DK141264B - Databearbejdningssystem navnlig til telefonformidlingsteknikken med mindst to selvstaendige programstyrede databearbdningsanlaeg - Google Patents

Description

(¾ \*βΜ (11) FREMUE66EUESSKRiFT 141 264 DANMARK wlnta·; Γ/ο ml «(21) An»#anino nr. 653/73 (22) Indleveret dee 7* feb. 1973 (23) Lsbedag 7· feb. 1973 (44) Ansagnfnøen fremlag og fremlæggalaeHkrltot offentHggjort tten 11· feb· 1980 DIREKTORATET FOR __, _lji_ _ PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) begår* fri den

8. feb. 1972, 2205914, EE

(71) SIEMENS AKTIENGESELLSCHAFT, Berlin und Muenchen, 8 Muenchen 2, Wittels* Taacherplatz 2, EE.

(72) Opfinder: Hans Hoesehler, 8000 Muenchen 70, Badstrasse 19, BE: Wolfgang Raimar, 80T2 Riemerling, Geranienstrasse 78, EE: Klaus Brand* tnaierj 8021 Taufkirchen, Hohenbrunnerweg 120, EE.

i (74) Fuldmmgtig under «egene behandling:

Internationalt Patent-Bureau.

(64) Databearbejdnings system, navnlig til telefonformidlingsteknikken, med mindst to selvstændige programstyrede databearbejdningsanlæg.

Der kendes allerede databearbejdningssystemer, der er opbygget af flere regneenheder,lagerenheder og indgangs-/udgangsstyreenheder, som samvirker med hinanden. Samvirkningen koordineres ved hjælp af et automatisk styreanlæg.Her foretages arbejdsopdelingen i overensstemmelse med foreskrevne regler, som bestemmer prioriteten. Prioriteten eller forrangen kan herved fastlægges i afhængighed af tiden, af ydre anfordringer samt af programmer og funktioner af variable betingelser. Styreanlægget foranlediger i overensstemmelse hermed udførelsen af programmer, hvorhos der også tages hensyn til afslutningen af programmer og til betingelser for afbrydelserne af programmer, jvf. tysk offentliggørelsesskrift nr.

1.449.532,side 1, side 2, krav 4, krav 15.Ved dette samvirke mellem dele i et databearbejdningssystem sker der øjensynligt en trafik mellem de nævnte dele i dette databearbejdningssystem,ved hvilken der overføres data mellem disse dele. Det er 141264 2 også kendt, at trafikmæssige og statistiske betragtninger spiller en rolle for den hensigtsmæssige struktur og dimensionering af sådanne indretninger i databearbejdningsanlæg. Spørgsmål af denne art har derfor også allerede været behandlet, men konkrete løsninger har endnu ikke været angivet, jvf. "Elektronische Rechenanlagen", 1970,side 249-252.

1 påkommende tilfælde kan de forannævnte dele af databearbejdningsanlæg sammenfattes til flere fuldstændige databearbejdningsanlæg,der tilsammen udgør databearbejdningssystemet,jvf. "Elektronik 1969", side 217-219.De for et sådant databearbejdningssystem optrædende opdrag kan afvikles ved bundtvis bearbejdning, hvorved opdragene først samles og derefter bearbejdes. Ved realtidsbearbejdning, bliver hvert opdrag til forskel herfra bearbejdet umiddelbart efter sin fremkomst. Opdragene ankommer her som regel ikke med regelmæssige tidsafstande, men i overensstemmelse med sandsynlighedsregningen i en statistisk fordeling. Dette skal der tages hensyn til ved udvikling af et realtids-databearbejdningssystem, således at svaretiden ikke overskrides ved ophobning af bearbejdningstilfælde, jvf. Lobel,

Muller, Schmidt: Lexikon der Datenverarbeitung, 2. udgave, side 418, 419, 482. Et sådant databearbejdningssystem skal derudover også drives på formålstjenlig måde, således at de opnåelige fordele udnyttes. Det er her ikke tilstrækkeligt ved hjælp af et styreanlæg, som kun tager hensyn til forudbestemte prioriteter eller forran-ge, at koordinere saravirkningen mellem de til databearbejdningssystemet hørende dele.

Opfindelsen tager sigte på at angive, hvorledes et databearbejdningssystem med mindst to selvstændige programstyrede realtids-databearbejdningsanlæg kan drives særlig hensigtsmæssigt med henblik på undgåelse af utilladelige tidsforsinkelser. Undgåelsen af sådanne forsinkelser er særlig vigtig ved databearbejdningssystemer, der skal anvendes indenfor telefonformidlingsteknikken. Her skal der nemlig på tidsmæssig korrekt måde afvikles opdrag, som udgår fra et stort antal abonnenter. Opfindelsen angår i overensstemmelse hermed et databearbejdningssystem, navnlig til telefonformidlingsteknikken, med mindst to selvstændige programstyrede realtids-databearbejdningsanlæg, der hver for sig skal bearbejde de dem tildelte opdrag inden for en bestemt tid, og hvor opdragene for deres vedkommende tildeles det ene eller det andet databearbejdningsanlæg i overensstemmelse med deres forskelligartede egenart. Dette databearbejdningssystem er ejendommeligt ved, at der med hvert databearbejdningsanlæg er forbundet en måleindretning til måling af udnyttelsesgraden, at der med måleindretningerne er forbundet en sammenligningsindretning til sammenligning af den målte udnyttelsesgrad med en forudbestemt tilladt øvre grænseværdi af denne udnyttelsesgrad, at der med sammenligningsindretningen er forbundet en udvælgeindretning, som ud fra sammenligningsresultaterne bestemmer det databearbejdningsanlæg,til hvilket opdrag forbigående skal omledes,og at data-bearbejdsningsanlæggene er forbundet over ledninger med henblik på en nødvendig pro- 141264 3 gramudveksling.

Som følge af omledningen af de nævnte opdrag undgås på fordelagtig måde en utilladelig ophobning af bearbejdningstilfælde ved et og samme databearbejdningsanlæg. Dermed fordeler trafikken sig mere ligeligt mellem de tilhørende databearbejdningsanlæg end ellers. Dermed undgås på fordelagtig måde også trafikblokeringer, der ville have uheldige virkninger til følge. Ved en trafikblokering ville en regnekerne,som ønsker tilgang,være nødt til at vente,og dermed nedsættes dens ydelse.Endvidere ville ventetiderne for terminaludstyrs lagertilgange kunne blive overskredet, jvf. "Elektronische Rechenanlagen", 1970, side 249-250, pos. 2.

Der kendes ganske vist et anlæg til drift af centralt styrede formidlings-anlæg, ved hvilket der benyttes centrale styreindretninger, og hvor forholdet mellem antallet af styreprocesser til gennemkobling i koblingsfeltet og antallet af andre styreprocesser løbende overvåges. Overvågningen fører her imidlertid til, at bestemte driftsmuligheder forbigående indskrænkes, jvf.tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.940.502.En sådan indskrænkning forekommer ikke ved databearhejdningssysternet ifølge opfindelsen.Derudover adskiller dette sig fra det kendte anlæg ved, at selve overvågningen tager sigte på andre processer end ved det kendte anlæg. Dette har til følge,at man ved databearbejdningssystemet ifølge opfindelsen som kapacitetsudnyttelsesgrad måler forholdet mellem belægningstiden som følge af tildelte opdrag og den tid,i hvilken der ikke optræder opdrag. Herved fremkommer der et helt andet forhold end ved det kendte anlæg.

Som allerede nævnt er databearbejdningssystemet ifølge opfindelsen navnlig bestemt til anvendelse inden for telefonfomidlingsteknikken.Her kan der f.eks. være tale om et databearbejdningssyetem,som indeholder en funktions datamat og en administrationsdatamat,med hvilke der er forbundet forskellige driftspladeer til afvikling af driftstjenester.Der kan imidlertid også eksempelvis være tale om et databearbejdningssystem,der som databearbejdningsanlæg indeholder to markører med omkobleligt program, hvilke markører hører til en indirekte styret formidling og skal udføre bestemte styreprocesser. Enkeltheder ved disse anvendelseseksempier skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til figurerne.

På tegningen viser fig. 1 et databearbejdningssystem med en funktionsdatamat og en administrationsdatamat og hermed forbundne driftspladser samt yderligere indretninger, fig. 2 to markører, som hører til en telefonformidling, samt yderligere indretninger, og fig. 3 indretningen af en indirekte styret formidling,hvortil bl.a. hører de i fig. 2 viste markører.

Inden anvendelseseksempleme beskrives detaljeret,skal der i generelle vendinger angives nogle forholdsregler,der også kan benyttes ved andre end disse an-vendelseseksempler.Således er det hensigtsmæssigt ved databearbejdningssystemet i- 141264 4 følge opfindelsen i hvert enkelt tilfælde at omlede opdrag til det databearbejdningsanlæg, som er det svagest belastede, hvis der forefindes mere end to databearbejdningsanlæg. Til omledningen af opdrag kan perifere indretninger,der fungerer som disses kilder,frakobles fra det overbelastede databearbejdningsanlæg og tilkobles til et ikke fuldt belastet databearbejdningsanlæg.Det er meget hensigtsmæssigt på forhånd at knytte opdragene på en sådan måde i overensstemmelse med deres egenart til databearbejdningsanlæggene, at den i hvert enkelt tilfælde kraftigste udnyttelse af databearbejdningsanlæggene kan forventes til forskellige tidspunkter. I dette tilfælde kan det i vidt omfang undgås, at flere databearbejdnings-anlæg samtidigt har den højeste belastning. Den forbigående omledning af opdrag ophæves, hvis den forudbestemte øvre grænseværdi underskrides i tilstrækkelig grad. Det er også meget hensigtsmæssigt at omlede forskellige dele af opdragene i tilpasning efter forskellige grader af overskridelse af den forudbestemte øvre grænseværdi. Dette kan eksempelvis ske ved, at forskellige arter af opdrag omledes, eller at omledningen i hvert enkelt tilfælde kun er virksom for bestemte tidsintervaller. Yderligere opdrag, der kan afvikles i bundtvis drift,kan tilføres et databearbejdnings anlæg, hvis udnyttelsesgrad ligger væsentligt under den forudbestemte grænseværdi.

I begge de i figurerne 1 og 2 viste databearbejdningssystemer findes der særlige indretninger. Der er her til hvert databearbejdningsanlæg tilsluttet en måleindretning til måling af udnyttelsesgraden. Således er der med de databearbejdningsanlæg B og R, som hører til det i fig. 1 viste databearbejdningssystem, forbundet måleindretninger Mb og Mr. Med databearbejdningsanlæggene Mil og M12, som hører til det i fig. 2 viste databearbejdningsanlæg, er der forbundet måleindretninger 11M og 12M. Alle disse måleindretninger modtager målesignaler fra de tilhørende databearbejdningsanlæg. Hvis eksempelvis forholdet mellem belægningstiden som følge af tildelte opdrag og tiden i hvilken der ikke optræder opdrag måles, kan dette ske ved, at der under belægningstiden sendes et målesignal til den pågældende måleindretning, som da for sit vedkommende under medvirken af en tidsmåleindretning videregiver en måleværdi, der svarer til udnyttelsesgraden. Med måleindretningerne er der i hvert tilfælde forbundet en sammenligningsindretning henholdsvis VI og V2 til sammenligning af den målte udnyttelsesgrad med en forudbestemt øvre grænseværdi af denne udnyttelsesgrad, som ligger under en overbelastning. En sådan øvre grænseværdi leveres i hvert enkelt tilfælde af en grænseværdigenerator henholdsvis GI og G2, der ligeledes er tilsluttet en sammenligningsindretning henholdsvis VI og V2.

Den til databearbejdnings systemet i fig. 1 hørende sammenligningsindretning VI leverer da sammenligningsresultater mellem den forudbestemte øvre grænseværdi og de af måleindretningerne Mb og Mr leverede måleværdier. Disse sammenlig 141264 5 ningsresultater angiver, om udnyttelsen af databearbejdningsanlæggene B og & ligger over eller under den forudbestemte øvre grænseværdi. Af den med samnenlig-ningsindretningen VI forbundne udvælgeindretning Al bestemmes da under hensyntagen til disse sammenligningsresultater det databearbejdnings anlæg, til hvilket opdragene skal omledes. Hertil har udvælgeindretningen Al en hel række af udgange. Hvis udnyttelsen af databearbejdnings anlægget B overskrider den forudbestemte øvre grænseværdi, leverer mindst én af udgangene abl, ab2 og ab3 et styresignal. Hvis derimod udnyttelsen af databearbejdningsanlægget R overskrider den øvre grænseværdi, leverer mindst én af udgangene arl, ar2 og ar3 et styresignal. Sådanne styresignaler foranlediger omledningen af opdrag. Til det formål bliver her perifere indretninger, der fungerer som opdragenes kilder, frakoblet fra det overbelastede databearbe j dnings anlæg og tilkoblet til det ikke overbelastede databearbejdnings anlæg. Som perifere indretninger findes der her indretninger FEE, FEU, FEA, AM, RE og S. De er her hver for sig forbandet med begge databearbejdnings anlæg over omko ble indretninger Ual, Ua2, Ua3, Url,

Ur2 og Ur3. Omkobleindretningeme er til deres aktivering forbundet med udvælgeindretningen Al, idet de individuelt er forbandet med dennes allerede nævnte udgange abl...ar3. Hvis eksempelvis udnyttelsen af databearbejdnings anlægget g overskrider den forudbestemte øvre grænseværdi, medens udnyttelsen af databearbejdnings anlægget R ikke overskrider denne øvre grænseværdi, leverer sammenlignings-indretningen VI sådanne sammenligningsresultater til udvælgeindretningen Al, at denne i det mindste over en af sine udgange abl, ab2 og ab3 leverer et styresignal. Dette styresignal når frem til en af orakobleindretningerne Ual,

Ua2 og Ua3 og foranlediger, at denne aktiveres, således at de tilhørende perifere indretninger ikke længere forbindes med databearbejdnings anlægget B, men med databearbejdnings anlægget r. Herved nedsættes udnyttelsen af databearbejdnings anlægget b, og udnyttelsen af databearbejdnings anlægget r forøges. Ved den laveste af de forskellige overskridelsesgrader af den forudbestemte grænseværdi, der kommer på tale, leveres der eksempelvis kun et styresignal over udgangen abl.

I overensstemmelse hermed bliver da ved hjælp af omkobleindretningen Ual de perifere indretninger FEE omkoblet fra databearbe jdnings anlægget B til databearbejdnings anlægget R. Ved en meget høj overskridelsesgrad af den forudbesterate grænseværdi kan der derimod eksempelvis leveres styresignaler over de to udgange abl og ab2, hvilket har til følge, at yderligere også de perifere indretninger FEU over omkobleindretningen UA2 omkobles fra databearbejdningsanlægget B til databearbejdningsanlægget R. Ved hjælp af to styresignaler, som leveres over forskellige kombinationer af udgangene abl, ab2 og ab3, kan der på hensigtsmæssig måde tages hensyn til flere forskellige overskridelsesgrader af den forudbestemte grænseværdi. På tilsvarende måde som beskrevet i det foranstående kan de 6 U1264 perifere indretninger AM, RE eller S omkobles fra databearbejdnings anlægget R til databearbejdningsanlægget B, hvis der leveres styresignaler over mindst en af udgangene arl, ar2 og ar3, hvilket er tilfældet, hvis kun databearbejdningsanlægget R har en udnyttelse, som overskrider den forudbestemte øvre grænseværdi. Hensigtsmæssigt dimensioneres her som også ved andre anvendelseseksempler den forudbestemte øvre grænseværdi på en sådan måde, at der også efter dens overskridelse stadig findes et vist spillerum til en uhindret drift af databearbejdnings anlæggene.

Hvis det i fig. 1 viste databearbejdningssystem suppleres med yderligere databearbejdningsanlæg, skal der med sammenligningsindretningen VI forbindes tilhørende måleindretninger. Sammenligningsindretningen VI leverer i overensstemmelse hermed flere end to sammenligningsværdier, som skal tilføres udvælgeindretningen Al. Udvælgeindretningen Al skal da til bestemmelse af det pågældende databearbejdningsanlæg tage hensyn til flere end to sammenligningsværdier ved en udvælgeproces.

Med den til databearbejdningssystemet i fig. 2 hørende sammenligningsindretning V2 er der som nævnt forbundet måleindretninger 1IM og 12M. Grænseværdigeneratoren G2 leverer den allerede nævnte øvre grænseværdi for udnyttelsen af det databearbejdningsanlæg, hvis udnyttelse uden særlige forholdsregler ville kunne overskrides i utilladelig grad. Dette er her kun databearbejdningsanlægget Mil. I påkommende tilfælde skal optrædende opdrag omledes til databearbejdningsanlægget M12. Dette skal her imidlertid kun ske, hvis dettes udnyttelse ikke overskrider en for dette målgivende særlig øvre grænseværdi, der f.eks. ligger væsentligt lavere end den først tilgodesete øvre grænseværdi. Sammenligningsindretningen V2 er derfor her ikke indrettet på en sådan måde, at den også tager hensyn til en særlig Øvre grænseværdi for belastningen af databearbejdnings-anlægget M12, hvortil opdrag i påkommende tilfælde skal omledes. Grænseværdigeneratoren G2 leverer derfor to forskellige særskilte øvre grænseværdier, hvorhos den sidstnævnte særlige øvre grænseværdi er lavere end den først angivne øvre grænseværdi. Sammenligningsresultaterne mellem de nævnte øvre grænseværdier og de af måleindretningerne 11M og 12M leverede måleværdier tilføres udvælgeindretningen A2, som derpå i påkommende tilfælde bestemmer omledningen af opdrag ved hjælp af et styresignal, som fra dens udgang sendes til en frakobleindretning Ull og til en ELLER-portkreds Y. Frakobleindretningen Ull frakobler tilførslen af bestemte opdrag, der ellers kunne nå frem til markøren Mil. Over ELLER-portkredsen Y sendes styresignalet til indgangen e på markøren M12, hvorpå denne foranlediges til ved hjælp af en kontakt pvl2 at tilkoble sig til ledningen v, over hvilken der nu indtræffer opdrag, som ikke længere afvikles af markøren Mil. Den hermed tilvejebragte forbigående omledning af opdrag bliver i 141264 7 det mindste ophævet, når den for markøren Mil forudbestemte øvre grænseværdi underskrides i tilstrækkelig grad. Underskridelsesintervallet skal gøres så stort, at en for hurtig følge af forbigående omledninger undgås. Denne forholdsregel anbefales også til det i fig. 1 viste anvendelseseksempel. Med henblik på tilpasning efter forskellige overskridelsestrin af den forudbestemte øvre grænseværdi kan den omledede del af opdragene her i hvert enkelt tilfælde gøres forskellig ved, at omledningen i hvert enkelt tilfælde kun finder sted for tidsintervaller, som er adskilt ved hjælp af pauser, f.eks. ved hjælp af et impulsformet styresignal. Det er også muligt at tilvejebringe funktionerne af måleindretningerne og af sammenligningsindretningeme ved hjælp af særlige programmer for de pågældende databearbejdningsanlæg. De særlige måleindretninger og sammenligningsindretninger behøves da ikke. Omledningen af opdrag foranlediges da direkte af de pågældende databearbejdningsanlæg, hvorhos de kan samarbejde under dataudveksling.

1 det foranstående er der givet sådanne forklaringer af driften af et databearbejdningssystem, som navnlig vedrører de såvel i anvendelseseksemplet ifølge fig. 1 som også i anvendeIseseksemplet i-følge fig. 2 indgående måleindretninger, sammenligningsindretninger og udvælgeindretninger. I begge anvendelseseksempler bliver opdragene efter deres omledning bearbejdet i det pågældende databearbejdningsanlæg efter programomkobling. Til udløsning af denne programomkobling udnyttes her eksempelvis den omstændighed, at de omledede opdrag hver for sig indtræffer over andre indgange end de ikke omledede opdrag. Således indtræffer de omledede opdrag ved databearbejdningsanlægget R i det i fig. 1 viste databearbejdningssystem over indgange,som er forbundet med omkobleindretningen Ual, Ua2 og Ua3, medens ikke omledede opdrag Indtræffer over indgange, som er forbundet ned omkobleindretninger .Url, Ur2 og Ur3. Ved databearbejdningsanlægget M12 i det i fig. 2 viste databearbejdningssystem indtræffer omledede opdrag over den på en indgang liggende kontakt pvl2, medens ikke omledede opdrag indtræffer over den på en anden indgang liggende kontakt pwl2.

I det følgende fremsættes yderligere angivelser vedrørende egenarten af de i figurerne 1 og 2 viste databearbejdningssysteær. Herunder behandles også supplerende foranstaltninger til realisering af opfindelsen.

Det i fig. 1 viste databearbejdningssystem er bestemt til telefonformidlingsteknikken. Databearbejdningsanlægget B udgør her en såkaldt fuaktionsdata-mat. En sådan funktionsdatamat tjener til understøttelse af det arbejde, som optræder på centrale vedligeholdelsespladser for telefonformidlingsdriften, jf. "Informationen Femsprech-Vermittlungstechnik", 1970, side 8 og 10. Her behandles data, som optræder på et støjafhjælpningstjenestested, et vedligeholdelsestjenestested og et telefonopdragstjenestested. Denne datamat kan bl.a. oplagre de pågældende 141264 8 data til dokumentation og statistik, afgive dem over visuelle dataapparater og betjeningsbladskrivere, og derved interpretere dem og ordne dem i overensstemmelse med deres prioritet. Også lageraftastninger kan understøttes virkningsfuldt ved hjælp af en sådan funktionsdatamat, jf. også tysk offentliggørelsesskrift nr. 21 39 275. I overensstemmelse hermed er der med funktionsdatamaten B til afvikling af driftstjenester forbundet følgende pladser: Driftspladser FEE for defektafhjælpningstjenestestedet, driftspladser FEU for vedligeholdelsestjenestestedet og driftspladser FEAD for telefonopdragstjenestestedet. I de fra disse driftspladser til funktionsdatamaten B førende ledninger er de allerede nævnte omkobleindretninger Ual, Ua2 og Ua3 indføjet, ved hjælp af hvilke opdrag, som optræder fra disse driftspladser, i påkommende tilfælde også kan omledes til databearbejdningsanlægget R. Databearbejdningsanlægget R er her udnyttet som administrationsdatamat. Med dette er der til afvikling af driftstjenester forbundet følgende pladser: Driftspladser AM for bestillingsstedet, driftspladser RE for regningstjenestestedet og øvrige driftspladser S. Også i de ledninger, over hvilke disse driftspladser er forbundet med administrationsdatamaten, er der indføjet allerede nævnte omkobleindretninger, nemlig omkob leindretningen Url, Ur2 og Ur3. Ved disses aktivering kan opdrag omledes til funktionsdatamaten B.

Til arbejdsområdet for et defektafhjælpningstjenestested hører oprettelsen af et defektkartotek, driften af kontrol- og ledepladser og lignende. Til arbejdsområdet for vedligeholdelsestjenestestedet hører overvågningen af indretninger, ændringen af abonnent- og driftsdata, påbegyndelse af kontrolprogramprocesser samt optagelse af koblingsdata for fordelere og lignende. På et telefonopdragstjenestested modtages opdrag om særlige tjenester for abonnenter, og deres udførelse foranlediges. Ved hjælp af funktionsdatamaten gøres det muligt, at telefonopdragstjenester afvikles automatisk. På bestillingstjenestestedet bearbejdes ny 141264 9 bestillinger og ændringer af abonnenttilslutninger. Der skal her tages hensyn til de allerede forhåndenværende ledninger, fordelere og lignende. Angivelser herom er indeholdt i , administrationsdatamatens datalager. Administrationsdatamaten kan herved også medvirke ved yderligere driftsprocesser. Hertil findes de med "S" betegnede øvrige driftspladser. Ved afviklingen af alle disse driftsprocesser medvirker databearbejdnings anlæggene B og R ved datalevering og databearbejdning. Det er hensigtsmæssigt hertil også at udnytte visuelle datapparater. Det pågældende databearbejdnings .anlæg medvirker i dette tilfælde til bearbejdningen ved, at den afgiver de fornødne data over et visuelt dataapparat og i forbindelse med en dialogtrafik leverer af den selv udarbejdede data over indretninger, som skal benyttes, og som den har fundet på grundlag af det foreliggende opdrag. Med administrationsdatamaten R er der også forbundet driftspladser RE for et regningstjenestested. Der afvikles eksempelvis enkeltaftastninger og samleaftast- ninger af gebyrstatus. Fordelingen af alle disse driftstjenestesteder mellem de to databearbejdningsanlæg B og R kan have til følge, at også dataudveksling mellem funktionsdatamaten og administrationsdatamaten er nødvendig, ved hvilken de samarbejder på i og for sig kendt måde. Til dette samarbejde tjener forbindelsesledninger L. Over disse ledninger kan der også overføres data og progrananer, hvis dette er nødvendigt i anledning af en omledning af opdrag. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis databearbejdningsanlæggene B og R er beliggende ved siden af hinanden i rumlig henseende. Hvis man anvender den i sig selv kendte teknik med simultanarbejde af databearbejdningsanlæg, jvf. ^Elektronische Rechenanlagen", i960, side 117-128, kan man ved en dataoverføring i vidt omfang undgå en generende belastning af det andet databearbejdnings anlæg.

Driftspladserne er her fordelt mellem de to databearbejdningsanlæg B og R ud fra det synspunkt, at det skal opnås, åt den i hvert enkelt tilfælde højeste udnyttelse af databearbejdnings anlæggene kan forventes til forskellige tidspunkter. Med funktionsdatamaten B er der her forbundet sådanne driftssteder, for hvilke der består en tidstvang. De driftsprocesser, som her skal afvikles, foranlediges nemlig af telefonabonnenter, som telefonforvaltningen ikke kan udøve nogen indflydelse på med henblik på at fordele deres opdrag ensartet over den tid, som står til rådighed. Derudover skal de optrædende opdrag i hvert enkelt tilfælde afvilles hurtigst muligt. De opdrag derimod, der optræder for de driftstjenester, ved hvilke administrationsdatamaten R medvirker, kommer som regel fra telefonforvaltningens ansatte. For disse opdrag kan det derfor foranlediges, at de fordeler sig på en bestemt måde over den til rådighed stående tid. Derved kan det foranlediges, at den højeste udnyttelse af administrationsdatamaten kan forventes til en anden tid end ved funktionsdatamaten B. Set under et gælder det, at funktionsdatamaten ganske vist ubetinget skal arbej- 1A12B4 ίο de i realtidsdrift, hvorimod administrationsdatamatens drift i henseende til dens begæring fra personalets side har visse ligheder med den hundtvise drift. Derved opnås det på særlig hensigtsmæssig måde, at der i hvert enkelt tilfælde også virkelig er lejlighed til at foretage omledningen af opdrag ved hjælp af foranstaltningerne ifølge opfindelsen. Når den højeste udnyttelse af funktionsdatamaten kan forventes, kan man nemlig planlægge en særlig lav udnyttelse af administrationsdatamaten, således at der da kan omledes opdrag fra funktionsdatamaten B til administrationsdatamaten R. På den anden side kan der til tider med en særlig lav belastning af funktionsdatamaten B tildeles denne opdrag, som ellers skulle udføres af administrationsdatamaten R.

Også det i fig. 2 viste databearbejdningssystem er bestemt til telefonformidlingsteknikken. De som databearbejdningsanlæg tilhørende to markører Mil og M12 skal udføre styreprocesser for afviklingen af forbindelsesanfordringer til et koblingsfelt.Der skal her afvikles forskellige styreprocesser for den samme forbindelse tidsmæssigt efter hinanden og styreprocesser for forskellige forbindelser samtidigt.Markørerne er som vist i fig. 2 netop koblet således, at de afvikler forskellige s tyrepro cesser. Dette fremgår af driftsstillingen for de viste tilhørende kontakter. Ved markøren Mil er nemlig kontakten pvll sluttet, medens kontakten pwll er åben, og omvendt er ved markøren M12 kontakten pvl2 åben, medens kontakten pwl2 er sluttet. Over disse kontakter anfordres markørerne til funktion. Til det formål er disse kontakter forbundet med anfordringsledninger w og v. Over anfordringsledningen w indtræffer der et opdrag for den ene styreproces, og over anfordringsledningen v indtræffer der et opdrag for den anden styreproces. Hvilke styreprocesser der skal udføres af markørerne, bestemmes ved driftsstillingen af de tilhørende kontakter. Et opdrag bliver nemlig kun virksomt ved en markør, hvis den kontakt er sluttet, over hvilken markøren er .forbundet med den tilhørende anfordrings ledning. Hvis begge kontakter ved en markør er sluttet, kan den sættes i funktion til udførelse af begge styreprocesser.

Hver markør har et tilhørende lager. Til markøren Mil hører et lager Qll, og til markøren M12 hører et lager Q12. Hver markør er indrettet således, at den arbejder efter et af de i dens lager indgivne programmer. En programomkobling kan eksempelvis tilvejebringes ved hjælp af signaler, som også indvirker på lagrene.

I påkommende tilfælde kan markøren M12 med henblik på assistance både udføre de styreprocesser, som i forvejen er tiltænkt denne markør, og styreprocesser, der ellers kun skal udføres af markøren Mil. Dette er her tilfældet, når markøren Mil ellers bliver overbelastet. Hvis en markør falder fuldstændigt ud, kan den anden markør endog overtage alle styreprocesser, så længe den ikke er overbelastet. Af markørerne udarbejdede data videreledes fra deres sendeudgange s over en central dataskinne D. Herfra kan der også tildeles markørerne bestemte 141264 11 data. Eksempelvis kan der over denne dataskinne også tildeles markørerne anfordringstegn, som der indtræffer ved den pågældende modtageindgang e og der Hiver udnyttet. De kan også udnyttes til omkobling på den anfordrede styreproces. Dette gør det her muligt at viderelede det fra udvælgeindretningen A2 leverede anfordringssignal over ELLER-portkredsen Y til indgangen e på markøren M12.

Markørerne Mil og M12 kan høre til en i og for sig kendt telefonformidling, jf. tysk offentliggørelsesskrift nr. 1 812 192. Opbygningen af en sådan formidling er vist i fig. 3. Der findes herf oruden markørerne Mil og M12 også markører M21....M32. Det tilhørende koblingsfelt består af flere delkoblingsfelter TKF1, TKF2 og TKF3, til hver af hvilke der er knyttet et par markører.

Således er delkoblingsfeltet TKF1 forbundet med markørerne Mil og M12. Hvert delkoblingsfelt omfatter flere kobletrin. Delkoblingsfelteme hænger sammen med hinanden ved, at deres udgange tildels er parallelkoblet, nemlig ved delkoblingsfelteme TKFl og TKF2, sådan som det i og for sig allerede er kendt, og ved at der findes tilbageoverløb rk mellem delkoblingsfelteme TKF3 og ' TKF2, sådan som det ligeledes i og for sig allerede er kendt. Data, som skal tilføres ·' markørerne, hvortil i påkommende tilfælde også hører de allerede nævnte og for styreprocesseme specifikke anfordringssignaler,, samt af markørerne udarbejdede data, sendes over den dublerede dataskinne Da-Db, med hvilken markørerne er forbundet. Markørerne anfordres af indretninger SI og S2, hvortil der findes anfordringsledninger sum. Indretningerne SI og S2 udgør her styresæt, som medvirker ved afviklingen af opdrag om styreprocesser. Der findes også to omsættere 1U og 2U, som ligeledes medvirker hertil.

I det følgende beskrives egenarten af de to forskellige styreprocesser.

Således kan markøren Mil i hvert enkelt tilfælde udføre en styreproces som forprøvemarkør, hvorved den konstaterer, om der i et ved en forbindelsesanfordring forudbestemt fra koblingsfeltet eller delkoblingsfeltet udgående ledningsbundt findes mindst en ledig ledning og lignende. I denne sammenhæng kan da markøren M12 udføre en styreproees som vejmarkør, hvorved der i koblings-feltet eller i delkoblingsfeltet udsøges ledige forbindelsesveje, udvælges og gennemkobles en af disse og lignende. En forbindelsesanfordring afvikles i dette tilfælde på følgende måde. Over anfordringsledningen v tilføres der først markørerne Mil og M12 et opdrag om styreprocessen for fdrprø-vefunktionen. Markøren Mil udfører denne styreproces, og herved nødvendige og derved udarbejdede data udveksles med andre indretninger over dataskinnen D henholdsvis Da-Db. Samtidigt kan et opdrag om den anden styreproces, nemlig vejsøgning samt udvælgelse og getmemkobling, som optræder over anfordringsledningen w, ekspederes af markøren M12. Denne styreproces afvikles for en anden forbindelse end den forudgående styreproces. Der

Claims (2)

141264 12 afvikles altså herved samtidigt styreprocesser for forskellige forbindelser. Derefter må det forventes, at markøren M12 endnu engang skal arbejde som vejmarkør, nemlig til afvikling af en styreproces for den af de to nævnte forbindelser, for hvilken denne styreproces endnu ikke er blevet afviklet. Som det allerede er beskrevet, kan navnlig markøren M12 også selv afvikle de forskellige styreprocesser efter hinanden. Hvis telefontrafikken er meget kraftig, f.eks. i den såkaldte hovedtrafik-tid, foretrækker man at regne med, at forprøvemarkøren Mil i det mindste ved den første prøve ikke finder nogen ledig ledning. Hvis der forefindes flere ledningsbundter, der skal prøves separat, skal den da gentage den til prøvningen nødvendige styreproces en eller flere gange. Det kan også da vise sig, at den ikke finder nogen ledig ledning. Resultatet er under disse forhold, at der på en styreproces, som skal udføres af vejmarkøren M12, i gennemsnit falder flere styreprocesser, som skal udføres af forprøvemarkøren Mil. Uden særlige forholdsregler kan dette da have til følge, at forprøvemarkøren herved overbelastes. Dette kan afhjælpes ved anvendelse af foranstaltningerne ifølge opfindelsen,ved hvilken der ved overskridelse af en forudbestemt øvre grænseværdi, som ligger under en overbelastning, tillige bevirkes udnyttelse af vejmarkøren M12 til forprøvefunktionen. Til det formål bliver på den allerede beskrevne måde en del af opdragene til forprøvemarkøren Mil omledet til vejsøgningsmarkøren M12, der i hvert enkelt tilfælde bearbejder de omledede opdrag efter programomkobling.

1. Databearbejdningssystem, navnlig til telefonformidlingsteknikken, med mindst to selvstændige programstyrede realtids-databearbejdningsanlæg, der hver for sig skal bearbejde de dem tildelte opdrag inden for en bestemt tid, og hvor opdragene for deres vedkommende tildeles det ene eller det andet databearbejdningsanlæg i overensstemmelse med deres forskelligartede egenart, kendetegnet ved, at der med hvert databearbejdningsanlæg (B, R; Mil, M12) er forbundet en måleindretning (Mb, Mr; 11M, 12M) til måling af udnyttelsesgraden, at der med måleindretningeme er forbundet en sammenligningsindretning (VI) til sammenligning af den målte udnyttelsesgrad med en forudbestemt tilladt øvre grænseværdi af denne udnyttelsesgrad, at der med sammenligningsindretningen er forbundet en udvælgeindretning (Al), som ud fra sammenligningsresultaterae bestemmer det databearbejdningsanlæg, til hvilket opdrag forbigående skal omledes, og at databearbejdningsanlæggene er forbundet over ledninger (L) med henblik på en nødvendig programudveksling.