DK200900206U3 - Additiv til foder eller drikkevand indeholdende botaniske antioxidanter samt et gærprodukt - Google Patents

Abstract

Naturligt additiv baseret på antioxidative elementer og et gærprodukt til anvendel se som tilsætning i foder til dyr og indeholdende naturlige og/eller naturidentiske aktive stoffer omfattende a) en første aktiv komponent, som indeholder antioxidative aktive stoffer og som kan udvindes fra et plantemateriale der fortrinsvis kommer fra oliven (Olea euro paea), vin (vitis vinifera), te (Camel/ja sinensis), citrus (citrus spp.) samt diverse bær, fortrinsvis solbær (Ribes nigrum), hyldebær (Sambucus spp.), blåbær (Vac cinium myrti//us), tranebær (Vaccinium oxycoccus; V.microcaroum; V.macrocarpum), aronia (aronia spp., speciel aronia arbutifo/ia; aronia me/anocar pa), brombær (Rubus spp., speciel R. plicatus og R. fruticosus), multebær (Rubus Chamaemorus), tyttebær (Vaccinium vitis idaea), rævling/sortebær (Empetrum nigrum), hindbær (Rubus idaeus), ribs (Ribes rubrum), eller fra læbeblomstfamilien (Lamiaceae), fortrinsvis rosm ari n (rosmarinus), timian (thymus), oregano (origa num), salvie (salvia) og melisse (me/issa), og b) en anden aktiv komponent, som indeholder elementer fra gærceller, fortrinsvis Saccharomyces og fortrinsvis Saccharomyces cerevisiae, Turo/aspora, Candida (tidligere klassificeret som Toru/opsis) eller K/uyveromyces samt eventuelle kon ventionelle hjælpe- eller tilsætningsstoffer. Opfindelsen forbedrer produktivitet og sundhedsstatus hos produktions- og kæledyr.

Description

DK 2009 00206 U3

Teknisk område

Den foreliggende opfindelse vedrører et foderadditiv med antioxidative egenskaber baseret på naturlige eller naturidentiske aktive stoffer kombineret med et gærprodukt samt en foderblanding, der indeholder additivet.

Teknisk baggrund

Det er velkendt at anvende antibiotiske eller kemoterapeutiske stoffer som såkaldte "vækstfremmere" i husdyrproduktionen. I de senere år er opmærksomheden i stigende grad blevet rettet mod, at den udbredte anvendelse af antibiotika eller kemoterapeutika som vækstfremmere medfører problemer. Flere og flere patogene mikroorganismer kan udvikle resistens mod de pågældende antibiotika, der derved bliver mindre virkningsfulde. Der er risiko for rester af antibiotika i fx slagte-varer og mælkeprodukter, således at også mennesker ufrivilligt indtager antibiotika med risiko for resistens hos mikrobielle sygdomsvoldere for mennesker. Ligeledes er der risiko for indtagelse af antibiotika-resistente mikroorganismer gennem slagtevarerne. Endelig er der risiko for, at antibiotika genfindes i grundvand og i vandløb.

En fortsat anvendelse af forskellige antibiotika som vækstfremmere anses derfor for risikabelt, da det øger risikoen for en epidemi blandt dyr og/eller mennesker, som ikke kan bekæmpes med antibiotika. En del mennesker har allerede udviklet allergi mod specifikke antibiotika. Derudover har en af de hidtil anvendte kemoterapeutiske vækstfremmere også vist sig at være kræftfremkaldende.

Dette har nu betydet, at anvendelsen af de klassiske vækstfremmere ved svineproduktion allerede er totalt ophørt i visse lande, herunder EU, og anvendelsen er omdiskuteret i en del andre lande som USA og flere asiatiske lande.

På grund af de ovennævnte forhold samt for at sikre økonomien og bæredygtigheden i husdyrholdet søges der nu efter alternative metoder til at optimere husdyrenes produktivitet og sundhed uden brug af antibiotiske vækstfremmere og andre syntetiske produkter som fx antioxidanter (TBHQ, ethoxyquin, BHT, BHA) og tungmetaller (Zn og Cu).

2 DK 2009 00206 U3 Sådanne midler kan med fordel baseres på naturlige, naturidentiske aktive stoffer eller gærprodukter. Disse midler bør også have en tilsvarende effekt på dyrenes tilvækst og foderudnyttelse som de klassiske vækstfremmere, for at sikre accept af disse nye tilsætningsstoffer dels hos landmanden og dels hos foderstofindustrien.

Det er kendt, at mange planter indeholder forskellige funktionelle stoffer, herunder saponiner, flavonoider, tanniner, hydroxycymener og terpener, og det er også kendt at udnytte sådanne aktive stoffer fra plantematerialer i lægemidler. En række af de positive egenskaber af disse aktivstoffer skyldes deres antioxidative egenskaber. Antioxidanter beskytter cellerne mod nedbrydning og mod skadelige stoffer, reducerer infektionsrisici og har en særlig effekt ved højt produktionsniveau og deraf følgende stress.

Det er også foreslået at anvende sådanne naturstoffer som daglige tilskud til både dyr og mennesker. I mange tilfælde er de påståede virkninger af sådanne aktive plantekomponenter imidlertid ikke tilstrækkeligt veldokumenterede, og mange af komponenterne forekommer kun i mindre mængder i de pågældende planter, ligesom de ofte er for kostbare og/eller for vanskeligt tilgængelige til en daglig anvendelse som fodertilskud.

Det er velkendt, at oliven har en række helbredsfremmende effekter, så som lavere risiko for hjerte-karsygdomme og kræft, hvilket til dels er blevet forklaret ved olivens høje indhold af naturlige antioxidanter. Blandt de isolerede antioxidanter fra olivenolie er phenolkomponenter som simple phenoler (hydroxytyrosol ((3,4-dihydroxyphenyljethanol), tyrosol (p-hydroxyphenylethanol)), secoiridoider (oleu-ropein) og lignaner (pinoresinol) og andre polyphenoler (Owen et al., 2000: Olive-oil consumption and health: the possible role of antioxidants. The Lancet Oncology 1, 107-112). Disse aktivstoffer har vist biologisk aktivitet, herunder inhibering af cellevækst af kræftceller, samt antiviral og antioxidativ aktivitet (fx inhibering af oxidation af low-density lipoproteins (LDL) og inhibering af oxidativ stress). Den antioxidative aktivitet fra aktivstoffer fundet i oliven er langt mere effektiv end en syntetisk form for vitamin E (Owen et al., 2000: Olive-oil consumption and health: 3 DK 2009 00206 U3 the possible role of antioxidants. The Lancet Oncology 1, 107-112). Der er ligeledes fundet antifungal aktivitet (Del Rio et al., 2003: Enhancement of phenolic compounds in olive plants and their influence on resistance against Phytophthora sp. Food Chemistry 83 (1), 75-78).

Det er ligeledes velkendt, at såvel vin som biprodukter fra vinproduktionen har en række helbredsfremmende effekter. Vin indeholder bl.a. phenoler såsom pigmenter og tanniner, og desuden organiske syrer og vitaminer. Kromatografiske studier har vist en række flavan-3-ols and flavanols. Kendte sundhedsfremmende effekter fra vin er bl.a. antivirale, antiallergiske, antioxidative og kræfthæmmende (Bom-bardelli & Morazzoni, 1995: Vitis Vinifera L. Fitoterapia, LXVI (4)).

Andre velkendte planter med antioxidative egenskaber er forskellige tearter, bær og citrusfrugter, men også andre planter med antioxidative egenskaber er omfattet af denne brugsmodel.

Bær, herunder solbær, blåbær, hyldebær og tranebær, har et højt indhold af polyphenoler med antioxidativ kapacitet (Kahkonen et al., 2001: Berry phenolics and their antioxidant activity. J. Agric. Food Chem 49, 4076-4082). Bærerne indeholder bl.a. anthocyaniner, flavonol, rutin og catechin. Undersøgelser har vist bærs potentiale i kampen mod bl.a. kræft og arteriosklerose, og mekanismerne antages at være baseret på polyphenolernes evne til at bekæmpe oxidativ stress og betændelsestilstande (Neto, 2007: Cranberry and blueberry: Evidence for protective effects against cancer and vascular diseases. Mol. Nutr. Food Res. 51, 652-664). Tranebær indeholder desuden procyanidiner, som menes at have en effekt ved at mindske vedhæftning af pathogene bakterier og toxiner til epithelet og herved have en gavnlig effekt mod fx urinvejsinfektioner (Duthie, 2007: Berry Fruits. Mol. Nutr. Food Res. 51, 643). Flyid har vist antivirale effekter og stimulering af immunsystemet og er foreslået at være effektiv mod influenza (Wu et al. 2005: Aglycones and sugar moieties alter anthocyanin absorption and metabolism after berry consumption in weanling pigs. The Journal of Nutrition 135, 2417-2424).

4 DK 2009 00206 U3

En kombination af diverse planter med antioxidative aktive elementer kan have særlige værdifulde egenskaber, idet polyphenolerne med antioxidative egenskaber, der findes i fx oliven, er delvis opløselige i oliefasen og delvis opløselige i vandfasen (Rodis et al., 2002: Partitioning of olive oil antioxidants between oil and water phases. Journal of Agricultural and Food Chemistry 50, 596-601). Fx er hydroxytyrosol fra oliven opløselig i både lipid- og i vandfasen (Briante et al., 2002: Olea europaea L. leaf extract and derivates: Antioxidant properties. Journal of Agricultural and Food Chemistry 50, 4934-4990). Antioxidanterne i fx vin og grøn te har en høj aktivitet, men er primært opløselige i vandfasen. En kombination af produkter fra fx vin og oliven medfører således et produkt, der indeholder fedtopløselige og vandopløselige antioxidanter og derved kan fungere som en slags transportør fra den ene fase til den anden. En spredning af opløseligheden og dermed aktiviteten betyder således en forhøjet antioxidativ aktivitet, bl.a. fordi udnyttelsen af antioxidanterne øges. Der må således være en synergistisk aktivitet af en blanding af diverse planter med forskellige antioxidative egenskaber.

Det er også velkendt, at gærprodukter baseret på levende gærceller har positive effekter på husdyrproduktionen. Således medførte et fodertilskud af levende gærceller øget foderoptagelse, tilvækst, ydelse og foderudnyttelse hos malkekøer og kalve (Chaucheyras-Durand et al., 2008: Effects of active dry yeasts on the rumen microbial ecosystem: Past, present and future. Animal Feed Science and Technology 145, 5-26). Det er alment accepteret, at levende gærceller hos drøvtyggere, ved en interaktion med mælkesyrebakterier, stabiliserer pH i vommen og den ruminale mikrobielle vækst og øger derved det mikrobielle protein. Også énmavede dyr har vist forbedrede produktionsresultater, når de fodres med et tilskud af levende gærceller (Mathew et al., 1998: Effects of a direct-fed yeast culture on enteric microbial populations, fermentation acids, and performance of weanling pigs. J Anim Sci 76, 2138-2145). Fler kan effekten dog sandsynligvis ikke føres tilbage til en påvirkning af den mikrobielle flora, men nærmere til en stimulering af immunsystemet ved en øgning af antallet af immunoglobuliner, inhibering af bindingen af toxiner til den intestinale væg samt påvirkning af permeabiliteten af tyndtarmsepitelet (Bontempo et al., 2006: Live yeast dietary supplementation acts 5 DK 2009 00206 U3 upon intestinal morpho-functional aspects and growth in weanling piglets. Animal Feed Science Technology 129, 224-236).

Men indtil nu er der ingen, der har set på en kombination af gærprodukter og antioxidative planteelementer, og netop denne kombination har nu overraskende vist sig at have en større produktionsfremmende effekt end de enkelte elementer alene.

En række patenter omfatter foderadditiver baseret på levende gærceller fra Sac-charomyces cerevisiae, fx et amerikansk patent, der vedrører glucaner fra gær (US6214337), eller en patentansøgning baseret på en specifik stamme af S. cerevisiae (CN101463329). Også en kombination af et gærprodukt samt antioxi-danterne gluthation og selen er omfattet af en patentansøgning (EP1880000). En amerikansk patentansøgning nævner også en kombination af gærprodukter og saponinholdige elementer (US20070071849). Patenter eller andre publikationer omfattende en kombination af et gærprodukt og botaniske elementer med højt antioxidativt indhold, som anvendelse som tilsætningsstof til husdyr, er ikke tilgængelig.

Yderligere er mange af de nævnte og andre lignende ansøgninger, der omfatter dele af planter med antioxidative egenskaber til produkter til husdyr, baserede på omkostningstunge ekstrakter. Der er således brug for et mere omkostningseffektivt additiv med antioxidative og dermed helbredsfremmende egenskaber til produkter til husdyr. Et produkt i form af en kombination af et plantebaseret materiale med antioxidative egenskaber og et gærprodukt er en oplagt mulighed til dette.

Det har nu overraskende vist sig, at en kombination af botaniske elementer med højt antioxidativt indhold samt levende gærceller har vækstfremmende og helbredsfremmende effekter ved anvendelse som omkostningseffektivt additiv til foder og drikkevand til husdyr.

Kort beskrivelse af opfindelsen

Den foreliggende opfindelse angår et naturligt additiv til anvendelse som tilsætning 6 DK 2009 00206 U3 i foder til dyr og som a) den første aktive komponent indeholder dele fra botaniske elementer med antioxidative egenskaber og som kan udvindes fra et plantemateriale der fortrinsvis kommer fra oliven (O/ea europaea), vin (vitis vinifera), grøn te (Camellia spp., fortrinsvis C. sine nsis), citrus (citrus spp.) samt diverse bær, fortrinsvis solbær (Ribes nigrum), hyldebær (Sambucus spp.), blåbær (Vac-cinium myrtillus), tranebær (Vaccinium oxycoccus; V.microcaroum; V.macrocarpum), aroniabær (aronia spp., speciel aronia arbutifolia; aronia melanocarpa), brombær (Rubus spp., speciel R. plicatus og R. fruticosus), multebær (Rubus Chamaemorus), tyttebær (Vaccinium vitis idaea), ræv-ling/sortebær (Empetrum nigrum), hindbær (Rubus idaeus), ribs (Ribes rubrum) eller fra læbeblomstfamilien (Lamiaceae), fortrinsvis rosmarin (rosmarinus), timian (thymus), oregano (origanum), salvie (salvia) og melisse (melissa), og som b) den anden aktive komponent elementer fra gærceller, fortrinsvis Saccha-romyces og fortrinsvis Saccharomyces cerevisiae, Turolaspora, Candida (tidligere klassificeret som Torulopsis) eller Kluyveromyces samt eventuelle konventionelle hjælpe- eller tilsætningsstoffer.

Opfindelsen omfatter desuden en foderblanding til husdyr indeholdende additivet sammen med et konventionelt foder.

Additivet er til og med delvis baseret på biprodukter, der for tiden ikke har anden praktisk anvendelse, hvilket gør de aktive komponenter meget billige og omkostningseffektive og forenkler fremstillingen af additivet.

Omfanget af opfindelsens anvendelighed vil fremgå af den efterfølgende detaljerede beskrivelse. Det skal imidlertid forstås, at den detaljerede beskrivelse og de specifikke eksempler, idet de angiver foretrukne udførelsesformer for opfindelsen, blot gives til illustration, idet forskellige forandringer og modifikationer inden for opfindelsens rammer vil blive åbenbar for fagfolk på basis af den detaljerede beskrivelse.

7 DK 2009 00206 U3

Detaljeret beskrivelse af opfindelsen

Additivet ifølge opfindelsen kan være opnåeligt på basis af et biprodukt fra olivenolieproduktionen eller på basis af olivenblade som en mulig første aktive komponent. Ved produktion af olivenolie opstår et biprodukt, også kaldet ”pulp”, og et affaldsvand. Ved nogle processer opstår kun pulpen, der er et halvtørt produkt, også kaldt ”alperujo”. Sidstnævnte vil i det følgende også benævnes som ”pulp”. Disse produkter har et højt indhold af antioxidanter, ligesom det er tilfældet for blade fra oliventræet, der ikke udnyttes i større stil.

Oliven er frugten af oliventræet (O/ea europaea L). Produktionen af olivenolie foregår ved vask af olivenfrugter, hvorefter de mases i en hammermølle. Den opståede ”pomace”, hvilket er en blanding af olivenstene og oliven pericarp (selve frugtkødet), homogeniseres og overføres til presse-plader, hvor olien presses ud. Vandet skilles herefter fra den klare olie. Flere oliefraktioner kan udvindes ved at presse ”pomace” gentagne gange.

En anden mulig første komponent indeholdende i additivet er opnåeligt på basis af et biprodukt fra vinproduktion, hvilket biprodukt kan bestå af den samlede presserest - dvs. af alt andet end druejuicen. I nærværende beskrivelse og krav betegnes denne samlede presserest også “den primære presserest”.

Den primære presserest (også kaldet grape pomace) fra vinproduktion udnyttes traditionelt som råvare til fremstilling af en række forskellige produkter. Efter hvert led i processen er der mulighed for at få et mere eller mindre velegnet presserestprodukt, der med større eller mindre andel kan indgå i additivet ifølge opfindelsen.

Ved fremstilling af rødvin gæres druesaften sammen med skind og kerne. Efter 3-7 dage presses saften fra og denne primære presserest kan være en af flere mulige råvarer til den aktive komponent. I visse egne bruges denne primære presserest til fremstilling af forskellige typer alkohol, Grappa og forskellige syrer.

Den primære presserest kan efterfølgende videreforarbejdes. Det er således teknisk muligt at skille kernerne fra skindet med henblik på olieudvinding fra ker- 8 DK 2009 00206 U3 nerne. Både resterne fra olieudvindingen og det frasorterede skind er velegnede presserestprodukter som råvarer til den aktive komponent.

I visse vinområder er der opbygget en tradition for videreforarbejdning af skinfraktionen med henblik på ekstraktion af naturlige farvestoffer o. lign. I forbindelse med de fleste ekstraktionsprocesser, vil de tiloversblevne rester have et forhøjet indhold af ifølge opfindelsen interessante aktivstoffer.

Et foretrukket presserestprodukt er baseret på røde druer. Disse kan f. eks. være af typerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Pinot Noir, Lemberger eller Tempranillo.

Med fordel kan det anvendte presserestprodukt være fra røde druer, som har været anvendt ved produktionen af hvide vine, idet resterne af druerne fjernes fra druesaften snarest praktisk muligt efter, at druesaften er udpresset. Dette betyder, at alle de for det naturlige additiv relevante aktivstoffer bibeholdes i presserestproduktet.

Det er i mange tilfælde almindeligt at benytte den primære presserest til udvinding af forskellige fermenteringsprodukter, sædvanligvis teknisk alkohol, citronsyre, vinsyre og lign. Inden fermenteringen fraskilles sædvanligvis en fraktion af vindruekerner. Også denne fermenteringsproces giver en remanens, den sekundære presserest, der kan bruges som additivet ifølge opfindelsen eller som en del deraf.

I den sekundære presserest er det høje indhold af letomsættelig energi forbrugt ved fermenteringen, mens koncentrationen af de ifølge opfindelsen relevante aktive stoffer er forøget.

Endelig kan koncentrationen af de for additivet ifølge opfindelsen relevante aktivstoffer øges endnu yderligere ved, at der ved andre konventionelle processer ekstraheres andre - for additivet ifølge opfindelsen uinteressante - produkter i form af vindruekerneolie og naturlige farvestoffer som fx enocyanin, der har været fremstillet kommercielt i mere end 100 år (Mazza, 1995: Anthocyanins in Grapes and Grape Products. Critical Reviews in Food Science and Nutrition 35 (4), 341- 9 DK 2009 00206 U3 371) af biproduktet fra alkoholproduktionen, dvs. en sekundær presserest, hvorefter de nu efterladte - for additivet ifølge opfindelsen relevante - aktivstoffer findes i en specielt høj koncentration i det nu resterende presserestprodukt, “en tertiær presserest”.

Andre mulige komponenter af den første komponent af additivet ifølge opfindelsen er opnåelige på basis af et biprodukt fra bær eller citrus fra produktionen af fødevarer, specielt gelé og juice eller lign., baseret på de ovennævnte bær eller på basis af selve bærrene eller bladene.

Ved produktion af gelé og juice opstår et biprodukt, kaldet presserest. Denne presserest består af skaller af bær, kerner og evt. frugtkød. Presseresten har et højt indhold af antioxidanter, ligesom det er tilfældet for blade fra buske og træer af blå- og solbær samt hyldebær og tranebær.

Yderligere kan komponenter af den første komponent være opnåelige på basis af tørrede formalede dele af olivenblade, citrusskaller eller lignende elementer fra de omtalte planter og frugter.

Den første komponent kan ligeledes udvindes fra læbeblomstfamilien (Lamia-ceae), fortrinsvis blade og stængler fra rosmarin (rosmarinus), timian (thymus), oregano (origanum), salvie (sa/v/'a) og melisse (melissa).

Komponenten kan enten anvendes som hele elementer eller som ekstrakter af de hele elementer eller af biprodukterne. Ekstraktet kan være foretaget ved hjælp af vand, alkohol eller en kombination heraf.

Den anden komponents aktive element består af et gærprodukt. Gær er encellede og simple organismer. Den mest kendte art er Saccharomyces cerevisiae, som anvendes i forskellige industrier til bl.a. bagning, ølbrygning samt til produktion af alkohol og vin. Diverse stammer af Saccharomyces cerevisiae anvendes også i foderstofindustrien i form af døde eller levende gærceller typisk blandet med et bærestof. Andre svampearter, der udnyttes kommercielt, er 10 DK 2009 00206 U3

Candida utilis (tidligere klassificeret som Torulopsis utilis) som kan udnytte pentose sukker og som anvendes i papirindustrien. Kluyveromyces marxianus kan udnytte mælkesukker eller lactose som substrat. Som andre gærarter kan nævnes Dipodascus capitatus og Saccharomyces kluyveri. Der kan ligeledes anvendes andre end de nævnte gærarter og gærstammer i det af brugsmodellen omfattede foderaddtiv. Også fermenterede gærkulturer samt indkapslede gærceller er omfattet af opfindelsen. De døde gærceller er et biprodukt fra diverse industrier. Også dele af gærceller, såsom gær-glucomannan ekstraheret fra den indre cellevæg fra gær, mannanoligosaccharider, også kaldet MOS, mannoproteiner, beta-glucaner og nucleotider udvundet af gærceller er omfattet af opfindelsen. Alle de nævnte gærceller, gærkulturer eller dele heraf benævnes i det følgende "gærceller”.

Presserestprodukterne fra vin- eller juiceproduktionen og affaldsvandet fra olivenolieproduktionen kan umiddelbart efter udpresningen af juicen nedtørres til et vandindhold på højst 8-15 vægt%, sædvanligvis til et maksimalt vandindhold på 10 % vand, eller eventuelt ned til 8 % vand, eller det kan konserveres, eksempelvis ved tilsætning af 0 til 30 vægt% NaCI, eller et andet salt, og derefter opbevares til senere tørring eller det kan konserveres. For yderligere at sikre holdbarheden kan det være en fordel at tilsætte 0 til 5 % af en i foder acceptabel syre, såsom citronsyre, vinsyre, propionsyre, myresyre, sorbinsyre eller mælkesyre eller en blanding deraf, hvilken tilsætning samtidig kan have en positiv indflydelse på produktets effekt. Andre relevante konserveringsmidler kunne omfatte calcium pro-pionat, kaliumsorbat eller natriumbenzoat.

Affaldsvandet, presserestprodukterne og de tørrede og formalede olivenblade kan i nødvendigt omfang opkoncentreres yderligere ved fjernelse af en del af vandet i produktet. Dette kan ske ved fx filtrering, ved ekstraktion, ved centrifugering og ved andre konventionelle metoder.

Opfindelsen indeholder en række interessante aktivstoffer. Blandt de væsentligste er primært polyphenoler med antioxidative egenskaber samt undergrupperne anthocyaniner og oligomere procyanidiner.

11 DK 2009 00206 U3

Additivet ifølge opfindelsen har bl.a. følgende fordelagtige virkninger: 1) Ved anvendelse som foderadditiv en antioxidativ effekt i dyret ved at * beskytte mod nedbrydning af celler * reducere forbruget af andre antioxidanter som vitamin E, vitamin C og selen 2) Forbedring af produktivitet og sundhed hos dyr ved at * have antivirale egenskaber * forbedre foderudnyttelsen * forbedre generelt næringsstofudnyttelsen * øge antallet af immunoglobuliner * forbedre sundheden ved at beskytte epitelcellerne i mavetarmkanalen * forbedre fiberfordøjelsen hos drøvtyggere * stabilisere pH i vommen hos drøvtyggere * øge den mikrobielle vækst i vommen hos drøvtyggere 3) Forbedring af produktkvalitet ved at * forbedre den vandholdende evne (reduktion af dryptab), ved beskyttelse af cellemembraner * forbedre kødfarven ved at forsinke pigment oxidationen fra det røde oxymyoglobin til det brune metmyoglobin * forbedre fedtsyrestabilitet ved at forsinke lipid oxidation gennem produktets antioxidative aktivitet * øge muskelfylden

Opfindelsen kan desuden anvendes som erstatning for kobbersulfat, som anvendes som vækstfremmende produkt til slagtesvin og kan ligeledes bruges som hel eller delvis erstatning for zinkoxid, som i store doser anvendes til smågrise for at undgå fravænningsdiarré.

Additivet ifølge opfindelsen kan med stort udbytte anvendes til såvel énmavede 12 DK 2009 00206 U3 husdyr som til drøvtyggere, fisk og skaldyr samt selskabsdyr.

Formulering af kommercielle produkter med additivet ifølge opfindelsen

Afhængigt af koncentrationen, og variationen heri, af de for additivet ifølge opfindelsen relevante aktive stoffer i råvaren kan det være nødvendigt at blande råvaren med et hensigtsmæssigt bærestof, således at der fremkommer et endeligt produkt, der dels kan være rimeligt standardiseret, og dels ikke er for koncentreret til, at det kan blandes i foder direkte hos fremstillerne af færdigfoder, samt hos hjemmeblandere.

Til opnåelse af de nævnte egenskaber af det kommercielle foderadditiv er hensigtsmæssige bærestoffer primært mineralske bærestoffer i form af lermineraler og zeolitter - specielt sepiolit og klinoptilolit - samt diatoméjord og sekundært vegetabilske bærestoffer som hvedemel, hvedeklid, sojaskalmel, etc. Calcium karbonat eller calcium magnesium karbonat (dolomiterkalk) kan også være et anvendeligt bærestof, ikke så meget på grund af dets tekniske egenskaber, men på grund af dets billige pris. Det samme gælder vindruekernemel, der er et kendt bærestof, der anvendes hyppigt i dyrefoder.

Olivenblade samt presserester fra olivenolie-, vin- og juiceproduktionen kan i større eller mindre grad formales inden det blandes sammen med det aktuelle bærestof.

Additivet ifølge opfindelsen har vist sig at have en betydelig virkning på husdyrenes foderindtag, daglige tilvækst, ydelse (mælkeydelse, ægproduktion), foderudnyttelse og produktkvalitet. Arsagerne til de pågældende virkninger er ikke helt klarlagte, idet der kan være flere end de hidtil konstaterede. De allerede bekræftede årsager inkluderer følgende:

Additivet ifølge opfindelsen * sparer forbruget af andre antioxidanter som vitamin E og selen hos produktions- og selskabsdyr * har antivirale egenskaber 13 DK 2009 00206 U3 * forbedrer nitrogenudnyttelsen * forbedring af produktkvalitet af fx kød og mælk ved bl.a. en forbedret fedtsyrestabilitet ved dens antioxidative aktivitet

Eksempel

Til verifikation af additivet, er der afholdt en række afprøvninger på udvalgte danske gårde. Nogle indledende forsøgsresultater med fravænnede grise er beskrevet i nedenstående eksempel.

Afprøvningen blev gennemført på en kommerciel svinebesætning på Sjælland (S). Forsøgsstart ved fravænning den 9. november 2009. Forsøget varede tre uger. De fravænnede 68 grise blev inddelt i to grupper, hhv. kontrol- og forsøgsgruppe balanceret for vægt og køn. Alle grise blev fodret ad libitum med det samme standardfoder tilsat 2500 ppm zinkoxid. En premix af forsøgsproduktet på 2000 ppm blev tilsat til foderet til forsøgsholdet. Grisene blev vejet ved start, efter ti dage samt efter 21 dage. Samme dage blev foderoptagelsen målt, således at foderudnyttelsen kunne beregnes.

Til fremstilling af 1 kg foderadditiv - formuleret som en premix - sammenblandes følgende materialer i tør tilstand:

Saccharomyces cerevisiae 1,0x1010 CFU/g 100 g Vand ekstrakt af grape pomace 7,5 g Vand/ethanol ekstrakt af olivenblade: 7,5 g Sepiolit 885 g

Tabel 1 - Effekten af gær-antioxidant-premix på produktionsparametrene hos fravænnede grise.

Forsøgsperiode (varighed) Parameter Kontrolgruppe Forsøgsgruppe Index 1. (10 dage) Gns.start vægt (kg) 7,4 7,4 100 Gns. daglig tilvækst (g/dyr/dag) 196 219 112 Gns. daglig foderoptagelse (g/dyr/dag) 271 291 107 Foderudnyttelse (kg/kg) 1,38 1.33 96 14 DK 2009 00206 U3 2. (11 dage) Gns.start vægt (kg) 9,3 9,6 103 Gns. daglig tilvækst (g/dyr/dag) 254 380 150 Gns. daglig foderoptagelse (g/dyr/dag) 422 532 126 Foderudnyttelse (kg/kg) 1,66 1,40 84 Samlet periode (21 dage) Gns.start vægt (kg) 12,1 13,8 114 Gns. daglig tilvækst (g/dyr/dag) 227 303 133 Gns. daglig foderoptagelse (g/dyr/dag) 350 417 119 Foderudnyttelse (kg/kg) 1,55 1,38 89 Dødelighed 0 0 -

Allerede efter de første 10 dage kunne der konstateres en betydelig forbedring af foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse. Forbedringerne blev endda øget i 5 anden periode af forsøget, således at den samlede effekt af tilsætningen af forsøgsproduktet var en forbedring af tilvæksten på 33 %, foderoptagelsen på 19 % og foderudnyttelsen på 11 %.

Idet opfindelsen nu er blevet beskrevet, vil det være åbenbart, at denne vil kunne 10 varieres på mange måder. Sådanne variationer skal ikke betragtes som en afvigelse fra opfindelsens rammer, og alle sådanne modifikationer, som vil være nærliggende for fagfolk, skal også forstås som omfattet af de efterfølgende kravs rammer.

DK 2009 00206 U3

BRUGSKRAV

1. Naturligt additiv med gærceller og antioxidative egenskaber til anvendelse som tilsætning i foder til dyr og indeholdende naturlige og/eller naturidentiske aktive stoffer omfattende a) en første aktiv komponent, som indeholder antioxidative aktive stoffer og som kan udvindes fra et plantemateriale der fortrinsvis kommer fra oliven (O/ea europaea), vin (vitis vinifera), te (Camellia sinensis), citrus (citrus spp.) samt diverse bær, fortrinsvis solbær (Ribes nigrum), hyldebær (Sambucus spp.), blåbær (Vaccinium myrtillus), tranebær (Vaccinium oxycoccus; V.microcaroum; V.macrocarpum), aronia (aronia spp., specielt aronia arbutifolia; aronia melanocarpa), brombær (Rubus spp., speciel R. plicatus og R. fruticosus), multebær {Rubus Chamaemorus), tyttebær (Vaccinium vitis idaea), ræv-ling/sortebær (Empetrum nigrum), hindbær (Rubus idaeus), ribs (Ribes rubrum), eller fra læbeblomstfamilien (Lamiaceae), fortrinsvis rosmarin (rosmarinus), timian (thymus), oregano (origanum), salvie (salvia) og melisse (melissa), og b) en anden aktiv komponent, som indeholder elementer fra gærceller, fortrinsvis Saccharomy-ces og fortrinsvis Saccharomyces cerevisiae, Turolaspora, Candida (tidligere klassificeret som Torulopsis) eller Kluyveromyces samt eventuelle konventionelle hjælpe- eller tilsætningsstoffer.

2. Additiv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den første komponent hidrører fra olivenblade, et ekstrakt heraf eller fra et biprodukt baseret på olivenblade eller - frugter eller et ekstrakt heraf.

DK 2009 00206 U3 3. Additiv ifølge krav 1,kendetegnet ved, at den første komponent hidrører fra den primære, sekundære eller tertiære presserest, der kan opnås ved udpresning af druesaft fra vindruer eller et ekstrakt heraf.

4. Additiv ifølge krav 1,kendetegnet ved, at den første komponent hidrører fra biprodukter fra juice eller geléproduktionen af de i krav 1 definerede elementer.

5. Additiv ifølge krav 1,kendetegnet ved, at den første komponent hidrører fra blade, bær, stængler eller andre plantedele eller et ekstrakt heraf.

6. Additiv ifølge krav 1,kendetegnet ved, at det andet aktive element hidrører fortrinsvis fra Saccharomyces og fortrinsvis Saccharomyces cerevisiae, Turolaspora, Candida (tidligere klassificeret som Torulopsis) eller Kluyveromyces.

7. Additiv ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det andet aktive element hidrører fortrinsvis fra døde eller levende gærceller, dele af gærceller eller fra en fermenteret gærkultur.

8. Additiv ifølge krav 1-5, k e n d e t e g n e t ved, at den første komponent hidrører fra en kombination af to eller flere produkter eller -biprodukter som angivet i krav 2-5.

9 Additiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegne t ved, at den anden komponent hidrører fra en kombination af to eller flere gærprodukter som angivet i krav 6-7.

DK 2009 00206 U3 10. Additiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegne t ved, at det yderligere indeholder op til 5 vægt% af en i foder acceptabel organisk syre, regnet som tørstof.

11. Additiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegne t ved, at det yderligere indeholder op til 10 vægt% af et til foder acceptabelt salt, regnet som tørstof.

12. Additiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegne t ved, at det i en mængde additiv beregnet til 1000 kg foder indeholder 10 - 5000 g af den første komponent, regnet som tørstof af råvaren før en evt. ekstraktion.

13. Additiv ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegne t ved, at det omfatter et til foder acceptabelt bæremateriale.

14. Foderblanding til husdyr omfattende bestanddelene i additivet ifølge et hvilket som helst af kravene 1-13 sammen med et konventionelt foder.