DK164818B - Detergentadditiv, detergentkomposition og fremgangsmaade til blegning af pletter paa tekstil - Google Patents

Description

DK 164818 B

DETERGENTADDITIV, DETERGENTKOMPOSmON OG FREMGANGSMÅDE TIL BLEGNING AF PLETTER PÅ TEKSTIL

Den foreliggende opfindelse angår et detergentadditiv, som omfatter et enzymsystem, der er i stand til at uøve en blegende virkning på tekstiler under 5 vaskeforløb, et detergentpræparat, der indeholder detergentadditivet, samt en fremgangsmåde til blegning af tekstiler ved behandling af tekstilerne med et enzym, som udøver en blegende virkning.

Anvendelsen af blegemidler i vask som bestanddele i detergentkompositioner er velkendt. Således inkorporeres blegemidler i eller sælges som 10 bestanddele af størsteparten af de kommercielttilgængelige detergentkompositioner. Traditionelt er vigtige blegemidler, som inkorporeres i detergentkompositioner, forbindelser, som virker som præcursere for hydrogenperoxid, der dannes under vaskeforløbet. Perborater og percarbonater er de vigtigste eksempler på forbindelser, der anvendes som detergentadditiver, og som udøver en blegende virkning på 15 denne måde. Den detaljerede mekanisme af perborat- og percarbonatblegning kendes ikke i øjeblikket, men det formodes generelt, at hydrogenperoxid omdanner farvede stoffer, der er ansvarlige for pletningen af tekstiler, til ufarvede materialer ved oxidation, og at en vis oxidation af de farvede stoffer også kan forekomme som følge af direkte interaktion med perborat eller percarbonat.

20 Selvom disse traditionelle blegesystemer virker ganske tilfredsstillende i mange tilfælde og har nået vid udbredelse, er der gennem årene gjort mange forsøg på at forbedre deres egenskaber. Et vigtigt mål har været at tilvejebringe blegesystemer, der virker ved lave temperaturer, og som generelt er mere effektive end de traditionelle systemer. Det har også været et vigtigt mål at udvikle systemer, 25 som fører til en bedre udnyttelse af et blegemiddel, der inkorporeres i detergentkompositioner eller i øvrigt anvendes til blegning af tekstiler. Blandt andet har disse udviklinger været fremmet af et forbrugerønske om at kunne vaske ved lave temperaturer, som ikke er optimale for de traditionelle blegesystemers funktion, hvis optimale virkningstemperatur er mindst 60°C, og at de miljømæssige aspekter af 30 udledningen til miljøet af store mængder blegemidler, der tilsættes i overskuds-

DK 164818 B

2 mængder til detergentkompositioner for at opnå en tilstrækkelig blegning, men som ikke udnyttes helt ud under vaskeforløbet.

I forbindelse med disse forsøg på at udvikle forbedrede blegesystemer er der blevet rettet betydelig opmærksomhed på muligheden for at danne kraftige 5 og effektive blegemidler under vask ved hjælp af hydrogenperoxid udfra de traditionelle præcursere såsom perborat og percarbonat. Et eksempel på en heldig udvikling i denne retning er TAED (tetraacetylethylendiamin) baseret system, der nu har en udbredt anvendelse i detergentkompositioner (jfr. f.eks. Second World Conference on Detergents, A.R. Baldwin (ed.), American Oil Chemists’ Society, 1987, 10 s. 177-180).

Det har overraskende vist sig muligt at forøge hydrogenperoxids blegende virkning under vask ved at anvende en gruppe enzymer, som udnytter hydrogenperoxid som substrat for oxidationen af organiske eller uorganiske stoffer (sådanne enzymer betegnes sædvanligvis peroxidaser).

15 Den foreliggende opfindelse angår således et detergentadditiv, der er i stand til at udøve en blegende virkning på tekstiler, og som omfatter et enzym med peroxidasevirkning. Detergentadditivet ifølge opfindelsen omfatter også hydrogenperoxid eller en hydrogenperoxidpræcurser, fortrinsvis perborat eller precarbonat.

I nærværende sammenhæng betegner udtrykket "enzym med peroxidasevirkning" 20 et enzym, hvis virkningsmåde svarer til peroxidases og anvendes synonymt hermed.

Det er velkendt Ofr. f.eks. B.C. Saunders et al., Peroxidase, London, 1964, s. 10 ff.), at peroxidaser virker på forskellige amino- og phenolforbindelser, hvilket fører til frembringelsen af en farve. I betragtning heraf må det anses for at være overraskende, at peroxidaser også kan udøve en blegende virkning på farvede 25 stoffer. Medens den mekanisme, der styrer peroxidasers evne til at udøve blegning af pletter på tekstiler, der er forårsaget af sådanne farvede stoffer, endnu ikke er blevet opklaret, antages det for tiden, at disse enzymer virker ved reduktion af hydrogenperoxid (substrat 1) og oxidationen af det farvede stof i pletten (substrat 2), hvorved der dannes et farveløst og tekstilet følgelig afplettes. Denne reaktion er 30 vist i reaktionsskema 1 nedenfor.

DK 164818 B

3

Reaktionsskema 1:

Donor (substrat 2) + H2O2 -*· oxideret donor + 2 H20

Da peroxidase generelt har affinitet for farvede stoffer, der findes i pletten, og som virker som substrater for enzymet (disse vil typisk være naturlige 5 farvestoffer såsom forskellige polyphenoler) bliver blegningen rettet mod pletterne, hvorved der opnås en mere effektiv udnyttelse af hydrogenperoxid ved anvendelse af peroxidase til blegning end med de konventionelle blegemetoder, hvor et overskud af hydrogenperoxid skal være tilstede, for at der opnås en tilstrækkelig blegeeffekt.

10 Dette indebærer, at det kan være muligt under anvendelse af detergen tadditiverne ifølge opfindelsen til blegning af pletter på tekstiler at reducere mængden af hydrogenperoxid eller præcursere deraf i additivet eller i detergentkompositioner, som indeholder additivet og stadig tilvejebringe en tilfredsstillende blegevirkning. Således kan miljøbelastningen, dvs den mængde ubrugt blegemiddel, 15 der udledes i miljøet, reduceres, når der anvendes et detergentadditiv ifølge opfindelsen til blegning. Da der er behov for en mindre mængde hydrogenperoxid til opnåelse af en effektiv blegning, kan de totale vaskeegenskaber af detergentkompositioner, i hvilke der inkorporeres sådanne blegemidler, endvidere forbedres (f.eks. har detergentenzymers vaskeegenskaber en tendens til at forringes, når der 20 anvendes store mængder blegemiddel.

Det antages endvidere, at peroxidaser med specificitet for en bestemt klasse af farvestoffer (f.eks. betalainer, carotenoider, flavonoider, etc) kan anvendes til bestemte formål, hvorimod en peroxidase med lav specificitet (dvs virker på flere naturlige farvestoffer) kan anvendes til mere uspecifik enzymatisk blegning.

25 Det er tidligere beskrevet, at peroxidaser kan affarve visse pigmenter Qfr.

f.eks. W. Schreiber, Biochem. Biophys. Res. Commun. 63 (2), 1975, s. 509-514, der beskriver nedbrydningen af 3-hydroxyflavon med peberrodsperoxidase; A. Ben Aziz, Phytochemistry 10,1971, s. 1445-1452, der beskriver blegning af caroten ved hjælp af peroxidase; og B.P. Wasserman, J. Food Sci. 49,1984, s. 536-538, der beskriver 30 affarvningen af betalain med peberrodsperoxidase). Disse publikationer beskriver alle testmetoder, ved hvilke det pågældende pigment inkuberes med enzymet i

DK 164818 B

4 opløsning. De antyder således ikke på nogen måde, at peroxidaser kan være effektive til blegning af sædvanligvis tørre pletter i tekstiler, i hvilke farvestoffet eller -stofferne kan være blevet absorberet eller delvis absorberet ind i tekstilets fibre, således at de er mindre tilgængelige for enzymatisk virkning og/eller i hvilke 5 farvestofferne kan være blevet oxideret af atmosfærisk oxygen, således at der i virkeligheden er dannet et andet farvestof, end det, som findes i en opløsning af farvestoffet.

Desuden præsenterer Ben Aziz el al. og Wasserman et al. peroxidases blegende virkning på henholdsvis caroten og betalain som et problem, når man 10 anvender disse pigmenter som levnedsmiddelfarvestoffer, hvilket problem må løses ved at inkludere en antioxidant i det pågældende levnedsmiddel. De overvejer således ikke, at den peroxidasemedierede blegning af disse pigmenter i sig selv kan have en praktisk anvendelse.

Bortset fra det er det foreslået at blege papirpulp med peroxidaser, jfr.

15 f.eks. US patent 4,690,895.

Peroxidaser, der kan anvendes til nærværende formål som detergentadditiver, kan isoleres fra og dannes af planter (f.eks. peberrodsoxidase) eller > mikroorganismer såsom basidiomyceter, svampe, actinomyceter eller bakterier. Nogle foretrukne mikroorganismer omfatter stammer af Fusarium. især Fusarium 20 oxvsporum. stammer af Streptomvces. især Streptomvces thermoviolaceus eller Streptomvces viridosporus. stammer af Pseudomonas, fortrinsvis Pseudomonas putida eller Pseudomonas fluorescens, stammer af Coorinus. især Coprinus cinereus. Coprinus macrorhizus eller Coprinus cinereus f. microsporus. stammer af Streptovercillium. især Streptoverticillium verticillium ssp. verticillium. strains of 25 Bacillus, især Bacillus stearothermophilus. og stammer af Coriolus. fortrinsvis Coriolus versicolor, stammer af Phanerochaete. især Phanerochaete chrvsosporium.

Specifikke eksempler på foretrukne stammer er Coprinus cinereus f. microsporus IFO 8371, Coprinus cinereus IFO 30114, Pseudomonas fluorescens NRRL B-11, Streptoverticillium verticillium ssp. verticillium IFO 13864, Streptomvces 30 thermoviolaceus CBS 278.66, Streptomvces viridosporus. ATCC 39115, Streptomvces badius ATCC 39117, Streptomvces Phaeochromoaenes NRRL B-3559,

DK 164818 B

5

Pseudomonas pvrrocinia ATCC 15958, Fusarium oxvsporum DSM 2672 og Bacillus stearothermophilus ATCC 12978.

Andre potentielle kilder til anvendelige peroxidaser er angivet i B.C. Saunders et al., op. cit., s. 41-43.

5 Særligt foretrukne peroxidaser er sådanne, som er aktive ved vas kevæskers typiske pH-værdi, dvs et pH-værdi på 6,5 -10,5, fortrinsvis 6,5 - 9,5, især 7,5 - 9,5. Peroxidaser, der har interesse til nærværende formål, er især sådanne, som udviser mindst 25% af deres optimale aktivitet (dvs deres aktivitet ved pH-optimum) i disse pH-områder, f.eks. som bestemt ved ABTS-assayet beskrevet i 10 eksempel 1 nedenfor. Sådanne peroxidaser kan isoleres ved screening for alkalofile mikroorganismers peroxidaseproduktion, f.eks. ved ABTS-assayet beskrevet i eksempel 1 nedenfor.

Andre foretrukne peroxidaser er sådanne, som udviser en god varmestabilitet, især peroxidaser, der bevarer mindst 25% af deres initiale aktivitet 15 efter 20 minutter ved 40°C, og som udviser god stabilitet overfor almindeligt anvendte detergentkomponenter, såsom non-ioniske, kationiske eller anioniske overfladeaktive midler, detergentbuildere, phosphat, etc, især peroxidaser, der udviser mindst 25% af deres initiale aktivitet efter udsættelse for sådanne deter-gentbestanddele i 20 minutter.

20 Fremgangsmåder til fremstilling af enzymer, der kan anvendes ifølge opfindelsen er beskrevet i litteraturen, jfr. f.eks. FEBS Letters 1625.173(1). Applied and Environmental Microbiology, feb. 1985, s. 273-278, Applied Microbiol. Biotechnol. 26. 1987, s. 158-163, Biotechnology Letters 9(5). 1987, s. 357-360, Nature 326. 2. april 1987, FEBS Letters 4270. 209(2). s. 321.

25 Andre grupper af anvendelige peroxidaser udgøres af ligninaserne: disse enzymer, som udviser en stærk peroxidaseaktivitet indgår i nedbrydningen af lignin (f.eks. i træ) og dannes af en række rådsvampe. De er tidligere blevet foreslået til blegning af papirpulp, jfr. f.eks. US patent 4,690,895). Andre anvendelige peroxidaser er haloperoxidaser, såsom chlor- og bromperoxidaser, da de er i stand til at oxidere 30 halogenidioner til hypohaligonitter, der er stærke blegemidler udover at være i stand til at oxidere organiske forbindelser. Peroxidasen kan endvidere være én, der kan fremstilles ved en fremgangsmåde, der omfatter dyrkning af en værtscelle,

DK 164818 B

6 transformeret med en rekombinant DNA-vektor, der bærer en DNA-sekvens, som indkodes i peroxidasen, samt DNA-sekvenser, der indkoder funktioner, som tillader udtrykkeisen af den peroxidasekodende DNA-sekvens, i et dyrkningsmedium under betingelser, der tillader udtrykkelse af peroxidasen, og isolering af peroxidasen fra 5 kulturen.

Transformationen af bakterieceller kan udføres ved konventionelle metoder, f.eks. som beskrevet i T. Maniatis et al., Molecular Cloning: A Laboratory Manual. Cold Spring Harbor, 1982.

Screening af egnede DNA-sekvenser og konstruktion af vektorer kan 10 også udføres ved standardmetoder, jfr. T. Maniatis et al., op. cit.

Det medium, der anvendes til dyrkning af de transformerede celler, kan være et hvilket som helst medium, der egner sig til dyrkning af de pågældende værtsceller. Den udtrykte peroxidase kan hensigtsmæssigt secerneres til dyrkningsmediet, og kan isoleres derfra ved velkendte metoder, herunder adskillelse af celler 15 fra mediet ved centrifugering eller filtrering, udfældning af proteinøse bestanddele i mediet ved hjælp af et salt, såsom ammoniumsulphat, efterfulgt af chromatografiske procedurer, såsom ionbytningschromatografi, affinitetschromato-grafi eller lignende.

Som følge af muligheden for at reducere mængden af hydrogenperoxid, der er nødvendig for blegning af pletter på tekstiler ved anvendelse af en peroxid-20 ase, som er beskrevet ovenfor, er det muligt at udnytte en enzymatisk proces til hydrogenperoxiddannelse, der hidtil ikke har haft nogen teknisk interesse som følge af vanskeligheder ved at danne tilstrækkelige mængder hydrogenperoxid. Således . kan detergentaddrtivet ifølge opfindelsen endvidere omfatte et enzymatisk system (dvs et enzym og et substrat derfor), som er i stand til at generere hydrogenperoxid.

25 Én sådan kategori af hydrogenperoxidgenerende systemer omfatter oxidaser, der er i stand til at omdanne molekylært oxygen og et organisk eller uorganisk substrat til henholdsvis hydrogenperoxid og det oxiderede substrat. Disse enzymer er i sig selv af begrænsede eller ingen interesse til blegning af pletter på tekstiler, da de producerer for små mængder hydrogenperoxid, men de kan med 30 stor fordel anvendes i detergentadditiver ifølge opfindelsen, da tilstedeværelsen af peroxidase som anført ovenfor sikrer en effektiv udnyttelse af det dannede hydrogenperoxid.

DK 164818 B

7

Foretrukne oxidaser er sådanne, der virker på billige og let tilgængelige substrater, der hensigtsmæssig kan inkorporeres i detergentkompositioner. Et eksempel på et sådant substrat er glucose, der kan anvendes til hydrogen-peroxidfremstilling ved hjælp af glucose oxidase. Andre egnede oxidaser er 5 uratoxidase, galactoseoxidase, alkoholoxidaser, aminoxidaser, aminosyreoxidase og kolesteroloxidase.

Detergentadditivet ifølge opfindelsen kan hensigtsmæssigt være i form af et støvfrit granulat, en væske, især en stabiliseret væske, eller et beskyttet enzym. Støvfrie granulater kan f.eks. fremstilles som beskrevet i US patent 4,106,991 og 10 4,661,452 (begge Novo Nordisk A/S) og kan evt. overtrækkes ved kendte metoder. Flydende enzympræparater kan f.eks. stabiliseres ved tilsætning af en polyol såsom propylenglycol, en sukker eller en sukkeralkohoi, mælkesyre eller borsyre i henhold til kendte metoder. Andre enzymstabilisatorer er velkendte. Beskyttede enzymer kan fremstilles ved den i EP patentansøgning 238,216 beskrevne metode.

15 Detergentadditivet kan endvidere indeholde et eller flere andre enzymer, såsom protease, lipase eller amylase, der konventionelt inkorporeres i detergentadditiver.

I et yderligere aspekt angår opfindelsen en detergentkomposition, som omfatter et enzym med peroxidaseaktivitet, hvilket enzym foreligger i form af et 20 støvfrit granulat, en væske, især en stabiliseret væske, eller et beskyttet enzym samt hydrogenperoxid eller en præcursor derfor, især et perborat eller percarbonat. Disse og andre komponenter, der er essentielle for og/eller fordelagtige for opnåelse af blegning af plettet tekstil (f.eks. en oxidase og et substrat derfor), kan tilsættes separat til detergentkompositionen eller kan inkorporeres i form af et detergentadditiv 25 som beskrevet ovenfor.

Detergentkompositioner ifølge opfindelsen omfatter endvidere overfladeaktive stoffer, der kan være af den anioniske, nonioniske, kationiske, amphotere eller zwitterioniske type samt blandinger af disse klasser af overfladeaktive midler. Typiske eksempler på anioniske overfladeaktive midler er lineære alkylbenzensulfonater 30 (LAS), alfa-olefinsulfonater (AOS), aikoholethoxysuifater (AES) og alkaiimetalsalte af naturlige fedtsyrer.

DK 164818 B

8

Detergentkompositioner ifølge opfindelsen kan indeholde andre kendte detergentbestanddele såsom f.eks. buildere, antikorrosionsmidler, sekvestrerings-midler, anti-smudsaflejringsmidler, parfumer, enzymstabilisatorer, etc.

Det forventes for tiden, at detergentkompositionen ifølge opfindelsen kan 5 indeholde peroxidasen i en mængde, som svarer til 0,1-100 mg peroxidase pr. liter vaskevæske.

Detergentkompositionen ifølge opfindelsen kan formuleres i en hvilken som helst hensigtsmæssig form, f.eks. som pulver eller væske. Enzymet kan være stabiliseret i et flydende detergent ved inkorporering af enzymstabilisatorer som 10 beskrevet ovenfor. Flydende detergenter kan endvidere indeholde stabiliserede hydrogenperoxidpræcursere. Sædvanligvis vil pH-værdien af en opløsning af detergentkompositionen ifølge opfindelsen være 7-12 og i visse tilfælde 7,0-10,5. Andre detergentenzymer såsom proteaser, lipaser eller amylaser kan være inkorporeret i detergentkompositionerne ifølge opfindelsen, enten separat eller i et 15 kombineret additiv som beskrevet ovenfor.

I et yderligere aspekt angår den foreliggende opfindelse en fremgangsmåde til blegning af tekstil, hvilken fremgangsmåde omfatter behandling af tekstil med et detergentadditiv eller detergentkompositionen som beskrevet ovenfor. Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til blegning, ved hvilken tekstil 20 behandles med et enzym med peroxidaseaktivitet i nærværelse af hydrogenperoxid eller en præcursor derfor evt. i nærværelse af en oxidase elder et substrat for oxidasen. Som angivet ovenfor egner fremgangsmåden sig særligt godt til blegning af pletter forårsaget af naturlige farvestoffer, f.eks. polyphenoier der f.eks. findes i frugtsaft, vin, te o.l. Den blegende behandling kan hensigtsmæssigt udføres under 25 iblødsætning, vask eller skylning. Det forventes, at detergentadditivet eller detergentkompositionerne også kan anvendes til blegning af tekstiler, f.eks. under fremstilling deraf.

Den foreliggende opfindelse belyses nærmere ved nedenstående eksempler.

DK 164818 B

9 EKSEMPEL 1

Bomuldslapper, der blev ensartet besmudset med usødet solbærsaft, blev underkastet en modelvaskebehandling til bedømmelse af blegevirkningen af systemet peberrodsperoxidase + hydrogenperoxid. Det viste sig, at en mængde af 5 10 mmol Γ1 H202 (svarende til ca. 1,6 g natriumperborat-tetrahydrat pr. liter vaskeflotte), en dosis af 5 mg/l peberrodsperoxidase (Boehringer-Mannheim) var hensigtsmæssigt.

Bølgelængde (nm) Δ-vaskevirkning 10 hvad angår ikke-blegende vask (%) H202 alene H202 + peroxidase 400 1,2 3,3 15 420 1,4 3,4 440 1,8 3,4 460 2,3 3,6 480 2,5 3,6 500 2,6 3,5 20 520 2,7 3,6 540 2,9 3,9 560 3,4 4,5 580 4,0 5,4 600 5,3 7,3 25 620 7,8 10,6 640 10,6 14,7 660 13,6 18,7 680 15,4 20,3 700 17,4 23,0 30 -

DK 164818 B

10

Relativ enzymaktivitet blev afprøvet før og efter vaskeforsøget ved en standardmetode (beskrevet af R.E. Childs og W.G. Bardsley, Biochem. J. 145,1975, s. 93-103), hvori indgår H2O2 oxidation af ABTS ved pH 7,5, vist ved 418 nm (ABTS = 2,2’-azino-bis(3-ethylbenzthiazoline-6-sulphonic acid), solgt af Boehringer-5 Mannheim som diammoniumsalt. Efter vask var aktiviteten 70% af den initiale aktivitet.

EKSEMPEL 2

Bomuldslapper, der var ensartet besmudset med usødet solbærsaft, rødvin og te, blev underkastet en modelvaskebehandling til at bedømme blegevirkningen 10 af peberrodsperoxidase/^C^-systemet.

Forsøgsbetingelserne var:

Vaskeflotte: 0,05 M natriumphosphatpuffer med pH = 7,5 fremstillet med vand med en hårdhed svarende til 1,6 mM Ca^+

Varighed af vask: 60 minutter.

15 Temperatur: 24°C.

Blegemiddel: H2O2, doseret til 10 mM.

Enzym: Sigma P-8125 peberrodsperoxidase, doseret til 2 mg/l.

Tekstil-/ væskeforhold: 10 g/l 20 Der blev anvendt vand fra hanen til at skylle lapperne.

Ved 460 nm blev værdierne for vaskevirkningen ved behandling med enzym + H2O2 og behandling med Η202 alene målt som følger:

DK 164818 B

11

Vaskevirkning (enzym + (H2O2 alene) 5 -

Solbær 40,2% 36,8% Rødvin 31,1% 27,3%

Te 29,7% 24,6%

Ikke-besmudset 80,6% 75,2% 10 - (De tre typer lapper blev vasket sammen og blev ledsaget af ikke-besmudsede bomuldslapper. Den sidste linie i tabellen angår de ikke-besmudsede lapper).

Lignende forsøg blev udført ved en pH-værdi på 8,3 og ved begge pH-værdier i nærværelse af et anionisk overfladeaktivt middel (lineær alkylbenzensul-15 fonat) og et non-ionisk overfladeaktivt stof. Ingen af disse ændringer havde signifikant indflydelse på blegevirkningen, og aktiviteten af enzymet i vaskeopløsningen, som vist ved ABTS-assayet beskrevet i eksempel 1, var i det væsentlige ens i alle forsøg (en relativ aktivitet på +/- 30%).

EKSEMPEL 3 20 Bomuldslapper, der var ensartet besmudset med rødbedesaft, blev underkastet adskillige modelvaskebehandlinger til bedømmelse af blegevirkningen af systemet H202 + peroxidase afledt fra Coprinus macrorhizus + H2O2.

Forsøgsbetingelserne var:

Vaskeflotte: Kaliumphosphatpuffer 0,05 M (se også nedenfor), med pH

25 indstillet til 7,0.

Varighed af vask: Varierende, som angivet nedenfor.

Temperatur: 24°C.

Tekstil-/ væskeforhold: 11 g/l.

30 Hydrogenperoxid: 2.0 mM.

DK 164818 B

12

Enzym: 20 mg/l peroxidase afledt fra Coprinus macrorhizus (Chemical

Dynamics Corporation, New Jersey, U.S., prod.nr. 70-9590-00).

Bedømmelse af 5 blegevirkningen: Bestemt som beskrevet i eksempel 2.

Resultaterne var som følger:

Vaskevirkning 10 (enzym + H202 (H202 alene) 460 nm 600 nm 460 nm 600 nm (1) Vask 70 min 75,2% 81,9% 75,9% 75,7% 15 (2) Vask 15 min 61,8% 72,6% 57,9% 68,3% (3) Vask 1 min 48,5% 63,3% 45,2% 59,4% (4) Vask 1 min 51,0% 63,6% 48,8% 57,2% I forsøg (1) blev vaskeprocessen efterfulgt af iblødsætning natten over. I forsøg (2) 20 og (3) blev pufferopløsningen fremstillet med vand med en hårdhed svarende til 1,6 mM Ca2+, i (1) og (4) blev pufferen fremstillet med demineraliseret vand.

Claims (11)

1. Et detergentadditiv til blegning af pletter på tekstil, kendetegnet ved at omfatte a) et enzym, der udviser peroxidaseaktivitet, hvilket enzym foreligger i form af et støvfrit granulat, en væske, især en stabiliseret væske, eller et beskyttet 5 enzym og b) hydrogenperoxid, en præcursor derfor eller et enzymatisk system, der er i stand til at generere hydrogenperoxid.

2. Et detergentadditiv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at peroxidasen er fremstillet udfra en mikroorganisme, f.eks. en bakterie, svamp, actinomycet eller 10 basidiomycet.

3. Et detergentadditiv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at peroxidasen stammer fra planter.

4. Et detergentadditiv ifølge et hvilket som helst af krav 1 - 3, kendetegnet ved, at peroxidasen er aktiv ved en pH-værdi på 6,5-10,5, fortrinsvis 6,5-9,5, især 7,5-9,5.

5. Et detergentadditiv ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hydrogenperoxid-præcurseren er et perborat eller percarbonat.

6. En detergentkomposition, kendetegnet ved at omfatte et detergentadditiv Ifølge et hvilket som helst af krav 1 - 5.

7. En detergentkomposition indeholdende overfladeaktivt stof, kendetegnet ved 20 yderligere at omfatte a) et enzym, der udviser peroxidaseaktivitet, hvilket enzym foreligger i form af et støvfrit granulat, en væske, især en stabiliseret væske, eller et beskyttet enzym, og DK 164818 B b) hydrogenperoxid, en hydrogenperoxidpræcursor eller et enzymatisk system, der er i stand til at generere hydrogenperoxid.

8. En detergentkomposition ifølge krav 7, kendetegnet ved, at hydrogenperoxid-præcursoren er et perborat eller percarbonat.

9. En fremgangsmåde til blegning af pletter på tekstil, kendetegnet ved at omfatte behandling af stof med et enzym, der udviser peroxidaseaktivitet, hvilket enzym foreligger i form af et støvfrit granulat, en væske, især en stabiliseret væske, eller et beskyttet enzym i nærværelse af hydrogenperoxid, en hydrogenperoxidpræcursor eller et enzymatisk system, der er i stand til at generere hydrogenperoxid.

10. En fremgangsmåde til blegning af pletter på tekstil ifølge krav 9, kendetegnet ved at omfatte behandling af tekstil med et detergentadditiv ifølge et hvilket som helst af krav 1 - 5 eller en detergentkomposition ifølge krav 6 eller 7.

11. En fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at behandlingen af stoffet udføres ved en iblødgørings-, vaske- eller skylleproces.