DK176450B1 - Fiskefoder indeholdende soyaprotein - Google Patents

Description

DK 176450 B1

Opfindelsen angår et foder, hvor foderet indeholder kendte mængder af sojaprotein og en tilsætningskomponent, der forebygger eller reducerer forekomsten af sojainduceret enteritis (tarmbetændelse). Opfindelsen angår endvidere et foder, hvor foderet har et forøget indhold af sojaprodukter i 5 forhold til det, som det tidligere har været forsvarligt at anvende, og en tilsætningskomponent, der forebygger enteritis eller reducerer enteritis til et acceptabelt niveau.

Tilsætningskomponenten er smørsyre eller et kendt salt af smøresyre eller 10 en kendt ester af smørsyre eller en kombination af smørsyre, salte af smørsyre og estere af smørsyre.

Opfindelsen angår også anvendelse af et sådant foder til fodring af fisk, især salmonider.

15

Aquakultur har været en betydelig succes over hele verden og er i dag en vigtig proteinkilde til verdens stigende befolkning. Der er også stigende be-visthed om, at forbruget af fisk per capita bør øges på grund af de positive sundhedsvirkninger. Samtidigt er det ikke længere muligt at øge mængden 20 af fiskefangster i naturen, fordi bestandene ikke kan klare en større reduktion. For nogle bestande af vilde fisk skal fangsten reduceres for at fisken skal kunne overleve, og nogle bestande af vilde fisk er allerede udryddet. Aquakultur vil derfor få stadig stigende betydning som leverandør af fisk til verdens befolkning.

25

Fisk, især kødædende fisk, kræver protein, fedt, mineraler og vitaminer for at vokse og have et godt helbred. Oprindeligt blev der ved opdrætningen af kødædende fisk anvendt hele fisk eller formalet fisk til at dække næringsbehovene for de opdrættede fisk. Formalet fisk blandet med tørre råmateri-30 aler af forskellige typer, såsom fiskemel og stivelse, blev kaldt blødt foder. Efterhånden blev opdrætningen industrialiseret, og blødt foder blev erstattet 2 DK 176450 B1 af tørfoder af den pressede fodertype. Det pressede foder blev efterhånden erstattet af tørfoder af den ekstruderede fodertype. I dag er ekstruderet foder næsten universalt ved opdrætn ingen af en række fiskearter, såsom flere slags salmonider, torsk, havaborre og havrude.

5

Efter at blommesækken er blevet opbrugt, kræver fiskeyngel små foderpartikler med en størrelse på 80 μηη og større. Yngel af salmonider kan spise større partikler fra tilnærmelsesvis 500 pm og større. Sådanne små foderpartikler kan produceres ved agglomeration, eller det kan være et granulat 10 fremstillet ved knusning og sigtning af større foderpartikler. Disse større foderpartikler kan produceres ved presning eller ekstrudering.

Den dominerende proteinkilde ved tørfoder til fisk har været fiskemel i forskellige kvaliteter. Fiskemelet kan være af nordeuropæisk oprindelse eller 15 af sydamerikansk oprindelse, men på verdensbasis anvendes der også andre typer fiskemel. Andre dyreproteinkilder kan også anvendes. Det er således kendt at anvende blodmel, benmel, fjemnel og andre typer mel produceret fra andet slagteriaffald, f.eks. kyllingemel. Det er også kendt at anvende vegetabilsk protein, såsom hvedegluten, majsgluten, sojaprotein, 20 lupinmel, ærtemel, rapsmel, solsikkemel og rismel.

På samme måde som fangsten af vilde fisk til menneskeføde ikke længere kan øges, kan fangsten af såkaldt industrifisk heller ikke øges. Industrifisk er et råmateriale til produktion af fiskemel og fiskeolie. Den globale produk-25 tion af fiskemel og fiskeolie domineres af fiskeriet, der finder sted ud for kysterne i Peru og Chile. Den totale mængde fra disse lande svinger noget fra år til år. Med ca. 7 års interval forekommer vejrfænomenet ΈΙ Nirio”. Under en ΈΙ Nino” falder den fangede mængde forholdsvis meget. Dette påvirker tilgængeligheden af fiskemel og fiskeolie på verdensmarkedet, og priserne 30 stiger betydeligt for disse råmaterialer.

3 DK 176450 B1

Aquakultu(industrien og især fiskefoderindustrien har i flere år forudsagt, at der vil være en mangel på både fiskemel og fiskeolie i fremtiden. Desuden har der været et ønske om at finde et billigere alternativ til fiskemel og fiskeolie. Slagteriaffald, såsom blodmel, knoglemel, fjermel og kyllingemel er 5 gode proteinkilder. I nogle geografiske områder, såsom Europa, har der imidlertid været forbud mod at anvende sådanne råmaterialer ved produktion af foder til madproducerende dyr og fisk.

Vegetabilske protein råmaterialer, såsom soja, raps, hvedegluten, majsglu-10 ten, lupiner, ærter, solsikke og ris, har været anvendt som råmaterialer til fiskefoder. Soja er et råmateriale med et højt proteinindhold og en gunstig pris og er tilgængelig i meget store mængder på verdensbasis. Soja er derfor blevet anvendt i foder i mange år, også i fiskefoder.

15 Det er velkendt, at soja indeholder et stort antal stoffer, som med et generisk udtryk kaldes antinæringsstoffer. Antinæringsstoffer omfatter blandt andre stoffer trypsininhibitor, phytin, gtycinin, β-conglycinin, lecithin, oligo-saccharider og saponin. Nogle af disse antinæringsstoffer forårsager tarmreaktioner, såsom betændelse (enteritis), men det er endnu ikke blevet helt 20 klarlagt, hvilke stoffer udløser disse reaktioner. Generelt gælder det, at antinæringsstoffer reducerer vækst, sundhed og trivsel. Dette gælder for flere madvareproducerende dyr, især unge dyr, såsom kalve og smågrise, men det gælder også for fisk, og da især for kødædende fisk. For fisk, især sal-monider, må sojaindholdet ikke overstige 5-15% (vådvægt) i kosten med 25 henblik på at forebygge sojainduceret enteritis (Krogdahl et al. 2003: Effects of graded levels of standard soybean meal on intestinal structure, mucosal enzyme activities, and pancreatic response in Atlantic salmon (Salmo salarL). Aquaculture Nutrition, 9, 361-371).

30 Det er velkendt, at sojainduceret enteritis findes i de distale partier af tarmen hos laks (Krogdahl et al. 2003). Det distale parti af fisketarmen kaldes 4 DK 176450 B1 også fiskens bagtarm.

V. Denstadli et al., Aquaculture 240, 2004, s. 385-398 beskriver absorptionen af fedtsyrer i tarmen hos laks og påviser, at mellemlange og langkæ-5 dede fedtsyrer absorberes i de forreste partier af tarmen.

På trods af et langvarigt behov for anvendelse af mere soja i foderet til visse madproducerende dyr, herunder fisk, især salmonider, og på trods af den store forskningsaktivitet, som der har været på dette område på grund 10 af de betydelige mulige økonomiske fordele, har det hidtil ikke været muligt at producere et kommercielt foder til salmonider med et sojaindhold, der overstiger 5-15%, og som samtidigt er konkurrencedygtigt med hensyn til pris.

15 Kortkædede fedtsyrer og deres salte er blevet sat til foder af flere årsager.

Det er således kendt, at myresyre og salte af myresyre kan stimulere vækst. Det er også kendt at anvende kortkædede fedtsyrer som erstatning for antibakterielle vækstfremmere. Dette indbefatter anvendelsen af myresyre, eddikesyre, propionsyre, mælkesyre, sorbinsyre, fumarsyre, æble-20 syre, vinsyre og citronsyre.

Smørsyre er en kortkædet fedtsyre. Smørsyre produceres af bakterierne i tarmen, når kulhydrater nedbrydes. Smørsyre producerer sammen med mælkesyre, eddikesyre og propionsyre. I de fleste varmblodede dyr er 25 smørsyre den kortkædede fedtsyre, der findes i den laveste koncentration. I f.eks. den store tarm hos svin er eddikesyre, propionsyre og smørsyre til stede i forholdet 53:34:10 (Bach Knudsen et al., 1991: Gastrointestinal implications in pigs of wheat and oat fractions. Br. J. Nutr. 65, 233-248). Det er tilsvarende kendt, at kortkædede fedtsyrer er til stede ved fermenterin-30 gen i tarmen af planteædende fisk, men også i tarmen hos kødædende fisk, såsom ”rød havrude” (Chrysophrys major). Hos laks {Salmo salar) er det 5 DK 176450 B1 blevet konstateret, at en sådan bakteriel fermentering er langt mindre, og der er kun få kortkædede fedtsyrer i tarmen (Holben et al., 2002: Phylogenetic analysis of intestinal microflorea indicates a novel Mycoplasma phy-lotype in farmed and wild salmon. Microb. Ecol. 44, 175-185).

5

Det er kendt, at smørsyre er den foretrukne energikilde for coloncytterne i tarmen. Smørsyre har således en vigtig funktion i tarmen ved tarmvækst, regenerering og næringsmiddelabsorption. Smørsyre hindrer inflammatoriske reaktioner i tarmen ved modifikation af transkriptionsfaktorer. Tran-10 skriptionsfaktorerne styrer ekspressionen af inflammatoriske responsgener (Andoh og Fujiyama, 2004: Anti-inflammatory roles of dietary fiber and short-chain fatty acids as regards inflammatory bowel diseases. AgroFOOD Industry Hi-Tech, januar-februar 2004, 42). Smørsyre spiller også en vigtig rolle mod tarmcancer. Det er blevet påvist, at smørsyre inducerer differenti-15 ering og apoptose i cancerceller (Hague et al., 1996: The role of butyrate in human colonic epithelial cells: an energy source or inducer of differentiation and apoptosis? Proceedings of the Nutrition Society, 55, 937-943).

I mange år er der blevet forsket intenst i muligheden for at øge sojaindhol-20 det i foderet til madproducerende dyr, også i foder til fisk. Forskningen er blevet udført af universiteter, leverandører af soja og af selve foderindustrien.

Der er flere soja kvaliteter, som kan anvendes i foder. Hele sojabønner kan 25 anvendes, men de anvendes ikke til fiskefoder på grund af det høje indhold af antinæringsstoffer. Fuldfed soja er varmebehandlede sojabønner, og sådanne er blevet anvendt i et vist omfang. Varmebehandlingen inaktiverer visse af de kendte antinæringsstoffer. Det mest anvendte sojaprodukt i fiskefoderindustrien er såkaldt ekstraheret soja. Ekstraheret soja beskrives 30 som et protein produkt, der indeholder 44% eller 48% protein. Det produceres ved knusning, opvarmning og flagedannelse af sojabønner. Fedtind- 6 DK 176450 B1 holdet i de konditionerede flager reduceres ved anvendelse af hexan eller tilsvarende carbonhydridopløsningsmidler som ekstraheringsmiddel. De ekstraherede flager koges og markedsføres som sådanne, eller de markedsføres som formalet mel. Ekstraheret soja findes i to kvaliteter, såkaldt 5 Lopro-soja, som har et forholdsvis lille proteinindhold, og såkaldt Hipro-soja, som har et forholdsvis højt proteinindhold.

Såkaldt ethanolekstraheret sojaprotein indeholder få antinæringsstoffer. Ethanolekstraheret soja sælges som "sojaproteinkoncentrat”. Sojaprotein-10 koncentrat inducerer ikke enteritis og er således fordelagtigt til anvendelse i foder, herunder fiskefoder, men dette produkt er dyrt, og prisen hindrer anvendelsen til dette formål. Der findes også et kommercielt tilgængeligt produkt kaldet Hamlet-soja, som har få antinæringsstoffer. Det er ikke blevet offentliggjort, hvordan Hamlet-sojaprotein produceres. Større mængder 15 Hamlet-sojaprotein i foderet vil også inducere enteritis i salmonider.

Mest raffineret er det såkaldte sojaproteinisolat. Dette anvendes til bl.a. babymad.

20 Tabel 1 giver et overblik over indholdet af næringsstoffer og antinæringsstoffer i forskellige sojaproduktkvaliteter.

Tabel 1: Forskellige soiaproteinprodukter

Hele soja- Mel af Sojaprotein-kon- Sojaprotein-kon- Sojaprotein- Hamlet- bønner sojabønne centrat enzymbe- centrat al koholeks- isolat protein handlet traheret

Vand (%) ϊθΤ2 10-12 ' 6^5 7 6^5 Rå protein (%) 35^ 42-50 57^5 65 90 5W» _____ __ __ 2^5 “ i Ϊ 2^5

Aske (%) 4 J sTs-6 <M5 6 5 6^

Urease- 2$ 0~05-0,5 <0,05 <0,05 <0,05 aktivitet (pH-sllgning)

Trypsininhibitor 45-50 1-8 1 2 <11 7 DK 176450 B1 (mg/g) ]

Glyclnin (ppm) Ϊ80.000 66.000 <100 <100 β-conglycinin >60.000 16.000 <10 <10 2 (ppm)

Lecitiner (ppm) 3.500 10-200 <1 <1 ” 0 <1

Ollgosaccharider Ϊ4 ” Ϊ5 1 3 0 (%)

Saponlner (%) 0^5 0^6 0 0 0

Kilde: Peisker. 2001. Manufacturing of soy protein concentrate for animal nutrition. Conference Title:

Feed manufacturing In the Mediterranean region. Improving safety: from feed to food. Proceedings of the III Conference of Feed Manufacturers of the Mediterranean, organized by AS-5 FAC, 22.-24. marts 2000, in Cahiers Options Mediterraneennes bind 54, 103-107 ISSN: 1022- 1379 Editors: Brufau, J. Publisher: Centre International des Hautes Etudes Agronomiques Mediterraneennes Paris, France).

Dataark for Hamlet-sojaprotein.

10

Smørsyre anvendes i dag i ernæringsmæssig og klinisk sammenhæng. I de fleste tilfælde stimuleres bakterierne i tarmen til at producere mere smørsyre. I kliniske tilfælde kan der anvendes direkte indgift af smørsyre på beskadigede tarmsegmenter (Young og Gibson. 1995: i Physiological and 15 clinical aspects of short-chain fatty acids. Editors: Cummings, J.H., Rom-beau, J.L., Sakata T., Cambridge University Press 1995, ISBN 0-521-61613-1).

Det er kendt at anvende salte af kortkædede fedtsyrer i fiskefoder i for-20 søgsmæssige sammenhænge. Bjerkeng et al. har således offentliggjort en undersøgelse, hvor virkningerne af kolesterol og salte af kortkædede fedtsyrer på vækst og fordøjelighed blev undersøgt. (Bjerkeng et al., 1999: Cholesterol and short-chain fatty acids in diets for Atlantic salmon Salmo salar (L): effects on growth, organ indices, macronutrient digestibility, and 25 fatty acid composition. Aquaculture Nutrition 5, 181-191). Forsøget blev udført i 1995/96 og foderet, som blev anvendt, var et komplet fiskefoder bestående af fiskemel, fiskeolie, hvede, vitaminer, mineraler og asta-xanthin. Det indeholdt ikke sojaprotein eller andre vegetabilske proteiner med undtagelse af protein fra hvede. Formålet med forsøget var at under- 8 DK 176450 B1 søge virkningen af kolesterol på fiskefoder, og om en blanding af natrium-salte fra eddikesyre, propionsyre og smørsyre ville medføre mulige virkninger af kolesterol. Til foderet blev der sat enten 0, 0,04 eller 0,17% salt af smørsyre.

5

Ethanolekstraheret sojaprotein, Hamlet-sojaprotein og sojaproteinisolat er gode proteinkilder, men forarbejdningen gør disse proteinkilder betydeligt dyrere end sojabønner og sojamel. Prisen kan overstige prisen på fiskemel. Desuden er de tilgængelige mængder af disse sojaproteiner for lille til at 10 tilfredsstille foderindustriens krav.

Det første formål med opfindelsen er at reducere eller forebygge udviklingen af sojainduceret enteritis ved anvendelse af et fiskefoder, der indeholder mellem 5% og 15% sojaprotein på vådvægtbasis. Et andet formål er at 15 øge mængden af sojaprotein i fiskefoder til mere end 15% på vådvægtbasis uden induktion af enteritis. Et tredje formål er at øge mængden af soja i fiskefoder til mere end 15% på vådvægtbasis, uden at graden af enteritis overstiger graden af enteritis, der observeres, når sojaprotein anvendes i mængder på mellem 5% og 15% i fiskefoder uden anvendelse af en tilsæt-20 ningskomponent.

Det er et yderligere formål at angive et fiskefoder med sojaprotein, uden at det inducerer produktionslidelser, såsom sojainduceret enteritis, samtidig med at væksten er lige så god som med et fiskefoder, hvor størstedelen af 25 proteinet kommer fra fiskemel eller fra andre protein kilder, som ikke inducerer enteritis.

Opfindelsen angår også anvendelse af et sådant fiskefoder.

30 Det har overraskende vist sig, at iblandingen af små mængder af en tilsætningskomponent i fiskefoder overvinder ulemperne ved sojaproteinet i form DK 176450 B1 g af sojainduceret enteritis i bagtarmen, når sojaprotein anvendes i fiskefoder, især i foder til salmonider.

Tilsætningskomponenten er smørsyre, et kendt salt af smørsyre eller en 5 blanding af smørsyre og et salt af smørsyre.

Det er således særligt overraskende, at tilsætningskomponenten, som er en kortkædet fedtsyre, ikke absorberes, før den er ankommet i bagtarmen, i betragtning af, at middellange og lange fedtsyrer absorberes i det forreste 10 parti i tarmen. Det forventes således, at en kortkædet fedtsyre, såsom smørsyre, også absorberes i de forreste partier i tarmen.

I det følgende beskrives der ikke-begrænsende eksempler på forsøgsresultater ved anvendelse af opfindelsen, hvor resultaterne er visualiseret på 15 de medfølgende figurer, hvor: fig. 1 viser fordelingen af individuelle enteritisværdier for hvert kostprodukt i eksempel 1; 20 fig. 2 viser fordelingen af individuelle enteritisværdier for hvert kost produkt i eksempel 2; og fig. 3 viser fordelingen af individuelle enteritisværdier for hvert kost-produkt i eksempel 3.

25

Graden af sojainduceret enteritis i fisk bestemmes ved histologi. Et stykke af den forreste del af fiskens bagtarm skæres ud og fikseres i pufret formol på kendt måde. Vævsnit tages fra det fikserede materiale og farves med hæmatoxylin og eosin. Graden af enteritis bestemmes ved en skala i områ-30 det fra 1 til 5. Værdien 1 gives til en fuldstændig normal tarm uden nogen skade. Værdien 2 gives for yderst svagt udviklet enteritis. Værdien 3 gives 10 DK 176450 B1 for let udviklet enteritis. Værdien 4 gives for udviklet og alvorlig enteritis, og værdien 5 gives kraftigt udviklet enteritis. Graden af enteritis kan også angives i ’’halve” værdier, såsom 1,5 og 2,5. I praksis betyder værdierne 1 og 2, at fisken er fuldstændig sund. Separate undersøgelser har vist, at fisk 5 med lavere enteritisværdier end 3 gror på normal måde. Enteritisværdier på 3 og over indebærer, at fisken vil gro langsommere. Enteritisværdier på 5 ses sjældent, eftersom denne værdi anses for at være dødelig.

Beskrivelse af handling/anvendelse 10

Eksempel 1

Til forsøget blev der dannet to grundkostprodukter: Et kontrolkostprodukt bestod af 62,5 kg fiskemel, 18,3 kg hvede, 19,0 kg fiskeolie og 0,4 kg 15 vitaminer/mineraler/pigment. Det andet grundkostprodukt bestod af 52,9 kg fiskemel, 15,0 kg ekstraheret soja, 12,4 kg hvede, 19,6 kg fiskeolie og 0,4 kg vitaminer/mineraler/pigment.

Kontrolkostproduktet bestående af fiskemel blev kaldt FM i eksempel 1.

20 Kostproduktet indeholdende soja blev kaldt SO. Baseret på SO-kostpro-duktet blev der dannet tre kostprodukter, der indeholdt forskellige mængder kortkædede fedtsyrer: 1

Kostprodukt FA bestående af kostprodukt SO + 0,5% myresyre 25 · Kostprodukt LA bestående af kostprodukt SO + 0,75% mælkesyre • Kostprodukt BA bestående af kostprodukt SO + 0,005% smørsyre

Procentdelene er baseret på vådvægten af SO-foderet.

30 Kostprodukterne var den af den ekstruderede type.

11 DK 176450 B1

Forsøg blev udført på laks (Salmo salar) i havvand. Vandtemperaturen var konstant 7,6 °C. Gennemsnitsvægten af fisken var 3 kg. En forsøgsbeholder med en diameter på 3 meter blev tilknyttet hvert kostprodukt. Antallet af fisk i hver beholder varierede fra 54 til 58. Laksene blev fordelt i beholderne 5 og derpå fodret med FM-kostproduktet i 24 dage, før forsøgskostprodukterne blev givet i 34 dage. Der var ingen mortalitet ved forsøget. Ved afslutningen af forsøget blev 10 fisk pr. beholder dræbt, og prøver af bagtarmen blev udtaget for histologisk undersøgelse.

10 Kemisk analyse af kostprodukterne er givet i tabel 2:

Tabel 2. Kemisk analyse af de fem kostprodukter i eksempel 1 Kostprodukt Tørstoffer (%) Protein (%) Fedt (%) "FM 94J 46,4 25^6 SO “ 95/i 46^4 25^5 FA 94^9 46^2 2^2 LA 93,9 45^9 25$ BA 93^3 45^8 25$

Tarmprøver blev taget fra 10 fisk pr. kostprodukt. Gennemsnitlige enteri-15 tisværdier er givet i tabel 3. Resultaterne er blevet angivet med standardafvigelser.

Tabel 3. Gennemsnitlige enteritisværdier for de forskellige kostprodukter i eksempel 1.

20

Kostprodukt Gennemsnitlig enteritisværdi "FM 1,0 ± 0,0 a SO ” 1,9 + 0,8bc FA~ ” 2,1 ± 0,8c 12 DK 176450 B1 "LA ' 1,8 ±0,7bc "BA 1,4 ± 0,2 ab

Det rene fiskemelskostprodukt (FM) havde en enteritisværdi på 1,0, hvilket var forventet. Kostproduktet SO havde en værdi på 1,9, og dette var signifikant højere end for kostproduktet FM. Kostprodukterne FA og LA gav ente-5 ritisværdier på samme niveau som kostproduktet SO, hvorimod kostproduktet BA gav en reduktion af enteritisværdien. Enteritisværdien for kostproduktet BA er ikke signifikant forskellig fra dem for kostproduktet FM og kostproduktet SO, men den udviser dog en positiv tendens (Duncan-test, p<0,05).

10

For at få et mere detaljeret blik over udviklingen af enteritisværdier er fordelingen af de individuelle værdier vist i fig. 1 I fig. 1 kan det ses mere klart, at fordelingen af enteritisværdier ændres, når 15 smørsyre sættes til sojakostproduktet. Kostprodukterne SO, FA og LA havde alle en ganske tilsvarende fordeling af enteritisværdier fra værdien 1,0 til 3,0, hvorimod der for kostproduktet BA kan ses en klar forskydning i værdierne, til værdierne 1 og 1,5. Værdierne på 2,0, 2,5 og 3,0, som findes for kostproduktet SO, er forsvundet i kostproduktet BA. Dette viser, at til-20 sætningen af 0,005% smørsyre i kostproduktet med 15% soja har en klar positiv virkning på tarmbetændelsen, der forårsages af soja.

Eksempel 2 25 Forsøget blev foretaget for at verificere den positive virkning af smørsyre fra eksempel 1. I eksempel 1 blev der fundet forholdsvis lidt enteritis i fisken, som fik 15% soja. Ved dette forsøg blev der i stedet for soja anvendt sojamelasse for at sikre, at enteritis vil blive induceret. Sojamelasse er den fraktion, som fjernes fra soja ved ethanolekstrahering ved produktionen af 13 DK 176450 B1 sojaproteinkoncentrat. Det er velkendt, at sojamelasse inducerer enteritis (van den Ingh et al., 1996: Alcohol-soluble components in soybeans cause morphological changes in the distal intestine of Atlantic salmon, Salmo salar L Journal of Fish Diseases, 19, 47-53, og Krogdahl et al., 2000: 5 Feeding Atlantic salmon Salmo salar L. soybean Products: effects on disease resistance (furunculosis), and lysozyme and IgM levels in the intestinal mucosa. Aquaculture Nutrition, 6, 77-84).

Der blev produceret to kostprodukter baseret på den samme formel: 62,6 10 kg fiskemel, 12,3 kg hvede, 19,9 kg fiskeolie, 0,4 kg vitami-ner/mineraler/pigment og 10 kg sojamelasse. Kostprodukt MO var grundfoderet, og kostprodukt BA2 var grundfoderet med 0,01% smørsyre tilsat. I form af antinæringsstoffer svarer et melasseindhold på tilnærmelsesvis 10% til et sojaindhold på 30-40% (ekstraheret soja). Kostprodukterne var af 15 den ekstruderede type.

Forsøget blev udført på små laks (0,4 kg) i havvand ved 8,2 °C. En forsøgsbeholder med en diameter på 1 meter blev tilknyttet hvert kostprodukt.

Der var 40 laks i hver beholder. Fiskene blev fordelt i beholderne og derpå 20 fodret med forsøgsfoderet i 27 dage. Der var ingen mortalitet ved forsøget.

Ved afslutningen af forsøget blev der taget prøver af bagtarmen for undersøgelse. Fem prøver fra hvert kostprodukt blev undersøgt histologisk som tidligere beskrevet.

25

Gennemsnitlige enteritisværdier var 3,0 for kostprodukt MO og 2,6 for kostprodukt BA2. Fordelingen af enteritisværdieme er vist i fig. 2.

Også ved dette forsøg viser kostproduktet med tilsat smørsyre, at fordelin-30 gen af enteritisværdier forskydes mod mindre værdier. For kostprodukt BA2 er værdien 3,5 forsvundet, og en fisk fik værdien 2,0. Dette er yderst posi- 14 DK 176450 B1 tivt, eftersom en værdi over 3 indikerer udviklet tarmbetændelse.

Eksempel 3 5 Forsøget blev udført for at finde det optimale forhold af iblandingen af smørsyre i et foder til laks, hvor foderet har et højt indhold af ekstraheret soja.

Der blev fremstillet seks kostprodukter baseret på den samme formel med 10 tilnærmelsesvis 25% soja, men med stigende iblanding af smørsyre (0 -0,1 -0,07 -0,13-0,19-0,25%). Den grundliggende recept indeholdt 45,8 kg fiskemel, 13,1 kg hvede, 19,0 kg fiskeolie, 0,4 kg vitami-ner/mineraler/pigment og 25 kg ekstraheret soja. Et kostprodukt baseret på fiskemel blev også inkluderet som positiv reference (kostprodukt FM’).

15 Dette kostprodukt indeholdt 55,8 kg fiskemel, 32,7 kg hvede, 15,0 kg fiskeolie, 0,4 kg vitaminer/mineraler/pigment. Kostproduktkoderne er anført i tabel 4. Kostprodukterne var af den ekstruderede type.

Tabel 4. Kostproduktkoder for eksempel 3.

20

Kostprodukt Formel FM’ Fiskemel SO’ Soja BU01 SO’+ 0,01% smørsyre BU07 SO’ + 0,07% smørsyre BU 13 SO’ + 0,13% smørsyre BU19 SO’+ 0,19% smørsyre BU25 SO' + 0,25% smørsyre

Forsøget blev udført på små laks (0,34 kg) i havvand ved 8,2 °C. Kostprodukterne FM’ og SO’ blev testet i fire beholdere hver, hvorimod de tilbage 15 DK 176450 B1 værende kostprodukter blev testet i dobbeltbeholdere. Der var 25 laks i hver beholder. Fiskene blev fordelt i beholderne og derpå fodret med forsøgsfoderet i 69 dage.

5 Ved afslutningen af forsøget blev 8 eller 16 fisk pr. kostprodukt dræbt, og prøver af bagtarmen blev udtaget for histologisk undersøgelse (tabel 5).

Tabel 5. Overblik over fjernelsen af fisk for histologisk undersøgelse.

Kostprodukt Antal beholdere pr. Antal fisk for histologi kostprodukt pr. beholder RVT 4 4 SO’ 4 4 BU01 2 8 BU07 2 8 BU13 2 4 BU19 2 4 BU25 2 4 10

Kemisk analyse af forsøgskostprodukterne er vist i tabel 6.

Tabel 6. Kemisk analyse af forsøaskostprodukteme i eksempel 3.

Kostprodukt Protein (%) Fedt (%) Vand (%) RW 42^9 ~ 2TA 5J3 SO’ 46,5 25,7 5,2 BU01 46,0 24,6 5,3 BU07 46,2 25,1 5,1 BU13 46,0 24,6 5,1 BU19 46,1 23,9 5,7 BU25 46,2 23,7 5,3 16 DK 176450 B1

Den kemiske analyse viste, at kostprodukterne med tilnærmelsesvis 25% soja alle var ens med hensyn til mængderne af protein, fedt og vand. Kostprodukt FM’ afveg på den anden side med hensyn til protein- og fedtindhol-5 det til dannelse af et isoenergisk og isonitrogenisk kostprodukt.

Gennemsnitlig specifik daglig vækst er vist i tabel 6 sammen med standardafvigelser. Kostproduktet BU25 gav signifikant mindre vækst end kostproduktet FM’, kostproduktet SO’ og kostprodukterne med op til 0,13% 10 smørsyre tilsat (Duncan-test, p<0,05).

Tabel 7. Gennemsnitlig specifik daglig vækst i eksempel 3.

Kostprodukt Specifik daglig vækst (%/dag) ~FM’ 0,91 ± 0,04 b "SO 0,88 ± 0,05 b BU01 0,91 ± 0,03 b BU07 0,85 ± 0,06 b BU13 0,83 ± 0,09 b BU19 “ 0,80 ±0,11 ab BU25 0,68 ± 0,06 3 15 Tabel 8 viser gennemsnitlige enteritisværdier.

Tabel 8. Gennemsnitlige enteritisværdier.

Kostprodukt Gennemsnitlig enteritisværdi

nvr iS

SO’ 3,0 17 DK 176450 B1 BU01 2^3 BU07 2,7 BU13 3,3 BU19 2,9 BU25 2,6

Der er en klar reduktion i enteritisværdien fra kostproduktet SO’ til kostproduktet BU01. Der er også en reduktion for kostproduktet BU07, men for højere niveauer af smørsyre (BU13 og BU19) ses denne reduktion ikke. Til 5 undersøgelse af udviklingen af enteritisværdien er fordelingen af de individuelle værdier sorteret på kostprodukterne vist i fig. 3. Det er vist klart her, at værdier på 3,0 og højere forsvandt, når der var en tilsætning af 0,01% smørsyre (kostproduktet BU01). Med en tilsætning af 0,07% smørsyre var der 5 fisk med en værdi på 3,0, men ingen fisk med en højere værdi for 10 dette kostprodukt.

De tre forsøg viser en klar positiv virkning på tarmbetændelse i laks, når der sættes en lille dosis smørsyre til fodere med soja. Derimod viser en høj dosis af smørsyre, 0,25%, en negativ virkning på væksten med ca. 25% soja i 15 foderet (tabel 7).

Alternative udførelsesformer

Opfindelsen er ikke begrænset til smørsyre, men omfatter også kendte 20 salte af smørsyre. Udover at blive tilsat som opløsninger kan sådanne salte også blandes med de tørre råmaterialer. Saltene kan også være tilgængelige i separate blandinger, der er egnet til blanding med resten af de tørre råmaterialer.

25 Opfindelsen indbefatter også kendte estere af smørsyre og blandinger af sådanne kendte smørsyreestere. Methylbutyrat, ethylbutyrat og pentylbuty- 18 DK 176450 B1 rat er eksempler på passende smørsyreestere ifølge omfanget for opfindelsen. Udover at blive tilsat i deres flydende form kan sådanne estere også tilsættes i den tørre form, idet smørsyreesteren er en coating på tørre partikler, såsom silicapartikler. I deres tørre form blandes smørsyreesterne 5 med de tørre råmaterialer.

Det er ikke tidligere kendt at anvende smørsyre som en tilsætningskomponent i fiskefoder. Det er endvidere ikke kendt at sætte smørsyre eller salte af smørsyre eller smørsyreestere til fiskefoder, der indeholder sojaprotein.

10 Det er især ikke kendt at sætte smørsyre eller salte af smørsyre eller smørsyreestere til fiskefoder, der indeholder mellem 5 og 15 vægt-% sojaprotein beregnet på vådvægtbasis. Det er desuden ikke kendt at sætte smørsyre eller salte af smørsyre eller smørsyreestere til fiskefoder, der indeholder mere end 15 vægt-% sojaprotein beregnet på vådvægtbasis. Det er en 15 overraskende virkning, at tilsætningen af små mængder smørsyre og/eller salte af smørsyre og/eller smørsyreestere til fiskefoder, der indeholder sojaprotein, forebygger eller reducerer forekomsten af sojainduceret enteritis (tarmbetændelse), og at graden af enteritis bliver mindre alvorlig.

20 Det er også nyt, at mængderne af sojaprodukter i fiskefoder kan øges ud over et niveau, der er ækvivalent med 15% sojaproteinprodukter med hensyn til antinæringsstoffer, uden at forekomsten af enteritis stiger, eller alvorligheden af enteritis stiger.

Claims (11)

19 DK 176450 B1

1. Fiskefoder, kendetegnet ved, at fiskefoderet indeholder sojaprotein, og at der til fiskefoderet er sat smørsyre eller salte heraf 5 eller estere heraf.

2. Fiskefoder ifølge krav 1,kendetegnet ved, at fiskefoderet er af en agglomereret, granuleret, presset eller ekstruderet type.

3. Fiskefoder ifølge krav 2, kendetegnet ved, at indholdet af soja- protein i fiskefoderet er op til 15 vægt-% beregnet på basis af vådvægten af den totale mængde indbefattede foderingredienser.

4. Fiskefoder ifølge krav 2, kendetegnet ved, at indholdet af soja- 15 protein i fiskefoderet overstiger 15 vægt-% beregnet på basis af våd vægten af den totale mængde indbefattede foderingredienser.

5. Fiskefoder ifølge krav 1,kendetegnet ved, at indholdet af smørsyre er mellem 0,005 og 0,07 vægt-% eller ækvivalente mæng- 20 der af salte af smørsyre eller ækvivalente mængder af estere af smør syre beregnet på basis af vådvægten af den totale mængde indbe-• fattede foderingredienser.

6. Fiskefoder ifølge krav 1,kendetegnet ved, at smørsyren er sat 25 til fiskefoderet i en ikke-dissocieret form.

7. Fiskefoder ifølge krav 1,kendetegnet ved, at saltet af smørsyre er sat til fiskefoderet i en fast form eller i en saltvandsopløsning eller i en kombination af disse. 30

8. Fiskefoder ifølge krav 1,kendetegnet ved, at smørsyreesteren 20 DK 176450 B1 er sat til fiskefoderet i den flydende form eller i en coating af smørsyreester på tørre partikler eller i en kombination af disse.

9. Fiskefoder ifølge krav 1,kendetegnet ved, at smørsyreesteren 5 er methylbutyrat, ethylbutyrat eller pentylbutyrat eller en blanding af mindst to af disse estere.

10. Anvendelse af smørsyre eller salte heraf eller estere heraf i et fiskefoder, hvor fiskefoderet indeholder sojaprotein, til at forebygge eller re- 10 ducere forekomsten af eller reducere alvorligheden af sojainduceret enteritis.

11. Anvendelse af smørsyre eller salte heraf eller estere heraf i et fiskefoder ifølge krav 10, kendetegnet ved, at indholdet af smørsyre 15 er mellem 0,005 og 0,07 vægt-% eller ækvivalente mængder af salte af smørsyre eller ækvivalente mængder af estere af smørsyre beregnet på basis af vådvægten af den totale mængde foderingredienser.