NO752002L - - Google Patents

Info

Publication number
NO752002L
NO752002L NO752002A NO752002A NO752002L NO 752002 L NO752002 L NO 752002L NO 752002 A NO752002 A NO 752002A NO 752002 A NO752002 A NO 752002A NO 752002 L NO752002 L NO 752002L
Authority
NO
Norway
Prior art keywords
polyol
composition according
aliphatic
compound
polyhydroxy
Prior art date
Application number
NO752002A
Other languages
English (en)
Inventor
A R B Furendal
H P Schmid
Original Assignee
Bofors Ab
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Bofors Ab filed Critical Bofors Ab
Publication of NO752002L publication Critical patent/NO752002L/no

Links

Classifications

    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C08ORGANIC MACROMOLECULAR COMPOUNDS; THEIR PREPARATION OR CHEMICAL WORKING-UP; COMPOSITIONS BASED THEREON
    • C08GMACROMOLECULAR COMPOUNDS OBTAINED OTHERWISE THAN BY REACTIONS ONLY INVOLVING UNSATURATED CARBON-TO-CARBON BONDS
    • C08G18/00Polymeric products of isocyanates or isothiocyanates
    • C08G18/06Polymeric products of isocyanates or isothiocyanates with compounds having active hydrogen
    • C08G18/28Polymeric products of isocyanates or isothiocyanates with compounds having active hydrogen characterised by the compounds used containing active hydrogen
    • C08G18/67Unsaturated compounds having active hydrogen
    • C08G18/675Low-molecular-weight compounds
    • BPERFORMING OPERATIONS; TRANSPORTING
    • B22CASTING; POWDER METALLURGY
    • B22CFOUNDRY MOULDING
    • B22C1/00Compositions of refractory mould or core materials; Grain structures thereof; Chemical or physical features in the formation or manufacture of moulds
    • B22C1/16Compositions of refractory mould or core materials; Grain structures thereof; Chemical or physical features in the formation or manufacture of moulds characterised by the use of binding agents; Mixtures of binding agents
    • B22C1/20Compositions of refractory mould or core materials; Grain structures thereof; Chemical or physical features in the formation or manufacture of moulds characterised by the use of binding agents; Mixtures of binding agents of organic agents
    • B22C1/22Compositions of refractory mould or core materials; Grain structures thereof; Chemical or physical features in the formation or manufacture of moulds characterised by the use of binding agents; Mixtures of binding agents of organic agents of resins or rosins
    • B22C1/2233Compositions of refractory mould or core materials; Grain structures thereof; Chemical or physical features in the formation or manufacture of moulds characterised by the use of binding agents; Mixtures of binding agents of organic agents of resins or rosins obtained otherwise than by reactions only involving carbon-to-carbon unsaturated bonds
    • B22C1/2273Polyurethanes; Polyisocyanates
    • BPERFORMING OPERATIONS; TRANSPORTING
    • B22CASTING; POWDER METALLURGY
    • B22CFOUNDRY MOULDING
    • B22C3/00Selection of compositions for coating the surfaces of moulds, cores, or patterns
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C08ORGANIC MACROMOLECULAR COMPOUNDS; THEIR PREPARATION OR CHEMICAL WORKING-UP; COMPOSITIONS BASED THEREON
    • C08GMACROMOLECULAR COMPOUNDS OBTAINED OTHERWISE THAN BY REACTIONS ONLY INVOLVING UNSATURATED CARBON-TO-CARBON BONDS
    • C08G18/00Polymeric products of isocyanates or isothiocyanates
    • C08G18/06Polymeric products of isocyanates or isothiocyanates with compounds having active hydrogen
    • C08G18/28Polymeric products of isocyanates or isothiocyanates with compounds having active hydrogen characterised by the compounds used containing active hydrogen
    • C08G18/30Low-molecular-weight compounds
    • C08G18/32Polyhydroxy compounds; Polyamines; Hydroxyamines
    • C08G18/3203Polyhydroxy compounds
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C08ORGANIC MACROMOLECULAR COMPOUNDS; THEIR PREPARATION OR CHEMICAL WORKING-UP; COMPOSITIONS BASED THEREON
    • C08GMACROMOLECULAR COMPOUNDS OBTAINED OTHERWISE THAN BY REACTIONS ONLY INVOLVING UNSATURATED CARBON-TO-CARBON BONDS
    • C08G18/00Polymeric products of isocyanates or isothiocyanates
    • C08G18/06Polymeric products of isocyanates or isothiocyanates with compounds having active hydrogen
    • C08G18/28Polymeric products of isocyanates or isothiocyanates with compounds having active hydrogen characterised by the compounds used containing active hydrogen
    • C08G18/67Unsaturated compounds having active hydrogen
    • C08G18/675Low-molecular-weight compounds
    • C08G18/679Acetylenic compounds

Description

Foreliggende oppfinnelse angår en fremgangsmåte for belegning av et materiale hvorved man på materialet appliserer en polyisocyanatforbindelse og en polyhydroxyforbindeise samt eventuelt et opplosningsmiddel, hvorefter det belagte materiale, om nodvendig, formes, og belegget herdes ved hjelp av en katalysator, samt en komposisjon for utforelse av fremgangsmåten. Oppfinnelsen er spesielt godt anvendbar på partikkelformige materi-aler slik som sand, som ifolge den såkaldte cold-box metoden formes til stopekjerner og -former, men kan naturligvis også anvendes på ikke-partikkelformig materiale for overflatebelegning av dette. Komposisjonen ifolge oppfinnelsen anvendes herved en-ten som ren fi'lmdannende komposisjon eller som bindemiddelkom-posisjon.
Ved fremstilling av stopekjerner og -former har man stadig mer gått over til å anvende den såkaldte cold-box metode. Denne metode som er beskrevet blant annet i svensk utlegnings-skrift 314.477 og 343.310 har den stote fordel sammenlignet med tidligere metoder at den ikke krever noen oppvarmnin g av formmassen i og for herdning. Metoden går i korthet ut på at man til-bereder en blanding av partikkelformig materiale, fortrinnsvis sand, og et bindemiddel, hvorefter blandingen gis onsket form og sluttelig herdes ved hjelp av en katalysator.
De ifolge disse utlegningsskrifter tidligere anvendte bindemidler har tidligere vært basert på oppløsninger av poly-isocyanatf orbindelser og fenol-formaldehydharpikser, syntetiske eller naturlig torkende oljer.
Stopekjerner tilvirket med disse kjente bindemidler har imidlertid flere ulemper. De stopekjerner og -former som er tilvirket med disse kjente bindemidler kan ikke tilpasses til de be- tingelser som råder under hver spesiell metallstopning. Dette har tilfolge at et flertall feilaktigheter fremkommer, hvilke forer til dyre efterbehandlingsoperasjoner eller kassering av stopegodset. Således kan nevnes at stopekjerner tilvirket ifolge de tidligere beskrevne metoder er folsomme for varmesjokk, og altså lett gir sprekk^annelse ved metallstopningen. En karakte-ristisk feilaktighet ved anvendelse av fenolharpikser er dannel-se av såkaldte "skorper". Likeså er kjernesmuldringen ved stopning av lettmetall ikke akseptabel. For de fenol-formaldehyd-baserte bindemidler gjelder dessuten at monomer fenol henholdsvis formaldehyd erholdes sotn pyrolyseprodukter, hvilket medforer betydelige problemer med hensyn til det indre og ytre miljo.
Mange av ulempene med de tidligere anvendte fremgangs-måter er blitt eliminert ved den fremgangsmåte som er beskrevet i svensk patentsoknad 12377/72. Metoden ifolge denne soknad kjennetegnes ved at man som polyhydroxyforbindelser anvender visse spesielle alifatiske og aromatiske polyethre. En ulempe med disse polyethre er imidlertid at de gir forholdsvis lang-somt reaksjonsforlop, hvorfor de må anvendes i kombinasjon med en benzenforbindelse med minst to OH-grupper. Ved at andelen av benzenforbindelse er relativt hoy, gjenstår imidlertid mange av de problemer som er forbundet med de fenolbaserte bindemidler, ikke minst miljøproblemene.
Disse problemer elimineres ifolge foreliggende oppfinnelse ved anvendelse av en polyhydroxyforbindelse som kan være
helt fenolfri. Det er således ganske overraskende funnet at man ved å anvende som polyhydroxyforbindelse 5 - 100 vekt%, beregnet på den totale andel polyhydroxyforbindelse, én eller flere polyoler med 2-6, fortrinnsvis 2-3, endegrupper med formelen:
kan oppnå en reaktivitet fullt sammenlignbar med reaktiviteten hos de tidligere anvendte fenolbaserte bindemidler, hvilken egenskap var den storste fordel med de sistnevnte bindemidler,
samtidig som ulempene hos de fenolbaserte bindemidler elimineres. Helt fenolfrie komposisj oner kan således erholdes ifolge oppfinnelsen, hvilket er en stor fordel ikke minst fra mi 1jovernssyns-punkt.
Oppfinnelsen baserer seg således i prinsipp på anvendelse av folgende dioler som grunnbyggestener:
Ifolge en foretrukken utforelsesform for oppfinnelsen anvendes butendiol som polydl mens denne diol foreligger i flytende form ved romtemperatur, hvorved fremgangsmåten kan utfores helt opplosningsmiddelfritt. Dette er en meget stor fordel da man derved unngår mi 1joproblemer såvel som eksplosjonsfarer. Samme fordel kan også oppnåes med en blanding av butendiolen med butyndiolen og/eller noen av hexyndiolene.hvis butendiolen foreligger i en slik mengde at polyolkomponenten fremdeles er flyt ende.
Selvom de ovenfor angitte dioler kan anvendes som så-danne ved fremgangsmåten ifolge oppfinnelsen, kan det i mange tilfelle være onskelig med storre molekyler, hvilket innebærer at den for oppfinnelsen karakteristiske polyol kan uttrykkes som folger:
hvor R og R^har de ovenfor angitte betydninger, m = 2 - 6, fortrinnsvis 2 - 3, og X er en hvilken som helst innen dette fagområde tidligere kjent alifatisk, cycloalifatisk, aralifatisk, aromatisk eller heterocyclisk gruppe, fortrinnsvis en alifatisk gruppe. Gruppens X utseende er således ikke av avgjorende be-tydning for hensikten ifolge oppfinnelsen, men nevnte gruppe velges helt ifolge tidligere kjent teknikk efter de spesielle
egenskaper man onsker å oppnå i hvert enkelt tilfelle. Det ene-ste krav som stilles til polyolforbindeisen for at Snsket resul-tat ifolge oppfinnelsen skal oppnåes, er at dens molekylvekt ik-ke skal overstige lOOOO. Fortrinnsvis bor molekylvekten ikke
overstige 8000, og helst ikke 6000. Gruppen X velges dessuten naturligvis slik at aromatisk struktur av fenolisk type i storst mulig grad unngåes, da de store fordeler med oppfinnelsen herved til en viss grad ville gå tapt.
Som eksempel på foretrukne typer av forbindelser fra hvilke X kan avledes, kan imidlertid angis alifatiske dicarbon-syrer, fortrinnsvis med 2-6 carbonatomer i alkylenkjeden, f.eks. adipinsyre, aromatiske isocyanater, f.eks. toluendiisocyanat, eller addisjonsprodukter med -NCO-endegrupper samt polyethre, i hvilket tilfelle polyhydroxyforbindelsen utgjores av en ester, et addukt med isocyanat henholdsvis et addukt med polyether.
Spesielt foretrukne addukter med polyethre, forst og fremst ved anvendelse av fremgangsmåten og komposisjonen for fremstilling av stSpeformer eller -kjerner ifolge den såkaldte cold-box metode, fordi særdeles gode utslagningsegenskaper derved erholdes, er addukter med alifatiske polyethre, som er polyaddukter av ethylenoxyd, propylenoxyd henholdsvis tetrahydrofuran til et alifatisk diamin eller til en alifatisk polyolforbindelse med 2-6 hydroxygrupper pr. molekyl, eller aromatiske polyethre med hvilken som helst av folgende generelle formler: hvor A betegner en enkel binding,"CH^eller
og y = 1 og R = H eller CH„ eller
y = 3 og R3= H
samt n =1 - 5.
Ifolge en foretrukken utforelsesform for oppfinnelsen velges en polyol med en pkg-verdi innen området 8 - 12.
Ved fremgangsmåten ifolge oppfinnelsen anvendes den ovenfor omtalte polyolkomponent således i en mengde på 5 - 100 vekt%, beregnet på total polyhydroxykomponent. Det foretrukne område er avhengig av om de ovenfor omtalte lavmolekylære dioler (grunnbyggestenene) eller polyadduktene derav anvendes. Ved anvendelse av de lavmolekylære dioler er det foretrukne område 5-50 vekt%, spesielt 10 - 35 vekt%, mens det tilsvarende område for polyadduktene er 50 - 95 vekt%, særlig 65 - 90 vekt%.
Den gjenstående andel av polyhydroxykomponenten velges blant de innen faget konvensjonelle polyhydroxyforbindeiser, fortrinnsvis blant polyetherpolyoler. Spesielt gode resultater ved formning av stopekjerner eller -former erholdes hvis den nevnte polyetherpolyol er en alifatisk eller aromatisk polyether valgt blant dem som ovenfor er omtalt i forbindelse med poly-etheradduktene. Eksempler på andre anvendbare polyhydroxyforbindelser er:
Hexoler på
sorbitol-
basis: Atlas-sorbitolether G - 2410 fra
Atlas Chemiola Industries, Inc.
basert på sorbitol og propylenoxyd.
Ved utfdrelse av fremgangsmåten ifolge oppfinnelsen kan enhetlige forbindelser eller blandinger av slike komme til anvendelse som polyisocyanater. Polyisocyanatene skal ha minst
to -NCO-grupper, men polyisocyanater med opp til seks =NC0-grupper kan komme til anvendelse. Polyisocyanatene kan ha alifatisk, cycloalifatisk, aralifatisk, aromatisk eller heterocyclisk mole-kylstruktur. Som eksempler på anvendbare polyisocyanater kan folgende nevnes: 2,4-toluendiisocyanat henh. 2,6-toluendiisocyanat
eller deres isomere blandinger,
difenylmethan-4,4-diisocyanat,
difeny1-dimethyImethan-4,4-diisocya nat, trifenyl-4,4,4-triisocyanat,
fenylen-diisocyanat-1,4,2,2-6,6-tetramethy1-difenyl-methan-4, 4-diisocyanat,
difeny1-4,4-diisocyana t,
difenyletner-4,4-diisocyanat
eller deres halogensubstituerte derivat, 2, 6-diisopropylen-1,3-diisocyanat,
m-xylen-diisocyanat,
p-xylen-diisocyanat,
tetramethy1-p-xylen-diisocyana t,
dimer-toluen-2,4-diisocyanat,
hexan-1,6-diisocyanat,
cyclohexan-1,4-diisocyanat,
1,2,3,4,5, 6-hexahydrodifenyImethan-4,4-diisocyanat, naf thalin-1,5-diisocyanat.
I stedet for disse ovennevnte polyisocyanater kan også et flertall addisjonsprodukter ined -NCO-endegrupper komme til anvendelse. Disse addisjonsprodukter tilvirkes på en slik måte at man omsetter en polyhydroxyforbindelse med polyisocyanat i slikt forhold at man erholder minst to NCO-grupper pr. molekyl i overskudd. I visse tilfeller kan overskudd av NCO-grupper oppgå til seks pr. molekyl.
Som ovenfor omtalt innebærer anvendelse av butendiol eller visse blandinger inneholdende butendiol som hovedkompo-nent at fremgangsmåten kan utfores helt opplSsningsmiddelfritt.
Fremgangsmåten ifolge oppfinnelsen bygger på en poly-addisjonsreaks jon mellom NCO-gruppene i polyisocyanatene og ak-tivt hydrogen i polyhydroxyforbindelsene. For at herdningsfor-lopet skal forlope tilstrekkelig hurtig, anvendes katalysatorer slik som metaUorganiske forbindelser, metallsalter henholdsvis opplosninger av disse ellec tertiære aminer. Ved valg av egnet konsentrasjon av disse katalysatorer kan bearbeidningstid og herdetid varieres innen bestemte grenser. Katalysatoren er for trinnsvis gassformig slik som triethylamin, hvorved den blåses inn i det appliserte belegg, hvilket medforer at herdningen skjer ytterst hurtig. For at denne form for katalysering skal kunne anvendes, må det appliserte belegg ikke være altfor tykt.
Da oppfinnelsen anvendes for fremstilling av stopekjerner og -former, innebærer dette at sand blandes med opp til 20 vekt%, beregnet på sandmengden, av komposisjonen ifolge oppfinnelsen. Hensiktsmessig ligger komposisjonens innhold imidlertid mellom 0,5 og 3,5 vekt% beregnet på sandmengden.
For at det iiblge oppfinnelsen fremstillede belegg skal oppvise akseptable mekaniske egenskaper, er det nodvendig at forholdet polyisocyanat/polyhydroxyforbindelse er
NCO
Ori = 0,' 8 -. 3,' 0, ' fortrinnsvis 1,5 - 3,0.
Ved anvendelse av fremgangsmåten ifolge oppfinnelsen for fremstilling av formmasser skjer nevnte fremstilling ved blanding av torr stopesand, f.eks. kvarts- eller olevinsand,
med polyisocyanatforbindelsen. Polyisocyanatforbindelsen kan tilfores med eller uten opplosningsmiddel. Inert opplosning s-middel kan tilsettes for å holde blandingens viskositet på et akseptabelt nivå. Blandingen av sand og polyisocyanat skjer hensiktsmessig under.fuktfri atmosfære og ved en temperatur på 20 - 25°C. Efter noye blanding av sanden med polyisocyanatet tilsettes polyhydroxyforbindelsene. Formmasser tilvirket på denne måte har som regel en bearbeidelsestid på flere timer. Formmassen transporteres ved hjelp av trykkluft eller på meka-nisk vei til kjerneformen og komprimeres der. Direkte i til-slutning til dette eller samtidig, tilfores katalysatoren, hensiktsmessig i form av tertiært amin i gassform. Dette medforer en spontan herdning av formmassen, og kjernen kan derefter direkte fjernes fra formen. Disse kjerners holdfasthet er så hoy at en ekstra armering ikke er nodvendig. Stopekjernene - henholdsvis -formene inneholder eventuelt endel opplosningsmiddel. Dette kan fjernes ved luftning med trykkluft. I visse tilfeller kan luftningen med varm trykkluft være fordelaktig. Samtidig med opplosningsmiddelrester fjernes på denne måte eventuelt over-
skudd av tertiære aminer. De således tilvirkede kjerner er direkte anvendbare for metalistopning. En lagerbeholdning av kjerner er ikke nodvendig, hvilket betyr en betydelig okonomisk fordel. For spesielle metallstdpninger er det imidlertid nodvendig å overflatebehandle stopekjernene henholdsvis -formene med så-kaldt "blacknin gsmiddel1'. Dette er innen stdperibrans jen vel-kjente komposisjoner bestående av grafitt og/eller metalloxyder med organiske eller uorganiske bindemidler.
Tilvirkningen av formmassene ifolge oppfinnelsen kan imidlertid også skje på den måte at man fremstiller to separate sandblandinger. Den ene sandblanding inneholder polyhydroxyforbindelsen med tilsetning av katalysator i form av tertiært amin eller meta Uorganisk forbindelse, mens den annen blanding inneholder sand og polyisocyanatforbindelse. Umiddelbart for eller samtidig med applisering i formene blandes de to formmasser under hdy hastighet. Herved erholdes en umiddelbar utherdning av kjernene. Derefter kan kjernene fjernes fra formene, og en efterfolgende gasningsoperasjon bortfaller på den måte.
Ved overflatebelegning av et ikke-partikkelformig materiale blandes polyisocyanat- og polyhydroxykomponenten samt eventuelt opplosningsmiddel hensiktsmessig for appliseringen, hvorefter blandingen appliseres på konvensjonell måte, slik som ved hjelp av sproytning, bestrykning eller lignende, og gassformig katalysator blåses gjennom det appliserte belegg.
Ved oppfinnelsen er det mulig å tilvirke stopekjerner og -former kontinuerlig i store serier. Rå-holdfastheten, dvs. holdfastheten direkte eller efter tilvirkningen, er så hoy at en risikofri håndtering av kjerner og former er mulig. Ved egnet sammensetning av komposisjonen kan ifolge oppfinnelsen erholdte stopekjerner eller -former anvendes for stopning av stopejern, stål og lettmetall.
De ifolge oppfinnelsen tilvirkede formmasser utmerker seg ved god varmesjokkbestandighet og utmerket smuldring efter metallstdpningen. Helt nye muligheter for styring av formmas-senes egenskaper åpner seg dessuten ved inkorporering av umet-tethet, dvs. dobbelt- og trippelbindinger i komposisjonen ifolge oppfinnelsen. Således muliggjor eksempelvis oppfinnelsen en styring av den såkaldte glanskulldannelse, dvs. styring av det stopte materiales overflate, bare ved hjelp av de reaktanter som inngår i polyaddis jonsreaksj onenNoe ekstra tilsetnings-middel slik som tidligere har måttet anvendes ved stoperier for dette formål,, behover således ikke tilfores formmassen. Ifolge oppfinnelsen reguleres glanskulldannelsen i stedet ved hjelp av de dobbelt- og trippelbindinger som inngår i komposisjonen, hvorved okende andel trippelbindinger gir okende glanskuldannelse.
Oppfinnelsen belyses nærmere i de efterfolgende eksempler.
Eksempel1
Der ble tilvirket en polyether med molekylvekt på 5000. Av denne ble der tilberedt en blanding inneholdende 50 % av polyetheren, 25 % butendiol og 25 % cellosolveacetat. Denne blanding inneholdt 6 milliekvivalenter hydroxyl pr. gram. 5 g av blandingen ble blandet med 500 g sand av veldefinert kornstor-relse, hvorefter ble tilfort 7,65 g difenylmethandiisocyanat og blandet ca. 2 minutter. Den derved erholdte fremdeles lose sandblanding ble formet til formkropper som ble herdet ved gjen-nomblåsning av en katalysator i form av gassformig triethylamin i lopet av ca. 20 sekunder. De erholdte provekroppers initial-holdfasthet umiddelbart efter gasningens slutt var IO kp/cm 2,
og deres sluttholdfasthet efter 1 time var 50 kp/cm<2>.
Eksempel 2
Av samme polyether som i eksempel 1 ble tilberedt en blanding inneholdende 80 % av polyetheren og 20 % butendiol. Blandingen inneholdt 5,08 milliekvivalenter hydroxyl pr. gram. 5 g av denne blanding ble blandet med 500 g sand, derefter til-satt 20,65 g difenylmethandiisocyanat, og sandblandingen ble formet til provekropper som ble herdet ved gjennomgasning med triethylamin ifolge eks.empel 1. Efter 20 sekunder var initial-holdfastheten 15 kp/cm 2, og efter en times lagring var slutt-holdfastheten 55 kp/cm 2.

Claims (25)

1. Fremgangsmåte for belegning av et materiale, spesielt et partikkelformig materiale slik som sand, hvorved man på materialet appliserer en polyisocyanatforbindelse og en polyhydroxyforbindelse samt eventuelt et opplosningsmiddel, hvorefter det belagte materiale om nodvendig formes, og belegget herdes ved hjelp av en katalysator, karakterisert ved at poly-hydroxyf orbindelsen til 5 - 100 vekt% utgjores av én eller flere polyoler med 2-6, fortrinnsvis 2-3, ende-/ eller sidekoblede grupper med formelen:
hvor R., og R0 er H eller CH„. 12 3
2. Fremgangsmåte ifolge krav 1, karakterisert ved at polyolen har en molekylvekt på hoyst lOOOO, fortrinnsvis hoyst 8000 og helst hoyst 6O0O.
3. Fremgangsmåte ifolge krav 1 eller 2, karakteri-s eir t ved at polyolen har en pK^ -verdi på 6 - 14, fortrinnsvis 8 - 12.
4. Fremgangsmåte ifolge hvilket som helst av krav 1-3, karakterisert ved at polyolen er butendiol.
5. Fremgangsmåte ifolge hvilket som helst av krav 1-3, karakterisert ved at polyolen utgjores av en blanding av butendiol og butyndiol og/eller hexyndiol, hvorved andelen av butendiol er slik at polyolen foreligger i flytende form ved romtemperatur.
6. Fremgangsmåte ifolge hvilket som helst av krav 1-3, karakterisert ved at polyolkomponenten utgjores av en blanding av en polyol med endegruppen- CH = CH - CH OH og en polyol med endegruppen
hvori R^ og R^ har de ovenfor angitte betydninger.
7. Fremgangsmåte ifolge hvilket som helst av krav 1 - 3 og 6, karakterisert ved at polyolen er et addukt med alifatiske polyethre som er polyaddukter av ethylenoxyd, propylenoxyd henholdsvis tetrahydrofuran til et alifatisk diamin eller til en alifatisk polyolforbindelse med 2-6 hydroxygrupper pr. molekyl, eller aromatiske polyethre med hvilke som helst av folgende generelle formler:
hvori A betegner en enkelt binding, -CH,,- eller
og y = 1 og R_ = H eller CH„ eller 3 3 y = 3 og R^ = h samt n = 1 - 5.
8. Fremgangsmåte ifolge hvilket som helst av krav 1 - 3 og 6, karakterisert ved at polyolen er et addukt med en alifatisk dicarbonsyre, fortrinnsvis med 2-6 carbonatomer i alkylenkjeden, slik som adipinsyre.
9. Fremgangsmåte ifolge hvilket som helst av krav 1 - 3 og 6, karakterisert ved at polyolen er et addukt med et aromatisk isocyanat, fortrinnsvis toluendiisocyanat.
10. Fremgangsmåte ifolge hvilket som helst av krav 1-6, karakterisert ved at polyolen utgjor 5 - 50, fortrinnsvis 10 - 35 vekt% av den totale mengde av polyhydroxykomponent en.
11. Fremgangsmåte ifolge hvilket som helst av krav 1 - 3 og 6-9, karakterisert ved at polyolen utgjor 50 - 95, fortrinnsvis 65 - 90 vekt% av den totale mengde polyhydroxykorn-p on ent.
12. Fremgangsmåte hovedsakelig som beskrevet i foregående utforelseseksempler.
13. Materiale belagt ved fremgangsmåten ifolge hvilket som helst av krav 1 - 12.
14. Komposisjon for utforelse av fremgangsmåten ifolge krav 1 for belegning av et materiale, spesielt et partikkelformig materiale, hvilken komposisjon omfatter en polyisocyanatforbindelse og en polyhydroxyforbindel se samt eventuelt et opplosningsmiddel, karakterisert ved at polyhydroxyforbindelsen til 5 - 100 vekt% utgjores av én eller flere polyoler med 2-6, fortrinnsvis 2-3 endegrupper med formelen:
hvor R-, og R0 er H eller CH_.
15. Komposisjon ifolge krav 14, karakterisert ved at polyolen har en molekylvekt på hoyst 10000, fortrinnsvis hoyst 8000 og helst hoyst 6000.
16. Komposisjon ifolge krav 14 eller 15, karakterisert ved at polyolen har en pKg-verdi på 8 - 12.
17. Komposisjon ifolge hvilket som helst av krav 14 - 16, karakterisert ved at polyolen er butendiol.
18. Komposisjon ifolge hvilket som helst av krav 14 - 16, karakterisert ved at polyolen utgjores av en blanding av butendiol og butyndiol og/eller hexyndiol, hvorved andelen av butendiol er slik at polyolen foreligger i flytende form ved romtemperatur.
19. Komposisjon ifolge hvilket som helst av krav 14 - 16, karakterisert ved at polyolkomponenten utgjores av en blanding av en polyol med endegruppen
og en polyol med endegruppen
hvori R^ og R^ har de ovenfor angitte betydninger.
20. Komposisjon ifolge hvilket som helst av krav 14 - 16 og 17, karakterisert ved at polyolen er et addukt med alifatiske polyethre som er polyaddukter av ethylenoxyd, propylenoxyd henholdsvis tetrahydrofuran til et alifatisk amin eller til en alifatisk polyolforbindelse med 2-6 hydroxygrupper pr. molekyl, eller aromatiske polyethre med hvilken som helst av de fdlgende generelle formler:
hvori A betegner en enkelt binding, -CH,,- eller
og y = 1 og R = H eller CH^ eller y = 3 og R3 = H samt n = 1 - 5.
21. Komposisjon ifolge hvilket som helst av krav 14 - 16 og 19, karakterisert ved at polyolen er et addukt med en alifatisk dicarbonsyre, fortrinnsvis, med 2-6 carbonatomer i alkylenkjeden, slik som adipinsyre.
22. Komposisjon ifolge hvilket som helst av krav 14 - 16 og 19, karakterisert ved at polyolen er et addukt med et aromatisk isocyanat, fortrinnsvis toluendiisocyanat.
23. Komposisjon ifolge hvilket som helst av krav 14 - 19, karakterisert ved at polyolen utgjor 5 - 50, fortrinnsvis 10 - 35 vekt% av den totale mengde polyhydroxykomponent.
24. Komposisjon ifolge hvilket som helst av krav 14 - 16 og 19 - 22, karakterisert ved at polyolen utgjor 50-95, fortrinnsvis 65 - 90 vekt% av den totale mengde polyhydroxykomponent.
25. Komposisjon hovedsakelig som beskrevet i de foregående utforelseseksempler.
NO752002A 1974-06-07 1975-06-06 NO752002L (no)

Applications Claiming Priority (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
SE7407504A SE398983B (sv) 1974-06-07 1974-06-07 Genom tillsats av en katalysator herdbar ytbeleggnings- och bindemedelskomposition, speciellt lempad for beleggning av partikelformigt material sasom sand

Publications (1)

Publication Number Publication Date
NO752002L true NO752002L (no) 1975-12-09

Family

ID=20321356

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
NO752002A NO752002L (no) 1974-06-07 1975-06-06

Country Status (8)

Country Link
BE (1) BE829711A (no)
DE (1) DE2523615A1 (no)
DK (1) DK255475A (no)
FR (1) FR2273608A1 (no)
IT (1) IT1035852B (no)
NL (1) NL7506736A (no)
NO (1) NO752002L (no)
SE (1) SE398983B (no)

Families Citing this family (2)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE3405939A1 (de) * 1984-02-18 1985-08-22 Bayer Ag, 5090 Leverkusen Verfahren zur herstellung von urethanmodifizierten polyisocyanat-zubereitungen und ihre verwendung bei der herstellung von polyurethankunststoffen oder von polyisocyanuratkunststoffen
DE4033221A1 (de) * 1990-10-19 1992-04-23 Bayer Ag Zweikomponenten-polyurethanklebstoffe

Also Published As

Publication number Publication date
SE7407504L (sv) 1975-12-08
FR2273608B3 (no) 1978-02-03
BE829711A (fr) 1975-09-15
IT1035852B (it) 1979-10-20
DE2523615A1 (de) 1975-12-18
FR2273608A1 (fr) 1976-01-02
NL7506736A (nl) 1975-12-09
DK255475A (da) 1975-12-08
SE398983B (sv) 1978-01-30

Similar Documents

Publication Publication Date Title
US3905934A (en) Phenolic resin-polyisocyanate binder systems containing dialkyl phthalate solvents
CA1113196A (en) Phenolic resin-polyisocyanate binders
US4184031A (en) Control of cure rate of polyurethane resins
US3933727A (en) Method of producing polyurethane-based cores and moulds according to the so-called cold-box procedure
US4293480A (en) Urethane binder compositions for no-bake and cold box foundry application utilizing isocyanato-urethane polymers
US6136888A (en) Binder system on the basis of polyurethane for molding material mixtures for use in the production of casting molds and cores
US3755222A (en) Dense polyurethane compounds which contain zeolite having a pore size of 3 a
US4079031A (en) Improved foundry process and binder resin composition therefor
US6103851A (en) High service temperature polyurethane compositions
US4110135A (en) Control of cure rate of polyurethane resin based propellants
US4143014A (en) Novel compositions
US4358570A (en) Binder composition for foundry sand molds
US4273910A (en) Cold hardening binding agent for particulate solids, such as molding sand, containing a nitrogen basic polyol
US6509392B1 (en) Foundry binder and process
US4148777A (en) Binder for foundry process
US4507408A (en) Bonding agent cold-hardening under the formation of polyurethane for molded parts, its manufacture and its application
US4116916A (en) Foundry resin components
WO2017071695A1 (de) Phenol-formaldehydharz-freie bindemittel für giesserei-formsande
GB1312567A (en) Foundry core binders and foundry process
JPS6221009B2 (no)
NO752002L (no)
US5473009A (en) Mold material composition and method for preparing mold
US4273179A (en) Phenolic resin-polyisocyanate binder systems containing dibasic ester solvents
US3033825A (en) Stable polyurethane rubbers
US4172068A (en) Foundry core composition of aggregate and a binder therefor