DK144166B - Magnetopsats isaer for ventiler - Google Patents

Description

1 AA 166

Opfindelsen angår en magnetopsats, især for ventiler, med et på den ene side lukket, et dykanker førende rør, som er omgivet af en magnetspoleenhed, nær ved den åbne ende har et anslag til afstøtning af magnetspoleenheden og nær ved den 5 lukkede ende bærer en låseanordning, som består af en slidset ring, som med en indvendig vulst indgriber i en omkredsnot i røret, og et ringen omgribende og dennes radiale udvidelse forhindrende sikringselement.

Ved en kendt magnetopsats har magnetspolen en trådspole, et 10 af magnetisk materiale bestående åg og et det hele omgivende hus. Trådspolen kan være holdt på en spolebærer. Røret består af ikke-magnetisk materiale, indeholder hen imod den lukkede ende et magnetstop og mod den åbne ende et dykanker, som mod kraften fra en fjeder kan trækkes hen til magnetstop-15 pet. Rørets frie ende har en yderflange og bag denne en skruering med ydergevind, som kan indskrues i en tilsvarende gevindboring i huset af den anordning, fx. ventilen, som skal aktiveres. Den over for yderflangen liggende endeflade af skrueringen eller - hvis denne er fast forbundet med 20 magnetspoleenhedens hus - yderflangen selv tjener som anslag til afstøtning af magnetspoleenheden. På den overfor liggende side af magnetspoleenheden rager den med en omfangsnot forsynede, lukkede ende af røret ud. På denne er der skudt en med en aksial slids forsynet kunststofring, som har en ind-25 vendig vulst til indgreb i ringnoten og en udvendig vulst.

2 144166

Som sikringselement tjener en kappe, hvis indvendige diameter ved indgreb i ringnoten svarer til ringens ydre diameter.

Den udvendige vulst raster i en rille i kappen for at forhindre kappen i at falde ud.

5 På denne måde opnås det, at magnetspoleenheden og røret på en enkel måde kan forenes og igen adskilles, og at magnetspolen trods dette i drift sidder sikkert og utabeligt på røret. Ganske vist er der dog fare for, at der optræder rystestøj, eller at magnetspoleenheden drejer sig på røret.

10 Ved massefabrikationen er de optrædende tolerancer nemlig så store, at det ikke ved alle opsatse i en serie kan lade sig gøre at anordne magnetspoleenheden uden spil mellem anslag og låseanordning.

Opfindelsen har derfor til hensigt at angive en magnetopsats 15 af den i indledningen angivne art, ved hvilken magnetspoleenheden selv ved store tolerancer er sikret mod rystestøj og drej ning.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at den slidsede ring har ydergevind og at sikringselementet er en møtrik, 20 som kan fastskrues til anlæg mod magnetspoleenheden eller en sig derpå afstøttende del.

Ved denne konstruktion virker møtrikken ikke blot som en den slidsede rings radiale udvidelse forhindrende ring, men samtidig som toleranceudligningselement og som klemkraft. Ved 25 skruning på møtrikken kan der tages hensyn til meget betydelige toleranceforskelle, ved stramning af skruen med et forudbestemt drejningsmoment opnår man, at magnetspoleenheden med en forudbestemt klemkraft presses mod anslaget på den overfor liggende side. En rysten eller drejning af magnet-30 spoleenheden er derfor ikke længere mulig. Klemkræfterne sørger samtidig for, at møtrikken ikke kan løsne sig under drift.

3 144166

Med særlig fordel har den slidsede ring mindst to slidser, som udgår fra den mod magnetspoleenheden vendte endeflade, hvorved imidlertid de således dannede ringdele på den frie anden endeflade er forbundet med hinanden ved hjælp af en 5 bund. Den slidsede ring har derfor på den side, fra hvilken møtrikken påskrues, en fast diameter. Dette letter påskrue-ningen af møtrikken. Trods dette kan ringen allerede ved blot to slidser uden besvær presses således, at den over rørets lukkede ende kan forskydes til indgreb i ringnoten.

10 Opfindelsen beskrives nærmere nedenfor ved hjælp af et på tegningen vist udførelseseksempel, der viser i fig. 1 et længdesnit gennem en magnetopsats ifølge opfindelsen fig. 2 et billede ovenfra af udførelsesformen i fig. 1, 15 hvorved dele i højden A og i højden B er brudt væk, og fig. 3 et længdesnit langs linien C-C i fig. 1 med en magnetspoleenhed af ringe højde.

I fig. 1 er der vist en magnetspoleenhed 1, som har en mag-20 netspole 2, et magnetisk åg 3 i form af en U-formet bøjet magnetplads og et omsluttende kunststofhus 4. Spolen 2 gen-nemtrænges af et rør 5 af ikke-magnetisk materiale, som har en lukket ende 6 og en åben ende 7. I den lukkede endes 6 område er der et magnetisk åg 8. Endvidere er der der anord- 25 net en ringnot 9 med rendeformet tværsnit. I den frie endes område er der anordnet et dykanker 10, som på sin frie ende fx. bærer en ventils lukkestykke 11 og som er belastet af en mellem magnetåg 8 og dykanker 10 koblet fjeder. På rørets 5 yderside er der nær ved den åbne ende 6 anordnet en holde-30 ring 12 med en flange 13, fx. ved lodning. Flangens 13 underside tjener til befæstigelse af røret 5 på et stiplet 144166 4 vist ventilhus 14. Flangens overside danner et anslag 15 for magnetspoleenheden 1.

I den lukkede rørendes 6 område er der anordnet en sikringsanordning. Denne har en slidset ring 16, som med en indven-5 dig vulst 17 indgriber i rørets 5 ringnot 9 og som på grund af en bund 18 er udformet kappeformet. Ringen 16 har to slidser 19 og 20, som hver udgår fra den mod magnetspoleenheden 1 vendte ende. Desuden er denne slidsede rings 16 omkreds forsynet med et gevind 21. Endvidere har sikringsanordningen 10 en sekskantet møtrik 22, som er skruet på ydergevindet 21, forhindrer en radial udvidelse i indgreb med ringnoten 9.

Denne møtrik 22 er skruet så fast, at den trykker magnetspoleenheden 1 med en forudbestemt kraft mod anslaget 15.

Endvidere er der anordnet en drejesikringsring 23, som med 15 en første næse 24 indgriber i slidsen 20 i den slidsede ring 16 og med en anden næse 25 indgriber i en radial udsparing 26 i magnetspoleenheden 1. Drejesikringsringen 23 omgiver røret 5 og ligger i en ringformet fordybning 27 på endefladen af magnetspoleenhedens 1 kunststofhus 4. Udsparingen 26 20 er en herfra udgående radial forlængelse. Som regel består denne drejesikringsring 23 af metal og kan samtidig danne den klemflade, på hvilken møtrikken 22 angriber.

Ved samlingen kan der gås frem på følgende måde. Røret 5, som allerede er forsynet med magnetåg 8 og dykanker 10, 25 fæstnes ved hjælp af holderingen 12 til ventilhuset 14.

Senere skydes magnetenheden 1 over. Den slidsede ring 16 bliver under tilsvarende åbnen skudt over den lukkede rørende 6, indtil den indvendige vulst 17 indgriber i ringnoten 9.

Så skrues møtrikken 22 over, hvorved den slidsede rings 16 30 frie endeflade frembyder en nøjagtigt passende gevinddiameter for møtrikken 22. Møtrikken 22 skrues fast, indtil dens underside ligger an mod magnetspoleenheden hhv. drejesikrings-ringen 23. Hvis magnetspoleenheden har en forholdsvis stor U41B6 5 højde, skrues møtrikken 22 kun en forudbestemt mindstehøjde på den slidsede ring (16) (fig. 1). Ved en magnetspoleenhed 1 af ringere højde kan møtrikken 22 dog skrues et betragteligt stykke længere (fig. 3), for på denne måde at udligne 5 alle tolerancer. Til sidst trækkes møtrikken fast mad en drejemomentnøgle. Herved opstår der en klemkraft, som påvirker magnetspoleenheden 1 nedad, og over den indvendige vulst 17 og ringnoten 9, røret 5 opad. Derved opstår der en forspænding mellem disse to dele, som forhindrer enhver ryste-10 bevægelse eller drejning. Før fasttrækningen af møtrikken 22 bliver magnetspoleenheden 1 anordnet i den ønskede vinkelstilling på ventilhuset 14 og derefter fastholdt. På grund af drejesikringsringen 23 er da også den slidsede ring 16 15 sikret mod drejning. Efter fasttrækningen af møtrikken 22 er magnetspoleenheden 1 holdt sikkert i den ønskede vinkelstilling på ventilhuset 14.