DK142825B - Generator til frembringelse af indbyrdes faseforskudte signaler. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^1-2825 DANMARK (51) ,nt-Cl·3 8 08 β 1/085 «(21) Ansøgning nr. 937/75 (22) Indleveret den 21 . feb. 1 973 (24) Løbedag 21 . feb. 1973 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlæggefsesskriftet offentliggjort den 2 · feb · 1 981

Dl REKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (3°) priorrtet begær« fra døn

28. feb. 1972, 7206688, FR

(71) SOCIETE _JATEC, Immeuble Steiger, Comiche du Fleuve, Beirut, LB.

(72) Opfinder: Antoine Tasso, Immeuble Steiger, Corniche du Fleuve, Beirut, LB. ~ (74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Internationalt Patent-Bureau._ (54) Generator til frembringelse af indbyrdes faseforslcudte signaler.

Opfindelsen angår en generator til frembringelse af indbyrdes faseforskudte signaler og af den art, der omfatter - dels en taktsignalgiver indrettet til at afgive taktimpulser med en ved hjælp af et justeringsorgan indstillelig frekvens og omfattende p udvælgelsesklemmer og et tilsvarende antal p af til hver sin udvælgelsesklemme knyttede justeringselementer på en sådan måde, at taktimpulsernes frekvens, når én enkelt af disse udvælgelsesklemmer modtager et udvælgelsessignal, er bestemt af justeringsværdien for det til den pågældende udvælgelsesklemme knyttede justeringselement , - dels en ringtæller, der får tilført taktimpulserne og har et antal k faseudgange, til hvilke der successivt og hver for sig afgives k fasesignaler, der hvert begynder efter et givet antal taktimpulser og slutter efter et større, forudbestemt antal taktimpulser, 2 142825 - dels en udgangsdekoder omfattende k indgange, over hvilke den modtager de nævnte k fasesignaler, samt q logiske ELLER-kredse, der hver har sine indgange sluttet til nogle af de nævnte k indgange, idet de q udgange fra disse logiske ELLER-kredse danner både dekoderens udgange og generatorens udgange,

En sådan signalgenerator kan anvendes til trafikregulering ved et vejkryds. De forskellige lyssignaler, der regulerer trafikken ved dette vejkryds styres af generatorens signaler.

I afhængighed af trafikken på forskellige tidspunkter må en sådan generator kunne indstilles, således at de forskellige signalers indbyrdes faser og varigheder ændres.

De hidtil kendte signalgeneratorer har den ulempe, at de ikke gør det muligt på nem måde at ændre varigheden af de enkelte signaler eller fasen af disse signaler i arbejdscyklen. Normalt ændres fasen og varigheden ved ændring af frekvensen af taktsignalgiveren, men ved en sådan ændring af frekvensen er det samtlige faseforhold, der ændres og derfor omfatter de kendte generatorer yderligere organer til lokal justering af signaler. Sådanne kendte generatorer er altså ikke ret smidige i brug.

Opfindelsen tager sigte på at afhjælpe disse vanskeligheder og giver anvisning på en generator, som giver mulighed for på nem måde at ændre de enkelte signalers fase og varighed uden indvirkning på de andre signaler.

Med henblik herpå er en generator ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at den desuden indbefatter en vælgerdekoder, der over k indgange modtager de nævnte k fasesignaler, og som omfatter p logiske ELLER-kredse, der hver har sine indgange sluttet til nogle af de nævnte k indgange til vælgerdekoderen og sin udgang sluttet til hver sin udvælgelsesklemme på en sådan måde, at disse udvælgelsesklemmer får tilført udvælgelsessignalet, hvorhos hver af de nævnte k indgange til udvælgelsesdekoderen er tilsluttet en indgang til hver sin af de nævnte p logiske ELLER-kredse, idet antallet p er mindre end antallet q.

Med en sådan generator er der opnået mulighed for med en given frekvens for taktsignalgiverens impulser at ændre forholdet mellem signalernes faser og varigheder. Eksempelvis kan varigheden af et signal gøres hundrede gange større end varigheden af et andet signal. Vælgerdekoderen giver mulighed for ved blot én enkelt justering selektivt at ændre faseforholdet for signaler over udvælgelsesklemmerne, hvorfra justeringsorganeme styres, uden ændring af faseforholdet for de øvrige signaler.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser et blokdiagram over generatoren ifølge opfindelsen, fig. 2 et koblingsdiagram over en del af den i fig. 1 viste generator, fig. 3 og 4 tidsdiagrammer til forklaring af virkemåden for den i 3 142826 fig. 1 og 2 viste generator, fig. 5 et koblingsdiagram over en del af den i fig. 1 viste generator, fig. 6 et blokdiagram over generatoren ifølge opfindelsen omfattende foruden de i fig. 1 viste elementer yderligere elementer, der gør det muligt at anvende generatoren til regulering af trafik, og fig. 7 et koblingsdiagram over en del af den i fig. 6 viste generator.

I de forskellige figurer er de enkelte bestanddele betegnet med de samme henvisningsbetegnelser og f.eks. kan en elektrisk leder betegnes med de samme henvisningsbetegnelser, som anvendes for det signal lederen overfører, og som vises på diagransnet.

Den signalgenerator, der skal beskrives nedenfor, kan f.eks. anvendes til styring af trafiksignaler ved et vejkryds i forbindelse med et effektudgangstrin. Disse trafiksignaler kan være fordelt i tre grupper, hvor de for hver gruppe ønskes, at grønne, gule og røde lamper tændes efter et beiemt styringsforløb, der kan være forskelligt for de enkelte grupper.

Fig. 1 viser et ur OH, hvis periode nemt kan indstilles f.eks. ved hjælp af en justeringsmodstand. Dette ur overfører taktimpulser til en frekvensdeler DF. Frekvensdeleren kan være af den art, der omfatter serieforbundne vippekoblinger. Til det ovenfor nævnte formål, hvor hastighederne er meget små i forhold til de elektriske komponenters muligheder, kan en asynkron binær kobling af i og for sig kendt art give gode resultater. Det er kendt, at der kun kræves seks vippekoblinger til at foretage en deling med 64 og i det hele taget kan et g antal a vippekoblinger sikre en frekvensdeling med 2 . Udgangene fra vippekoblingerne i frekvensdeleren DF er forbundet med en tællerdekoder DC. Dekoderen udgøres af logiske OG-kredse, hvis indgange er tilsluttet vippekoblingeme i frekvensdeleren. OG-kredsene kan f.eks. rare af den konventionelle type med dioder. Frekvensdeleren DF og tællerdekoderen DC danner en tælleenhed, der gør det muligt at tælle taktimpulseme op til et antal n, der såfremt antallet af vippekoblinger i frekvensdeleren DF er lig med a, er lig med 2 . Varigheden af arbejdscyklen for generatoren ifølge opfindelsen er i så fald bestemt af tallet n og af varigheden af perioden i uret OH. Frekvensdeleren DF er indrettet på konventionel måde, nemlig således, at vippekoblingeme vipper tilbage til deres oprindelige tilstand, når der er modtaget n impulser fra uret, hvilket betyder, at den automatisk nulstilles når tælleenheden har talt n taktirapulser. Dette er naturligvis nødvendigt for at opnå en periodisk funktion. Det skal imidlertid bemærkes, at andre tælleenheder også kunne anvendes forudsat de automatisk nulstilles efter n taktirapulser, forudsat man ønsker en periodisk funktion.

Valget af tallet n afhænger af den planlagte anvendelse og navnlig af forholdet mellem de forskellige værdier, der skal vælges for varigheden af de forskellige faser. Nærmere betegnet må tallet vælges således, at forholdet mellem den maksimale fornødne varighed af urets periode og den minimale fornødne varighed 4 142825 af denne periode er tilstrækkelig lille til, at denne oscillator med indstillelig periode nemt kan realiseres. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en større værdi for tallet n kun i ringe omfang øger prisen for generatoren, eftersom én yderligere vippekobling fordobler tallet* Det kan være nødvendigt mellem udgangene fra frekvensdeleren DF og tællerdekoderen DC at indskyde overgangs- eller tilpasningsled afhængigt af de komponenter, der anvendes til fremstilling af disse to kredse. Disse led er ikke vist på tegningen. I det hele taget skal det forstås, at disse overgangs- tilpasnings- eller inverterled, der skal indskydes mellem de enkelte kredse, der her er vist i form af blokdiagram, hverken er vist eller omtalt i beskrivelsen, eftersom disse led hører til den kendte teknik.

Udgangene fra OG-kredsene i tællerdekoderen DC - disse udgange findes i et antal m - tilsluttes et tilsvarende antal indgange til en ringomskifter CA. I hver cyklus afgiver hver af disse udgange en tælleimpuls til den tilhørende indgang til omskifteren. Ringomskifteren har et antal trin lig med m, idet hvert trin har sin udgang. Hver tælleimpuls, der modtages af omskifteren CA aktiverer et af trinnene, således at dette trin, når ringomskifteren modtager en tælleimpuls på den til trinnet svarende indgang aktiveres og over udgangen afgiver et signal, hvis fase begynder med denne tælleimpuls. Dette fasesignal afsluttes med den efterfølgende tælleimpuls, der aktiverer det efterfølgende trin, hvorved der afgives endnu et fasesignal over den efterfølgende udgang fra ringomskifteren og denne proces fortsætter cyklisk.

Tilstedeværelsen af et fasesignal over en udgang betyder, at der på denne udgang er påtrykt en jævnspænding på f.eks. 1 volt, medens der over den samme udgang er påtrykt en jævnspænding på f.eks. 12 volt, når der ingen signal er. Naturligvis len disse værdier for spændingerne være forskellige afhængigt af de anvendte komponenter.

En sådan ringomskifter kan være af i og for sig kendt art. I det her viste udførelseseksempel, jvf. fig. 5, består ringomskifteren af tyristorer, som gør det muligt at opnå udgangssignaler med tilstrækkelig stor effekt. Ringomskifteren har m indgange, såsom indgangene 501, 502 og 503 og et tilsvarende antal udgange, såsom udgangene 511, 512 og 513. Over en ensretter, såsom ensretteren 521 og en modstand, såsom modstanden 531, er hver indgang forbundet med styreelektroden i en tyristor, såsom tyristoren 541, 542, 543.

Katoden i tyristoren er tilsluttet en fælles negativ polklemme 591, der også er tilsluttet tyristorens styreelektrode gennem en modstand 551. Tyristorens anode er tilsluttet en positiv fødeklemme 592 gennem en belastningsmod stand 561 og til udgangen 511. Anoderne i tyristorerne 541, 542.....543 er ringkoblet gennem kondensatorer 571, 572....573 på en sådan måde, at anoden i f.eks. tyristoren 542 er forbundet dels med anoden i den foregående tyristor 541, dels med anoden i den efterfølgende tyristor, f.eks. tyristoren 543. Hver 5 U2825 af disse tyristorer 541, 542.....543 danner ét trin i ringomskifteren CÅ.

Virkemåden for ringomskifteren skal nu beskrives under den antagelse, at samtlige tyristorer i begyndelsen er slukket. Når f.eks. indgangen 503 modtager en tælleimpuls, tændes den pågældende tyristor 543. Når den efterfølgende tælleimpuls tilføres den efterfølgende indgang 501, tændes den efterfølgende tyristor 541, hvorved der opstår et spændingsfald over tyristorens anode. Over kondensatoren 571 overføres dette spændingsfald til anoden i tyristoren 543, hvorved denne tyristor, der tidligere var tændt, nu slukkes. Et negativt fasesignal opstår da over udgangen 511, men kun over denne udgang, indtil en efterfølgende tælleimpuls tilføres den efterfølgende indgang 502, hvorved tyristoren 542 tændes, således at der over udgangen 512 afgives et fasesignal, medens tyristoren 541 slukkes og fasesignalet over udgangen 511 forsvinder.

Udgangene fra ringomskifteren CA er forbundet med indgangene til to dekodere, nemlig en udgangsdekoder DS og en vælgerdekoder DR. Disse to dekodere består af logiske EIUSR-kredse i et antal p for vælgerdekederen og i et antal q for udgangsdekoderen. Antallet p er højst lig med det førnævnte antal m. Hver af indgangene til disse ELLER-kredse er tilsluttet en udgang fra ringomskifteren CÅ. Udgangene fra ELLER-kredsene i udgangsdekoderen DS i et antal lig med q kan udgøre de føromtalte udgange fra generatoren. Disse udgange kan imidlertid være tilkoblet effektkoblere på en sådan måde, at tilstedeværelsen af et signal ved udgangen fra en af ELLER-kredsene i udgangsdekoderen DS bevirker, at den af denne ELUSR-kreds styrede effektkobler afbrydes. Disse effektkoblere kan f.eks. udgøres af TRIAC-elementer. Alle disse effektkoblere danner den på tegningen viste udgangskreds CS. Hver kobler er serieforbundet med en vekselspændingskilde og en farvelampe i en trafiklyskurve. De føromtalte udgangssignaler kan i så fald betragtes som værende de vekselspændinger, der påtrykkes disse lamper.

Kombinationen af frekvensdeleren DF, tællerdekoderen DC, ringomskifteren CA, udgangsdekoderen DS og vælgerdekoderen DR danner den numeriske enhed, der i fig. 1 betegnes EN.

Udgangene fra ELLER-kredsene, i et antal lig med p, fra vælgerdekoderen DR danner de føromtalte vælgerudgange. Disse udgange er forbundet med hver sin indgang til en styrekreds CC med et antal p indstillelige modstande.

Den ene ende af hver af disse indstillelige modstande er forbundet med den tilsvarende vælgerudgang. Den anden ende af disse modstande er tilsluttet styreindgangen til uret OH og tjener til frembringelse af det føromtalte frekvens-styresignal, hvis styrke afhænger af værdien af den modstand, der får tilført et vælgersignal. Styrekredsen CC kan også bestå af andre elementer end modstande, f.eks. indstillelige kondensatorer eller selvinduktioner eller kombinationer af sådanne elementer, dvs. i det hele taget bestå af justerbare Impedan- 6 142825 ser. Styrekredsen kan også udgøres af justerbare kilder for potential eller strøm eller af f.eks. justerbare trykkilder, såfremt generatoren ifølge opfindelsen ikke er elektronisk, men er en fluidgenerator. Det er imidlertid nødvendigt, at de justerbare elementer i styrekredsen GC findes i et antal lig med p og alle er i stand til at give forskellige justeringsværdier. Hvert element skal være således indrettet, at dets justeringsværdi styrer værdien af frekvens-styresignalet, dvs. værdien af perioden for uret OH i en aktiveringsperiode svarende til dette element. Denne aktiveringsperiode, hvori elementet vælges, er defineret ved tilstedeværelsen af et vælgersignal på den vælgerudgang, der svarer til dette element.

Af det foregående fremgår det, at når man manuelt eller automatisk indvirker på justeringen af et af de justerbare elementer i styrekredsen CC, ændrer man frekvensen af uret OH inden for den til dette element svarende udvælgelsesperiode og kun i denne periode. Imidlertid er varigheden af hver vælgerperiode lig med produktet af det antal taktimpulser mellem to tælleimpulser, der begynder og afslutter denne periode, med perioden af uret inden for vælgerperioden, idet antallet af taktimpulseme er bestemt af kombinationen af tællerdekoderen DG og vælgerdekoderen DR. På denne måde kan hver vælgerperiodes varighed bestemmes uafhængigt af varigheden af de andre vælgeperioder. Ved et passende valg af vælgerperiodeme i forhold til udgangssignalerne kan man således meget smidigt bestemme varigheden af udgangssignalerne. Indstillingsknapper CC1 - CCp muliggør en manuel justering af elementerne i styrekredsen Gc, jfr. fig. 1.

Generatoren ifølge opfindelsen er desuden billig, eftersom antallet af justeringselementer nemt kan gøres betydeligt mindre end det antal separate faser, der kan opnås med udgangssignalerne.

Fig. 2 viser koblingsdiagrammet for uret OH og styrekredsen CC. Oscillatoren udgøres hovedsagelig af en unijunction-transistor UJT, hvor den ene basis er forbundet med en positiv spændingskilde gennem en modstand RI med den anden basis er stelforbundet over en modstand R2. Emitteren i denne transistor er stelforbundet gennem en kondensator CH og tilsluttet styrekredsen CC. Herved er der dannet en relaksationsoscillator, hvis frekvens bestemmes af ladestrømmen fra styrekredsen CC til kondensatoren CH. Taktimpulseme udledes fra modstanden R2. De justerbare elementer i styrekredsen CC er justerbare modstande RG1, RG2..o.RGp. Ensrettere Dl, D2....Dp er indskudt i serie med disse modstande. Den føromtalte styreklemme er vist ved BC, medens de føromtalte vælgerindgange er vist ved BS1, BS2...BSp.

En sådan oscillator kunne også bestå af en firelagsdiode, der bringes i ledende tilstand, når en spænding over dioden når en given tærskelværdi, idet dioden forbliver ledende, sålænge denne spænding ikke falder under en anden mindre tærskelværdi.

142825 7

Under en af de føromtalte vælgerperioder afgiver vælgerdekoderen DR et positivt potential på én og kun én af vælgerklemnerne BS1, BS2....BSp. Ladestrømmen til kondensatoren CH er da bestemt af produktet af dette positive potential med værdien af den justerbare modstand RG1, RG2....RGp svarende til den pågældende vælgerklenme.

I det beskrevne udførelseseksempel er de potentialer, der påtrykkes de forskellige vælgerklemmer under de forskellige vælgerperioder de samme, men de kunne dog i andre udførelseseksempler meddeles andre værdier.

Dioderne Dl, D2...Dp tjener til at adskille de enkelte vælgerklemmer fra hinanden*

Hvis forholdet mellem den maksimale værdi og den minimale værdi for taktimpulsernes gentagelsesfrekvens er for stort til at frekvensen kan indstilles alene ved hjælp af justerbare modstande, er det muligt at anvende en vælgeromskiftning ikke alene på justerbare modstande, men også på justerbare kondensatorer enten kontinuerligt eller omskifteligt, hvorved disse kondensatorer tjener til samme funktion som kondensatoren CH. Dette indebærer dog en mere kompliceret kredsopbygning.

Virkemåden for generatoren ifølge opfindelsen skal nu beskrives under henvisning til fig. 3 og 4 i det tilfælde, hvor den anvendes til styring af tre grupper af trefarvede trafiksignaler. Hver af disse grupper af trafiksignaler svarer til kørsel i én retning. I dette eksempel har man for de føromtalte parametre valgt følgende værdier: n * 64 m = 15 P - 8 q * 9

Diagrammet i fig. 3 og 4 angiver ved IH taktimpulseme fra oscillatoren OH. De seks tidsdiagrammer Bl - B6 viser udgangssignalerne fra de vippekoblinger, der danner frekvensdeleren DF. Tidsdiagrammerne IC1 - IC15 viser de tælleimpulser, der opstår ved udgangen fra tællerdekoderen DC og tilføres indgangene til ringsomskifteren CA. Tidsdiagrammeme SP1 - SP15 viser de fasesignaler, der opstår ved udgangene fra ringomskifteren CA. Tidsdiagrammeme SSI - SS8 viser de vælgersignaler, der udgår'fra vælgerdekoderen DR og tilføres styrekredsen CC. Tidsdiagrammeme VI, V2, V3, Jl, J2, J3, RI, R2, R3 viser de udgangssignaler, der fra udgangsdekoderen DS gennem udgangskredsen CS påtrykkes henholdsvis de grønne lamper i de tre grupper af trafiksignaler, de gule lamper i disse tre grupper og de røde lamper i de samme grupper, idet det antages, at de midler, der anvendes til opnåelse af blinkende gule lyssignaler, ikke adskiller sig fra de midler, der anvendes til opnåelse af kontinuerlige gule lyssignaler. Diagrammerne FI, F2 og F3 repræsenterer farverne for signalerne i henholdsvis den første, den anden og den tredje gruppe, idet det antages, at 8 142825 den grønne farve angives ved en skravering i begge retninger, at den gule farve angives ved en skrå skravering, og at den røde farve angives ved en horisontal skravering. I fig. 3 og 4 angives de successive faser i generatorens funktion ved betegnelserne SI, S2.....S15.

Generatorens funktion skal nu beskrives under henvisning til de forskellige tidsdiagrammer: - de m tælleimpulser, der leveres fra tællerdekoderen DC (jfr. diagrammerne IC) svarer til taktimpulserne (jfr. diagrammet IH) med orden 0, 2, 4, 7 , 9, 21, 23 , 25 , 28 , 30, 42 , 44, 46 , 49 og 51 og afgrænser faserne SI, S2.....S15, hvorunder frekvensen af oscillatoren OH indtager værdierne II, T2 * r*· · T15.

Vælgerdekoderen DR gør det muligt at styre varigheden af - dels faserne S2, S4, S7, S9, S12 og S14 ved hjælp af det justerbare element RG1 i styrekredsen CC under tilstedeværelsen af vælgersignalet SS1, - dels faserne SI, S6 og Sil ved hjælp af elementet RG2 under tilstedeværelsen af vælgersignalet SS2, - dels faserne S3. S5. S8, SIO, S13 og S15 ved hjælp af elementerne RG3, RG4, RG5, RG6, RG7 og RG8 under tilstedeværelsen af vælgersignalerne SS3, SS6, SS4, SS7, SS5 og SS8. Der opstår et udgangssignal over følgende udgange; 1) under faserne S5 og S6 (diagram VI) 2) " » SIO og Sil (diagram V2) 3) » » SI og S15 (diagram V3) 4) » « SI, S2 og S14 (diagram J3) 5) " » S4, S6 og S7 (diagram Jl) 6) » »* S9, Sil og S12 (diagram J2)

7) » » SI, S2, S3, S4, S8, S9, SIO

Sil, S12, S13, Sl4 og S15 (diagram RI) 8) » » SI, S2, S3, S4, S5, S6, S7, S8 S9, S13, S14 og S15 (diagram R2) 9) " " S3, S4, S5, S6, S7, S8, S9 SIO, Sil, S12, S13 og S14 (diagram R3)

Faserne S5, SIO og S15 svarer til de grønne perioder i de tre kanaler. Deres varighed skal sædvanligvis kunne justeres mellem 5 og 60 sek.hver, men en hvilken som helst anden varighed kan vælges afhængigt af forholdene. Dette indebærer, at T5, T10 og T15 skal kunne variere mellem ca. 0,4 og ca. 5 sek. og være justerbare hver for sig.

Faserne S3, S8 og S13 svarer til de tre perioder, hvor der er rødt lys i alle retninger (ALL RED). Deres varighed skal sædvanligvis kunne reguleres mellem 1 og 10 sek. hver. Dette indebærer, at T3, T8 og T13 skal kunne variere mellem ca. 0,3 sek. og ca. 4 sek. og kunne reguleres hver for sig.

Faserne S2, S4, S7, S9, S12 og S14 svarer til de gule perioder umiddelbart efter de grønne perioder eller ved afslutningen af de røde perioder.

9 142825

Disse faser har ens varighed og skal sædvanligvis kunne reguleres mellem 1 og 5 sek. Dette indebærer, at T2 « T4 * T7 = T9 ** T12 = T14 * Tj, idet Tj skal kunne reguleres mellem ca. 0,5 og ca. 3 sek. Faserne SI, S6 og Sil svarer til perioderne "blinkende guld" ved afslutningen af de grønne perioder. Disse faser har ens varighed og skal sædvanligvis kunne reguleres mellem 1 og 5 sek.

Dette indebærer, at TI » T6 - Til - TjC, idet Tjc skal kunne reguleres mellem ca. 0,5 sek. og ca. 3 sek.

Det kan ofte være nyttigt, når der ingen trafik er i en af retningerne til vejkrydset, at afkorte den periode, hvori der tillades trafik i denne retning. Til dette formål er det kendt at anvende detekteringsorganer, der f.eks. udgøres af sløjfeformede elektriske ledere, der er nedgravet i vejbanen, og som afgiver et signal hver gang et køretøj passerer i den bane, hvori detekteringsorganet er anbragt. Under henvisning til fig. 6 beskrives en udførelsesform for generatoren ifølge opfindelsen, hvori disse detekteringssignaler anvendes, idet det antages, at de elementer, der allerede er beskrevet under henvisning til fig. l,igen anvendes, men ikke beskrives nærmere, eftersom de anvendes og virker på samme måde som allerede beskrevet. Fig. 6 viser også lamper 601, 602, der fødes fra ud-gangsklemmeme fra udgangskredsen CS og fra en fælles fødeledning PH. Trafikken reguleres ved tsending og slukning af disse lamper i de tre farver grøri^ gult og rødt.

Ved det i fig. 6 viste udførelseseksempel modtager frekvensdeleren DF gennem en ELLER-kreds 604 ikke alene de impulser, der hidrører fra uret OH, men også de tilsvarende impulser, der kan hidrøre fra en hurtig oscillator OHR med en betydelig større gentagelsesfrekvens på f.eks. 100 Hz. Denne oscillators funktion styres af generatoren. Når oscillatoren OHR sættes igang, gøres varigheden af de enkelte faser meget kort, således at cyklen gennemgås meget hurtigt, indtil generatoren når en fase, hvor den bevirker standsning af den hurtige oscillator.

Det bemærkes, at det samme resultat også kan opnås ved ændring af styrekredsen CC og uret OH på en sådan måde, at uret bringes til at svinge ved en frekvens på 100 Hz, hvilket betyder, at den hurtige oscillator OHR indbygges i uret OH.

Oscillatoren OHR styres af en bistabil vippekobling FT på en sådan måde, at denne oscillator fungerer eller ikke fungerer afhængigt af, om vippekoblingen er aktiveret eller ej.

Vippekoblingen aktiveres ved en triggerimpuls, der hidrører fra en tidsbestemmende triggerkreds T, der igen styres af en tilbagestillingskreds RÅZ.

Sålænge kredsen RAZ afgiver et tilbagestillingssignal, kan tidskredsen T ikke afgive en triggerimpuls. Fra det øjeblik, hvor tilbagestillingskredsen RAZ ophører med at afgive et tilbagestillingssignal, aktiveres tidskredsen T efter et på forhånd bestemt tidsrum, der f.eks. kan justeres manu- lo 142825 elt mellem 1/2 sek. og 20 sek., idet det antages for forklarings skyld, at forsinkelsen er 10 sek. Denne justering af tidsforsinkelsen kan finde sted ved hjælp af en justeringsknap 620. Efter dette tidsrum afgiver tidskredsen T en triggerimpuls. Tilbagestillingskredsen RÅZ styres fra en ELLER-kreds 606 på en sådan måde, at der afgives et tilbagestillingssignal, når der er ét signal tilstede over en af indgangene til denne ELLER-kreds. Tre indgange til ELLER-kredsen 606 er tilsluttet udgangene fra tre OG-kredse 608, 610 og 612, der over den ene af deres indgange, f.eks. indgangene 609 og 611 modtager detekteringssignaler hidrørende fra tre detekteringsorganer LI, L2 og L3, medens der over deres anden indgang modtages signaler VI, V2 og V3, der hidrører fra udgangsdekoderen DS og svarer til de grønne perioder for de vejbaner, der kontrolleres af detekteringsorganeme LI, L2 og L3.

Herved opnås følgender Når et køretøj kører over den bane, der kontrolleres af organet LI, eksempelvis under den grønne periode for denne bane, afgiver kredsen LI et signal,d er gennem ELLER-kredsen 606, tilbagestillingskredsen RÅZ, tidskredsen T og vippekoblingen FT, forhindrer den hurtige oscillator OHR i at svinge. Under denne grønne periode vil tidskredsen T afgive en triggerimpuls til igangsætning af den hurtige oscillator OHR, såfremt ingen køretøj detekteres i løbet af 10 sek. Denne igangsætning bevirker en acceleration af generatorens arbejdscyklus og afslutningen af den grønne periode forekommer meget snart derefter. Derefter må den hurtige oscillator OHR standses. Til dette formål stilles den bistabile vippekobling FT tilbage i hviletilstand ved hjælp af udgangssignalet fra en inverterende ELLER-kreds 614, der modtager signalerne VI, V2 og V3 og afgiver et udgangssignal, når ingen af disse signaler VI, V2 og V3 er tilstede. Med henblik på tilbagestilling af tidskredsen T i begyndelsen af hver grønne periode modtager ELLER-kredsen 606 signalerne Jl, J2 og J3 fra udgangsdekoderen DS. Det samme formål kan også opnås, ved at anvende andre signaler, forudsat at de opstår i intervallerne mellem de grønne perioder. Sådanne signaler kan f.eks. leveres fra tællerdekoderen DC.

Fig. 7 viser et udførelseseksempel på de føromtalte kredse RAZ, T, FT og OHR, hvilke kredse fødes mellem en negativ polklemme 702 og en positiv polklemme 704.

Tilbagestillingskredsen RAZ omfatter en tyristor 706, hvis katode er forbundet med polklemmen 702, og hvis styreelektrode gennem modstande 708 og 710 er tilsluttet dels polkfemmen 702, dels indgangsklemmen 712, der er forbundet med udgangen fra ELLER-kredsen 606, således at tyristoren 706 tændes, når denne ELLER-kreds afgiver et positivt udgangssignal. Tyristoren kortslutter en kondensator 214, der er koblet til anoden og polklemmen 702, og som indgår i tidskredsen T, som derved nulstilles.

Tidskredsen T omfatter en unijunction-transistor 716, hvis emitter er forbundet med anoden i tyristoren 706 og gennem en justerbar modstand 718 i serie med en første modstand 719 er tilsluttet en leder 720, der overfører u U 2825 fødespændingen. Baserne i transistoren 716 er tilsluttet lederen 720 gennem en modstand 722 samt polklenmen 702 gennem en modstand 724. Sidstnævnte basis er desuden tilsluttet den bistabile vippekobling FT gennem en kondensator 726. Når kondensatoren 714 ikke er kortsluttet af tyristoren 706, oplades den med en hastighed, der afhænger af modstanden 714, indtil transi storen 716 pludseligt bringes i ledende tilstand, hvorved kondensatoren aflades i modstanden 724 og der afgives en positiv triggerimpuls til kredsen FT.

Denne kreds omfatter en tyristor 728, hvis styreelektrode er forbundet med polklemmen 702 gennem en modstand 730 og med kondensatoren 726. Tyristorens katode er tilsluttet polklemmen 702, medens dens anode er tilsluttet lederen 720 gennem en modstand 732. Over tyristorens anode opstår der et negativt aktivering s signal, når tyristoren 728 er tændt ved hjælp af en tændimpuls til styreelektroden, hvorved kredsen FT bringes i aktiveret tilstand. Denne kreds kan tilbagestilles ved slukning af tyristoren 728, nemlig ved at potentialet over lederen 720 gøres lig med potentialet over polklemmen 702, idet lederen 720 er forbundet med polklemmen 702 over en modstand 734. Med henblik på slukning er lederen 720 forbundet med den positive polklemme 704 gennem en transistor 736, hvis basis er tilsluttet udgangen fra ELLER-kredsen 614, mens emitteren er forbundet med lederen 720. Ved påtrykkelse af et negativt potential på denne basis slukkes tyristoren 728.

Det samme negative potential tjener også til at forhindre tidskredsen T i at virke og ligeledes, som det iøvrigt skal forklares nærmere senere, oscillatoren OHR i at virke, hvilket iøvrigt ikke ændrer noget ved den foregående forklaring, eftersom denne oscillator i så fald alligevel ikke kan virke som følge af fraværelsen af et aktiveringssignal.

Det negative aktiveringssignal, der leveres af tyristoren 728, tilføres over modstanden 738 basen i en transistor 740, hvis emitter er forbundet med polklemmen 702, og hvis kollektor over en modstand 742 er tilsluttet lederen 720. På denne måde opnår man over kollektoren et positivt aktiveringssignal, med hvilket der gennem en modstand 744 kan leveres en ladestrøm til en kondensator 746, som udgør en del af oscillatoren OHR. Denne oscillator omfatter desuden en unijunction-transistor 748, hvor den ene basis er tilsluttet lederen 720 gennem en modstand 750, medens den anden basis er tilsluttet polklemmen 702 gennem en modstand 752. Emitteren i transistoren 748 er forbundet med modstanden 744 på en sådan måde, at der dannes en relaksationsoscillator, der kun afviger fra oscillatoren i uret OH, ved at den har en større svingningsfrekvens. Taktimpulseme opstår over modstanden 752 og tilføres udgangsklemmen 754, der er forbundet med en indgang til ELLER-kredsen 604.

Af det ovenfor beskrevne udførelseseksempel under henvisning til fig. 6 fremgår det, at koblingen, der stadigvæk virker cyklisk, ikke længere virker periodisk, eftersom den tid, der går under en komplet cyklus, afhænger af trafik- 12 142825 ken.

Den her beskrevne generator kan anvendes ikke alene til trafikregulering som her beskrevet, men også til lysreklamer, eller til styring af maskiner med flere funktioner efter en given arbejdscyklus. Generatoren kan ændres på mange måder og f.eks. kan ringomskifteren CA styres direkte fra uret OH uden om frekvensdeleren DF og tællerdekoderen DC, forudsat at oscillatorens frekvens kan ændres inden for vide grænser. I det her viste eksempel skulle oscillatorens periode variere fra 1/2 sek. til 100 sek.

Desuden kan styrekredsen CC, uret OH og den numeriske enhed EN integreres i en kombination af tidskredse i stedet for at danne separate enheder.

Det vil dog ses, at funktionen af uret OH er uændret, hvilket betyder, at denne kombination af tidskredse danner et ursystem, hvis funktion er at definere en række tidspunkter, og som er knyttet til en numerisk enhed, hvis funktion er at tilvejebringe kommuteringer på tidspunkter af given rang.

Claims (3)

13 142825

1. Generator til frembringelse af indbyrdes faseforskudte signaler og af den art, der omfatter - dels en taktsignalgiver (OH, CG) indrettet til at afgive taktimpulser med en ved hjælp af et justeringsorgan indstillelig frekvens og omfattende p udvælgelsesklemmer og et tilsvarende antal p af til hver sin udvælgelsesklemme knyttede justeringselementer på en sådan måde, at taktimpulsernes frekvens, når én enkelt af disse udvælgelsesklemmer modtager et udvælgelsessignal, er bestemt af justeringsværdien for det til den pågældende udvælgelsesklemme knyttede justeringselement, dels en ringtæller (DF, DC, CA), der får tilført taktimpulseme og har et antal k faseudgange, til hvilke der successivt og hver for sig afgives k fasesignaler, der hvert begynder efter et givet antal taktimpulser og slutter efter et større, forudbestemt antal taktimpulser, - dels en udgangsdekoder (DS) omfattende k indgange, over hvilke den modtager de nævnte k fasesignaler, samt q logiske ELLER-kredse, der hver har sine indgange sluttet til nogle af de nævnte k indgange, idet de q udgange fra disse logiske ELLER-kredse danner både dekoderens udgange og generatorens udgange, kendetegnet ved, at den desuden indbefatter en vælgerdekoder (DR), der over k indgange modtager de nævnte k fasesignaler, og som omfatter p logiske ELLER-kredse, der hver har sine indgange sluttet til nogle af de nævnte k indgange til vælgerdekoderen og sine uigange sluttet til hver sin udvælgelsesklemme på en sådan måde, at disse udvælgelsesklemmer får tilført udvælgelsessignalet, hvorhos hver af de nævnte k indgange til udvælgelsesdekoderen er tilsluttet en indgang til hver sin af de nævnte p logiske ELLER-kredse, idet antallet p er mindre end antallet q.

2. Generator ifølge krav 1,kendetegnet ved, at ringtælleren omfatter - dels en tælleenhed (DF, DC), der modtager og tæller de nævnte taktimpulser og afgiver tælleimpulser, hver gang den har talt et forudbestemt antal taktimpulser, - dels en ringomskifter (CA), der modtager de nævnte tælleimpulser og har k udgange og er indrettet til over disse udgange at afgive et fasesignal, der begynder med den ene tælleimpuls og slutter med den næste tælleimpuls.

3. Generator ifølge krav 2, kendetegnet ved, at tælleenheden omfatter