DK146840B - Kontrolapparat, fortrinsvis anvendeligt til indikering af antallet af overbraendte lamper i en lufthavns belysningsanlaeg - Google Patents

Description

146840

Opfindelsen angår et kontrolapparat, som er anvendeligt i et anlæg til forsyning af elektrisk strøm fra en vekselstrømskilde til en sløjfe sammensat af de indbyrdes serieforbundne primærsider af n strømtransformatorer og som er indrettet til i afhængighed af de øjeblikkelige 5 værdier af sløjfestrømmen i_ og sløjfeforsyningsspændingen u at tilvejebringe og overføre et sådant slutsignal til en af kontrolapparatet medindbefattet indikator, at denne indikerer, hvormange, m, af anlæggets η, n > m, strømtransformatorer, der i det givne øjeblik er ubelastede på sekundærsiden.

10 Uden at være begrænset dertil er kontrolapparatet fortrinsvis anvendeligt i forbindelse med en lufthavns belysningsanlæg, idet hver af dettes lamper, f eks. lamperne til markering af lufthavnens landingsbaner, indflyvninger og taxi veje m.m., da udgør belastningen på sekundærsiden af hver sin af de n strømtransformatorer, ligesom kontrolapparatet da 15 indikerer, hvormange, m, ud af de foreliggende n lamper, der i det givne øjeblik er brændt over eller af andre grunde svigter.

Blandt andre eksempel vi se anvendelsesområder for kontrolapparatet i henhold til opfindelsen kan nævnes større, noget specielle vejbelysningsanlæg og, mere specielt,anlæg omfattende elektriske 20 varmelegemer, som i vintertiden overfører varme til jernbaneskiftespor og derved smelter is eller sne og således holder skiftesporene funktionsberedte. I de to tilfælde udgør henholdsvis vejbelysningslamperne og skiftesporsvarmelegernerne belastningen for strømtransformatorernes sekundærsider.

146840 2

For alle kontrolapparatets anvendelsesområder er formålet ved dets hjælp at kunne overvåge, hvormange m ud af n elektriske komponenter, såsom lamper eller varmelegemer, der i et givet øjeblik ikke fungerer, sådan at man kan skride ind og foretage udskiftning eller reparation af defekte 5 komponenter, når m overskrider en under hensyn til anlæggets art forud fastlagt brøkdel af n.

I det følgende vil alene det foretrukne anvendelsesområde for kontrolapparatet i henhold til opfindelsen blive nærmere beskrevet, nemlig lufthavnsbelysningsanlæg, som allerede nævnt. Inden for· dette anvendelses-10 område er det uheldigt, hvis der er lamper, som ikke lyser, navnlig hvis dette gælder adskillige af dem, thi i så fald udviskes konturerne af de baner, flyene skal følge, sådan at piloterne under trafik i mørke eller usigtbart vejr kan have vanskeligt ved at orientere sig. Det er klart, at hvis en ringe procentdel af lamperne svigter, betyder det ikke så meget, 15 men kommer procenten højere op, f.eks til 10%, kan det være generende, og kommer den endnu højere op, f.eks. til 20%, kan det være katastrofalt.

Fra det svenske fremlæggelsesskrift nr.384.963 kendes et kontrolapparat af den art, som er antydet ovenfor. Det tjener også samme formål som kontrolapparatet i henhold til opfindelsen, nemlig at indikere, hvormange 20 af belysningsanlæggets via hver sin strømtransformator forsynede lamper, der i det givne øjeblik er defekte. I dette kontrolapparat - som i det ovenfor antydede - tilvejebringes et signal, som er afhængigt af de øjeblikkelige værdier af sløjfestrømmen i_ og sløjfeforsyningsspændingen u og som bringes til at indikere det antal strømtransformatorer som, i det 25 givne øjeblik har afbrudt sekundærkreds, d.v.s. antallet af slukkede lamper.

Specielt for kontrolapparatet i henhold til det svenske fremlæg- 3 146840 gelsesskrift gælder, at de med henholdsvis sløjfestrøm i_ og sløjfeforsyningsspænding ^ proportionale spændingssignaler føres til en analog kontakt, der som følge heraf afgiver et udgangssignal, som er karakteristisk for faseforskellen mellem de to spændingssignaler (d.v.s. mellem 5 sløjfestrøm og sløjfeforsyningsspænding), og dermed - som det anføres -for antallet af ubelastede strømtransformatorer (d.v.s. af overbrændte 1 amper).

Den lige beskrevne udførelsesform for kontrolapparatet i henhold til det svenske freml.æggelsesskrift er imidlertid behæftet med visse mangler, som 10 der vil blive gjort rede for senere hen, som kontrolapparatet i henhold til opfindelsen ikke lider af, men som det netop er opfindelsens formål at råde bod på.

Det for den foreliggende opfindelse ejendommelige består i, at kontrolapparatet er sammensat af den indledningsvis nævnte indikator og af 15 elektronikdele, af hvilke nogle, således en kontrollogik og en inte-grator, er indrettet til i indbyrdes samarbejde at tilvejebringe et signal, der er proportionalt med spændingsintegralet udt af sløjfe-forsyningsspændingen u fra tidspunktet t0 , på hvilket sløjfestrømmen i_ indenfor hver halvperiode passerer værdien nul, og til tidspunktet T, 20 hvor sløjfestrømmen i_ når op på en værdi svarende til mætningsstrømmen tm for strømtransformatorerne, medens de andre elektronikdele, således en subtraktionsdel, er indrettet til dels at frembringe og opretholde en konstant kompensationsspænding, der repræsenterer værdien af nævnte spændingsintegral i det tilfælde, hvor ingen af strømtransformatorerne er 25 ubelastede, og dels at subtrahere denne konstante kompensationsspænding fra nævnte signal, hvorved det slutsignal fremkommer, som overføres til indikatoren.

4 146840

En sammenligning mellem disse karakteristika for kontrolapparatet 1 henhold til foreliggende opfindelse og det for kontrolapparatet i henhold til det svenske fremlæggelsesskrift ejendommelige viser umiddelbart, at de to kontrolapparater er meget forskellige,'både hvad angår opbygning og 5 virkemåde, selyom de tjener samme formål i forbindelse med lufthavnsbelysningsanlæg.

At kontrolapparatet i henhold til opfindelsen som ovenfor antydet byder på visse fordele fremfor det kendte kontrolapparat fremgår derimod ikke umiddelbart, men kræver kendskab til, hvordan et hensigtsmæssigt luft-10 havnsbelysningsanlæg er indrettet og fungerer. Der vil derfor blive givet en redegørelse herfor, men det sker bedst på et passende sted i beskrivelsen til tegningerne, der tjener til at lette forståelsen af opfindelsens baggrund og ide i det hele taget og til at illustrere kontrolapparatets opbygning.

15 På tegningerne viser : · fig.1 i kombination et strømskema for strømforsyning til en gruppe lamper hørende til et lufthavnsbelysningsanlæg og et blokdiagram for et kontrolapparat i henhold til opfindelsen, og fig.2 fire karakteristiske kurver a, b, c, og d, der anskueliggør 20 variationen med hensyn til tid af sløjfeforsyningsspændingen u og sløjfestrømmen i_ under forskellige omstændigheder.

5 146840

De dele af sløjfen 5, i hvilke de n * 4 lamper er indskudt via deres respektive strømtransformatorer, er antydet med punkterede linier og mærket 5' og 511.

\

Transformatoren 6 tænkes ved hjælp af primærklemmer 7 og 8 at være 5 knyttet til et vekselstrømsnet, medens sløjfen 5 er sluttet til trans- { formatorens sekundærklemmer 9 og 10.

Af hensyn til sammenligningen med det fra det svenske fremlæggelsesskrift kendte kontrolapparat skal anføres, at der ofte mellem vekselstrømsnettet og primærklemmerne 7 og 8 for transformatoren 6 hensigtsmæssigt kan være 10 indskudt en i sig selv kendt og opfindelsen forsåvidt uvedkommende, såkaldt C.C.R. regulator (constant current regulator), ved hjælp af hvilken den effektive strømstyrke af vekselstrømmen, der flyder i sløjfen 5, automatisk holdes konstant uanset optrædende ændringer af impedansen i sløjfen. Impedansen får bl. a. en ny værdi, hver gang en lampe brænder 15 over.

En almindeligt anvendt metode til at opretholde den konstante strømstyrke i sløjfen 5 består i, at man pr. automatik i takt med impedansændringerne i sløjfen ændrer på kurveformen for spændingen u over sekundærklemmerne 9 og 10 for transformatoren 6, d.v.s. på formen af kurve a i fig.2. Denne 20 kurve a ses at være en ren sinuskurve, men det behøver den ikke at være, såfremt kontrolapparatet i henhold til opfindelsen benyttes til at indikere antallet m af strømtransformatorerne, der har ubelastede sekundærsider eller - hvad der er det samme - antallet m af overbrændte lamper. Dette kontrolapparats "visning" vil være korrekt uanset spænd-25 ingskurvens form.

6 U6840

Anderledes med kontrolapparatet i henhold til det svenske fremlæggelsesskrift. Det vil "vise forkert", hvis det kobles til et lufthavnsbelysningsanlæg, ved hvilket kurveformen for forsyningsspændingen ændrer sig i takt med impedansændringer i sløjfen 5 eller af andre grunde eller 5 blot afviger fra sinusformen eller fra den konstante kurveform af en slags, for hvilken kontrolapparatet måtte være indstillet.

Det skyldes, at ved det kendte kontrolapparat bruges impulserne stammende fra henholdsvis sløjfeforsyningsspændingen £ og sløjfestrømmen i_ til at skabe et signal, der er proportionalt med faseforskellen mellem u og i^ 10 hvilket signal bringes til at påvirke indikatoren. Af denne kendsgerning fremgår nemlig indirekte, at kurven a i fig.2 for forsyningsspændingen u i det mindste tilnærmelsesvist må være sinusformet og symmetrisk med hensyn til ordinaten gennem kurvens toppunkt. Hvis dette ikke er tilfældet, har begrebet faseforskel nemlig i virkeligheden ingen mening, hvilket er 15 umiddelbart indlysende.

En anden ulempe ved det kendte kontrolapparat er, at det også vil "vise forkert", hvis sløjfestrømmen _i ikke holdes konstant ved hjælp af en CCR-regulator eller anden strømregulator, thi hvis strømmen ændres, vil også faseforskellen ændres, og denne faseforskelsændring er ikke udtryk for 20 nogen ændring i antallet af overbrændte lamper.

Endnu værre for kontrolapparatet ifølge det svenske skrift er det, at den ovenfor omtalte strømregulator, som i lufthavnsbelysningsanlæg automatisk holder sløjfestrømmen på en fastlagt værdi, i de seneste år mange steder er blevet modificeret derhen, at man har mulighed for manuelt 25 trinvist at ændre på den fastlagte strømværdi i sløjfen, f.eks. i fem trin. Herved kan man trinvist ændre på lampernes lysstyrke i 7 146840 overensstemmelse med sigtbarheden i lufthavnsområdet eller i overensstemmelse med ønsker udtalt over radioen af en pilot, der skal til at lande sit fly. Lamperne bør hverken lyse for kraftigt (de må ikke blænde) eller for svagt.

5 Den situation kan det kendte kontrolapparat ikke klare, idet det da kun vil "vise rigtigt" for eet af de omtalte strømtrin.

Således som kontrolapparatet i henhold til opfindelsen er opbygget, vil det "vise korrekt" uanset kurveformen for jj og uanset, hvilket trin strømmen i_ er indstillet på. "Visningen" influeres alene af antallet m 10 af strømtransformatorer med ubelastede sekundærside (i praksis = antallet m af overbrændte lamper).

Hermed turde det være påvist, at kontrolapparatet i følge opfindelsen betyder et væsentligt fremskridt i teknikken overfor det kendte kontrolapparat.

15 Herefter kan beskrivelsen af det på tegningerne viste fortsættes.

Af fig.l fremgår, at der mellem sekundærklemmerne 9 og 10 for transformatoren 6 er indskudt en spændingstransformator 11 (måletransformator). Et voltmeter sluttet til denne ville vise sløjfespændingen.

Kurve a i fig.2 repræsenterer tidsvariationen af denne spænding u.

20 I sløjfen 5 - 5' - 5" er også indskudt en strømtransformator 12 (måletransformator). Over dens sekundærklemmer er anbragt en ohmsk modstand 13 af passende størrelse. Spændingsfaldet over denne vil være proportionalt med sløjfestrømmen jk Kurve b i fig.2 repræsenterer tidsvariationen for denne strøm i_ for det tilfælde, at alle ji lamper er intakte.

146840 8

For den øjeblikkelige forsyningspænding u målt over klemmerne 9 og 10 i fig.l gælder følgende differentialligning : u = - L + Ri + Jcidt, (1) i hvilken i_ er den øjeblikkelige sløjfestrøm, t er tiden, L den samlede 5 induktans i sløjfen, R den samlede ohmske modstand (lamperesistancen henført til primærsiden af lampetransformatorerne) og C er den samlede kapacitans mellem klemmerne 9 og 10. Da C er lille sammenlignet med udtrykkets øvrige størrelser, begår man kun en lille fejl ved at udelade leddet Cidt. Da man kun vil gøre brug af udtrykket for små værdier af U 10 kan også leddet Ri bortkastes, og så kan differentialligningen reduceres til : U - - L f - (»

Denne ligning kan omformes til : udt = - Ldi, eller: (3) 15 judt = - JLdi (4)

Hvis Lj ,1*2, Ljj·____ Lner selvinduktionen for hver enkelt af de n transformatorer, kan ligning (4) skrives således :

Judt = - Jl.jdi -J^di ~ f^-3^ ••••J'l-ndi (5) 9 146840

Da alle n transformatorer i sløjfen antages at være identiske og da deres primærsider er serieforbundne indbyrdes, vil strømmen, der flyder gennem hver enkelt transformators primærside i hvert enkelt øjeblik være den samme for alle transformatorerne.

5 Bliver nu en lampe defekt, vil den tilhørende transformators sekundærside blive ubelastet, hvilket medfører en radikal ændring, af denne transformators selvinduktion, der i de fleste almindeligt forekommende strømtransformatorer anvendt til analoge formål da vil blive multipliceret med en faktor på 50 til 100. Når imidlertidig sløjfestrømmen _i_ under sin 10 variation med tiden i henhold til kurve c (fig.2), der illustrerer tilfældet, hvor en eller nogle lamper er brændt over, fra nul når op på en for strømtransformatoren karakteristisk værdi, vil jernkernerne i samtlige strømtransformatorer med ubelastet sekundærside gå i mætning med den følge, at disse transformatorers selvinduktion vil falde til praktisk 15 taget nul, d.v.s. at disse transformatorer vil optræde omtrentj som om de var kortsluttede, indtil sløjfestrømmen i_ under sin periodiske variation med tiden falder ned under i^ igen.

Denne ændring i selvinduktionen giver sig til kende i formen for kurve c (i fig.2) for variationen af sløjfestrømmen i_ med tiden, især når der 20 drages sammenligning med formen af kurve b (i fig.2), der viser variationen med sløjfestrømmen i_ med tiden i det tilfælde, hvor ingen af strømtransformatorerne har ubelastet sekundærside, og sammenligning med formen af kurve d (i fig.2), der viser variationen af sløjfestrømmen med tiden i det tilfælde, hvor dobbelt så mange af strømtransformatorerne 25 har ubelastet sekundærside som i tilfældet kurve c.

146840 10

Betragtes nu integralligningen (5) i intervallet fra tiden t = t0 (hvortil svarer strømmen = 0 ), og til tiden t = T (hvortil svarer strømmen ΐ = tm),i hvilket strøminterval ingen transformatorer er gået i mætning, fås følgende ligning, såfremt m transformatorer har ubelastet 5 sekundærside eller - sagt på en anden måde - såfremt m lamper svigter :

Jjudt = - mJ^jdi - (n - m)jYNdi, (6) hvor LT er selvinduktionen af en strømtransformator med ubelastet sekundærside, og LN er selvinduktionen af en strømtransformator med normalt belastet sekundærside (stort set kortslutningsinduktansen). For 10 beliggende i intervallet fra i_ = 0 til i_ = i^ kan LT og LN betragtes som værende uafhængigt af i. Man får da :

Judt = (- mLT - (n - m) = - (mLT+ (n - m) LN) iM , som kan omformes til : m = —------,r- ( Ludt + niM Lu) 15 Udtrykket : indeholder udelukkende konstanter og kan derfor un"lTi,m sættes = konstant A.

Udtrykket niM LN indeholder ligeledes kun konstanter og kan derfor sættes = konstant B.

η 146840

Da får man ved indsætning : m = A( JjUdt + B) (7)

Heraf fremgår, at antallet m af defekte lamper, bortset fra et "konstant tillæg", er proportionalt med spændingsintegralet i det givne tids-5 interval.

Det ses, at udtrykket (7) gælder for hvilke som helst to tidsangivelser for te og T, når blot de tilsvarende strømværdier ile og iy opfylder betingelserne Olf ilo <iT ^iM men størrelsen af konstanterne A og B vil variere med valget af i0 og iT. Da = nul og i_ = Jm imidlertid er let 10 reproducerbare, valgtes t0 og T med fordel sådan, at t0 er det tidspunkt, hvor 2 passerer nulværdien og T det tidspunkt, hvor i_ nærmer sig værdien TM· I udtrykket (7) ovenfor for m repræsenterer B, som er en konstant (spænding), det "konstante tillæg", som også er nævnt ovenfor. Karakteren 15 af dette tillæg træder frem, når man i udtrykket (7) sætter m =0, hvilket er ensbetydende med, at ingen af de n strømtransformatorer har ubelastet sekundærside.

Sætter man m = 0, får man : B = -J’udt 20 Udtrykket for m kan da også skrives således : m = A( Pudt - Pudt) (8)

J m=m / 'o m = O

12 146340

Det er heraf man ser, kontrolapparatet i henhold til opfindelsen skal være således beskaffent, at det kan frembringe et signal, der er proportionalt med spændingsintegralet r udt, samt frembringe og fra J t0m=m nævnte signal subtrahere en konstant kompensationsspænding, der repræ- 5 senterer værdien af spændingsintegralet f[udt. d.v.s. værdien af spæn- J 'o msu dingsintegralet, når m = 0, altså når ingen af de strømtransformatorer har ubelastet sekundærside. Som følge af den omtalte subtraktion fremkommer det signal, som er proportionalt med m (Se udtryk (8)) og bringes til at påvirke kontrolapparatets indikator.

10 Det vil nu under henvisning til tegningerne blive forklaret, hvorledes udtrykket (8) for m realiseres i praksis baseret på signaler modtaget fra „ spændingstransformatoren 11 og strømtransformatoren 12, som begge er omtalt tidligere sammen med den ohmske shuntmodstand 13, der er anbragt over sekundærklemmerne for nævnte strømtransformator og forvandler 15 sekundærstrømmen derfra til et signal, hvis spænding er proportional med sekundærstrømmen og dermed også med sløjfestrømmen _i_ i sløjfen 5, 5', 5".

14 og 15 er lavpasfiltre, som fjerner "fremmede" frekvenser og "støj" fra spændingskurven, der repræsenterer spændingen over sekundærklemmerne for 20 henholdsvis spændingstransformatoren 11 (kurve a i fig.2) og den modstandsshuntede strømtransformator 12 (kurve b, c, eller d. i fig. 2).

16 og 17 er ensrettere for vekselspændingen fra henholdsvis spændings-transformatoren 11 og strømtransformatoren 12 med ohmsk shuntmodstand 13.

18 er en kontrol!ogik bestående af to komperatorer og en SR flip-flop 25 således forbundet, at den med sløjfestrømmen i_ proportionale spænding 13 146840 stammende fra den shuntede strømtransformator 12 efter filtrering i 15 og ensretning i 17 tilføres den ene indgang på hver af de to komperatorer, medens den anden indgang tilføres henholdsvis en spænding, som svarer til i_ s nul og en spænding, som svarer til j_ = ij^.

5 Når strømmen i_ til tiden t0 overskrider nulværdien, ét-stilles flip-floppen og bliver der indtil den nul-sti 11es, når strømmen i_ er ved at overskride værdien i^· Flip-floppen bliver i nulstillingen, indtil sløjfestrømmen i_ efter at have aftaget i styrke næste gang overskrider nul værdien. Når det sker, ét-stilles flip-floppen påny og så fremdeles.

10 Med andre ord er flip-floppen ét-stillet i første del af en halvperiode fra t = t0 til t = T og er nulstillet i resten af halvperioden, d.v.s. at udgangen af kontrol!ogiken 18 afgiver et spændingssignal af en varighed fra t = t0ti 1 t = T i hver halvperiode og intet signal i den resterende del af halvperioden.

15 19 er en integrator, i hvilken operationen Jjudt gennemføres, idet der til den dels føres et fra spændingstransformatoren 11 stammende, med sløjfeforsyningsspændingen u proportionalt spændingssignal, der undervejs §r blevet filtreret i 14 og ensrettet i 16, og dels det ovenfor omtalte udgangssignal fra kontrollogiken 18. På basis af disse to signaler 20 udfører integratoren 19 integrationen, idet man populært sagt kan hævde, at det førstnævnte signal leverer u^ og det sidstnævnte leverer dt til spændingsintegralet *udt.

Udgangsspændingen fra integratoren 19 er altså et signal, der repræsenterer spændingsintegralet, og dette signal ledes til en subtraktionsdel 25 20, i hvilken en justerbar jævnspænding repræsenterende den kompensationspænding, som er omtalt tidligere, kan subtraheres fra udgangsspændingen fra integratoren 19.

146840 14

Denne kompensationsspænding skaffes fra en ydre, ikke vist jævnstrømsspændingskilde, hvis spænding kan reguleres ind på den rigtige værdi ved hjælp af et potentiometer 21. Hvis denne indregulering har fundet sted, vil der ud af subtraktionsdelen komme et signal, der repræsenterer m, 5 antallet af strømtransformatorer (ud af de n forefindtlige), som har ubelastede sekundærsider, eller - om man vil sige det sådan - antallet af defekte lamper ud af de ji forefindtlige lamper.

Det sidst omtalte signal kan dels ledes til en indikator 22, der på tegningen fremtræder som et viserinstrument, dels til en udgang 23, hvis 10 spænding, ligesom spændingen, der påtrykkes indikatoren 22, er proportional med m, d.v.s. antallet af ubelastede strømtransformatorer eller af defekte lamper.

Viserinstrumentet 22 kan være kalibreret til direkte at angive, hvor mange af strømtransformatorerne, der i det givne øjeblik har ubelastede 15 sekundærsider eller - hvad der er det samme - hvor mange af lamperne, der er defekte. En anden kalibreringsmulighed er at inddele instrumentets skala i procent, sådan at man kan aflæse, hvor mange procent af strømtransformatorerne, der er ubelastede, eller hvor mange procent af lamperne, der er defekte. Af udtrykket (7) for m fremgår, at skalaen for 20 viserinstrumentet 22 i alle tilfælde vil være lineær, d.v.s. have ækvidistant mellemrum mellem delestregerne.

Til udgangen 23 kan kobles forskelligt ekstra udstyr, såsom et varslings-og alarmapparat, der f. eks. får en klokke til at lyde, når antallet af defekte lamper når op på 10% og/eller sætter en sirene i gang, nar antal-25 let når 20%.

146840 15

Det er naturligt til omtalen af disse indikatorer at knytte en omtale af, hvordan man én gang for alle kan få indreguleret den rigtige, konstante kompensationsspænding. Det sker lettest og mest nøjagtigt ved forsøg, når kontrolapparatet i henhold til opfindelsen er installeret, idet man går 5 frem på følgende måde :

Indikatoren, der tænkes at være et viserinstrument., forbindes elektrisk med udgangsklemmerne for subtraktionsdelen 20, og man sikrer sig, at alle af kontrolapparatet overvågede lamper lyser, d.v.s. at ingen af de n strømtransformatorer er ubelastede og at m = nul. Da skyderen for 10 potentiometret står på et tilfældigt sted, vil viseren næppe pege på nul, som den skulle under de angivne omstændigheder, men gøre et udslag. Man bevæger nu potentiometrets skyder langsomt i en sådan retning, at viserens udslag mindskes og fortsætter bevægelsen, indtil viseren netop lige når ned på nul. Den hertil svarende indstilling af potentiometret 21 15 er da den rette, som fastlåses. Da vil den rigtige kompensationsspænding altid i subtraktionsdelen 20 blive fratrukket signalet fra integratoren 19.

En oversigt over, hvortil de forskellige henvisningsbetegnelser i fig.l skal henregnes, kan passende bringes her.

20 De lufthavnsbelysningsanlæg, som kontrolapparatet i henhold til opfindelsen skal bruges i forbindelse med, omfatter dele, som er forsynet med henvisningsbetegnelser i området 1 til 10, medens selve kontrolapparatet har henvisningsbetegnelser, som ligger i området 11 til 23, idet dog området 11 til 21 omfatter dele, der tilsammen betegnes elektronikdelen.

25 22 og 23, der hører med til kontrolapparatet, er betegnelsen for henholdsvis indikatoren (viserinstrumentet) og udgangen for ekstraudstyr.

Fig.2 med kurverne a, b, c, og d illustrerer grafisk det, der foregår i 146840 16 elektronikdelen.

I forbindelse med spændingskurven a er vist tre arealer, som repræsenterer spændingsintegralet, der indgår i patentkravet, og af hvilke det første regnet fra venstre, er uskraveret, det andet har 5 skravering skråt nedad mod højre og det tredie skravering skråt opad mod højre.

Det første areal har en udstrækning i tidsaksens retning lig med længden af liniestykket 24, det andet en udstrækning lig med liniestykket 25 og det tredie en udstrækning lig med liniestykket 26.

10 Alle tre arealer er nedadtil begrænset af tidsaksen, opadtil af a-kurven og sideværts af to nær hinanden værende ordinater. For det første areals vedkommende er afstanden mellem de to ordinater lig med længden af liniestykket 24, for det andet areals vedkommende er afstanden lig med liniestykket 25, og for det tredies liniestykket 26.

15 Ordinaternes tidsabscisser t0 og T for hvert af de tre arealer er fastlagt ud fra skæringspunktet mellem henholdsvis strømkurven b, c, og d og tidsaksen, og mellem henholdsvis strømkurven b, c, og d og en linie, der forløber parallelt med tidsaksen i afstanden i^ over denne. De seks ordinater går gennem hvert sit af de seks ovenfor definerede skærings-20 punkter.

Antag, at strømkurven b gælder for m = 0, d.v.s. ingen overbrændte lamper og ingen ubelastede strømtransformatorer, at strømkurven c f. eks. gælder for m = 2, d.v.s. to overbrændte lamper og to ubelastede transformatorer, og at strømkurven d f. eks. gælder for m = 4, d.v.s. fire overbrændte 25 lamper og fire ubelastede transformatorer. Man ser, at det uskraverede, første areal repræsenterer spændingsintegralet JJudt, hvor t svarer til 2=0 for strømkurven b og hvor T svarer til i_ = i^ for strømkurven b.

146840 17

Analogt hermed har man for det andet areal : spændingsintegralet fJudt J ‘o m= 2 t0svarer til i =0 for c-kurve T svarer til i_ = i^ for c-kurve og for det tredie areal : 5 spændingsintegralet Kudt J *<> m=4 t0svarer til 1_ = 0 for d-kurve T svarer til i_ = i^ for d-kurve

Man ser, at strømkurverne b, c, og d flader mere og mere ud i området i_ < jm jo flere lamper, der brænder over, og at det er denne voksende udfladning, der bevirker, at arealerne bliver bredere og bredere, jo 10 flere lamper, der brænder over, samtidig med, at arealernes højde også vokser på grund af a-kurvens stigning.

løvrigt er tegningerne jo ikke målrigtige, idet areal dimensionerne på alle leder for tydelighedens skyld er meget stærkt overdrevne.

Kontrolapparatet i henhold til opfindelsen er i praksis både følsomt og 15 robust og virker særdeles præcist i forbindelse med lufthavnsbelysningsanlæg.