DK201500815A1 - Fleksibelt rør til ventilation - Google Patents

Abstract

Det fleksible rør skal lede luft fra gennemgående ventilations- eller airconditionanlæg hen til en ønsket specifik, lokal position. Hertil kræves at røret kan justeres til et antal stillinger, der fastholdes uden udefrakommende påvirkning. Det fleksible rør opbygges af konfigurerede komponenter (A) formet som rør, der har en første ende (C) med en relativ lille omkreds og en anden, modstående ende (B) med relativt større omkreds. Dermed kan den første ende (C) optages i den anden ende (B) af et naborørstykke. Frigangen mellem de to enders rørvægge muliggør at komponenterne kan bevæge sig frit i forhold til hinanden. Den første ende (C) er opbygget med en vulst (20-22) ved dets rand. Vulsten (20-22) skaber en friktionskobling mod den indvendige væg (l6) af den anden del af rørstykket, der er opbygget med en gradvis aftagende omkreds i retning mod dets rand. Herved opnås en gunstig forøget friktion mellem naborørstykker ved bevægelser, hvor to rørstykker trækkes fra eller vinkles i forhold til hinanden.

Description

INDLEDNING

Opfindelsen angår et fleksibelt og formstabilt rør omfattende et antal rørstykker, hvor i det mindste nogle rørstykker hver har en første ende med relativ lille udstrækning på tværs af rørets akse, og en anden, modstående ende med relativt større udstrækning på tværs af rørets akse, således at den første ende kan optages i den anden ende af et naborørstykke, hvor der findes en firiktionskobling mellem de samvirkende rørender, og hvor fngangen mellem disse er afhængig af den indbyrdes stilling mellem naborørstykkeme

Et fleksibelt rør af den art er fx kendt fra FR 2779800 Al, der viser et rør til rør beskyttelse af kabler, der er nedgravet i jorden. Derfor skal røret være vandtæt og kunne modstå en større udefrakommende påvirkning, hvilket gør konstruktionen mere rigid og mindre fleksibel.

Denne kendte teknik udviser i et aksialsnit to vulster på hhv. den ene endes indvendige væg og på den anden endes udvendige væg i nærheden af væggenes rande. Ved sammenkobling presses den ene endes udvendige vulst mod den anden endes indvendige vægge og ligeledes den anden endes indvendige vulst presses mod den ene endes udvendige vægge. De to separate vulste gør røret tæt, men medfører til gengæld en meget begrænset bevægelse mellem de samvirkende rørdele.

Opfindelsen angår et fleksibelt rør, der skal fungere til personlig ventilation, hvor luft skal ledes fra en kilde til en bruger med en begrænset mobil position, og formålet med opfindelsen er at opnå en væsentlig forbedret fleksibilitet i forhold til de kendte teknikker.

Dette formål opnås ved, at den indvendige væg af den anden del af rørstykket har et tværsnit, som er gradvist aftagende i retning mod dette rørstykkes rand, hvor tværsnittet i næiheden af randen er mindre end den største kontur af den ene endes udvendige væg.

Derved opnås en meget større fleksibilitet, end der kan opnås med to vulste fra nævnte kendte teknik. Men til gengæld er røret ifølge opfindelsen ikke så tæt, som det kendte, men dette er netop ikke væsentligt for et fleksibelt rør til personlig ventilation. Ifølge opfindelse forhindres aksial adskillelse ved, at tværsnittet i nærheden af randen er mindre end den største kontur af den ene endes udvendige væg.

Ved at den indvendige væg af den anden del af rørstykket har et tværsnit, som er gradvist aftagende i retning mod dette rørstykkes rand, opnås en gradvis stramning af bevægelsen mellem to komponenter fra udgangsposition til yderposition. Den gradvise stramning af komponenternes bevægelse øger stivheden i positionen, hvilket giver en stærkere konstruktion i det fleksible rørs yderpositioner. Ved den modsatte bevægelse vil komponenterne indbyrdes løsnes og bevægelsen lettes mod udgangsposition. Ved at bevægelsen mod yderpositionen udelukkende begrænses af en aftagende omkreds mod randen i den anden ende kan bevægelsen tvinges helt ud til den ene ende møder den anden endes rand. Dette optimerer vinklen mellem komponenterne og her udmærker opfindelsen sig i forhold til den kendte teknik ved at være mere fleksibel imellem de enkelte komponenter. Rørenes tværsnitsform kan være polygonformet som angivet i krav 2, men fortrinsvist er det cirkulært som angivet i krav 3.

Den indvendige væg af den anden ende af rørstykket kan ved en udførelsesform være udformet som angivet i krav 4. Men aksialsnittet kunne også være konkav eller konveks krum som angivet i krav 5

Tilsvarende kan den indvendige væg af den anden ende af rørstykket i aksialsnit have forskellige ' former udviser et krumt stykke, opnås den ekstra ting at bevægelsen fra udgangsposition til yderposition først vil strammes ved yderpositionen. /

Ved en foretrukken udførelsesform findes der på den udvendige væg af den ene ende en vulst i nærheden af væggens rand, hvor vulsten er fremspringende i forhold til det aksiale snit gennem nævnte udvendige væg som angivet i krav 6.

Krav 7 -9 angiver andre hensigtsmæssige varianter af aksialsnittene, medens krav 10 angiver rørstykker med indbyrdes forskellige tværsnit, som medfører, at det fleksible rør, kan tilpasses forskellige situationer og behov ved en løbende regulering af enkelte komponenters omkredse og længder.

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret i den følgende beskrivelse under henvisning til tegninger hvor:

Figur 1 viser et snit gennem en foretrukken udførelsesform formopfindelsen,

Figur 2 er et snit gennem en anden udførelsesform, vist i forskellige stillinger, medens Figur 3 viser et perspektiv af det fleksible rør sammensat af dels proportionelle og disproportionelle komponenter.

BESKRIVELSE Rørstykkeme, der danner det fleksible rør er opbygget ved i den første ende (Figur 1, C) at have en relativ lille udstrækning på tværs af rørets akse og i den anden, modstående ende (B) at have en relativt større udstrækning på tværs af rørets akse. De to ender på en komponent mødes på midten, hvor de opdeles af en væg (13,14). Den første ende (C) har en vulst (20-22) placeret på rørets udvendige side (12), der danner et fremspring hele vejen rundt om røret. Vulsten (20-22) er placeret i nærheden af væggens rand (24). Den anden endes (B) indvendige væg (16) har et tværsnit som er . gradvist aftagende i retning mod rørets rand (17) og omkredsen af den anden ende (B) reduceres dermed mod dennes rand (17).

Forskellen på de to enders (B, C) omkredse muliggør ved sammenkobling af to komponenter en optagelse af den første ende (C) i den anden ende (B) med et mellemrum, der skaber en frigang mellem de to komponenter, Vulsten (20-22) på den første endes (C) udvendige væg (12) skaber et fremspring, der er dimensioneret således, at det ved sammenkobling med en andet komponent skaber friktion med den sammenkoblede komponents anden endes (B) indvendige væg (16).

Den første endes (C) vulst (20-22) har en relativt stor omkreds i forhold til den anden endes (B) relativt lille omkreds ved randen. Ved sammenkobling vil vulsten (20-22) derfor støde mod den anden endes (B) rand (17) og det vil kræve en relativ kraft at presse de to komponenter sammen. For at modvirke en udskridning af den første ende (G) i forhold til den anden ende (B) ved sammenkobling er den første endes (C) vulst (20-22) placeret med en afstand til endens rand (24), der skaber et kort indføringsstykke (23). Ved sammenkobling placeres den første endes (C) indføringsstykke (23) i den anden ende og dermed kan de to komponenter fastholdes ved sammenkoblingen, der foregår ved at to komponenter trykkes sammen med en kraft.

Bevægelsen, hvor den første endes (C) vulst (20-22) presses henover den anden endes (B) rand (17) muliggøres ved at tykkelsen af væggene i begge rørender er dimensioneret til at materialet kan give sig og begge rørender dermed deformeres tilstrækkeligt til at sammenkoblingen gennemføres. For at hjælpe bevægelsen af den første endes (C) vulst (20-22) henover den anden endes (B) rand (17) er den første endes (C) vulst (20-22) udformet med en i tværsnit let skrånende væg (22) mod indføringsstykket (23).

Den anden endes (B) reducering af omkreds mod randen (17), der skaber en relativt lille omkreds i forhold til omkredsen af den første endes (C) vulst, fungerer som afgrænsning for to sammenkob-lede komponenters bevægelse i forhold til hinanden og forhindrer en utilsigtet frakobling. Dimensionering af omkredsen af den første endes (C) vulst (20-22) i forhold til omkredsen af den anden endes (B) rand (17) er optimeret, når de sammenkoblede komponenter kan bevæge sig aksialt og i vinkel i forhold til hinanden med en relativ lille kraft uden, at der sker en utilsigtet frakobling. Rørets primære mobilitet består af en komponents mulighed for en vinkling (Figur 2,33) i forhold til den sammenkoblede komponents position. Ved maksimal vinkling vil den løftede sides (45) vulst (20-22) blive presset mod den sammenkobledes komponents indvendige rørvæg (16) og begrænset af rørets reducerede omkreds mod randen (17). Den sænkede side vil blive presset væk fra den sammenkoblede komponents rørvæg(16) og friktionen mod rarvæggen bliver dermed flyttet til det punkt (46), hvor komponentens udvendige rørvæg (12) presses mod den sammenkoblede komponents rand (17). Rørets sekundære mobilitet består af en aksial bevægelse, som er styret af længderne på endemes rørstykker (16,15). Disse længder giver mulighed for en forkortelse af Sammenkoblede komponenter, hvor rørenderne trykkes sammen (31). Dette afgrænses ved (41,42) at den første endes rand (24) støder mod væggen (14) mellem de to ender. Længderne af de to enders rørstykker (16,15) på komponenterne giver yderligere en mulighed for en forlængelse af de sammenkoblede komponenter (32), der danner det fleksible rar. Det sker ved at komponenterne trækkes fra hinanden og den maksimale længde opnås når friktionen mellem den første endes(C) udvendige vulst (20-22) og den anden endes(B) reducerede omkreds mod randen (17) bliver relativt større end den relative kraft bevægelsen føres med (43,44). Efter behov kan de enkelte komponenter produceres med hhv. kortere og længere rørstykker (16,15).

Ved komponenter med cirkulær form vil rørets fleksibilitet desuden bestå af en cirkulær bevægelse mellem to sammenkoblede komponenter.

Friktionen ved sammenkobling mellem den første endes (C) udvendige vulst (20-22) og den anden endes (B) indvendige rarvæg (16), skaber en rigiditet mellem leddene, der kontrollerer fleksibiliteten således at komponenterne kan fastholdes i de ønskede positioner uden udefrakommende på virkning. Denne friktion kan justeres ved at øge eller mindske størrelsen af vulsten (20-22) så den ønskede rigiditet mellem de enkelte komponenter og fleksibilitet i det samlede rør kan behov reguleres. En maksimeret friktion vil give en optimeret tæthed af røret.

En metode til at optimere lufttætheden af det fleksible rør kan være at den første endes (C) vulst (20-22) udstyres med en fordybning til montering af en gummiring. Fordybningen skal være dimensioneret således at gummiringen ikke ryger af ved bevægelser mellem de enkelte komponenter. Gummiringens elasticitet vil maksimere lufttætheden uden væsentligt at reducere det fleksible rørs bevægelighed.

Det fleksible rørs opbygning af ensartede komponenter giver en enkel produktion, der både kan ske ved 3d print samt formstøbning. Det fleksible rør kan både forlænges ved tilføjelse af ekstra komponenter samt forkortes ved tilsvarende reducering af antallet af komponenter.

Det fleksible rør kan sammensættes af komponenter med varierede tværsnit både hvad udstrækning og længder angår og et fleksibelt rør kan dermed løbende varieres både i omkreds og fleksibilitet. På figur 1 og 2 ses tværsnittet gennem vulsten på den første endes (C) udvendige væg (20-22) som trapezformet. Snittene kan variere i både i form og dimension. Vulsten (20-22) kan dermed både være afrundet, firkantet, trapez og lignende former, der fungerer til den ønskede friktion og afgrænsning. På figur 3 ses komponenterne som ringformede rør. Rørenes former kan ligeledes være firkantede, polygonformede og ovale. På figur 1 og 2 ses væggene som lige linjer i tværsnit. Det kan ligeledes være konvekse og konkave vægge i tværsnit. På figur 1 og 2 ses friktionen mellem to sammenkoblede elementer, hvor den ene komponent beskærer den tilstødrøde komponent. 1 virkeligheden vil komponenternes tynde vægge muliggøre en deformering af komponenternes form der igen muliggør den ønskede position mellem to sammenkoblede komponenter.

Claims (10)

1. Fleksibelt og formstabilt rør omfattende et antal rørstykker, hvor i dét mindste nogle rørstykker hver har en første ende (C) med relativ lille udstrækning på tværs af rørets akse,og en anden (B), modstående ende med relativt større udstrækning på tværs af rørets akse, således at den første ende kan optages i den anden ende af et naborørstykke, hvor der findes en friktionskobling mellem de samvirkende rørender, og hvor frigangen mellem disse er afhængig af den indbyrdes stilling mellem naborørstykkeme kendetegnet ved, at den indvendige væg (16) af den anden del af rørstykket har et tværsnit, som er gradvist aftagende i retning mod dette rørstykkes rand (17), hvor tværsnittet i nærheden af randen er mindre end den største kontur (20-22) af den ene endes udvendige væg.

2. Fleksibelt rør ifølge krav 1,kendetegnet ved, at rørenes tværsnit er polygonformet.

3. Fleksibelt rør ifølge krav 1,kendetegnet ved, at tværsnittet er cirkulært, hvor radius af den anden endes indvendige væg er gradvist aftagende i retning mod den anden endes rand.

4. Fleksibelt rør ifølge krav 1-3 kendetegnet ved, at den indvendige væg af den anden ende af rørstykket i aksialsnit udviser en ret linje.

5. Fleksibelt rør ifølge krav 1-3 kendetegnet ved, at den indvendige væg af den anden ende af rørstykket i aksialsnit udviser et krumt stykke.

6. Fleksibelt rør ifølge krav 1-5 kendetegnet ved, at der på den udvendige væg (12) af den første ende (C) findes en vulst (20-22) i nærheden af væggens rand (24), og at vulsten er fremspringende i forhold til det aksiale snit gennem nævnte udvendige væg.

7. Fleksibelt rør ifølge krav 6, kendetegnet ved, at nævnte aksiale snit er parallelt med rørets akse.

8. Fleksibelt rør ifølge krav 6,kendetegnet ved, at snittet strækker sig fia vulstens top i retning mod rørstykkets anden ende.

9. Fleksibelt rør ifølge krav 8, kendetegnet ved, at snittet omfatter et retlinet stykke.

10. Fleksibelt rør ifølge krav 1-9, kendetegnet ved, at der findes rørstykker med indbyrdes forskellige tværsnit (figur 3).