DK145129B - Reguleringskredsloeb til en farvefjernsynsmodtagers farvesignaalforstaerker - Google Patents

Description

145129 i o

Opfindelsen angår et reguleringskredsløb til en farvefjernsynsmodtagers farvesignalforstærker, således som nærmere angivet i krav l's indledning.

Fra tysk patentskrift nr. 1.246.802 kendes et re-5 guleringskredsløb for fjernsynsmodtagere, hvori der, foruden reguleringen af farvekanalens forstærkning over for variationer i det tilførte signal, også skal ske en forstærkningsændring ved ændringer i kontrastindstillingen. Ved denne kontrastindstilling skal både lysstyrkesignalets ampli-10 tude og farvesignalets amplitude også ændres på tilsvarende måde. I dette kendte kredsløb sker der en omskiftning af et farveforstærkerrørs forstærkningsgrad mellem to forskellige værdier under liniefremløbet henholdsvis slukkeintervallet. Denne omskiftning af forstærkningen opnås ved hjælp 15 af impulser, der tilføres rørets fanggitter, og som leveres af anoden i slukkeforstærkerrøret. Til at fastlægge den ene af de to forskellige forstærkningsgrader anvendes en låsekreds til indstilling af en forud bestemt låsespænding, som bestemmer spændingen i pauserne mellem impulserne. Forstærk-20 ningsgraden under slukkeintervallet bestemmes derimod af impulsernes "loftsværdier", der fremkommer ud fra størrelsen af en reguleringsspænding, der er proportional med far-vesynkroniserings- eller farveburstsignalet. Herved opnås samtidigt en kontrastregulering og en farvemætningsregule-25 ring.

Fra US-patentskrift nr. 2.871.288 kendes et reguleringskredsløb til en farvefjernsynsmodtager, hvori den negative reguleringsspænding, der er nødvendig for de i den kendte modtager anvendte elektronrør, består af en på 30 ønsket måde konstant negativ andel og af en positiv andel, der ændrer sig med det modtagne signals feltstyrke. Den negative spændingsandel frembringes ved ensretning af tilbageløbsimpulser, der udtages fra linietransformatoren. Imidlertid afhænger disse tilbageløbsimpulsers amplitude af be-35 lastningen på linie-udgangstrinet, dvs. f.eks. af den gennemsnitlige lysstyrke, og af denne grund ville ændringer i belastningen på linie-udgangstrinet medføre uønskede ændringer i den sammensatte reguleringsspænding og påvirke høj- og 2

O

145129 mellemfrekvensforstærkningen. For at undgå dette, er dette kendte kredsløb således indrettet, at belastningsafhængige variationer af "boost"-spændingen (tillægsspændingen) fra linietransformatorens fodpunkt indføres i en spændings-5 deler i det ON/OFF-styrede tastede reguleringskredsløb, og fra denne spændingsdeler aftages den til høj- og mellemfrekvenstrinene tilførte reguleringsspænding. Indføringspunktet på spændingsdeleren er således valgt, at reguleringsspændingens negative andel forbliver konstant uafhæn-10 gigt af variationer i belastningen på linie-udgangstrinet, så at sådanne belastningsvariationer ikke længere påvirker forstærkningsreguleringen i høj- og mellemfrekvensdelene.

Dersom billedrøret trækker en uforholdsmæssigt stærk strøm og linie-udgangstrinet belastes svarende her-15 til, optræder i billedrøret yderligere virkningen af den såkaldte defokusering, hvorved strålepletten ændrer størrelse og der også kan opstå ændringer i billedets størrelse og den indstillede lysstyrke, samt billedforvrængning. Defokuseringen med dennes ufordelagtige virkninger kan 20 ikke alene optræde i sort/hvidt-modtagere, men også i kompatible farvemodtagere, hvor billedkvaliteten endog kan forringes yderligere på grund af den automatiske farvere-gulering, således som det fremgår af det følgende.

Når der i en farvefjernsynsmodtager indtræder en 25 defokusering som følge af en forøgelse i billedrørstrømmen, belastes linie-udgangstrinet og linietransformatoren. Modtagerens linieafbøjningsdel leverer samtidigt ON/OFF-styre-impulser for forskellige ON/OFF-styrede forløb under linietilbageløbet, som f.eks. stråleslukning, spændingslåsning 30 osv.. Som følge af belastningen på linieafbøjningskredsløbet formindskes disse ON/OFF-styreimpulsers amplitude under defokuseringen. Burstsignalseparatoren, hvori burst-signalet (farvesynkroniseringssignalet) under farvetransmis-sion uddrages fra det sammensatte signal, ON/OFF-styres under 35 linieintervallet ved hjælp af en af de ovenfor omtalte impulser, således som det kendes f.eks. fra US-patentskrift nr. 2.908.748. ON/OFF-styreimpulsens amplitudeformindskelse

O

3 145129 som følge af belastningen af linie-udgangstrinet medfører nu, at burstsignalseparatoren leverer et burstsignal med en lavere amplitude.

Ved hjælp af et automatisk farvereguleringskreds-5 løb sker der en overvågning af burstsignalets amplitude og en sådan regulering af farveforstærkerens forstærkning, at farveforstærkerens udgangssignal forbliver konstant ved variationer i burstsignalets amplitude. En formindskelse af burstsignalets amplitude som følge af defokusering vil 10 derfor medføre, at det automatiske farvereguleringskreds-løb søger at forøge farveforstærkerens forstærkning, så at billedrøret og det vandrette afbøjningskredsløb belastes endnu mere.

Det er på baggrund heraf opfindelsens formål at 15 anvise udformningen af et reguleringskredsløb af den indledningsvis nævnte art, hvori den nævnte uønskede påvirkning på farveforstærkerens forstærkning undgås ved hjælp af en automatisk kompensation af reguleringsspændingen ved sådanne ændringer af burstsignalets amplitude, der ikke 20 skyldes signalvariationer, og som afhænger af amplituden af den udgangsimpuls, der anvendes til at udskille burst-signalet fra farvesignalblandingen.

Det angivne formål opnås ved et reguleringskredsløb, som ifølge opfindelsen udviser de 1 krav l's kendeteg-25 nende del angivne træk.

I et reguleringskredsløb ifølge opfindelsen overvåges de amplitude-ændringer, der opstår ved krav til forøget belastning af billedrøret, og der frembringes en med disse ændringer proportional signalspænding, som tilføres 30 farveforstærkeren og regulerer dennes forstærkningsgrad på en sådan måde, at en uønsket stigning i den spænding, som farveforstærkeren leverer til udstyring af billedrøret, forhindres .

Dersom billedrøret under en farvebilledtransmission 35 begynder at trække en uforholdsmæssigt stor strålestrøm, stiger spændingen på linietransformatorens vikling. Denne spændingsstigning anvendes til at forhindre, at det auto- 4

O

145129 matiske farvereguleringssignal forøger farveforstærkerens forstærkningsgrad. På denne måde gøres farveforstærkerens forstærkningsfaktor ved defokusering uafhængig af at burst-signalets amplitude ved burstseparatorens udgang synker, 5 begrænses eller endog forringes.

Opfindelsen forklares i det følgende under henvisning til tegningen, på hvilken der delvis i blokform er vist et kredsløbsdiagram for en farvefjernsynsmodtager med et reguleringskredsløb ifølge opfindelsen.

10 Figuren viser en fjernsynsantenne 10 forbundet med indgangsklemmerne på et signalbehandlingsmodul 11.

Dette modul indeholder tuneren, mellemfrekvensforstærkeren, videodetektoren og krydsbærebølgelyddetektoren.

Den detekterede lyd føres til modtagerens lyddel 15 12. Det detekterede videosignal føres til luminansforstær keren med forsinkelseslinie 14, hvis udgang er forbundet med katoderne i billedrøret 18, der kan være et skyggemaske-rør med 3 kanoner.

En udgangsklemme fra en passende del af luminans-20 forstærkeren 14 er forbundet med synkroniserings- og AGC--kredsløbet 15. Videosignalets synkroniseringsimpulskompo-santer anvendes til styring af afbøjningsgeneratorer, der er indeholdt i det lodrette afbøjningskredsløb 16 og det vandrette afbøjningskredsløb 17. De lodrette og vandrette af-25 bøjningsgeneratorer frembringer signaler, der forstærkes og føres til en afbøjningsspole 19 der er tilknyttet billedrøret 18.

Det vandrette afbøjningskredsløb 17 er også forbundet med en højspændingstransformator 20, der tilveje-30 bringer højspændingsimpulser til frembringelse af arbejds-potentialer for billedrøret 18's elektroder. I en højspændingsensretter eller diode 21 er anoden forbundet med transformatoren 20 og katoden med ultorelektroden i billedrøret 18. Dioden 21 tjener til at ensrette den højspændte tilbage-35 løbsimpuls for at frembringe den nødvendige høje jævnspænding ved billedrøret 181 s ultor eller anden anode. Der fin- 145129 5

O

des på transformatoren 20 andre ikke viste udtag til frembringelse af fokuseringsspændinger, skærmfødepotential osv. af passende størrelse. Højspændingen, der føres til ultoten, stabiliseres sædvanligvis ved hjælp af en shunt- eller an-5 den form for stabilisator 22.

Katoden i en dæmperdiode 23 er ligeledes forbundet med et udtag på transformatoren 20's primærvikling. Dæmperdioden 23's anode er forbundet med jord gennem en filterkondensator 24 og er også gennem en selvinduktion 26 for-10 bundet med en potentialkilde mærket +V. Selvinduktionen 26 er parallelforbundet med en kondensator 28 og en seriekombination af kondensatorer 30 og 31. Porbindelsespunktet mellem kondensatorerne 30 og 31 er ført ud ved hjælp af en ledning, der er betegnet med 15 Dæmperdioden 23, selvinduktionen 26, kondensatorer ne 28, 30 og 31 tjener også som et energigenvindingskredsløb, således som det er kendt i teknikken. Se f.eks. artiklen med titlen "Magnetic Deflection Circuits for Cathode Ray Tubes" af O.H. Schade, RCA Review, bind 8, side 506, 20 september 1947.

En sekundær vikling 34 på transformatoren 20 anvendes som kilde for ON/OFF-styreimpulser til burstsignalsepa-ratoren 36. Denne omfatter almindeligvis en pentode 48 eller et andet passende rør- eller transistorkredsløb, der af 25 den vandrette tilbageløbsimpuls styres til at lede i dette interval. Under farvetransmission indeholder videosignalet, der føres til indgangsklemmen på farveforstærkeren 50, et farveburstsignal, hvis fase og frekvens er repræsentativ for fasen og frekvensen af et farvebærebølgeoscillatorsignal.

30 på denne måde føres chrominanssignalet, forstærket ved hjælp af et tidligt trin af den flertrinnede forstærker 50, til gitteret i pentoden 48, der også modtager et styresignal i den vandrette synkroniseringsperiode. Pentoden 48 bringes derved til at lede og tjener følgelig til at forstærke burst-35 signalet, når dette er til stede, så der over en transformator eller en anden kredsløbsbelastning 60, der er forbundet med pentoden 48's anode, frembringes et forstærket burst- 6

O

145129 signal. Det forstærkede burstsignal føres til et krystal 6.2., der giver resonans ved farveunderbærebølgefrekvensen. Krystallet 62 er forbundet med gitteret i et injektionslåst oscillatorkredsløb, der omfatter en pentode 64.

5 Oscillatoren, der omfatter pentoden 64, er på velkendt måde synkroniseret med farveburstsignalet. Det synkroniserede udgangssignal fra oscillatoren føres til farve-demodulatorer 66, der også modtager et indgangssignal fra farveforstærkerkæden 50.

10 Farvedemodulatorerne 66 virker ved hjælp af det synkroniserende oscillatorsignal til at demodulere farvesignalet, så der ved udgangene frembringes passende farve-differenssignaler, R-Y, B-Y og G-Y. Disse signaler føres til passende indgangselektroder, såsom gitrene i billedrøret 18 15 gennem koblingskondensatorer 67, 68 og 69. Som følge af at koblingskondensatorerne fjerner jævnstrømskomposanten' i sådanne differenssignaler, og disse jævnstrømskomposanter er ønskelige for farvefremvisningen, er forbindelsespunktet mellem disse koblingskondensatorer 67, 68 og 69 og passende 20 strømbegrænsende modstande såsom 70, 71 og 72 forbundet med udgangene af i en eller to retninger virkende fikseringskredsløb 75. Fikseringskredsløbene 75 betjenes med en passende impuls -P, der sædvanligvis uddrages fra et slukkekredsløb 46, der har et aktivt organ, såsom en triode 8, og 25 anvendes til over koblingskondensatorerne 67 til 69 at retablere et jævnstrømspotential, der er repræsentativt for den tidligere tabte jævnstrømskomposant. Jævnstrømsretableringen vedligeholder derfor passende forspændingsniveauer til billedrøret.

30 En kapacitiv spændingsdeler, der omfatter konden satorerne 41 og 42, er også forbundet med et udtag på primærviklingen af transformatoren 20 og tjener til at tilvejebringe en passende impuls i det vandrette tilbageløbsinterval til betjening af slukkekredsløbet 46. Almindelig-35 vis er slukkekredsløbet 46's hovedfunktion at afbryde luminans- og chrominanskanalerne i tilbageløbsintervallet for at forhindre tilbageløbslinier og andre forbigående for- 7

O

U 5129 styrrelser i at vise sig på billedrøret 18's billedskærm.

I mange almindelige modtagere findes et automatisk farvereguleringskredsløb 38. I hovedsagen er farve-reguleringskredsløbet 38's funktion at overvåge burstsig-5 nalets amplitude, som tilnærmelsesvis er repræsentativ for den proportionale amplitude af chrominanskomposanten, der er indeholdt i det sammensatte videosignal, og holde udgangssignalet fra farveforstærkeren 50 konstant til trods for de ikke for billedindholdet repræsentative amplitude-10 variationer, der kan forekomme i farvekomposanterne under farvetransmission.

Et passende farvereguleringskredsløb 38 omfatter en transistor 40. Emitteren i transistoren 40 er over en modstand 76 forbundet med gitteret i farveoscillatoren 64.

15 Kollektoren er forbundet med en kilde for passende arbejds-potentialer, +V^, gennem en belastningsmodstand 78. Basis er jordet, idet transistoren 40 arbejder i jordet-basis-opstilling, hvad der resulterer i en høj spændingsforstærkning uden signalinversion. Transistoren 40 tilvejebringer 20 en gitterreturvej for farveoscillatoren 64's gitter, medens den ved kollektoren tilvejebringer en forstærket spænding, der varierer på samme måde som den ensrettede spænding ved oscillatorgitteret.

Et passende filtreringsnetværk er også indskudt 25 imellem kollektoren og jord for at hindre uønskede fre-kvenskomposanter i at påvirke den automatiske farveregu-lering. Farvereguleringsudgangssignalet, der tages fra kollektoren i transistoren 40, føres til en passende indgangselektrode i et trin i farveforstærkeren 50 for at variere 30 dette trins forstærkning i overensstemmelse med jævnstrømsvariationerne ved emitteren.

Sådanne variationer skyldes først og fremmest variationer i burstsignalamplltuden. De tilsvarende variationer ved emitteren opnås ved hjælp af oscillatorpentoden 64's 35 ensrettende virkning fra gitter til katode. Som følge af tilførslen af burstsignalet gennem krystallet 62 tilvejebringer gitter-katodedioden i pentoden 64 ved dennes gitter

O

8 145129 et jævnstrømspotential/ hvis størrelse er en funktion af det indkomne burstsignals amplitude. Denne virkning er velkendt og har været anvendt i mange tidligere modtagere.

Følgelig varierer jævnspændingen ved pentoden 64's 5 gitter, når burstsignalamplituden varierer, ligesom transistoren 40's emitterspænding. Denne virkning får spændingen ved kollektoren til at variere, hvad der resulterer i en forstærkningsstyring af farveforstsrkerkæden 50 i overensstemmelse med impulssignalamplituden.

10 Emitteren i transistoren 40 er forbundet med gitterburst- signalforstærkeren 36's afledningsmodstand 86 for at forbedre støjundertrykkelsen. Uden denne forbindelse ville støjimpulser ved gitteret i burstsignalforstærkeren 36 frembringe en spænding ved gitteret, der atter ville reducere burstsignal-15 forstærkeren 36's forstærkning.

De netop beskrevne kredsløb der omfatter burstsignal-separatoren 36, farveoscillatoren 64 og farveregulerings- transistoren 40, er beskrevet med detaljerede komponentværdier i en publikation med titlen: "RCA Television Service 20 Data", Chassis CTC38, nr. T18, Radio Corporation of America, RCA Sales Corporation, 600 North Sherman Drive, Indianapolis, Indiana, 1968, første udgave, første oplag.

I den ovenfor beskrevne modtager er der for visse chassiser en tendens til at hæve farveudgangssignalet som følge 25 af defokusering af modtageren på grund af overdreven stærk billedrørsstrålestrøm. For at kompensere for denne virkning, hvilken kompensation skal forklares i det følgende, er en modstand 87 ført fra katoden i burstsignalforstærkeren 36 til emitteren i farvereguleringstransistoren 40.

30 En kondensator 81 er forbundet mellem emitteren i transistoren 40 og forbindelsespunktet mellem kondensatoren 28, selvinduktionen 26 og anoden i dæmperdioden 23. Virkningen af kredsløbet, der omfatter modstanden 87 og kondensatoren 81, er følgende.

35 Under en farvetransmission er der under visse om stændigheder som følge af ændringer i komponentværdier, høj 0 9 145129 temperatur og så videre en mulighed . før, at billed-røret 18 vil forsøge.at trække en unormalt stor strålestrøm. Som nævnt vil denne omstændighed have tendens til at overbelaste det vandrette kreds-^ løb omfattende transformatoren 20 og almindeligvis bevirke defokusering af billedet. Denne virkning får, når den begynder under en farvetransmlssion følgende til at ske i en ukompenseret modtager. Overbelastningen resulterer i en reduceret ON/OFF-styreimpulsstørrelse ved sekundær 10 viklingen 34. Denne formindskelse af ON/OFF-styreimpulsamplituden bevirker reduceret ledning i pentoden 48 med en følgende formindskelse af forstærkningen. Pentoden 48 frembringer derfor en formindsket burstsignalamplitude over anodemodstanden 60.

Burstsignalet med formindsket amplitude, der føres til 15 oscillatoren 64, bevirker en formindskelse i den negative spænding ved gitteret. Formindskelsen af den negative spænding, der føres til emitteren i farvereguleringstrånsistoren 40, driver kollektoren i positiv retning og forøger derved farvel-forstærkeren 50's forstærkning. Resultatet er at billedrøret 20 18 drives endnu hårdere og derved belaster det vandrette kredsløb i højere grad.

ON/OFF-styreimpulserne med reduceret amplitude føres også til styreelektroden i trioden 8 i slukkekredsløbet 46 og bevirker at der fremkaldes mindre negativ styreelektrpde-25 spænding. Denne negative spænding føres over en modstand 80 som en forspænding til et tidligt trin i farveforstærkerkæden 50. Når den negative spænding aftager på grund af defokusering, stiger forstærkningen i det særlige trin i farveforstærkeren 50 og bidrager derfor yderligere uønsket til forøgelse af billed-30 rørbelastningen.

Under normal modtagefunktion optræder en periodisk bølge, der tilnærmelsesvis er sinusformet, over den vandrette energigenvindingsspole 26. Amplituden af denne bølge er for en typisk modtager af størrelsesordenen 120 volt fra spids 35 til spids og dens frekvens er lig med den vandrette afbøjningsfrekvens, 15.750 Hz. Denne bølge tilføres over seriekombinationen af kondensatorerne 81 og 82 emitteren på transistoren 40. Værdien af 145129 10 o kondensatorerne 81 og 82 er valgt således, at en bølge på 1,5 volt fra spids til spids optræder over kondensatoren 82. Den negative spids af 1,5 voltbølgen fikseres til -0,6 volt i forhold til jord. Denne fikserings-5 virkning gør, at den effektive jævnspænding på emit-teren i transistoren 40 hæves fra -0,6 volt til + 0,15 volt. Modstanden 80 er ført fra katoden i burstsignal-forstærkerrøret 48 til emitteren i transistoren 40. Eftersom katoden i burstsignalforstærkerrøret 48 normalt ar-10 bejder ved ca. +50 volt jævnspænding, kompenserer modstanden 80 for den strøm, der ellers ville flyde på grund af vekselstrømssignalet fra energigenvindingsspolen. Det farveregu-leringsområde, som normalt frembringes af transistoren 40, er det samme, som det var før tilførslen af bølgen fra energigen-15 vindingsspolen.

Under de forhold, der er kendt som defokusering, optræder der særlige ændringer i bølgeformen, der frembringes af det vandrette afbøjningskredsløb. Som følge af belastningen, der forårsages ved forøgelsen af billedrørstrømmen, redu-20 ceres amplituden af den af ON/OFF-styreimpuls, der påtrykkes gitteret i burstsignalforstærkerpentoden 48. Yderligere forstemmes det vandrette tilbageløbstransformatorkredsløb således, at det får amplituden af bølgen over den vandrette energigenvindingsspole 26 til at vokse. Dette fænomen er 25 kendt i teknikken, se.f.eks. beskrivelsen til US-patent nr. 2.871.288.

Reduktionen af ON/OFF-styreimpulsamplituden får jævnspændingen ved burstsignalforstærkeren 36's katode til at falde under tilbageløbet, hvad der reducerer strømmen 30 gennem modstanden 80. Reduktionen af strømmen gennem modstanden 87 bevirker en forøget strøm gennem emitteren i transistoren 40. Forøgelsen af spændingen over energigenvindings-spolen 26 resulterer i, at en bølge med større amplitude fra spids til spids over kondensatoren 81 påtrykkes transis- 3-5 toren 40's emitter. Dette bringer effektivt en forøget jævnstrøm til at flyde gennem transistoren 40's emitter. Den forøgede strøm resulterer i en forøgelse af transistoren 40's kollektorstrøm. Samtidig får den reducerede ON/OFF- o 145129 11 -styrespænding, der føres til burstsignalforstærkeren 48, katoden til at blive mindre positiv. Således resulterer både tilføjelsen af kondensatoren 81 og modstanden 87 i forøgelse af jævnstrømmen igennem farvereguleringstransistoren 5 40 under defokuseringsforhold, medens de yderligere giver normal strøm gennem den ved normal funktion. Forøgelsen i emitterstrøm er i en sådan retning, at den giver en spænding ved kollektoren, der forsøger at formindske farveforstærkerens 50's forstærkning. Dette kan derfor korrigere eller overkorrigere den 10 tendens strømmen til billedrøret 18 har til at forøges under funktion med defokusering i en farvemodtager.

Det viste kredsløb fungerer i et praktisk udførelseseksempel ved tilføjelse af kondensatoren 81 fastsat til 0,0012 mikrofarad og modstanden 87 fastsat til 3,3 megohm.

.. *!»*·

Claims (3)

1. Reguleringskredsløb til en farvefjernsynsmodtagers farvesignalforstærker, hvor reguleringsspændingen uddrages afhængigt af amplituden af burstsignalet, som

5 ON/OFF-styres fra det sammensatte videosignal, hvor farvesignalforstærkerens forstærkning kan ændres yderligere ved anden påvirkning, og hvor modtageren indeholder en burst-signalforstærker, kendetegnet ved, at burst-signalforstærkeren (36) til kompensering for virkninger på farveforstærkerens forstærkning, som skyldes belastningsvariationer i det vandrette udgangstrin, fra hvilket belastningsafhængige styreimpulser til ON/OFF-styring af burst-signalet uddrages, har et kredsløbspunkt (katoden i røret 48), der udviser en af ON/OFF-styreimpulsernes amplitude afhæn-gig spænding, som føres til farvesignalforstærkerens (50) styreindgang gennem et kompenseringsspændingsfrembringende kredsløb (87,38), der leverer kompenseringsspænding af en sådan størrelse og polaritet, at farvesignalforstærkerens (50) forstærkning bliver uafhængig af ON/OFF-styreimpulsernes 20 amplitude.

2. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det nævnte kredsløbspunkt, der udviser en af ON/OFF--styreimpulsernes amplitude afhængig spænding, er katoden i et burstsignalforstærkerrør (48), der ON/OFF-styres af 25 styreimpulserne og hvis udgangselektrode er forbundet med et burstsignaloscillatorrørs (64) gitter, ved hvilket gitter styrespændingen frembringes ved ensretning af burst-signalet og føres til det kompenseringsspændingsfrembringende kredsløb (87,38) for at kombineres med kompenseringsspændingen.

3. Kredsløb ifølge krav 1 og 2, kendetegnet ved, at det kompenseringsspændingsfrembringende kredsløb (87,38) indeholder en modstand (87) hvis ene ende er forbundet med forstærkerrørets (48) katode, og hvis anden ende er forbundet med emitteren i en transistor (40) og med oscilla-35 torrørets (64) gitter, mens transistorens (40) kollektor er forbundet med farveforstærkerens (50) styrespændingsindgang .