DK142679B - Spunshullukke til beholdere saerlig daaser - Google Patents

Description

142679

Opfindelsen angår et spunshullukke af den i krav 1's indledende del angivne art.

Ved kendte tætningslukker af denne art, der f.eks. kendes fra DE-OS 1.815.006, er mellemrummet mellem borin-5 gens to parallelle vulstringe anbragt ud for bøsningsydervæggens rundtgående udtagning, idet afstanden mellem de to vulstringe i alt væsentligt svarer til udtagningens højde.

Den i aksialboringens nederste åbning indsættelige lukkekappe er i alt væsentligt cylindrisk, er åben forne-10 den og her på yderranden udformet med en radialt udad gående flange.

Et sådant spunshullukke anvendes til beholdere, særlig dåser, der kan anstikkes ved hjælp af særlige små tappearmaturer til aftapning af i beholderen under tryk stå-15 ende væske, f.eks. øl. Spunshullukket skal sikre, dels at den isobarometrisk ifyldte væske også forbliver lufttæt indesluttet i beholderen, dels at tappearmaturets under anstikningen indførte stikspyd aftætnes således, at de i beholderen herskende og opstående trykbetingelser ik-20 ke på nogen måde ødelægger og indskrænker tætheden, og det selv om spunshullukket ifølge sagens natur nødvendigvis skal have forholdsvis små dimensioner.

De kendte spunshullukker af denne art arbejder tilfredsstillende under normale betingelser og ved omhygge-25 lig betjening under deres indslåning i beholderens spunshul. Det har imidlertid vist sig, at den ved hjælp af vulstringene opnåede tæthed ikke altid er upåklagelig, såfremt stikspydet ikke holdes nøjagtigt lodret under dets indføring. Yderligere er der ved de kendte lukker 30 fare for, at lukkekappen ved en kraftig indslåning af spunshullukket i spunshullet trykkes opad, hvorefter tætningen ikke mere med sikkerhed er effektiv, og der opstår fare for, at trykgas kan lukkes ud af beholderen.

Formålet med opfindelsen er at frembringe et spuns-35 hullukke af den angivne art, der under alle omstændigheder sikrer, at tappearmaturets til anstikning og aftap- 2 142679 ning tjenende stikspyd såvel under som efter dets indføring sikkert aftætnes samtidigt med, at selv ved en kraftig indslåning af spunshullukket i spunshullet den ved spuns-bøsningsboringens nederste ende værende lukkekappe ikke 5 løsner sig, men alligevel uden større kraftanstrengelse ved hjælp af stikspydet kan udstødes under beholderens an-stikning.

Ifølge opfindelsen er dette opnået ved den i krav 1's kendetegnende del angivne udformning.

10 Et sådant spunshullukke sikrer under alle omstæn digheder absolut tæthed såvel under anstikning ved hjælp af stikspydet som under indslåning af lukket i spunshul let. Det anlægstryk, der udøves af den øverste vulst-ring med den forholdsvis store rundingsradius, er kraf-15 tigere og giver et større tætningsareal end det, der opnås ved hjælp af to forholdsvis tæt ved hinanden forløbende mindre vulstringe, således som det anvendes i de kendte tætningslukker, og den store vulstring vil i modsætning til sådanne tætne om stikspydet, selv om dette 20 holdes skråt. Efter udstødningen af lukkekappen omslutter den nederste vulstring ligeledes kraftigt om stikspydet og tjener derved såvel til styring af stikspydet som til yderligere sikring af en effektiv tætning. Yderligere medfører den nederste ringvulst ved sin anbringel-25 se, at den i samarbejde med lukkekappens ringnot kan sikre, at lukkekappen fastholdes således i spunsbøsningens boring, at den under spunshullukkets indslåning i spunshullet hverken løsner sig eller forskydes opad, men tværtimod i samarbejde med den nederste ringvulst sikrer kom-30 plet tæthed, så at enhver udlækning af trykluft fra beholderen er udelukket. Alligevel vil lukkekappen let kunne trykkes ud af spunsbøsningen, når den oppefra påvirkes af stikspydet med et nedadgående, forholdsvis centre-• ret tryk.

35 Ifølge opfindelsen kan udformningen desuden for delagtigt være som angivet i krav 2. Herved bliver det muligt at opnå et særlig stort tætningstryk mellem den nederste vulstring og stikspydet, idet det herved bliver 3 142679 muligt ud over vulstringens materialeafhængige egendefor-mering at udnytte den ved stikrørets indføring gennem den nederste vulstring opnåelige udvidelse af spunsbøsningens af spunshulvæggen ikke understøttede nederste del 5 til forøgelse af pressetrykket mellem den nederste vulstring og stikspydet.

Endvidere kan ifølge opfindelsen udformningen være som angivet i krav 3, hvorved dels den øverste vulstring kan tjene til at forøge tætningstrykket mellem udtagningens 10 bund og spunshulvæggen, dels denne ved tilbagevirkning på vulstringen og forhindring af en udvidelse af denne kan sikre, at der frembringes den af den øverste V4lstrings forholdsvis store rundingsradius muliggjorte størst mulige de-formering af vulstringen til sikring af det størst mulige 15 tætningstryk sammen med det størst mulige tætningsareal mellem vulstringen og stikspydet.

Yderligere kan ifølge opfindelsen udformningen hensigtsmæssigt være som angivet i krav li. Herved opnås ikke alene en sikker tætning mellem den nederste vulstring og 20 lukkekappen, men yderligere, at denne, samtidigt med at den med stor sikkerhed fastholdes i forhold til spunsbøsningens boring mod nedefra, dvs. fra beholderens indre kommende påvirkninger, f.eks. sådanne, der fremkommer under spunshullukkets indslåning, alligevel ved påvirkning oppe-25 fra ved hjælp af stikspydet med et forholdsvis centreret tryk nærmest smuttes ud af spunsbøsningsboringens nederste del.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken 30 fig. 1 viser et længdesnit gennem en spunsbøsning til en udførelsesform for et spunshullukke ifølge opfindelsen, fig. 2 et længdesnit gennem en lukkekappe til indsætning i den nederste åbning af en aksialboring i den i 35 fig- 1 viste spunsbøsning, fig. 3 et længdesnit i alt væsentligt efter linien 142&79 k I-I i fig. b gennem en dækkappe for den øverste åbning af spunsbøsningens aksialboring, fig. U den i fig. 3 viste dækkappe, set fra oven, fig. 5 et tværsnit gennem en udførelsesform for 5 et spunshul i en dåse, der er bestemt til at lukkes med et spunshullukke ifølge opfindelsen.

Spunshullukket ifølge opfindelsen består i alt væsentligt af tre dele, nemlig en spunsbøsning 1, der fortrinsvis er fremstillet af gummi, og to til lukning af bøsningens 10 aksialboring 2 tjenende kapper, en lukkekappe 9 og en dækkappe 12, som fortrinsvis er fremstillet af polyethylen eller et andet tilsvarende formstof.

Den propagtige spunsbøsning 1's gennemgående og i alt væsentligt cylindriske aksialboring 2 er udformet 15 med to parallelle, som tætningsorganer tjenende vulstringe 3 og 3'. Anbringelsen og udformningen af disse vulstringe er af væsentlig betydning. Vulstringen 3 er udformet ved det øverste randafsnit af aksialboringen 2*s indervæg, medens den anden vulstring 3' er udformet ved denne inder-20 vægs nederste randafsnit. Den øverste vulstring 3 har en forholdsvis stor rundingsradius, medens den nederste vulstring 3 ''s rundingsradius er mindre, på det nærmeste kun halvt så stor. Ved bøsningen 1's øverste rand er udformet en radialt udragende ringformet krave , hvis under-25 side er plan og efter spunshullukkets indsætning i spunshullet hviler på den flade, der omgiver spunshullet. Bøsningen 1's yderside 5 forløber konisk nedad, og ved overgangen mellem kraven k og ydersiden 5 er der udformet en ringformet udtagning 6. Den øverste vulstring 3 er be-30 liggende lige ud for denne udtagning 6 således, at dens vandrette rundingsradier ligger på det nærmeste i samme plan som udtagningen 6's vandrette midterplan. Som følge af spunsbøsningen 1rs koniske yderside får dens væg en forholdsvis stor elasticitet.

35 Til opnåelse af en særlig sikker tætning mellem spunshullukket og den tilhørende beholder, er udtagningen 5 142679 6's bund udformet med en rundtgående, i tværsnit spidsvinklet tætningslæbe 7· Denne er fortrinsvis beliggende i udtagningen 6's midterplan og i samme plan som vulstringen 3's vandrette rundingsradier. Som det fremgår af fig. 1 5 er således vulstringens inderste punkter beliggende nøjagtigt ud for tætningslæben 7's spids. Tætningslæben 7 lægger sig efter spunshullukkets indsætning i spunshullet 19» se fig. 5, yderst fast mod dettes nedad ombukkede rand 20, og forøger på dette sted tætheden ved en af vulstringen 10 3's foran nævnte anbringelse ud for udtagningen 6 bevirket forøgelse af anlægstrykket, såvel når et tappearæaturs ikke viste stikspyd er ført gennem bøsningen 1's boring 2, som når dækkappen 12, fig. 3, er indsat.

Den nederste vulstring 3''s rundingsradius går over 15 i bøsningen 1's flade underside 5', der tjener som sæde for en flange 10 på lukkekappen 9, der lukker for aksial-boringen 2's nederste åbning. Lukkekappen 9 har form som en hat med en lukket flad overside 10', hvis yderkant 10’’ forløber skråt nedad og udad, og en åben underside, som 20 er begrænset af en flange 10, der strækker sig radialt udad fra lukkekappen 9's nederste randafsnit. Når lukkekappen 9 er indsat i aksialboringen 2's nederste åbning, hviler flangen 10 med bøsningen 1 * s flade underside 5' trykket fast mod denne. Lukkekappen 9 trykkes med sin lukke-25 de side opad ind i aksialboringen 2. Som følge af skråfladen 10'' ved lukkekappens øverste omkreds lettes såvel lukkekappen 9's indsætning som dens udstødning ved hjælp af stikspydet, dels fordi skråfladen 10'* nemt kan glide på den nederste vulstring 3,fs runding, dels fordi stik-30 spydets ende derved får en bedre angrebsflade.

Lukkekappen 9 er udvendigt udformet med en rundtgående rundnot 11, der er beliggende mellem skråfladen 10' ''s nederste kant og flangen 10's overside. Denne rundnot 11's rundingsradius svarer på det nærmeste til 35 den nederste vulstring 3T's rundingsradius, så at vulstringen 3' efter lukkekappen 9's indtrykning i aksialboringen 2's nedad vendende åbning, snapper ind i rundnoten 11. På denne måde fastholdes lukkekappen 9 uden at kunne 6 142679 løsnes ved tilfældige slagpåvirkninger og derved give mulighed for utæthed. På den anden side kan lukkekappen 9 også som følge af skråfladen 10'' let udstødes, når dens overside 10' påvirkes med et forholdsvis let tryk ved hjælp 5 af stikspydet. Til yderligere lettelse af udstødningen er rundnoten 11's krumning ved notens til skråfladen 10'' græn-sende rand fortrinsvis noget affladet, så at den lettere glider hen over vulstringen 3''s runding.

Vulstringen 3*'s mindste lysningsdiameter er for-10 trinsvis noget mindre end den af rundnoten 11 i lukkekappen 9 begrænsede rings mindste diameter. På denne måde forøges det tætnende pressetryk på dette sted.

Spunshullukket§ tredje kombinationsdel udgøres af dækkappen 12, der først og fremmest tjener som en støvkap-15 pe, der forhindrer indtrængning af smuds i aksialboringen 2.

En udførelsesform for dækkappen 12 er vist i fig.

3. Denne dækkappe 12 består af en fortrinsvis rund dækplade 1U, hvorpå der er udformet en ringformet ansats 13, 20 hvis yderdiameter er mindre end diameteren af lukkelegemet 1's aksialboring 2, men noget større end den øverste vulstring 3's mindste lysningsdiameter. Derved medfører dækkappen 12's indsætning et let udvidende tryk på vulst-ringen 3.

25 Dækpladen 1k er hensigtsmæssigt udformet med en ud over den ringformede ansats 13's yderside sig strækkende rundtgående randstrimmel 18, hvortil der er sluttet en gribering 15, som letter dækkappen 12's aftagning. I dækpladen 1H er yderligere udformet et midterhul 16, hvori-30 gennem luft fra bøsningen 1's aksialboring 2 kan undvige, når dækkappen 12 trykkes ind i aksialboringen 2's åbning, hvorved det forhindres, at luft komprimeres mellem dækkappen 12 og lukkekappen 9· Hullet 16 udmunder i en tværs over dækpladen 1^ forløbende rilleformet fordybning 17» 35 så at det under lukkekappen 12’s indtrykning ikke lukkes af tommelfingeren eller et indtrykningsorgan.

142679 τ

En til brug i forbindelse med et spunshullukke ifølge opfindelsen særlig egnet udførelsesform for et spunshul 19 i en beholder, såsom en dåse, er vist i fig. 5. Dettes omsluttende ^ /vægdel 20 er, som foran nævnt, bukket nedad. Den derved 5 dannede runding går over i et fladt afsnit 21, der ved 22 jævnt strækker sig opad, indtil det når dåsens flade dæksel og går over i dette.

Umiddelbart efter (fen isobarometriske ifyldning af væsken, f.eks. øl, i beholderen, indtrykkes den med lukke-10 kappen 9 lukkede spunsbøsning 1 i spunshullet 19« Herunder indføres bøsningen 1 så dybt, at dens koniske yderside 5's øverste kant når ned under spunshullets nederste kant 20'.

Som følge af det i beholderen herskende CO^-tryk vil bøsningen 1 blive presset opad og tætnende bragt til indgreb 15 mod spunshullet 19's nederste kant 20', medens tætningslæben 7 vil trykke sig fast mod spunshulvæggen 20.

Når spunshullet er lukket på denne måde, indtrykkes den med griberingen 15 forsynede dækkappe 12.

Når beholderen skal anstikkes, og den indeholdte drik 20 aftappes, fjernes først dækkappen 12, hvorpå tappearmaturets stikspyd indføres i bøsningen 1's aksialboring 2. Vulst-ringene 3 og 3'’s lysninger er noget mindre end stikspydets tykkelse. Dette medfører, at den øverste vulstring 3 fra begyndelsen fast og tætnende vil omslutte det rørformede 25 stikspyd, således at dette kan trykkes længere ind i tætningslukkets aksialboring 2 og udstøde lukkekappen 9, uden at der opstår fare for, at trykgas skal undvige fra beholderens indre. Såsnart lukkekappen 9 bevæger sig ned forbi vulstringen 3' erstattes den af stikspydet, der således og-30 så her tætnende omsluttes af vulstringen 3'·

Vulstringenes mindste lysning kan være lige store, men fortrinsvis bør den nederste vulstrings lysning være noget mindre end den øverste vulstring 3's, hvorved stikrørets indføring gennem den nederste vulstring 3' ikke 35 alene frembringer en deformerxng af denne, men også en udvidelse af bøsningen 1's nederste del, hvilket igen bevirker en forøgelse af tætningstrykket.