DK176160B1 - Bane til golf putte spil samt golf putte spil - Google Patents

Description

Γ ... - - ---- · --- ^ DK 176160 B1

Bane Til Golf Putte Spil Samt Golf Putte Spil Opfindelsens anvendelsesområde 5 Opfindelsen vedrører en bane til et golf-putte spil, således som angivet i indledningen til krav 1, hvilken bane er indrettet til placering på et gulv eller lignende, og hvor banen har en første endedel, en anden endedel samt en mellemdel.

Den første endedel er indrettet til at spille fra, og målområdet er indrettet med et målfelt omfattende et antal delområder.

10

Opfindelsen vedrører endvidere et golf-putte spil omfattende en sådan bane.

Teknikkens standpunkt 15 Der kendes flere forskellige eksempler på spil, udstyr mv., der relaterer til golf, og hvormed der kan opøves færdigheder i at spille en golfbold i mål, altså svarende til at ’’putte” en golfbold.

Således kendes der fra WO 2004/098721 A2 et putte spil, der udøves på en 20 eksisterende golfbane, dvs. på green’en, og hvormed der tilstræbes, at udøverens/udøvemes putte-færdigheder trænes på en fornøjelig måde. Hver spiller starter med et antal bolde, der er identificerbare, idet hver spiller får eksempelvis fem bolde med en bestemt farve, et bestemt tal eller lignende. Disse bolde puttes i en første runde fra en cirkel med en første diameter mod hullet, og bolde, der ikke går i 25 hul med et eller to putte-slag, udgår, mens de resterende giver points. Herefter spilles med de bolde, der ikke er udgået, fra en anden cirkel med en større diameter mod hul. Igen udgår bolde, der ikke går i hul med to putte-slag, mens de resterende giver points osv. Points føres på et særligt pointkort for hver spiller, således at dette pointkort er det eneste udstyr, der er nødvendigt udover normalt golfudstyr.

Som det fremgår, kræver dette kendte spil adgang til en green.

30 2 DK 176160 B1

Fra US 2004/0204256 Al kendes der et putte-pool spil, der er baseret på pool spillet, men hvor der i stedet for et pool-bord anvendes en rektangulær ramme, der placeres på gulvet. Denne ramme har et antal (seks) huller, hvorigennem boldene kan passere, 5 svarende til, hvad der kendes fra et pool-bord. De to spillere, der under spillet står udenfor rammen, og som hver har et antal bolde placeret indenfor rammen, anvender golfkøller, puttere, til at slå hver deres golfbolde i hullerne med, på lignende vis som ved et pool-spil.

10 US 4,957,288 A beskriver et lignende golf-putte spil, hvor der ligeledes anvendes en rektangulær ramme med fire hjømehuller og to sidehuller, hvilken ramme lægges på gulvet eller på jorden. Rammen, der er forholdsvis omfangsrig, er udformet således, at den forholdsvis nemt kan adskilles og samles.

15 US 6,419,590 Bl vedrører et transportabelt målfelt til brug ved et golf-putte spil, hvor der ved hjælp af målfeltet, der er delt op i forskellige points-områder, kan tildeles points til flere spillere i afhængighed af, hvor tæt deres golfbold er ved hullet.

Der anvendes en normal green, hvor spilleme fra en given afstand hver putter en bold mod hullet. Når alle har puttet, markeres placeringerne, og det gennemsigtige målfelt 20 placeres med centrum over hullet og orienteret i spilleretningen. Herefter kan de respektive points aflæses.

GB 418,046 vedrører et målområde til brug ved golf- eller bowling-spil, hvilket målområde udgøres af et stykke papir eller stof med ringe, kvadrater eller trekanter, 25 der er placeret indeni hinanden, og som er markeret med pointtal. Målområdet placeres på jorden, og fra en position et stykke væk spiller hver deltager et antal bolde mod området med eksempelvis en putter, hvorefter points’ene kan tælles op.

Endvidere kendes der fra JP 2001231903 et slags curling-spil, hvor der anvendes en 30 aflang måtte, der placeres på en plan flade såsom et gulv, og hvor deltagerne med 3 DK 176160 B1 hjælp af en golf putter spiller et antal mini-curling-sten, dvs. skive- eller ringformede elementer, mod et målområde.

US 6,338,682 omhandler en kunstig putte green, hvor brugeren står på greenen, 5 nærmere betegnet dækket, og kan placere sig i niveau over eller under hullet. Selve banen kan justeres så der kan forekomme en stigning eller et fald mellem brugeren og hullet. Der kan yderligere laves et fald fra venstre til højre, og højre til venstre mellem hullet og dækket. Flere konturer fra venstre til højre og højre til venstre kan blive tilpasset i den mellemliggende afstand mellem brugeren og hullet.

10 DE 197 43 198 Al omhandler et transportabelt minigolf sæt, som kan indstilles ved hjælp af flere forskellige hjælpemidler, således at banen kan indstilles i variable udformninger. Banen består af en fleksibel fairway og en cirkulær green, som er klipset fast på enden af fairwayen. Selve greenen kan tippes via hjælpemidler.

15 Greenen er adskilt fra fairwayen med en forhindring. Fairwayens sider er sikret med sider der kan klipses fast, og en cirkulær side er klipset fast rundt om greenen.

Yderligere omhandler US 5,417,420 et bordspil, nærmere betegnet et bordgolf sæt, bestående af en miniature golfbane og en transportabel ’’bordgolfspiller”.

20 ’’Bordgolfspilleren” omfatter to køller, som hhv. omfatter funktionen af en putter og en golfkølle. Miniaturegolfbanen omfatter tre segmenter, hhv. et tee område, et fairway område og et putte område, der indeholder et hul til at modtage bolden under spillet. Putteområdet er ujævnt udformet, og fairwayområdet er kurvet i længderetningen og omfatter ikke nærmere beskrevne kanter.

25

Endelig kendes fra US 2,900,189 A et bord-curling-spil, hvor et spillebord er udformet som en mini-curling-bane inklusive mål markeringer, og hvor deltagerne spiller med mini-curling-sten. Selve bordpladen er i det væsentlige plan og har sidekanter, men i længderetningen har pladen to langsgående furer, anbragt på hver 30 sin side af en langsgående ribbe i midten. Herved kan der opnås en ”curling”-effekt, idet en mini-curling-sten, der glider hen af spillebordet tæt ved centerlinien, vil 4 DK 176160 B1 ’’curie” væk fra midten, mens en mini-curling-sten, der glider hen af spillebordet længere ud mod siden af spillepladen, vil ’’curie” mod midten.

Som det klart fremgår, er denne sidstnævnte kendte teknik ikke relateret til golf-5 putte-spil, da der er tale om et bordspil, da der ikke anvendes bolde eller kugler, og da der heller ikke anvendes golfkøller.

Det er et formål med opfindelsen at anvise et golf-putte spil, herunder især en bane til et sådant spil, hvormed golfspillere på en effektiv og underholdende måde kan 10 træne og forbedre deres putte-spil. I

!

Det er især et formål at anvise en sådan bane og et sådant spil, der ikke kræver en i golf green, men som kan anvendes på et almindeligt plant underlag såsom et gulv.

15 Det er endvidere et formål at anvise en sådan bane og et sådant spil, hvormed spillet kan tilføres yderligere muligheder og varianter, der kan medvirke til at gøre spillet mere spændende og afvekslende, og som muliggør, at der kan anvendes et langt større spektrum af taktikker.

20 Det er et yderligere formål med opfindelsen at anvise en sådan bane og et sådant spil, der kan fremstilles på en omkostningseffektiv måde, og som således kan fremstilles og markedsføres til en konkurrencedygtig pris.

Disse og andre formål opnås ved hjælp af opfindelsen, sådan som det nærmere vil 25 blive forklaret i det følgende.

Opfindelsen

Opfindelsen vedrører en bane til et golf-putte spil, hvilken bane er indrettet til 30 placering på et gulv eller lignende, og hvor banen har - en første endedel, der er indrettet til at spille ffa, 5 DK 176160 B1 - en anden endedel med et målområde, hvilket målområde er indrettet med et målfelt omfattende et antal delområder, samt - en mellemdel.

5 Ifølge opfindelsen er en sådan bane karakteristisk ved, at banens mellemdel er i det væsentlige plan i en centerbane forløbende mellem den første endedel og målområdet, og hvor der til begge sider er skrånende sidestykker med en hældning, der danner en stump vinkel i forhold til centerbanen.

10 Herved er der anvist en bane til et spil, der kan fremstilles på økonomisk hensigtsmæssig vis, og hvormed en eller flere spillere, fortrinsvis to eller et antal spillere, der er inddelt i to hold, kan træne deres putte-teknik på en underholdende og spændende måde, uden at der er behov for særlige midler udover normalt anvendte golfkøller/putte-jern og golfbolde. Dette er opnået ved, at banen ikke blot er indrettet 15 med et enkelt målfelt svarende til hullet på en green, hvorved deltagerne blot skulle tilstræbe at ramme denne hul-markering, men der er indrettet et målfelt med flere delområder, der på forskellig vis kan være tildelt forskellige pointtal, således at deltagernes spillefærdigheder/putte-færdigheder direkte kan afspejles gennem en pointgivning. I kombination hermed er banen forsynet med skrånende sidestykker, 20 der er indrettet således at de danner en stump vinkel i forhold til centerbanen. Der kan således spilles op over disse skrånende sidestykker, hvorved der kan opnås, at bolden løber tilbage mod centerbanen og målfeltet igen. Herved kan kollision med allerede spillede bolde, der ligger ved målfeltet, undgås, og en bold kan eksempelvis placeres bag ved en allerede spillet bold, der ligger foran målfeltet, således at den 25 netop spillede bold kan opnå en bedre placering og pointgivning. Det er klart, at der vil være et utal af muligheder for at kunne udnytte effekten af de skrånende sidestykker, hvilket også vil være afhængigt af de spilleregler, der kan benyttes i forbindelse med banen og spillet. Det skal endvidere pointeres, at der herved vil være yderligere muligheder for at kunne spille bolden præcist og på en ønsket måde ved at 30 kombinere slagstyrke og den vinkel, en bold spilles i, således at der også opnås en yderligere træning i at dosere slagstyrken korrekt. Endvidere kan der ved opfindelsen DK 176160 B1 6 opnås mulighed for at fastlægge en taktik på en langt mere varieret måde end ved de kendte putte-spil.

Fortrinsvis, således som angivet i krav 2, kan de nævnte skrånende sidestykker være I

5 beliggende i det væsentlige langs hele mellemdelen.

Herved vil muligheden for at anvende de skrånende sidestykker under spillet være mangfoldige, idet eksempelvis det sted, hvor golfbolden krydser fra den plane del til den skrånende del, kan søges placeret meget frit, hvorved også boldbanens krumning 10 kan varieres meget. Det vil være klart, at de skrånende sidestykker også kan placeres således, at de lapper ind over den første endedel og/eller den anden endedel af banen.

Ved en særlig fordelagtig udførelsesform, således som angivet i krav 3, kan de nævnte skrånende sidestykker være udformet således, at de i forhold til den nævnte 15 centerbane indtager en hældning i et vinkelinterval på ca. 3° -10°, fortrinsvis ca. 5°.

Herved vil indflydelsen på boldbanen være forholdsvis beskeden, og det vil være klart, at de skrånende sidestykker ikke vil forhindre bolden i at komme- uden for banen (hvorved bolden tabes i henhold til almindeligt forekommende regler), såfremt 20 slaget er for voldsomt eller vinklen for stor. Sidestykkerne vil således ikke tjene som bander, og der vil herved skulle stilles større krav til spillernes finesse og færdigheder, såfremt de skrå sidestykker skal udnyttes på en hensigtsmæssig måde.

Også herved vil deltagernes putte-færdigheder, herunder evnen til at tildele et slag med en præcis styrke, opøves.

25

Ved en særlig udførelsesform, således som angivet i krav 4, kan de nævnte skrånende sidestykker være udformet med en i det væsentlige konstant hældning i banens tværretning.

7 DK 176160 B1

Herved vil der være anvist en særlig enkel udførelsesform, hvor de skrånende sidestykker kan være udformet som kileformede emner eller lag, udformet af passende materialer såsom skum-, tekstil-, gummi- plastmaterialer mv.

5 Ved en yderligere fordelagtig udførelsesform, således som angivet i krav 5, kan de nævnte skrånende sidestykker være udformet med en hældning, der kan variere i banens tværretning.

Ved denne udførelsesform kan der opnås, at der kræves endnu større færdigheder for 10 at kunne udnytte effekten af de skrånende sidestykker på optimal vis, således at der kan opøves en endnu højere grad af færdighed i spillet samt putte-træning, og hvorved den kan opnås endnu højere underholdningsværdi ved spillet. De skrånende sidestykker kan også her være udformet som kileformede emner eller lag, udformet af passende materialer såsom skum-, tekstil-, gummi- plastmaterialer mv.

15

Ved endnu en hensigtsmæssig udførelsesform, således som angivet i krav 6, kan de nævnte skrånende sidestykker have en bredde svarende tilnærmelsesvis til bredden af den nævnte centerbane.

20 Herved kan der opnås, at banen får et fordelagtigt omfang, der ikke vil være for omfangsrigt for de fleste anvendelser, samt et hensigtsmæssigt størrelsesforhold mellem plane og skrånende banedele.

Hensigtsmæssigt, således som angivet i krav 7, kan de nævnte delområder af 25 målfeltet omfatte en midtercirkel med et udenom liggende antal cirkelringe. Herved o.pnås en forholdsvis enkel opdeling af målfeltet i områder, der kan gives forskellige pointtal, og på en sådan måde, at det er nemt at overskue pointtildelingen til de enkelte bolde. Endvidere kan der herved opnås en metode ved pointtildeling, der kan svare til den, der kendes fra curling, og hvorved der kan opstilles spilleregler, der 30 medfører en høj grad af afveksling og underholdningsværdi, og som samtidig kan 8 DK 176160 B1 bevirke, at en lang række forskellige spillestrategier kan udnyttes af deltagerne, hvorved også samtidig putte-træningen kan optimeres.

Det er dog klart, at målfeltet kan være opdelt i målfelter på utallige andre måder.

5

Ved en yderligere fordelagtig udførelsesform, således som angivet i krav 8, kan banens overflade udgøres af et materiale, der med hensyn til rullemodstand er sammenlignelig med græsbelægning på en golfbane.

10 Herved kan der opnås, at den træning, der opøves ved hjælp af golf-putte spillet, umiddelbart vil have værdi for en deltager og kan overføres til deltagerens golfspil, der således vil blive forbedret.

Hensigtsmæssigt, således som angivet i krav 9, kan banens overflade udgøres af et j 15 tæppeagtigt materiale, og de nævnte skrånende sidestykker kan omfatte emner, der er fortrinsvis fast anbragt under det tæppeagtige materiale.

Herved kan banen fremstilles på en særlig enkel og omkostningsreducerende vis, således at der banen kan udbydes til en konkurrencedygtig pris. Endvidere kan der 20 herved opnås den fordel, at selve banen kun vil have en lille tykkelse, således at spilleren/spillerne umiddelbart vil have samme fornemmelse, som når der spilles på en golfbane/golfgreen. Yderligere vil der opstå den mulighed, at banen nemt kan foldes og/eller rulles sammen, således at den vil være let at opbevare og/eller transportere.

25

Ved en alternativ udførelsesform kan emneme, der indgår i de skrånende sidestykker, dog også være beliggende ovenpå de tæppeagtige materiale, hvilket kan indebære tilsvarende fordele som nævnt ovenfor.

9 DK 176160 B1

Hensigtsmæssigt, således som angivet i krav 10, kan banens første endedel omfatte et startmarkeringsfelt, der strækker sig i længderetningen, hvilket startmarkeringsfelt omfatter et særligt startfelt, fortrinsvis anbragt nær den første ende af banen.

5 Herved er der anvist en bane, hvor der kan spilles fra et valgfrit sted på det langstrakte startmarkeringsfelt, men hvor der kan opstilles særlige spilleregler, såsom eksempelvis, at der skal spilles ind over en grænsemarkering til de skrånende sidestykker, såfremt der spilles fra et andet sted end det særlige startfelt. Herved kan der tilføres spillet endnu flere variationsmuligheder og finesser til opnåelse af en høj 10 underholdningsværdi samt en høj træningseffekt.

Yderligere, således som angivet i krav 11, kan banen omfatte en bakke, der er beregnet til anbringelse ved den nævnte anden endedel til opsamling af bolde/golfbolde.

15

Herved kan bolde, der spilles udenfor banens ende, og således er udgået, nemt opsamles, ligesom de bolde, der befinder sig i målområdet, efter afslutning af en ende nemt kan skubbes over i bakken og flyttes ned til den første endedel til brug ved næste spillerunde (’’ende”).

20

Opfindelsen vedrører endvidere et golf-putte spil, der omfatter en bane ifølge et hvilken som helst af kravene 1-10 samt - for hver deltager eller hold - en putter og et forudbestemt antal golfbolde med en specifik markering til identificering af deltageren eller holdet.

25

Figurfortegnelse

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningerne, 30 hvorpå 10 DK 176160 B1 fig. 1 viser en bane til et golf putte spil ifølge en udførelsesform for opfindelsen, set fra oven, fig. 2 viser den i fig. 1 viste bane set fra siden, fig. 3a - c viser tværsnit af banen vist i fig. 1, svarende til de på fig. 1 viste snit A, 5 B og C, fig. 4 viser en bane ifølge en udførelsesform for opfindelsen i en . | perspektivisk afbildning, fig. 5 viser et eksempel på et målfelt i et større målestoksforhold, fig 6 illustrerer anvendelse af forskellige markeringer i målfeltet, 10 fig. 7a-d viser et eksempel på, hvorledes pointgivningen kan finde sted, og fig. 8 viser en bane svarende til fig. 1, men hvor der er illustreret, hvorledes de skrånende sidestykker kan anvendes til at styre boldforløbet på en ønsket måde.

15 Udførelseseksempler På fig. 1 er set fra oven vist en bane til et golf-putte spil ifølge en udførelsesform for opfindelsen, hvilken bane eller spilleunderlag, som det også kan kaldes, generelt er forsynet med henvisningsbetegnelsen 1 på figurerne. Som vist består denne bane 1 20 overordnet af en første endedel 3, en mellemdel 4 og en anden endedel 5.

Den første endedel 3 har et markeringsfelt 20, der anvendes som indikering af, hvorfra en bold skal spilles. Som vist kan dette markeringsfelt 20 være en langstrakt stribe, en ’’stroke line”, der fortrinsvis har et særligt startfelt 21, et såkaldt ’’stroke 25 spot”, der f.eks. kan være anbragt ved den bageste ende af markeringsfeltet 20. Markeringsfeltet 20 vil normalt være anbragt langs en midterlinie for banen 1 og i en vis afstand fra banens ende. Betydningen af de nævnte felter vil senere blive forklaret nærmere.

30 Den anden endedel 5 omfatter et målområde 7 med et målfelt 8, der kan være indrettet på mange forskellige måder, men som eksempelvis kan være udformet som 11 DK 176160 B1 vist på fig. 1, hvilken udførelsesform senere vil blive nærmere forklaret. Generelt vil målområdet og mål feltet være udformet således, at der kan gives points i afhængighed af en bolds placering i dette område og fortrinsvis også i afhængighed af andre boldes placering.

5

Mellemdelen 4, der strækker sig mellem de to endedele 3 og 5, har en centerbane 10, der er i det væsentlige plan og beliggende i samme plan som de to endedele 3 og 5. Centerbanen 10 kan have i det væsentlige samme bredde som den første endedel 3.

På begge sider af centerbanen 10 findes der sidestykker 12 og 14, der fra centerbanen 10 10 løfter sig opad, eksempelvis ved, at sidestykkerne 12 og 14 indtager en vis hældning, således som det senere vil blive forklaret nærmere under henvisning til eksempelvis fig. 3a - 3c.

De nævnte sidestykker 12 og 14 kan være beliggende udfor hele mellemdelen 4, 15 således som vist, eller udfor kun en del af denne. Endvidere kan sidestykkerne også strække sig ind i området for såvel den første 3 som den anden endedel 5, eller kun den ene af disse.

Endelig ses på fig. 1, hvorledes der på banen 1 er to i det væsentlige langsgående 20 markeringslinier 26 og 28 samt en i det væsentlige tværgående markeringslinie 30.

De to i det væsentlige langsgående markeringslinier 26 og 28, der kan være farvede, eksempelvis i form af røde markeringsstreger (”red line” eller ”fore line”), markerer overgangen mellem centerbanen 10, altså det plane niveau, og de skrånende eller hældende sidestykker 12 og 14. Den i det væsentlige tværgående markeringslinie 30, 25 der ligeledes kan være farvet, eksempelvis blå ("blue line” eller ’’zone line”), markerer afgrænsningen mellem mellemdelen 4 og målområdet, også kaldet ’’game zone”, på den anden endedel 5. Den videre betydning af disse markeringsstreger vil senere blive forklaret nærmere.

30 På fig. 2 er banen 1, således som den er udformet på fig. 1, vist set fra siden. Som det ses, er selve banen eller underlaget 1 udformet som et lag med en forholdsvis lille 12 DK 176160 B1 tykkelse, der eksempelvis kan lægges direkte på et gulv eller lignende. Som vist på fig. 2 kan der være tale om, at der nederst er beliggende et lag 24, der har en form svarende til banens form og hvorpå der er anbragt sidestykker 12 og 14, der har en ønsket profil. Det er klart, at der ovenpå igen kan være et sammenhængende 5 overfladelag, således at overfladen udgør et samlet hele. Det vil dog også være klart, at sidestykkerne 12 og 14 kan være anbragt direkte under et overfladelag, der så i sig selv vil udgøre banematerialet for den første endedel 3, centerbanen 10 og målområdet. Det er klart, at andre måder at opbygge banen på er mulige, idet dog banen i almindelighed vil have en forholdsvis lille tykkelse og fortrinsvis være 10 udformet således, at den er forholdsvis fleksibel, eksempelvis således, at den kan foldes eller endog rulles sammen i forbindelse med opbevaring, transport og lignende.

På fig. 3a, 3b og 3c er der vist tværsnit af banen 1 svarende til de på fig. 1 viste 15 snitlinier A, B og C, og der er således også på disse figurer illustreret de typiske sidestykkeprofiler 12a - 12c og 14a - 14c svarende til de på fig. 2 viste. På fig. 3a vises således et tværsnit ved begyndelsen af mellemdelen 4 eller snarere i et grænseområde mellem den første endedel 3 og mellemdelen 4. Her er sidestykkerne 12a og 14a af en forholdsvis lille bredde, men som vist på fig. 1 vil bredden tiltage 20 mod den anden endedel 5, således at også sidehøjden vil stige som vist på fig. 2.

Ifølge den viste udførelsesform vil bredden af sidestykkerne 12 og 14 tiltage til en vis værdi, hvorefter bredden vil være tilnærmelsesvis konstant langs i det mindste den væsentligste del af mellemdelen 4. Dette er illustreret ved det i fig. 3b viste 25 tværsnit. Som det er illustreret her, kan hældningen af sidestykkerne 12b og 14b være stort set den samme som for sidestykkerne 12a og 14a (som vist på fig. 3a).

Endelig er på fig. 3c vist et tværsnit i en første del af målområdet 7 grænsende op til mellemdelen 4. Som vist på fig. 1 og 2 vil sidestykkerne 12c og 14c gradvist aftage i 30 bredde frem mod målfeltet, men banens totale bredde vil i det væsentlige være konstant, således at sidestykkernes form her vil være tilnærmelsesvis trekantet. Idet 13 DK 176160 B1 hældningen af sidestykkerne er stort set uændret i forhold til banens plane del, vil sidehøjden af stykket 12c og 14c også nærme sig banens plan, således som det ses på fig. 2.

5 Den ovenfor beskrevne spillebane er illustreret i en perspektivisk afbildning på fig. 4, hvor det også ses, hvorledes sidestykkerne 12 og 14 danner let skrånende banedele, der vil påvirke eksempelvis en bold, en kugle eller lignende nedad mod den plane del af banen, eksempelvis ned mod centerbanen 10 og/eller målområdet 7.

10 Ved en udførelsesform for opfindelsen kan banen 1 være udformet med en længde på ca. 3,50 meter og en bredde ved den første endedel 3 på ca. 40 cm og ved den anden endedel 5 samt mellemdelen 4 på ca. 80 cm. Sidestykkerne 12 og 14 kan således hver have en bredde, eksempelvis ved 12b og 14b, på ca. 20 cm. Markeringsfeltet 20 kan eksempelvis være udformet som en stribe med en bredde på ca. 2 cm og en længde 15 på ca. 20 cm, anbragt i en afstand på ca. 20 cm fra den første ende af banen 1.

Sidestykkerne 12 og 14 kan eksempelvis starte deres forløb ca. 80 cm fra den første ende og brede sig ud til den fulde bredde ca. 130 cm fra den første ende. Herefter vil sidestykkerne 12b og 12c forløbe med konstant hældning og bredde frem til markeringsstregen 30, hvorefter sidestykkerne 12c og 14b vil skråne både indad mod 20 banens midte og fremad mod den anden ende, således som forklaret ovenfor, og således at der opnås en resulterende skråning ned mod målområdet 7. Markeringsstregen 30 kan eksempelvis være placeret i en afstand af ca. 85 cm fra den anden ende, hvorved den del af banen, hvor sidestykkerne 12 og 14 er udformet med fuld bredde, vil udgøre ca. 135 cm.

25

Den største højde af sidestykkerne 12 og 14 kan være i størrelsesordenen 8-12 mm, 10-12 mm eller lignende med de ovenfor angivne banestørrelser, og/eller udformet således at sidestykkerne opnår en hældning i forhold til de plane områder på tilnærmelsesvis ca. 5°. Andre hældninger er mulige, eksempelvis indenfor et område 30 på ca. 3° - 10° eller med endog større hældninger. Det er endvidere klart, at de skrånende sidestykker 12 og 14 kan være udformet således, at de krummer i DK 176160 B1 14 tværretningen og/eller længderetningen af banen, eksempelvis med en nedadgående krumning i tværretningen, en opadgående krumning i længderetningen, etc.

Endvidere kan det bemærkes, at selve mål feltet 8 som vist på fig. I kan være 5 frembragt ved hjælp af et antal koncentriske cirkler, eksempelvis fire, således som vist på fig. 1 og illustreret i en forstørret version på fig. 5. Som det ses, er der således udformet fire cirkler 9a - 9d, hvor det indre af den første cirkel 9a definerer et målområde 8a, og hvor de tre udenfor liggende cirkelringe 8b - 8d ligeledes danner separate målområder. I en udførelsesform for opfindelsen kan centrum for cirklerne 10 være placeret ca. 20 cm fra den anden ende af banen 1, jf. fig. 1, og den første cirkel 9a kan have en radius på ca. 2 cm, og de herefter følgende cirkler kan have radier på henholdsvis ca. 8 cm, 14 cm og 20 cm, således at de tre cirkelringe 8b, 8c og 8d hver far en bredde på ca. 6 cm. I praksis kan de forskellige delområder være farvet, således at det umiddelbart vil være lettere at erkende eksempelvis en bolds specifikke 15 placering i dette målfelt. Eksempelvis kan den ydre ring 8d være rød, den efterfølgende ring 8c kan være hvid, den inderste ring 8b kan være blå, og det inderste målområde 8a (The Eye) kan være hvidt, tilsvarende hvad der kendes fra eksempelvis curlingbaner. Denne farvemarkering eller en anden passende markering er illustreret på fig. 6, hvor henholdsvis den næst-inderste ring 8b og den yderste ring 20 8d er markerede med hver sin skravering.

Selve banens overflade kan være i form af et tæppe eller lignende, eksempelvis et græs-imiteret tæppe, der fortrinsvis kan være udformet med en rullemodstand overfor golfbolde, der modsvarer en normal green.

25

Markeringer på banen 1, eksempelvis stroke line, stroke spot, osv. kan være udformet som farvemarkeringer eller lignende. Således kan selve banen generelt være udformet med en grøn farve, mens markeringerne kan have en eller flere afvigende farver.

30 15 DK 176160 B1 I det følgende skal der beskrives et eksempel på, hvorledes banen kan anvendes ved et spil.

Til spillet bruges 16 golfbolde. 8 af boldene er forsynet med én slags markering, 5 eksempelvis farve, tegn, mv., på en sådan måde, at de kan kendes på afstand. De andre 8 bolde er forsynet med en anden slags markering på en sådan måde, at de kan kendes på afstand. Endvidere anvendes en golf putter, dvs. en putter, der er godkendt til golf. Eventuelt kan hver deltager eller hold have en sådan putter.

10 Der kan eksempelvis spilles single, hvor to spillere spiller mod hinanden, idet de hver spiller 8 bolde pr. ende.

i i

Ved double vil to hold med hver to spillere spille mod hinanden, idet to spillere på et j hold skiftes til at spille fire bolde hver i en rækkefølge, der skal bibeholdes under | 15 hele spillet. |

Endvidere kan der spilles i team, hvor to hold med hver fire spillere spiller mod hinanden, idet fire spillere på et hold skiftes at spille to bolde hver i en rækkefølge, der bibeholdes under hele spillet.

20

Under spillet vil en "ende” betegne den omstændighed, at begge hold har spillet 8 bolde, hvorefter der tælles point.

Inden start aftales der antallet af ender, eksempelvis om der spilles 4, 6 eller 8 ender.

25

Under spillet må banen kun berøres af putter, men dog med fingrene, når bolde skal placeres på "stroke line” 20 og "stroke spot” 21.

Spillet kan indledes med en lodtrækning, hvor vinderen vælger kugler samt 30 bestemmer, hvem der starter den første ende. Efterfølgende starter det hold, der har 16 DK 176160 B1 vundet den foregående ende. Hvis der efter de aftalte antal ender er point-lighed spilles endnu en ende, indtil der er fundet en vinder.

Som nævnt spilles bolden med en putter. Der skal slås til bolden, der ikke må føres.

5

Holdene skiftes til at spille en bold. Hvis der spilles en forkert bold, eller det ikke er holdets tur er den pågældende ende tabt

Bolden spilles fra "stroke spot” 21 eller fra et vilkårligt sted på ’’stroke line” 20. Hvis 10 bolden spilles fra et vilkårligt sted på ’’stroke line” 20, skal bolden passere ’’red line” 26 eller 28. ’’Red line” er passeret, når bolden ikke berører linien, når den er passeret.

Når bolden ligger stille efter at være spillet, skal den være i ’’game zone” for at den er med i spillet. Hvis bolden ikke er i ’’game zone” (passeret ’’blue line” 30 - ikke 15 berøre linien), fjernes den. Hvis en bold spilles ud af banen, enten til siden eller ved enden, er den ude af spillet.

Der kan spilles ’’take out”, dvs. hvor den bold, der spilles, rammer en eller flere bolde, der ryger ud af spillet, på alle bolde, der ligger i ’’game zone”. Der må dog 20 ikke spilles "take out” før begge hold har spillet to bolde. Undtaget er bolde, der ligger i ’’the eye” 8. Sker dette, skal den bold der rammes, genplaceres, og den spillede bold fjernes.

Når alle 16 bolde er spillet, tælles der points. Det hold, hvis bold ligger nærmest 25 midten i ’’the eye” 8, far point. Holdet far 1 point for hver bold, der ligger nærmere midten end modstanderens bedste bold, dvs. den af modstanderens bolde, der ligger nærmest midten.

Dette pointgivningssystem er illustreret i fig. 7a - 7d, der viser et målfelt 8 svarende 30 til det, der er vist på fig. 5 og 6. På disse figurer er boldene 32 fra et første hold eller DK 176160 B1 17 en første spiller markeret med sort, mens boldene 34 fra et andet hold eller en anden spiller er markeret uden farve.

På fig. 7a er der vist 3 bolde 32, der er beliggende indenfor målfeltet 8, mens det 5 andet hold ikke har bolde her. Dette medfører, at det første hold får 3 points, mens det andet hold ingen point far.

På fig. 7b er der ligeledes vist 3 bolde 32, der er beliggende indenfor målfeltet 8, mens det andet hold har én bold 34 her. Det første hold har to bolde, der ligger 10 nærmere midten end det andet holds bedste bold, hvorfor det første hold får 2 points, mens det andet hold ingen point får.

På fig. 7c er der vist en situation, hvor ingen af holdene har nogen bolde beliggende indenfor målfeltet 8. Begge hold får derfor 0 point for denne ende.

15 På fig.7d er der vist, at det første hold har 7 bolde 32, der er beliggende indenfor målfeltet 8, mens det andet hold kun har én bold 34 her. Denne bold 34 ligger dog i det inderste målfelt 8a. Dette medfører, at det første hold ingen bolde har, der ligger nærmere midten end det andet holds bedste (og eneste) bold, hvorfor det første hold 20 får 0 point, mens det andet hold får 1 point.

Kun bolde, der ligger i ’’huset”, dvs. berører den yderste ring 9d eller ligger indenfor, kan tælle som point. Hvis det ikke kan afgøres, hvem der ligger nærmest midten, er der ingen af holdene, der får point i den pågældende ende.

25

Det hold, der har flest points efter de aftalte ender er spillet, har vundet.

Et hold kan give op inden de aftalte antal ender er spillet færdig, hvis det pågældende hold er for langt bagud.

30 18 DK 176160 B1

Der kan anvendes flere forskellige taktikker i forbindelse med spillet. For det hold, der er bagud, kan det være i deres interesse, at der er mange bolde i spil. Endvidere kan man spille ’’guards”, dvs. placering af bolde, som beskytter andre bolde, der ligger i The Eye. Herved er der muligheden for en stor score, men omvendt er der 5 også en stor risiko for, at modstanderen kan lave en høj score med mange bolde i spil. For et hold, der fører, kan det være en fordel, at der ikke er så mange bolde i spil. Derfor kan det være en fordel for det førende hold at holde mål-området rent, dvs. spille ’’take out” på ’’guards” og bolde, der ligger i The Eye.

10 På fig. 8 er der illustreret et eksempel på, hvorledes banens skrånende sidestykker 12 og 14 kan udnyttes i forbindelse med spillet, eksempelvis når der anvendes spilleregler som ovenfor beskrevet. I den viste situation har det første hold spillet 3 bolde 32 (hvoraf kun den ene - af hensyn til overskueligheden - er tilknyttet en henvisningsbetegnelse), der alle er beliggende inden for målfeltet 8. Det andet hold 15 har spillet to bolde 34, hvoraf kun den ene er beliggende indenfor målfeltet 8 og tættere på midten end boldene 32. Det andet hold står således til at fa et point. Hvis det andet hold skal opnå flere points, kan det forsøge at ramme en eller flere af boldene 32 med den hensigt at få disse ud af målfeltet og samtidig lande deres egen bold tættere midten end modstanderens. Der kan dog være fare for, at boldene 32 20 kommer tættere på midten, at holdets egen bold 34 vil blive ramt og blive spillet længere væk, og/eller at også den bold, der spilles, vil ende for langt væk fra midten.

I stedet for kan spilleren forsøge at få bolden 35 til at gå udenom de bolde, der allerede ligger i målefeltet og specielt gå foran modstanderens bolde 32, således at det andet hold vil opnå at få 2 points. Som vist kan bolden 35 spilles fra en position 25 langt fremme på start-markeringsfeltet 20 (stroke line) og spilles som vist med den punkterede bane-linie 36 først i en ret bane mod det skrånende sidestykke 12 (12a), hvorefter bolden vil blive påvirket af hældningen og forløbe i en bue over stykket 12b og begynde at bevæge sig mod midten af banen igen, inden den ruller nedad det skrånende sidestykke 12c og endelig i en lige linie mod målfeltet 8, hvor den, hvis 30 spilleren har vurderet vinkel og slagstyrke korrekt, vil standse i positionen 37, altså foran modstanderens bolde, således at holdet nu står til at få 2 points.

19 DK 176160 B1

Endvidere er der på fig. 8 illustreret en opsamlingsbakke 40, der er beliggende ved enden af banen 1, og hvori de bolde, der spilles ud af banen, kan opsamles. Det vil forstås, at en sådan bakke 40 kan udformes på utallige måder, herunder med side- og 5 endevægge samt eventuelt et håndtag, således at bakken 40 efter afslutningen på en ende nemt kan løftes og anvendes til at bringe boldene ned til den første endedel 3 igen. De bolde, der er beliggende i målområdet 7, kan blot skubbes hen i bakken, således at man også slipper for at samle disse op. Bakken 40 vil fortrinsvis have en bredde, der svarer til banens bredde ved den anden endedel 5.

20 DK 176160 B1

Liste over henvisningsbetegnelser 1 Bane eller underlag til golf-putte spil 3 Første endedel 5 4 Mellemdel 5 Anden endedel 7 Målområde 8 Målfelt 10 Centerbane 10 12,14 Skrånende sider 12a, b, c Dele af venstre skrånende side 14a, b, c Dele af højre skrånende side 20 Start-markeringsfelt 21 Særligt startfelt 15 24 Nederste lag 26, 28 Rød markeringsstreg 30 Blå markeringsstreg 32 Bold fra et første hold 34 Bold fra et andet hold 20 35 Bold, der skal spilles 36 Boldretning over de skrånende sidestykker 37 Påtænk slutposition for bolden 35 40 Opsamlingsbakke

Claims (12)

21 DK 176160 B1

1. Bane til golf-putte spil, hvilken bane (1) er indrettet til placering på et gulv eller i lignende, og hvor banen har 5. en første endedel (3), der er indrettet til at spille fra, - en anden endedel (5) med et målområde (7), hvilket målområde er indrettet med et målfelt (8) omfattende et antal delområder, samt - en mellemdel (4), hvilken bane (1) er kendetegnet ved, at banens mellemdel (4) er i det i 10 væsentlige plan i en centerbane (10) forløbende mellem den første endedel (3) og målområdet (7), og hvor der til begge sider er skrånende sidestykker (12, 14) med en hældning, der danner en stump vinkel i forhold til centerbanen (10).

2. Bane ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de nævnte skrånende 15 sidestykker (12, 14) er beliggende i det væsentlige langs hele mellemdelen (4).

3. Bane ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de nævnte skrånende sidestykker (12, 14) er udformet således, at de i forhold til den nævnte centerbane (10) indtager en hældning i et vinkelinterval på ca. 3° - 10°, fortrinsvis ca. 5°. 20

4. Bane ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at de nævnte skrånende sidestykker (12, 14) er udformet med en i det væsentlige konstant hældning i banens i tværretning. i i i

5. Bane ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at de nævnte skrånende sidestykker (12, 14) er udformet med en hældning, der kan variere i banens tværretning.

6. Bane ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at de 30 nævnte skrånende sidestykker (12, 14) har en bredde svarende tilnærmelsesvis til bredden af den nævnte centerbane (10). 22 DK 176160 B1

7. Bane ifølge et eller flere af kravene 1-6, kendetegnet ved, at de nævnte delområder af målfeltet (8) omfatter en midtercirkel (8a) med et udenom liggende antal cirkelringe (8b, 8c, 8d). 5

8. Bane ifølge et eller flere af kravene 1-7, kendetegnet ved, at banens overflade udgøres af et materiale, der med hensyn til rullemodstand er sammenlignelig med græsbelægning på en golfbane.

9. Bane ifølge et eller flere af kravene 1-8, kendetegnet ved, at banens overflade udgøres af et tæppeagtigt materiale, og at de nævnte skrånende sidestykker (12, 14) omfatter emner, der er fortrinsvis fast anbragt under det tæppeagtige materiale.

10. Bane ifølge et eller flere af kravene 1-9, kendetegnet ved, at banens første endedel (3) omfatter et startmarkeringsfelt (20), der strækker sig i længderetningen, hvilket startmarkeringsfelt (20) omfatter et særligt startfelt (21), fortrinsvis anbragt nær den første ende af banen (1).

11. Bane ifølge et eller flere af kravene 1-10, kendetegnet ved, at banen (1) omfatter en bakke (40), der er beregnet til anbringelse ved den nævnte anden endedel (5) til opsamling af bolde.

12. Golf-putte spil, der er kendetegnet ved at omfatte en bane (1) ifølge 25 et hvilken som helst af kravene 1-11 samt - for hver deltager eller hold - en putter og et forudbestemt antal golfbolde med en specifik markering til identificering af deltageren eller holdet.