DK159941C - Element til isolering af isaer krumme roer - Google Patents

Description

uiv i i υ

Den foreliggende opfindelse angår et element til rørisolering og af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Mineraluld har forskellig sammentrykkelighed i for-5 skellige retninger, der hovedsagelig er bestemt af de forhold, hvorunder mineralulden blev opsamlet under dens fremstilling. Mineraluldens fibre ligger nemlig hovedsagelig orienteret i planer, der er parallelle med det sibånd, hvorpå de efter trækningen luftbårne fibre blev aflejret.

10 Ved at fremstille rørisoleringslementet af ringformede legemer, hvis fibre hovedsageligt er orienteret i ringens plan, vil elasticiteten i hovedsagen være orienteret parallelt med ringens akse, og samtidig vil legemerne have den største modstandsevne mod sammentrykning i radial retning.

15 Denne orientering af fibrene i de legemer, som isoleringselementet er opbygget af, bevirker, at mineraluldsisoleringen som sådan er i stand til at blive anbragt omkring krumme rør, hvis ikke den til sammenholdelse af de udskårne, sammenstillede legemer anvendte overfladebeklædning for-20 hindrede en sådan bøjning. Som det fremgår af svensk fremlæggelsesskrift nr. 315 776 har man forsøgt at forøge bøjeligheden ved at forsyne det arkmateriale, som udgør overfladebeklædningen, med en foldning ellier krepning, der i det væsentlige forløber i periferiretningen af mineralulds-25 legemerne.

Det har imidlertid i praksis vist sig, at det klæbestof, der anvendes til sammenføjningen mellem mineralulden og overfladebeklædningen, kort tid efter påføringen eller efter nogen tid hærder så meget, at den tilsigtede bøj-30 ning ikke lader sig gennemføre, idet overfladebeklædningen sammen med limlaget er blevet så stiv, at isoleringselementet i stedet for at bøjes jævnt omkring røret bøjes i skar- ' pe knæk, der opstår, hvor overfladebeklædningen foldes på samme måde, som et rør kollapser på under en for stor bøj-35 ningsspænding.

Formålet med opfindelsen er at frembringe et rørisoleringselement, der ikke har denne ulempe. Formålet er således at tilvejebringe et isoleringselement, der selv efter 2

DK 159941 C

så lang tids oplagring, at limen er blevet hård og usmidig, vil bevare sin evne til at lade sig forme omkring en rørbøjning.

Dette formål opnås ved at isoleringselementet er ejendommeligt ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne .

Ved at påføre limen i form af limpunkter i i det væsentlige parallelle rækker med en vis indbyrdes afstand vil beklædningen uhindret kunne foldes i mellemrummene mellem limstriberne, uanset om limen er hærdet så meget, at den nærmest er sprød. Der vil derfor kunne anvendes et bredt . udvalg af limtyper og så store mængder, at limen ved sammenføringen af mineraluldslegemerne med overfladebeklædningen trænger ind mellem de yderste fibre og derved sikrer en effektiv sammenklæbning mellem overfladebeklædningen og mineralulden i de på rækker beliggende limpunkter.

I henhold til opfindelsen kan limpunkterne være aflange striber og de kan endda være anbragt med så kort mellemrum, at de løber sammen til sammemhængende striber.

Den samme virkning opnås, hvis rækkerne eller striberne forløber i skrueform omkring de sammenstillede mineraluldslegemer. Det kan i tilfælde af, at der kun anvendes en enkelt dyse vise sig mere bekvemt at påføre limen på denne måde.

For at opnå en passende høj grad af bøjelighed er det hensigtsmæssigt, at det af striberne dækkede areal på arkmaterialet udgør 10 - 70% af arkmaterialets areal.

En optimal bøjelighed opnås når afstanden mellem limstribernes midterlinier er ca. 22,5 mm, idet limstriberne ved påføringen er ca. 1,5 mm brede og ca. 1 mm høje. Med disse dimensioner kombineres en stor bøjelighed af isoleringselementet med en ringe tilbøjelighed til foldninger af beklædningen.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken:

Fig. 1 viser en række sammenstillede ringlegemer un-, der omviklingen med overfladebeklædningen under fremstil- 3

Fig. 2 viser bøjning af rørisoleringselementet ifølge opfindelsen.

Det på fig. 1 viste rørisoleringelement består af en række sammenstillede legemer 1, der er udskåret af mineraluld, glasuld eller lignende fibermaterialer, hvis fibre er sammenbundet i en del af krydsningspunkterne ved hjælp af et bindemiddel, f.eks. en fenolharpiks, til en sammenhængende, halvstiv filt. Legemerne 1 er-udskåret af en plade af fibermaterialet på en sådan måde, at fiberfilten har sin største elasticetet i ringenes aksiale retning og størst stivhed i ringenes radialretning. Legemerne sammenstilles med fælles akse og tæt op mod hinanden i en længde på f.eks. 100 cm og forsynes derefter med en overfladebeklædning 2 af et arkmateriale, f.eks. papir. Det er hensigtsmæssigt, at papiret er forbehandlet på en sådan måde, at det har en stor bøjelighed i aksialretningen af de sammenstillede legemer, men denne forbehandling må dog ikke give arkmaterialet en sådan forøget stivhed vinkelret på denne akse, at det ikke lader sig svøbe omkring de sammenstillede legemer 1. Som eksempel på en sådan forbehandling kan nævnes krepning eller visse former for plissering. Andre arkmaterialer end papir er imidlertid også anvendelige. Der kan anvendes vævede eller uvævede tekstiler, der forsynes med en kachering eller pålægges en folie af plast eller metal. Som eksempler på anvendelige materialer kan nævnes creppet, bitumenbelagt papir og netforstærket aluraft. Inden arkmaterialet svøbes omkring de sammenstillede mineraluldslegemer 1, forsynes det med en række smalle striber af lim, der er i stand til at fastholde arkmaterialet til mineralulden. Limen kan være af hot-melttype eller være en solvent- eller vandbaseret lim. Limen bør have en sådan konsistens, at den er i stand til at trænge et stykke ind i mineralulden, men den bør kun i ringe omfang sprede sig i mellemrummet mellem arkmateriålet og mineralulden, således at det undgås, at limstriberne bliver væsentligt bredere end under påføringen. Når arkmaterialet svøbes omkring de sammenstillede mineraluldslegemer skal limfladerne danne smalle striber, der udgør 10 -70% af arkmaterialets areal.

4

DK 159941 C

Forsøg med forskellige afstande mellem limstriberne har vist, at den optimale bøjelighed opnås med en afstand mellem midterlinierne på limstriberne på ca. 22,5 mm, idet limstriberne består af en hot-melt, der pålægges i ca. 1,5 5 mm brede og ca. 1 mm høje striber.

I stedet for sammenhængende striber kan limen også påføres i form af rækker af punkter eller eventuelt rækker af efter hinanden følgende korte striber. Anvendelsen af punkter i stedet for striber giver svøbet større smidighed .10 ved bøjningen omkring mineraluldslegemerne og gør det færdige isoleringselement blødere og mere smidigt. På den anden side kan der med en lim> som i løbet af nogen tid hærder til et hårdt og forholdsvis stærkt og sejt materiale ved limpåførsel i sammenhængende striber opnås et system af 15 forstærkende ringe omkring mineralulden, hvorved isoleringselementerne opnår større styrke mod overlast efter opsætningen .

De ringformede mineraluldslegemer 1 kan på konventionel måde, inden de forsynes med svøbet 2 eller efter 20 svøbet er anbragt på plads, forsynes med gennemskæringer, der gør det muligt at åbne isoleringselementet, således at det kan anbringes omkring et rør.

På grund af de med mellemrum placerede limstriber er det muligt at anbringe isoleringselementet også omkring et 25 krumt rør, således som det er antydet på fig. 2. Selvom limen efter længere tids oplagring af isoleringselementet er blevet fuldstændig hård og sprød, vil det være muligt at bøje elementet, idet limen danner ringe med indbyrdes afstand på langs af isoleringselementet. Det limfri og derfor 30 smidige arkmateriale i beklædningen mellem limstribeme eller rækkerne af limpunkter kan sammenfoldes i områderne mellem disse, således at elementet kan bøjes under sammentrykning af mineraluldsringene langs krumningens inderside. På fig. 2 er isoleringselementet vist med stiplede linier 35 inden bøjningen og med fuldt optrukne linier efter bøjningen.

.1 stedet for at påføre limen i en række parallelle, 5 forløbende striber kan limen påføres således, at den forlø ber i skrueform omkring isoleringselementet, uden at isole ringselementets bøjelighed derved påvirkes.

Claims (6)

1. Element til rørisolering omfattende et antal'tilnærmelsesvis ens, ringformede, af mineraluld, glasuld eller lignende fibermaterialer i pladeform udskårne legemer med en sådan fiberstruktur, at de har størst sammentrykkelighed i aksial retning, hvilke mineraluldslegemer er sammenstillet med en fælles akse og omviklet med et smidigt, evt. creppet eller foldet arkmateriale, der er limet til mineralulden, kendetegnet ved, at limen er påført i form af i det væsentlige parallelle rækker af limpunkter, idet rækkerne forløber tilnærmelsesvis vinkelret på elementets akse og mellem sig danner omløbende bånd af limfrit arkmateriale.

2. isoleringselement ifølge krav 1, kendetegnet ved, at limpunkterne er aflange striber.

3. Isoleringselement ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at limpunkterne er anbragt så tæt efter hinanden, at de i det væsentlige løber sammen til ubrudte striber.

4. Isoleringselement ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at rækkerne af limpunkter forløber i’ skrueform omkring elementet.

5. Isoleringslement ifølge krav 2, 3 eller 4, kendetegnet ved, at det af striberne dækkede a-real på arkmaterialet udgør 10 - 70% af arkmaterialets areal.

6. Isoleringselement ifølge krav 3, 4 eller 5, kendetegnet ved, at afstanden mellem limstribernes midterlinier er ca. 22,5 mm, idet limstriberne ved påføringen er ca 1,5 mm brede og ca. 1 mm høje.