blevet udlæst fra kortet og lagret i bufferlageret. Afslutningen af læseprocessen frembringes af signalet CDIN+, der er et positivt logikniveau, som optræder, når forkanten af kortet spærrer for den lysemitterende diode 2o6, som sammen med detektoren 214 danner den nederste føler.

Denne føler bestemmer, hvornår kortet har nået bunden af kortlæserspalten.

Fremgangsmåden og apparatet i kodningssystemet ifølge den foreliggende opfindelse bevirker læsning af information på et registreringsmedium, såsom et kreditkort, og at denne information læses pålideligt af en kortlæser. Anvendelsen af et taktspor, som indeholder et taktsignal for hvert andet af datategnene, og et par taktfølere til frembringelse af et taktgivningssignal frembragt ved vekslingen mellem A og B taktfølerne forøger systemets pålidelighed og tilvej ebringer en simpel taktstyring af læsningen af datategnene på kortet. Selv om kortet kan vippe i sin bevægelse under gengivelsen, vil dette normalt ikke påvirke læsningen af datategnene, da skiftningen af taktgivningen forhindrer falsk læsning. Endvidere forekommer den faktiske læsning af datainformationen ikke før, der er et positivt

Claims (2)

14 146869 taktgivningssignal, så at problemer forårsaget af overgangsperioder fra tilstande uden lys til tilstande med lys undgås. Endvidere forekommer den faktiske læsning ved et bestemt punkt i skanderingscyklussen, og et antal af sådanne læsninger forekommer for hvert takt- og datasignal. Dette sikrer den korrekte læsning af datategnet, selv om en indledende læsning ikke var korrekt. Dette eliminerer også problemet med skævhed, da det ikke er nødvendigt, at alle datategnene læses på samme tid, eftersom hver bit i datategnet læses efter hinanden et antal gange til tilvejebringelse af stor pålidelighed i den endelige udlæsningscyklus. Patentkrav.

1. Apparat til gengivelse af information optegnet på et optegningsmedium (loo), hvilken information omfatter datainformation, der er lagret med regelmæssige intervaller langs mindst ét dataspor (lo6, lo8,112,114), og taktinformation, der er lagret med regelmæssige intervaller langs et taktspor (llo), hvilket apparat har et første organ omfattende et antal følere (126,128,13o,132) til gengivelse af informationen i datasporet eller -sporene og midler (126) til efterfølgende lagring af datainformationen og et andet organ (122,124) til gengivelse af information i taktsporet, kendetegnet ved, at størrelsen af intervallerne langs taktsporet (llo) er et heltalligt multiplum større end én af størrelsen af intervallerne langs datasporet eller -sporene (1o6,1o8,112,114), og at det andet organ er koblet til det første organ og indeholder i det mindste to taktfølere (122, 124), der styrer gengivelsen og den efterfølgende lagring af datainformationen i overensstemmelse med taktinformationen, idet gengivelsen af den kodede datainformation ved en første position langs datasporet eller -sporene er styret af affølingen af taktinformation ved en første bestemt position langs taktsporet af en første (122) af taktfølerne, og den efterfølgende lagring af den samme datainformation ved den første position langs datasporet eller -sporene er styret af affølingen af taktinformationen ved den samme første bestemte position langs taktsporet af den anden (124) af taktfølerne, og idet den kodede datainformation ved efter hinanden følgende positioner langs datasporet eller -sporene bliver successive gengivet og successive lagret ved hjælp af det første organ i overensstemmelse med den successive veksling af affølingen af taktinformation ved hjælp af taktfølerne ved efter hinanden følgende positioner langs taktsporet (llo).