DK180238B1 - Lastmodstand og chopper-modstand med lastmodstand - Google Patents

Abstract

Lastmodstand (100) med et modstandselement (111,111’), som er placeret i et kølelegeme (150) af metal, hvor kølelegemet (150) af metal udviser et modstandskammer (151) og køleribber (152), hvorved udstrækningen (L) af de fleste køleribber (152) mellem deres hosliggende ende (152a) og deres fjerntliggende ende (152b) udgør 5 mindst 2,5 gange det største tværmål (d) på modstandskammeret (151).

Description

DK 180238 B1 1 Lastmodstand og chopper-modstand med lastmodstand Opfindelsen omhandler en lastmodstand med overbegrebets kravelementer fra krav 1 og en chopper-modstand med mindst en sadan lastmodstand.

Den type lastmodstande, som ogsa bliver betegnet som bremsemodstande, tjener til at omdanne elektrisk energi i varme og bortføre varmen. Dette sker normalt ved, at last- modstanden af et elektrisk modstandselement for eksempel er snoet modstands tråd eller modstandstråden for eksempel er snoet på et bæreelement, hvilket er isoleret an- bragt i et modstandskammer i et metalkølelegeme ved hjælp af hvilket varme kan af- gives til omgivelserne. En anvendelse af denne type lastmodstande er anvendelse som chopper-modstande, i hvilken typisk en lastmodstand eller flere sammenkoblede last- modstande, som strømforsynes gennem en tilhørende styreelektronik, som ikke er en del af selve chopper-modstanden.

Et første dokument fra teknikkens standpunkt er for eksempel DE 203 11 068 U1 eller EP 1 156 495, herfra er det kendt at konstruere en lastmodstand, hvorved der opnås den størst mulige kontaktflade til et kølelegeme, og kølelegemets overflade til dets omgivelser forstørres ved, at kølelegemet er forsynet med køleribber. Dette fører til en anordning med i det væsentlige vinkelrette tværsnit af modstandskammeret, og derved anbragt i det væsentlige parallel til hosliggende sider af tværsnittets køleribber, hvis udstrækning målt fra hosliggende side af modstandskammeret af køleribbernes ende til deres fjerntliggende ende væk fra modstandskammeret typisk udgør mindre end halvdelen af udstrækningen af modstandskammerets tværsnit.

En anden udførelsesform er kendt fra for eksempel DE 20 2009 005 664 Ul, herfra er det kendt, at den gennem den elektriske modstand afgivende varme afgives gennem modstandskammerets ydervæg, hvilket sker i kølelegemet, som omgiver modstands- kammeret med luftkanaler, som er gennemgående i kølelegemets længdeakse. Derved opstår en kamineffekt, som fører til en effektiv varmeafledning. Naturligvis står der et stadigt behov for at fremstille yderligere effektive lastmodstan- de og chopper-modstande, og jo hurtigere elektrisk energi kan ændres til termisk

DK 180238 B1 2 energi, som kan bortledes. Opfindelsen opgave består deri, at frembringe en sådan forbedret lastmodstand og en chopper-modstand med en sådan lastmodstand. Denne opgave bliver løst ved hjælp af en lastmodstand med kendetegnene fra krav 1 og en chopper-modstand med kendetegnene fra krav 12. Den foretrukne videreudvikling af opfindelsen er angivet i de afhængige krav. Lastmodstanden ifølge opfindelsen indeholder et modstandselement, som er placeret i et kølelegeme af metal, hvorved kølelegemet af metal udviser et modstandskammer og køleribber.

Ved en foretrukket udvikling af chopper-modstanden, har chopper-modstanden flere eksempelvis i en række efter hinanden placerede lastmodstande, hvilke mekanisk er forbundet til hinanden til et modul. Dette kan særligt ske ved en eller flere skinner, hvilke er fastgjort på lastmodstandene, der er placeret ved den fjerntliggende ende af køleribberne og/eller mellem hosliggende ender af lastmodstandenes køleribber. Ved en foretrukket udførelsesform for opfindelsen er udstrækningen af køleribberne mindst for mange køleribber særlig ved, at i det mindste to middelbare eller umiddel- bare nabokøleribber mellem deres hosliggende ende og den fjerntliggende ende findes mindst 2,5 gange det største tværmål på modstandskammeret; yderligere større køle- ribber kan med fordel anvendes til 4 eller 5 gange det største tværmål (det vil sige den længste direkte forbindingslinje mellem modsatliggende punkter på modstandskam- meret vist i tværsnitsfladen) af modstandskammeret kan ved anvendelse føre til en bedre udnyttelse.

Udstrækningen er ved givet gennem kurvens længde, der beskriver forløbet af køle- ribberne mellem deres hosliggende og deres fjerntliggende ende. Køleribber er middelbare når de er nabo til hinanden, hvorved når der placeres yderli- gere køleribber imellem dem, hvor udstrækningen af disse køleribber er mindre end udstrækningen af de middelbart til hinanden naboliggende køleribber. Det fremgår, at det definerede begreb således skal betragtes som tværmål som den længste direkte forbindingslinje mellem modsatliggende punkter på modstandskam-

DK 180238 B1 3 meret, tværsnitsfladen af modstandskammeret er ikke kun defineret som cirkelformet tværsnitsflade.

Ved elliptiske eller ovale tværsnit er det største tværmål af den dobbel- te af den største halvakse; ved firkantstværsnit er det den længste store side af firkan- ten.

Det viste tværsnit står ved rørformede modstandskamre vinkelret til rørets for- løbsretning og særligt ved lineære rørformede modstandskamre, som udviser en rørak- se vinkelret på dette.

Afgangspunktet eller nøjere sagt afgangslinjen for køleribben definerer den hoslig- gende ende mod væggen af modstandskammeret; endepunktet bestemmes (henholds- vis endelinjen) på den største afstand fra væggen på modstandskammeret, som define- rer den fjerntliggende ende på køleribben.

Hensigtsmæssigt kan den omtalte længde bestemmes på tværsnittet, som forløber vinkelret til forløbsretningen af lastmodstan- den.

Særlig bliver det tydeligt ved denne definition af køleribbens udstrækning, at kølerib- berne, der udviser opfindelsens kerneområde, ikke bliver nødvendigvis lige flader, i stedet kan fladerne være krumme eller snoet.

Overraskende viser det sig, at på denne måde, også uden anvendelse af lukkede køle- kanaler (hvilke naturligvis yderligere og kan tilføjes når dette måtte ønskes), hvorved den opståede varme hurtigere og mere effektiv end ved kendte lastmodstande bliver bortledt.

Det er foretrukket, når modstandskammeret er rørformet.

Det skal bemærkes, at be- grebet rørformede efterfølgende ikke skal afgrænses til en kredsformet tværsnitsgeo- metri i retningen vinkelret på rørets forløbsretning, i stedet skal tværsnitsgeometrien være fri.

Yderligere omfatter begrebet rørformet modstandskammer ud fra grundtan- ken om denne ansøgning også udførelsesformer, i hvilken en af modstandskammerets vægge har en udsparing i dens samlede længde i form af en gennembrydende spalte.

Modstandskammeret kan i specielle tilfælde ikke være rørformet, i stedet for eksempel ved hjælp af en not, i hvilken modstandselementet eller et modstandselement indehol- dende en komponentgruppe bliver indpresset, for eksempel en varmepatron eller et rørvarmelegeme, som herved kan dannes.

DK 180238 B1 4 Ved en yderligere alternativ udfgrelsesform af et modstandskammer kan vaggene være sammensat af enkelte vægafsnit, mellem hvilke modstandselementet, eller en som indeholder modstandskomponentgruppen, kan placeres og fikseres.

Ved en foretrukken videreudvikling af opfindelsen er det hensigtsmæssigt, at der fin- des mindst et par af nabokøleribberne ved deres hosliggende ender forløber nabokøle- ribberne i en ringe afstand fra hinanden, som de fjerntliggende ender af nabokølerib- berne, hvilket fører til en signifikant yderligere forbedring af kølevirkningen.

Det er yderligere foretrukket, når afstanden mellem nabokøleribber fra den hosliggen- de ende til den fjerntliggende ende vokser ensartet. Det er foretrukket, at alle nabokøleribber udviser et sådant afstandsforhold til hinan- den.

I en særlig foretrukken udførelsesform for opfindelsen er det hensigtsmæssigt, at køle- ribberne forløber i radial retning fra modstandskammeret og omgiver modstandskam- meret således, at kølelegemet af metal har et i det væsentlige stjerneformet tværsnit.

Hensigtsmæssigt kan modstandskammeret formes som et cylindrisk rør, fra hvilket køleribberne strækker sig i radial retning. Det er særligt foretrukket, når forholdet af køleribbens udstrækning i forhold til dens tykkelse, dvs. den største afstand på køleribbens begge store sideflader er større end 20, særligt foretrukket større end 30 og især foretrukket større end 40. Derved sparer man materiale, og man forbedrer dynamikken af opvarmning og afkølingsforholdene. Det foretrukne materiale til kølelegemet af metal er aluminium, foretrukket er eloxeret aluminium.

Ved den praktiske anvendelse af lastmodstanden er det hensigtsmæssigt, når der fin- des fastgørelsesmidler på kølelegemet af metal. En første foretrukken placering, på hvilken dette fastgørelsesmiddel kan placeres, er den fjerntliggende ende af kølerib- ben, som for eksempel er kredsformet udformet til optagelse af en skrue.

DK 180238 B1 En anden mulighed, som yderligere kan opnås består deri, at fastgørelsesmidlet imel- lem hosliggende ender af nabokøleribber er udformet for eksempel i form af en boring eller en gevindboring i overgangsområdet mellem de to nabokøleribber på modstands- kammeret. Denne anden mulighed er mindre følsom overfor udvirkningen af termisk 5 udvidelse af lastmodstanden, når den bliver opvarmet. Sådanne fastgøringsmidler kan være placeret mellem alle køleribberne eller også kun henholdsvis mellem enkelte køleribber.

Det er yderligere foretrukket, når det elektriske modstandselement af det elektriske modstandselement (dvs. varmeelementet) er en varmepatron eller et rørvarmelegeme, som er placeret i modstandskammeret. Den største fordel som derved opnås er, at sammenpressede systemer dermed også kan anvendes, som udviser en væsentlig bedre varmetransport.

Derved kan der for eksempel anvendes varmepatroner, ved hvilke det elektriske mod- standselement er et viklet varmetrådselement, som er viklet om for eksempel et bære- legeme af keramik, hvorved modstandselementet er udformet med en isolationsfyld- ning, for eksempel en magnesiumoxidfyldning indeni inder rummet af et rørformet metalindeslutning, og ved hjælp af denne isolationsfyldning er der elektrisk isoleret fra varmetråden.

Men det er også muligt at anvende sådanne varmepatroner, hvor det elektriske mod- standselement er en varmespiral, som på den modsatte tilslutningsside liggende ende af varmepatronen bliver vinklet og igen ført tilbage til tilslutningssiden, hvilken lige- ledes er isoleret med en isolationsmaterialefyldning, for eksempel en magnesiumoxid- fyldning indeni inder rummet i et rørformet metalhylster og ved hjælp af isolations- stoffyldningen bliver det isoleret i forhold til den rørformede metalindeslutning.

I en overvejende fordelagtig alternativ dertil, som også anses for at være en selvstæn- dig opfindelse, kan det elektriske modstandselement også være et rørvarmelegemes elektriske modstandselement, som forløber gennem modstandskammeret, som er ført gennem flere kølelegemer. Dette forenkler styring og kontaktering ved anvendelse af sådanne lastmodstande af en konstrueret chopper-modstand væsentligt, og løser mu-

DK 180238 B1 6 ligvis problemet med tætning. Ligeledes er denne variant ekstrem temperaturbestan- dig. Tilsvarende udviser en lastmodstand ifølge den anden opfindelse et modstandsele- ment, som har flere afsnit, som ligeledes er placeret i et kølelegeme af metal og er gennemgående gennem kølelegemet, hvorved kølelegemet af metal gensidig har et modstandskammer til optagelse af det omtalte afsnit af modstandselementet. Denne opfindelse kan på samme måde videreudvikles som opfindelsen rettet mod patentkrav

1.

Derved kan især modstanden af det elektriske modstandselement, der føres indeni et modstandskammer af kølelegemet, kan rørvarmelegemet i afsnit være større end i an- dre afsnit af rørvarmelegemet for at forhindre, at i afsnittene, i hvilken intet kølelege- me understøtter varmebortføringen, medfører en større belastning på rørvarmelege- met. Såvel ved anvendelse af varmepatroner, men også ved anvendelse af rørvarmelegemer kan modstandselementerne være indlejret i MGO-granulat, hvilket kan være særlig imprægneret og/eller sammenpresset, hvilket medfører en speciel god varmeafledning.

Chopper-modstanden ifølge opfindelsen udviser mindst en lastmodstand ifølge et af de forestående krav. På lastmodstandens tilslutningsside ved modstandselementet tilslutning er fremståen- de på lastmodstanden, dette kan også være en skinne med en midter U-formet fordyb- ning, i hvilken de elektriske til ledninger kan føres. Det har yderligere vist sig fordelagtigt, når lastmodstandene er forbundet med hinan- den til et modul og således elektrisk forbundet med hinanden, at de gruppevis eller sammen kan sikres og/eller gruppevis eller sammen kan blive tilkoblet. Det er særligt hensigtsmæssigt, når lastmodstandenes tilslutninger er ført isoleret ud af lastmodstandene.

DK 180238 B1 7 Det er yderligere særligt foretrukket, når lastmodstandenes tilslutninger er ført ud i undersiden, altså modsat retningen af luftstrømmens kaminvirkning. Der hersker en lavere omgivelsestemperatur, hvorved isolationen på tilslutningen bliver mindre bela- stet, hvilket muliggør anvendelse af et prisbilligt isolationsmateriale.

Fortrinsvis bliver lastmodstande og/eller moduler dannet af lastmodstandene placeret indeni et udvendigt hus med åbninger, særligt placeret indeni en gitterboks.

De bedste resultater bliver opnået med chopper-modstandene, hvor lastmodstandene er således orienteret, at de, når cChopper-modstanden er placeret i sin regulære anven- delsessituation, relativt i en vertikal retning i forhold til jordoverfladen. Formodentligt har dette at gøre med den opståede dynamik af varme fra den bort transporterende luft fra køleribberne, som stiger op og fra undersiden erstattes ved koldere luft.

Muligvis er det netop denne lufterstatning fra siden, som ved den tidligere baserede kamineffekt ikke var muligt, fordi kaminen ingen åbninger havde i omkredsen såle- des, at kold luft kun kan tilføres nedenfra, hvilket er ansvarlig for opnåelse af den øn- skede opfindelsesmæssige virkning for bremsemodstande.

Ved denne geometriske udførelsesform viser det sig som en fordel, at ved anvendelse af lastmodstande, varierer deres varmeafgivelse i deres længderetning. Særligt kan lastmodstandens afsnit, som ligger nederst, altså i nærheden af stedet, hvor luften bli- ver indsuget, hvor lastmodstandene konstrueres til en større varmeafgivelse end i luf- tens strømningsretning til lastmodstandens ovenfor liggende afsnit.

I praksis lader dette sig gøre for eksempel ved anvendelse af varmepatroner eller rør- varmelegemer for dermed at opnå, at stigningen på vikling af modstandselementet på varmepatronen eller rørvarmelegemet bliver varieret.

For yderligere at optimere luftdynamikken i en chopper-modstand har det vist sig for- delagtigt, at lastmodstandenes kølelegemer er anbragt således, at de er placeret med afstand fra hinanden.

DK 180238 B1 8 Opfindelsen bliver i det efterfølgende nærmere forklaret ved hjælp af figurer, der viser udførelseseksempler.

De viser: Fig. la: En partiel eksplosionsfremstilling af et udføringseksempel for en bremse- modstand, Fig. 1b: en detaljeforstørrelse i forhold til fig. 1a, Fig. 1c: en skitse af en første modstandselementindretning,

Fig. 1d: en skitse af en alternativ modstandselementindretning, Fig. le: en delvis åbnet visning af lastmodstanden fra fig. 1a, Fig. 2a: en tværsnitsfremstilling af lastmodstanden fra fig. la, Fig. 2b: en første detalje af tværsnitsfremstillingen ifølge fig. 2a, Fig. 2c: en anden detalje af tværsnitsfremstillingen ifølge fig. 2a,

Fig. 2d: en tredje detalje af tværsnitsfremstillingen ifølge fig. 2a, Fig. 3: etudførelseseksempel på en chopper-modstand, Fig. 4: etlastmodstandsmodul af chopper-modstanden fra fig. 3, og Fig. 5: etalternativt lastmodstandsmodul.

Fig. 1a viser en lastmodstand 100 med et modstandselement 111, som i denne udfgrel- sesform er placeret indeni en delvis åben visning af en varmepatron 110, og udformet med et kølelegeme 150 af metal, som i denne udførelsesform udviser et rørformet modstandskammer 151 med køleribber 152, hvorved der i denne fremstilling af fig. la til bedre anskuelighed er vist begge komponentgrupper i en eksplosionsvisning adskilt fra hinanden.

I sammenbygget tilstand, som vist med pilen pa fig. 1a og i den partielt

DK 180238 B1 9 åbnede fremstilling af fig. le, er det vist, at varmepatronen 110 er skubbet ind i mod- standskammeret 151. Det fremgår tydeligt af figurerne la til 1c, at modstandselementet 111 er en omviklet varmetråd omkring et bæreelement 112, som er placeret indeni den rørformede metal- indeslutning 113 og gennem et elektrisk isolerende materiale 114, for eksempel MgO- pulver, som kan være sammenpresset, hvilket på figurerne er vist med hvidt for at gøre det overskueligt, for at opnå isolation af den rørformede metalindeslutning 113. Tilslutning af modstandselementet 111 sker ved hjælp af tilslutningstråde 115, som er udragende fra varmepatronens 110 metalindeslutning 113. En alternativ indenopbygning af varmepatronen 110 kan man se på fig. 1d. Der er modstandselementet 111” en snoet varmetråd, som forløber i boringen 116 af et isola- tionslegeme 117 til et ikke-vist omdrejningspunkt og tilbage igen.

Isolationslegemet 117 er placeret indeni den rørformede metalindeslutning 113°, et forblivende mellemrum mellem isolationslegemet 117 og i boringen 116 af isolations- legemet 117 forblivende volume bliver igen fyldt med elektrisk isolerende stof 114”, for eksempel MgO-pulver, som kan sammenpresses, hvilket er vist på figuren med hvidt for derved at skabe oversigt. Opbygning af kølelegemet 150 er specielt hensigtsmæssigt ved yderligere betingelser, at den vinkelret til udstrækningsretningen henholdsvis til længdeakslen af kølelege- mets 150 modstandskammer 151 gennemskåret tværsnitsvisning på fig. 2a, såvel den tilhørende detailfremstilling af figurerne 2b til 2d. Fra dette eksempel af et cylindrisk rør udformet modstandskammer 151, i hvilket der er placeret en varmepatron 110, nøjere angivet på ydersiden af væggen af modstands- kammeret 151, findes udgående langsgående i radial retning, det vil sige i retning af det viste snitbillede liggende imaginære forbindelseslinje mellem midteraksen af mod- standskammeret 151 til væggen af modstandskammerets 151 køleribber 152, hvilke i det væsentlige fører til et stjerneformet tværsnit.

DK 180238 B1 10 Det skal bemærkes, at denne definition af begrebet radial umiddelbart kan overføres til åbenbare mulige alternative af den cylindriske udførelsesform med afvigende geo- metri af modstandskammeret 151, ved hvilken denne ingen cirkelformet, i stedet for eksempel har et firkantet tværsnit. Derved står ikke alle køleribberne 152 vinkelret på væggen af et sådant modstandskammer. Som det umiddelbart fremgår af fig. 2a, er køleribbens 152 udstrækningen L i den således definerede radiale retning mere end 2,5 gange tværsnittet d af modstands- kammeret. I forhold til teknikkens standpunkt kendte lastmodstande bliver der altså gennem køleribberne 152 frembragt flere større flader, på hvilke varme kan afgives til omgivelsesluften. Ligeledes er forholdet i køleribbens 152 udsparing 1 i forhold til tykkelsen D, som er defineret gennem den største afstand af den største sideflade af køleribben 152 større end 20.

De enkelte køleribber 152 udviser henholdsvis hosliggende ender 152 ligger mod væggen af modstandskammeret 151 og fjerntliggende ender 152b, som er den modsat- te ende af den hosliggende 152a. Betinget gennem den radiale placering af køleribber- ne 152, vokser afstanden mellem nabokøleribberne 152 fra den hosliggende ende 152a til den fjerntliggende ende 152b, hvilket er særdeles synligt på fig. 2b, hvilket fører til, at i midterområdet mellem de to mod hinanden liggende nabo køleribber 152, bliver indstrømmende omgivelsesluft ensartet mindre opvarmet, inden luften kommer i nær- heden af modstandskammerets 151 væg.

Som udsnits forstørrelsen i fig. 2c og 2d tydeligt viser, er køleribbens 152 fjerntlig- gende ender 152b og mellem hvert andet par af hosliggende ender 152a af nabokøle- ribber 152 frembragt fastgørelsesmidler 153, henholdsvis 154, hvilket i dette eksempel kan bruges til indgribende stifter eller skruer.

Fastgørelsesmidlet 153 bliver dannet ved, at køleribbens 152 fjerntliggende ende 152b danner et cirkeludsnit således, at der i dette afsnit opstår et slags rør med gennemgå- ende åbning i rørvæggen. Denne fremgangsmåde tillader også, at bremsemodstanden kan skubbes på en tilsvarende holdestang for at realisere fastgørelsen; heldigvis kan således i afhængighed af anvendelse placeres luftledeblik for at påvirke luftstrømmen på en ønskværdig måde.

DK 180238 B1 11 Fastgøringsmidlet 154 bliver dannet ved, at på den hosliggende ende af to nabokøle- ribber 152, der vender mod hinanden, er udformet med næseagtige fremspring 152c, 152d således, at afstanden mellem begge nabokøleribber 152 på dette sted lokalt i ret- ning mod den fjerntliggende ende 152b af køleribben 152 bliver indsnævret således, at en mekanisk fiksering fremkommer ved, at de næseformede fremspring 152c, 152d giver mulighed for, at et defineret fastgørelsesmiddel 154 kan indskubbes og fungere som fastholdestift. Fig. 3 viser en udførelsesform på en chopper-modstand 200. Chopper-modstanden 200 udviser tre moduler 210 med hver tre chopper-modstanden 200 som er vist i reguler- bare driftspositioner, som er forløbende i vertikal retning, hvor de elektrisk koblede lastmodstande 100 er forbundet gensidigt, hvilke er placeret i en gitterboks, der danner et yderhus 220 udformet med åbninger. Modulerne 210 er elektrisk forbundet med en tilslutningsboks 230.

Fig. 4 viser en enkelt fremvisning af et modul 210. De tre lastmodstande 100 er på deres overside modsat tilslutningssiden forbundet med skinner 211, 212, ved de fjernt- liggende ender 152b af køleribben 152 af lastmodstandene 100 er der anbragt fastgø- relsesmidler 153 i form af forskruning.

I det nederste tilslutningsområde er lastmodstandene 100 forbundet med en yderligere skinne 213, hvilken i dens midterste område har en U-formet fordybning 213a, og på begge sider af den U-formede fordybning findes brede flader 213b, 213c, over hvilke ligeledes findes en forbindelse til den fjerntliggende ende 152b af lastmodstandenes 100 køleribber 152 med tilordnede fastgørelsesmidler 153. I den U-formede fordyb- ning 213a bliver lastmodstandenes 100 tilslutningskabel 140 ført til en klemmeblok

214. Det på fig. 5 viste alternative lastmodstandsmodul 1500 til chopper-modstanden 200 ifølge fig. 3 udviser den særhed, at det anvendte modstandselement ikke som tidligere angivet, at varmepatronens modstands, elementet, som ligeledes optages i et kølele- gemes modstandskammer, i stedet er modstandselementet et rørvarmelegeme 1510, som i dette eksempel ligeledes er placeret gennem to kølelegemer 1550, 1560.

DK 180238 B1 12 Kølelegemerne 1550, 1560 er derved analog til kølelegemerne 150 i deres opbygning. I området 1570 kan rørvarmelegemets 1510 modstandselement dermed være modifi- ceret således, at der bliver frembragt mindre varmeenergi i forhold til et svagt opvar- met område af rørvarmelegemet. I givet fald kan for eksempel et varmeledende lege- me ved et sådant afsnit medføre optimeret varmeafgivelse.

I en foretrukket variant for opfindelsen udviser rørvarmelegemet til de forskellige kraftigt opvarmede afsnit også indeni det afsnit, som forløber i kølelegemets 1550,1560 kølekammer, hvorved de underliggende afsnit bliver kraftigere opvarmet end de ovenfor placerede afsnit.

DK 180238 B1 13 Henvisningsbetegnelser: 100 lastmodstand 110 varmepatron 111, 111° modstandselement 112 bæreelement

113, 113 rørformet metalindeslutning 114, 114° elektrisk isolerende materiale 115 tilslutningstråd 116 boring

117 isolationslegeme 140 tilslutningskabel 150 kølelegeme 151 modstandskammer 153, 154 fastgørelsesmiddel

200 chopper-modstand 210 modul 211,212,213 skinne 213a U-formet fordybning 213b, 213c fladt randområde

214 klemmeblok 220 udvendigt hus 230 tilslutningsboks 1500 lastmodstandsmodul

1510 rørvarmelegeme 1550, 1560 kølelegeme 1570 område d tværmål

] udsparing D tykkelse

Claims (15)

DK 180238 B1 14 PATENTKRAV

1. Lastmodstand (100) med et modstandselement (111,1117), som er anbragt i et køle- legeme (150) af metal, hvorved kølelegemet (150) af metal udviser et modstands- kammer (151) og køleribber (152), kendetegnet ved, at udstrækningen (1) af mindst et flertal af køleribber (152) mellem dens hosliggende ende og den fjerntliggende ende (152b) udgør mindst 2,5 gange det største tværmål (d) af modstandskammeret (151), hvor køleribberne (152) udstrækkes i radial retning væk fra modstandskammeret (151) og omgiver modstandskammeret (151) således, at kølelegemet (150) af metal har et i det væsentlige stjerneformet tværsnit, hvor den mekaniske forbindelse mellem last- modstandene (100) danner et modul (210) ved hjælp af en eller flere skinner (211,212,213), hvilke i det mindste delvist er fastgjort på fastgørelsesmidler (153,154), hvilke er placeret på den fjerntliggende ende (152b) af køleribber (152) og/eller placeret mellem hosliggende ender (152a) af lastmodstandens (100) kølerib- ber (152).

2. Lastmodstand (100) ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der findes mindst et par nabokøleribber (152), ved hvilke nabokøleribberne (152) ved den hosliggende ende (152a) har en mindre gensidig afstand end ved nabokøleribbernes (152) fjerntliggende ender.

3. Lastmodstand (100) ifølge krav 2, kendetegnet ved, at alle par af nabokøleribber (152) ved den hosliggende ende (152a) af nabokøleribberne (152) har en mindre gen- sidig afstand end ved nabokøleribbernes (152) fjerntliggende ender (152b).

4. Lastmodstand (100) ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at afstanden mellem nabokøleribber fra den hosliggende ende til den fjerntliggende ende vokser ensartet.

5. Lastmodstand (100) ifølge et hvert forestående krav, kendetegnet ved, at forholdet mellem udstrækningen (L) af køleribberne (152) og deres tykkelse (D) er større end 20, ved en foretrukket udførelsesform større end 30, og ved den mest foretrukne udfø- relsesfor er større end 40.

DK 180238 B1 15

6. Lastmodstand (100) ifølge et hvert forestående krav, kendetegnet ved, at kølele- gemet (150) af metal består af aluminium, foretrukket eloxeret aluminium.

7. Lastmodstand (100) ifølge et hvert forestående krav, kendetegnet ved, at kølele- gemet (150) af metal er udformet med fastgørelsesmidler (153,154).

8. Lastmodstand (100) ifølge krav 7, kendetegnet ved, at fastgørelsesmidler (153) er placeret ved køleribbens (152) fjerntliggende ende (152b).

9. Lastmodstand (100) ifølge krav 7 eller 8, kendetegnet ved, at fastgørelsesmidler (154) er placeret mellem hosliggende nabokøleribber (152) ved deres inderste ende.

10. Lastmodstand (100) ifølge et hvert forestående krav, kendetegnet ved, at det elek- triske modstandselement (111,111') er udformet som en varmepatron (110,) som er anbragt inde i modstandskammeret (151) eller er gennemgående i modstandskamme- ret (151), eller det elektriske modstandselement (111,111%) er udformet som et rør- varmelegeme (1510), som er anbragt inde i modstandskammeret (151) eller gennem- gående i modstandskammeret (151).

11. Chopper-modstand (200) med mindst en lastmodstand (100), kendetegnet ved, at lastmodstanden er en lastmodstand ifølge et af kravene 1-10.

12. Chopper-modstand (200) ifølge krav 11, kendetegnet ved, at chopper-modstanden (200) udviser flere lastmodstande (100), som er mekanisk forbundet med hinanden til et modul (210).

13. Chopper-modstand (200) ifølge krav 12, kendetegnet ved, at lastmodstandene (100), som er forbundet og sammenkoblet til et modul (210), er forbundet elektrisk med hinanden, hvorved de gruppevis eller fælles bliver sikret og/eller gruppevis eller fælles indkobles.

14. Chopper-modstand (200) ifølge et af kravene 11-13, kendetegnet ved, at lastmod- standene (100) er placeret inden i et udvendigt hus (220) med åbninger, hvor en fore- trukket placering er inde i en gitterboks.

DK 180238 B1 16

15. Chopper-modstand (200) ifølge et af kravene 11-14, kendetegnet ved, at lastmod- standene (100) er således orienteret, at chopper-modstanden (200) er placeret i sin driftsposition i en vertikal retning i forhold til jordoverfladen.