DK150777B - Fremgangsmaade og kredsloeb til overfoering af datasignaler mellem en centralstation og mindst en af et antal forhaandenvaerende dataabonnenter i etenvelopeblokstruktureret synkront datanet - Google Patents

Description

150777

Opfindelsen angår en fremgangsmåde og et kredsløb til overføring af datasignaler mellem en centralstation og mindst én af et antal forhåndenværende dataabonnenter, der over en forgreningsstation er tilsluttet en 5 permanent forbundet overføringsstrækning, i et envelo-peblokstruktureret synkront datanet, hvor de databit, der skal overføres, fra hver abonnent sammenfattet med to styrebit (statusbit og synkroniseringsbit) afgives som envelopedatablokke, og hvor forgreningsstationen 10 efter udnyttelse af mindst én af styrebittene tillader foretagelse af gennemkobling af den ved den pågældende forgreningsstation tilsluttede dataabonnent til den permanent forbundne overføringsstrækning.

Med "envelopedatablok" menes her en datablok med 15 en bitgruppe, der er suppleret med en statusbit og en synkroniseringsbit.

I forbindelse med punkt-til-punkt-forbindelser er det kendt (konferencebind fra EUROCON 77 European Conférence on Electrotechnics, Conference Proceedings 20 on Communications, 3. til 7. Maj 1977, Experimental point-to-point connections for synchronous digital data transmission, siderne 580-586), til synkron overføring af digitale data mellem en dataabonnent og mindst én anden dataabonnent, som er tilsluttet en forgrenings-25 station, at benytte en fælles permanent forbundet overføringsstrækning i et datanet, i hvilket dataene overføres i envelopedatablokke. Hver envelopedatablok omfatter foruden de databit, der skal overføres fra den pågældende dataabonnent, yderligere to styrebit, nemlig 30 en statusbit og en synkroniserings- hhv. rammebit. Enve-lopedatablokkenes statusbit bevirker styringen af gen-nemkoblingen af forbindelserne fra dataabonnenterne til den permanent forbundne overføringsstrækning. I denne sammenhæng er det imidlertid ikke nærmere kendt, hvor-35 ledes den faktiske overføring af signalerne mellem de enkelte dataabonnenter og centralstationen styres ved hjælp af statusbittene.

150777 2

Fra US-A-4 048 441 kendes en fremgangsmåde og et kredsløb til overføring af data mellem enkelte dataabonnenter (line stations) og en centralstation (control location). Af hver dataabonnent bliver de databit, der 5 skal overføres, hver især sammenfattet med en statusbit til bytes. En forgreningsstation tillader efter udnyttelse af statusbittene gennemkoblingen af den forgreningsstationen tilsluttede abonnent til den permanent forbundne overføringsstrækning. Forgreningsstatio-10 nen lagrer de fra abonnenterne tilførte ord i et til den respektive abonnent hørende lager. Det forudsættes, at statusbittene i alle lagrene tilførte bytes ligger i det samme byte-raster, og at en i forgreningsstationens område frembragt byte-takt ligeledes ligger i dette 15 byte-raster. Under disse forudsætninger kan en med lageret forbundet udnyttelsesindretning kontrollere de bitpositioner, hvorpå statusbittene befinder sig. Med denne udnyttelsesindretning bliver den i lageret netop indeholdte byte bedømt således, at de i lageret inde-20 holdte bit kun ledes videre til den permanent forbundne overføringsstrækning, hvis der foreligger en bestemt statusbit. I mange praktiske tilfælde ligger statusbittene i de af forskellige dataabonnenter afgivne bytes ikke i det samme byte-raster. Selvom statusbittene lig-25 ger i det samme byte-raster, kan man ikke i alle tilfælde regne med, at den i forgreningsstationens område frembragte byte-takt ligger i dette byte-raster. Det ville principielt være muligt ved hjælp af specielt synkroniseringsudstyr at bringe de bytes, der er ude af 30 fase, i fase på en sådan måde, at alle bytes ligger i det samme byte-raster, og at en i forgreningsstationens område anvendt byte-takt ligeledes ligger i dette byte-raster. En sådan indfasning af bytene hhv. af by-te-takten kræver imidlertid et betydeligt teknisk op-35 bud.

Opfindelsen har følgelig til opgave at anvise, hvorledes overføringen af datasignaler mellem en een- 3 150777 tralstation og dataabonnenter i et envelopedatablok-struktureret synkront datanet på særlig enkel måde kan styres ved hjælp af styrebit, som optræder sammen med disse datasignaler.

5 Denne opgave løses med en fremgangsmåde af den ind ledningsvis omhandlede art ifølge opfindelsen ved, at de fra dataabonnenten afgivne envelopedatablokke i forgreningsstationen indlæses i et til dataabonnenten hørende første lager, hvorfra kun de i den pågældende en-10 velopedatablok indeholdte databit omlagres til et andet lager, at den i det første lager indeholdte envelopeda-tabloks statusbit bedømmes således ved hjælp af en med det første lager forbundet udnyttelsesindretning, at de i det andet lager indeholdte databit kun videreledes til 15 den permanent forbundne overføringsstrækning ved tilstedeværelse af statusbit med fastlagt polaritet ("0" eller "1"),og at den pågældende udnyttelsesindretning ved videreledningen af de i det tilhørende andet lager indeholdte databit yderligere styrer den envelopeblokkor-20 rekte indføjning af styrebittene (statusbit og synkroniseringsbit) i databitstrømmen.

Opfindelsen medfører den fordel, at overføringen af datasignaler mellem en centralstation og mindst én dataabonnent kan styres på særlig enkel måde, fordi dels 25 omkoblingerne fra en dataabonnent til andre dataabonnenter, dels indfasningen af envelopedatablokkene i et en-heds-envelopedatablok-raster kan foretages i én arbejdsgang og med det samme apparatur. Det andet lager muliggør indføjningen af envelopedatablokkene i det rigtige 30 envelopedatablok-raster. Opfindelsen muliggør endvidere den centrale indføjning af statusbittene og af synkroniseringsbittene i forgreningsstationens område uafhængigt af statusbittene hhv. synkroniseringsbittene, som tilføres forgreningsstationen fra dataabonnenterne. Dette med-35 fører den særlige fordel, at fejlbehæftede statusbit hhv. synkroniseringsbit ikke ledes videre til centralstat ionen.

150777 4

Opfindelsen angår også et hensigtsmæssigt kredsløb til udøvelse af den i det foranstående omtalte fremgangsmåde, hvor et antal forhåndenværende dataabonnenter i et datanet over en forgreningsstation er forbundet med 5 en centralstation, mellem hvilken og hver dataabonnent der kan overføres signaler i form af envelopedatablokke, som hver omfatter et forudgivet antal databit og styrebit, hvorhos overføringen af de af dataabonnenterne afgivne envelopedatablokke over forgreningsstationen kan 10 foretages efter udnyttelse af de til disse hørende styrebit. Dette kredsløb er ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at der til hver dataabonnent hører et første skifteregister, som har kapacitet til optagelse af mindst én af den tilhørende dataabonnent afgivet enve-15 lopedatablok, at der med det første skifteregister er forbundet et mellemlager, som kun tillader parallel optagelse af databittene fra det første skifteregister, at der med mellemlageret er forbundet et andet skifteregister, som tillader parallel overtagelse og seriel 20 afgivelse af de i mellemlageret indeholdte databit, at der med det første skifteregister er forbundet en sta-tusbit-udnyttelsesindretning og en synkroniseringsindretning, som på udgangssiden tillader tilførsel af taktimpulser til mellemlageret og af styresignaler til sta-25 tusbit-udnyttelsesindretningen, og at der til det andet skifteregister efter hver overtagelse af databit fra det tilhørende mellemlager kan tilføres skifteimpulser til afgivelse af de pågældende signalbit til den permanent forbundne overføringsstrækning #

Herved opnås den fordel, der ligger i et særlig ringe koblingsteknisk opbud til et kredsløb, med hvilket datasignaler kan overføres mellem en centralstation og mindst én dataabonnent.

150777 5

Enkeltheder ved opfindelsen forklares i det følgende nærmere på grundlag af nogle fordelagtige udførelseseksempler under henvisning til blokdiagrammer, som er vist på tegningen, hvor 5 fig. 1 viser et blokdiagram over et anvendelses eksempel til realisering af den ny fremgangsmåde i et synkront datanet, fig. 2 et blokdiagram over forgreningsnetværket, fig. 3 et fordelagtigt udførelseseksempel på for-greningsnetværket for en dataabonnent, fig. 4 et fordelagtigt udførelseseksempel på en statusbit-udnyttelsesindretning, fig. 5 et blokdiagram over gennemkoblingen af dataabonnenterne og den centrale indblænding af syn-kroniserings- og statusbittene, og fig. 6 et fordelagtigt udførelseseksempel på statusbit-udnyttelsen til gennemkobling af datakanalerne til abonnenterne.

Fig. 1 viser et eksempel på forgreningen af en 2(^ permanent forbindelse i et synkront datanet til fler-punktsdrift. Dataabonnenterne DT1-DT4 samarbejder med datacentralen DZ, eksempelvis et databearbejdningsanlæg, i flerpunktsdrift. Datacentralen er over et datatilslutningsapparat DAG5 forbundet med overførings-25 indretninger UE10 og UE9. Over et tidsmultipleks-system ZM, som sammenfatter et stort antal informationsforbindelser og overfører informationerne samlet over overføringsstrækningen U, er den permanente forbindelse forbundet med forgreningsstedet VZS. På forgreningsstedet findes der et forgreningsnetværk VN og overføringsindretninger UE5-UE8 i retning mod dataabonnenterne. Hver dataabonnent DT1-DT4 har en dataterminal DE1-DE4, et datatilslutningsapparat DAGI-DAG4 og en overføringsindretning UE1-UE4. Som 35 dataterminal benyttes eksempelvis et datatrykkeapparat 150777 6 eller et billedskærmapparat. Datatilslutningsapparaterne DAG1-DAG5 danner ud fra de data, der skal overføres, eller hviletilstanden envelopes. Der sammenfattes i det foreliggende tilfælde otte bit, en statusbit og 5 en synkroniseringsbit til en envelope; der indskydes altså efter hver otte bit en statusbit og en synkroniseringsbit. I modtageretningen bliver statusbittene og synkroniseringsbittene i datatilslutningsapparatet udblændet fra den modtagne informationsstrøm og anvendt 10 til synkroniseringsformål hhv. styreformål. Til dataterminalen videregives kun informationsbittene. Overføringsindretningerne UEl-UElO består hver især af en sende- og en modtageindretning for de to overføringsretninger. Overføringsindretningerne har den op-15 gave at bringe de databit, der tilføres fra datatilslutningsapparatet i form af envelopes, på en til overføring egnet form. I den omvendte retning bliver det kodede modtagesignal omsat til binære bit og tilført datatilslutningsapparatet. De her anvendte datatilslut-20 ningsapparater og overføringsindretninger er kendte, og de benyttes til drift af taktsynkrone datanet.

Datacentralen DZ opkalder efter hinanden de enkelte dataabonnenter. Dette sker eksempelvis ved udsendelse af dataabonnenternes adresser. Til hver data-25 abonnent er der knyttet en bestemt adresse, der er oplagret hos dataabonnenten. De fra datacentralen udsendte adresser overføres til alle abonnenter. Imidlertid kan kun den dataabonnent overføre data i returretningen til datacentralen, hvis oplagrede adresse stemmer over-^ ens med den netop modtagne adresse. I hviletilstanden udsender alle dataabonnenter envelopes, hvis statusbit har den til hviletilstanden svarende binære polaritet, nemlig "O". Samtlige abonnenters statusbit overvåges i forgreningsnetværket. Hvis en opkaldt dataabonnent 35 har et overføringsønske, bliver statusbitten for de udsendte envelopes bragt i den binære tilstand "1". Dette er signalet for dataoverføringen. Statusbitovervåg- 150777 7 ningen i forgreningsnetværket konstaterer den ændrede polaritet af statusbitten og gennemkobler dataabonnenten til datacentralen over den permanente forbindelse.

Mellem datacentralen og den gennemkoblede dataabonnent 5 sker da datatrafikken. Efter afslutning af datatrafikken udsender dataabonnenten igen envelopes, hvis statusbit har den binære polaritet ”0". I forgreningsnetværket ophæves ved hjælp af statusbitudnyttelsesind-retningen dataabonnentens gennemkobling til datacentra-10 len. Datacentralen udsender derefter igen abonnenternes adresser efter hinanden. Da kan den næste dataabonnent forbindes med datacentralen med henblik på dataudveksling .

Fig. 1 viser som eksempel kun fire dataabonnenter 15 DT1-DT4, der er tilsluttet forgreningsnetværket VN.

Der kan også tilsluttes flere dataabonnenter, eksempelvis otte dataabonnenter, til forgreningsnetværket. Indenfor opfindelsens rammer er det uden vanskeligheder muligt, til forøgelse af antallet af tilsluttede data-20 abonnenter at forbinde et forgreningsnetværk med et eller flere yderligere forgreningsnetværk. Det er muligt, til overføringen mellem forgreningsnetværkene at benytte i og for sig kendte overføringsindretninger.

Fig. 2 viser i et blokdiagram forgreningsnetvær-25 ket for fire tilsluttede dataabonnenter. De fra dataabonnenterne ankommende data når over udgangsledninger E1-E4 på dataoverføringsindretningens modtageindretning frem til det hver abonnent tilknyttede indgangs-lager ES1-ES4. Til hvert indgangslager er der knyttet en synkroniseringsindretning SY1-SY4, således at den ankommende information indlæses envelopekorrekt. Efter at en envelope er indlæst i lageret ES1-ES4, overtages informationsbittene uden statusbit og synkroniseringsbit i et mellemlager ZS1-ZS4. Med hvert indgangs-

O C

lager ES1-ES4 er der forbundet en statusbit-udnyt-telsesindretning SA1-SA4. Statusbit-udnyttelsesind- 8 1507 7> retningerne styrer de tilhørende koblere S1-S4. I hviletilstanden, altså når statusbitten for de modtagne envelopes har polariteten "O", er koblerne i den åbne tilstand. Hvis en dataabonnents statusbit har polarite-5 ten "1", reagerer kun den tilhørende udnyttelsesindretning SA1-SA4, og den tilhørende kobler S1-S4 sluttes. Derved gennemkobles umiddelbart over ELLER-por-ten GI de i mellemlageret ZS1-ZS4 oplagrede databit til udgangen ZA i retning mod datacentralen. Den 10 aktiverede statusbit-udnyttelsesindretning afgiver polariteten "1" af den modtagne statusbit over portindretningen G2 til den centrale indretning SSE, som over porten G3 bit- og envelopekorrekt indføjer statusbitten og synkroniseringsbitten i datastrømmen.

15 De fra datacentralen over ledningen ZE ankommen de informationer bliver i forgreningsnetværket umiddelbart over afkoblingstrin EK1-EK4 gennemkoblet til indgangene A1-A4 på dataoverføringsindretningernes sendekoblinger i retning mod dataabonnenterne.

20 Fig. 3 viser et fordelagtigt udførelseseksempel på lagerindretningen og udnyttelsesindretningen i forgreningsnetværket for en dataabonnent. Over ledningen El bliver de fra modtageindretningen afgivne informationsbit med bittakten Tz skridtvis indskudt i skif-25 teregistret SRI. Skifteregistret består af 16 lagerceller for databittene (1-8) og tre lagerceller for statusbittene XI og synkroniseringsbittene Sy. Synkroniseringsindretningen SY1 overvåger den envelopekorrek· te indgivelse i mellemlageret SP1. Principielt ville 30 også et skifteregister til oplagring af en envelope være tilstrækkeligt. Til opnåelse af en forøget sikkerhed mod forstyrrelser overvåges imidlertid flere efter hinanden følgende synkroniseringsbit og statusbit med hensyn til deres polaritet. I skifteregistret SRI er der i 35 hvert enkelt tilfælde oplagret to envelopes samt synkroniseringsbitten og statusbitten for den efterfølgende envelope. Synkroniseringsindretningen SYl overvå- 150777 9 ger alle tre oplagrede synkroniseringsbit Sy. Efter at den i fig. 3 indtegnede stilling af bittene i skifteregistret SRI er nået, afgives der af synkroniseringsindretningen SY1 en overtageimpuls T ,, som ø 5 svarer til envelopetakten. Med overtageimpulsen bliver informationsbittene 1-8 overtaget parallelt i lageret SPl. Ved hjælp af en yderligere overtageimpuls TgI,, der ligeledes svarer til envelopetakten, bliver lageret SPl's indhold overtaget parallelt i skifteregistret 10 SR2. Skifteregistret SR21 s indhold bliver med den i inverteren II inverterede bittakt T bitvist ud- z skudt i serie på dataledningen Dl.

I hviletiIstanden har statusbitten XI den binære polaritet "O". Statusbittens polaritet overvåges 15 med statusbit-udnyttelsesindretningen SA1. Derved bliver ligeledes - som ved synkroniseringsbittene -hver tre efter hinanden følgende statusbit. overvåget med hensyn til deres polaritet. Efter at de otte bit er udskudt fra skifteregistret SR2, bliver lageret 20 SPl's indhold overtaget parallelt med takten Tg,,.

Ved en forstyrrelse af synkroniseringen udløses over ledningen A en forstyrrelsesindikering STA. Samtidigt bringes statusbitafgivelsen i udnyttelsesindretningen SA1 tvangsmæssigt i den binære tilstand "0", 25 og i lageret SPl indgives den binære vedvarende tilstand "1" i alle lagerceller. Hvis den fra dataabonnenten ankommende statusbit XI har den binære polaritet "1", gennemkobler statusbit-udnyttelsesindret-ningen SA1 den tilhørende dataledning Dl til udgan-3° gen i retning mod datacentralen.

Fig. 4 viser en statusbit-udnyttelsesindretning, som er opbygget med logiske koblingstrin. Statusbittene XI i de enkelte celler i det i fig. 3 viste skifteregister SRI når frem til de to eksklusiv-ELLER-port-35 kredse G4 og G5. Udgangene på de to portkredse er tilsluttet ELLER-portkredsen G6. Udgangen på ELLER-portkredsen G6 er forbundet med styreindgangen på et 150777 10 kiptrin Kl. Den tredje indgang på ELLER-portkredsen G6 får tilført en impuls t , som er afledet af en-velopetakten. På portkredsen G6's udgang opstår der kun en kort gennemkoblingsimpuls, hvis alle tre status-5 bit har den binære polaritet "O” eller "1". Kiptrinnet Kl får altid indgivet den på indgangen D liggende tilstand, der da afgives som statusbit XI over kiptrinnets udgang Q. Kun en ændring af polariteten af statusbitten på alle tre indgange fører til en 10 ændring ved aktiveringen af kiptrinnet Kl. Kortvarige forstyrrelser af enkelte statusbit fører således ikke til omkobling af kiptrinnet Kl. Over en indgang R bliver kiptrinnet Kl tvangsmæssigt, eksempelvis ved forstyrrelser ved synkroniseringen stillet tilbage til 1 5 hviletilstanden.

Fig. 5 viser i et blokdiagram gennemkoblingen af datakanalerne D1-D8 og den centrale indblænding af statusbittene og synkroniseringsbittene i datastrømmen. Statusbittene X1-X8 for de enkelte dataabonnenter 20 ligger på gennemkoblingsindretningen DS. Afhængigt af, hvilken statusbit der har den binære polaritet "1", bliver den tilhørende datakanal gennemkoblet. I fig. 5 har eksempelvis statusbitten XI den binære polaritet "1". Gennemkoblingsindretningen har således 25 indstillet kobleren S i multipleksindretningen MUX således, at datakanalen Dl gennemkobles til udgangen.

De binært kodede databit ligger på forberedelsesindgangen D på kiptrinnet K2. Kiptrinnet K2 indblænder synkroniseringsbittene og kiptrinnet K3 indblænder statusbittene i databitstrømmen. Kiptrinnet K2 overtager med bittakten T databittene efter hinanden og videregiver dem til kiptrinnet K3. Efter hver otte databit indblændes der en synkroniseringsbit og en statusbit, således at der på udgangen ZA opstår en-35 velopes med ti bit. Over en ledning x bliver statusbittens polaritet påtrykt en yderligere forberedelsesindgang på kiptrinnet K3. Indblændingen sker i hvert 150777 11 enkelt tilfælde med envelopetakten Te,,, der afledes fra bittakten T . Med en frekvensdeler FT1, som har z et delerforhold på 10:1/ deles bittakten. På den anden styreindgang på de to kiptrin K2 og K3 ligger 5 envelopetakten Te,,. Med envelopetakten indgives statusbittens polaritet i kiptrinnet K3 og i kiptrinnet K2 skiftevis den binære polaritet "0" og "1". Til synkroniseringen bliver nemlig synkroniseringsbittene afvekslende udsendt med en af de to polariteter. Med 10 frekvensdeleren FT2, som har et delerforhold på 2:1, opnås den afvekslende indblænding af en af de to polariteter. Udgangen på frekvensdeleren FT2 er forbundet med en yderligere forberedelsesindgang på kiptrinnet K2. I stedet for de to kiptrin K2 og K3 kan der 15 også forefindes et totrins skifteregister med en yderligere ladeindgang for hver lagercelle.

Fig. 6 viser et særlig fordelagtigt udførelseseksempel på statusbit-udnytteisen til gennemkobling af datakanalerne. Over ledningerne Xl-Xn bliver i for-20 greningsnetværket polariteten af de fra dataabonnenterne stammende statusbit påtrykt forberedelsesindgangen D på det hver dataabonnent tilknyttede kiptrin Kl'-Kn'. En tæller Zl, der har ligeså mange tællestillinger, som der findes tilsluttede dataabonnenter, tæl-25 ler igennem med bittakten T . Ved opnåelse af tæller-

Zl slutstillingen begynder tælleren igen at tælle forfra.

Hver tælleudgang på tælleren er forbundet med taktindgangen på det tilhørende kiptrin Kl'-Kn'. Tælleren påkalder successivt ledningerne Xl-Xn. Ved hver tælle-

Of] stilling afgives der en impuls Ti-Tn over den tilsvarende udgang på tælleren, som indgiver den på den tilhørende ledning Xl-Xn herskende polaritet i det pågældende kiptrin. Over kiptrinnenes udgang Q afgives den i kiptrinnet oplagrede polaritet. Kiptrinnenes ud-35 gange sammenfattes over ELLER-portkredsen G7, og over ledningen x bliver den binære tilstand for den statusbit, der skal indblændes i databitstrømmen, meddelt den 12 150777 fælles indretning til indblændingen.

I dataabonnenternes hviletilstand fremkommer på ledningerne Xl-Xn den binære polaritet "O", som kiptrinnene Kl'-Kn* afgiver over udgangen Q. Over 5 ledningen x afgives ligeledes den binære polaritet "O". Hvis den binære tilstand "1" optræder på en af ledningerne Xl-Xn, bliver denne tilstand ved sammenfald med tællerens tællestilling indlæst i det tilknyttede kiptrin. På dette kiptrins udgang Q opstår lige-10 ledes den binære tilstand "1", som over portkredsen G7 videregives til ledningen x. Over indgangen R på tælleren Z1 standses tælleren Z1 med den binære polaritet ”1". Da udebliver den yderligere påkaldelse af ledningerne Xl-Xn. Kiptrinnenes udgange er forbun-15 det med en dekoder DEC, som danner adresser. Til hver ankommende ledning Xl-Xn er der knyttet en binært kodet adresse for den tilhørende datakanal. Denne adresse bliver over ledningen AD afgivet til multipleksgen-nemkoblingsindretningen for datakanalerne, over hvilken 20 den adresserede datakanal gennemkobles. Hvis der i mellemtiden som følge af forstyrrelser yderligere på en af ledningerne Xl-Xn for statusbitten optræder en binær polaritet "1", fører dette ikke til nogen påvirkning af statusbitudnyttelsen. Ved afslutning af data-25 trafikken mellem den gennemkoblede abonnent og datacentralen fremkommer på den tilsvarende indgangsledning igen den binære polaritet "O", som over den tilkoblede inverter 11'-In* tilbagestyrer kiptrinnet til udgangsstillingen over tilbagestillingsindgangen R.

30

Derved opstår på dette kiptrins udgang Q igen den binære polaritet "O", således at stopsignalet på tælleren Zl's indgang R ophæves, og tælleren tæller videre.

De anvendte komponenter såsom tællere, dekodere til dannelse af en adresse 1-ud-af-n samt multipleks-gennemkoblingsindretningen er kendte i sig selv, og de fås i handelen i integreret kredsløbsteknik.

35

Claims (7)

150777

1. Fremgangsmåde til overføring af datasignaler mellem en centralstation og mindst én af et antal forhåndenværende dataabonnenter, der over en forgreningsstation er tilsluttet en permanent forbundet overfø- 5 ringsstrækning, i et envelopeblokstruktureret synkront datanet, hvor de databit, der skal overføres, fra hver abonnent sammenfattet med to styrebit (statusbit og synkroniseringsbit) afgives som envelopedatablokke, og hvor forgreningsstationen efter udnyttelse af mindst én 10 af styrebittene tillader foretagelse af gennemkoblimg af den ved den pågældende forgreningsstation tilsluttede dataabonnent til den permanent forbundne overføringsstrækning, kendetegnet ved, at de fra dataabonnenten (DT1-DT4) afgivne envelopedatablokke i 15 forgreningsstationen (VZS) indlæses i et til dataabonnenten hørende første lager (f.eks. ES1), hvorfra kun de i den pågældende envelopedatablok indeholdte databit omlagres til et andet lager (ZS1), at den i det første lager (ES1) indeholdte envelopedatabloks status-20 bit bedømmes således ved hjælp af en med det første lager (ES1) forbundet udnyttelsesindretning (SA1), at de i det andet lager (ZS1) indeholdte databit kun videre-ledes til den permanent forbundne overføringsstrækning ved tilstedeværelse af statusbit med fastlagt polaritet 25 ("0" eller "1"), og at den pågældende udnytteIsesind retning (f.eks. SA1) ved videreledningen af de i det tilhørende andet lager (ZS1) indeholdte databit yderligere styrer den envelopeblokkorrekte indføjning af styrebittene (statusbit og synkroniseringsbit) idatabit-30 strømmen, (fig. 1 og 2).

2. Kredsløb til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, hvor et antal forhåndenværende dataabonnenter i et datanet over en forgreningsstation er forbundet med en centralstation, mellem hvilken og hver dataabonnent 35 der kan overføres signaler i form af envelopedatablokke, som hver omfatter et forudgivet antal databit og styre- 150777 bit, hvorhos overføringen af de af dataabonnenterne afgivne envelopedatablokke over forgreningsstationen kan foretages efter udnyttelse af de til disse hørende styrebit, kendetegnet ved, at der til hver da-5 taabonnent (DT1-DT4) hører et første skifteregister (SR1), som har kapacitet til optagelse af mindst én af den tilhørende dataabonnent afgivet envelopedata-blok, at der med det første skifteregister (SR1) er forbundet et mellemlager (SP1), som kun tillader parallel 10 optagelse af databittene fra det første skifteregister (SR1), at der med mellemlageret (SP1) er forbundet et andet skifteregister (SR2), som tillader parallel overtagelse og seriel afgivelse af de i mellemlageret (SP1) indeholdte databit, at der med det første skifteregis-15 ter (SR1) er forbundet en statusbit-udnyttelsesindret-ning (SA1) og en synkroniseringsindretning (SY1), som på udgangssiden tillader tilførsel af taktimpulser til mellemlageret (SP1) og af styresignaler til statusbit-udnyttelsesindretningen (SA1), og at der til det andet 20 skifteregister (SR2) efter hver overtagelse af databit fra det tilhørende mellemlager (SP1) kan tilføres skifteimpulser (Te) til afgivelse af de pågældende signalbit til den permanent forbundne overføringsstrækning, (fig. 3) .

3. Kredsløb ifølge krav 2, kendetegnet ved, at udgangene på samtlige dataabonnenterne individuelt tilknyttede andre skifteregistre (SR2) er tilsluttet en multipleks-gennemkoblingsindretning (MUX), at der på multipleks-gennémkoblingsindretningens (MUX) 30 udgang er tilsluttet to efter hinanden koblede og af datanettets bittakt (T ) styrede kiptrin (K2,K3), at c» en yderligere forberedelsesindgang på det ene kiptrin (K3) får tilført den databitstrømmen tilhørende statusbits polaritet til envelope-datablokdannelsen, og en 35 yderligere forberedelsesindgang på det andet kiptrin (K2) får tilført den tilhørende synkroniseringsbits polaritet, og at en yderligere styreindgang på kip- 150777 trinnene (K2,K3) får tilført en af bittakten (T ) af- Li ledet envelopedatabloktakt (T ) , (fig. 5). O

4. Kredsløb ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at det til dataabonnenten (f.eks. DT1) hø- 5 rende første skifteregister (SR1) har kapacitet til optagelse af mindst to envelopedatablokke, og at den tilhørende synkroniseringsindretning (SY1) samt den tilhørende statusbit-udnyttelsesindretning (SA1) på indgangssiden er tilsluttet de bitpositioner (Sy hhv. X1) 10. det første skifteregister (SR1), som ved korrekt drift skal indeholde synkroniseringsbit hhv. statusbit.

5. Kredsløb ifølge et eller flere af kravene 2-4, kendetegnet ved, at ved ikke-envelopeblok-korrekt indlæsning af de af en dataabonnent (f.eks.

15 DT1) afgivne envelopedatablokke styrer det af den tilhørende synkroniseringsindretning (SY1) til statusbit-udnyttelsesindretningen (SA1) afgivne styresignal tvangsmæssigt denne statusbit-udnyttelsesindretning (SA1) i hviletilstanden og bevirker indlæsning af et permanent-20 tilstands-signal ("1") i det tilhørende mellemlager (SP1) .

6. Kredsløb ifølge krav 5, kendetegnet ved, at statusbit-udnyttelsesindretningen (SA1) er opbygget således af logiske elementer (G4, G5, G6, K1), 25 at den kun afgiver en bit svarende til en bedømt statusbits tilstand, hvis der i flere på hinanden følgende envelopedatablokke forekommer statusbit med ens polaritet, (fig. 4).

7. Kredsløb ifølge et eller flere af kravene 2-6, 30 kendetegnet ved, at der til afgivelse af bit svarende til statusbittene i de af de enkelte dataabonnenter (DT1-DTn) afgivne envelopedatablokke findes en af datanettets bittakt (T ) styret tæller (Z1), der z har så mange tællerstillinger som der findes dataabon-35 nenter (DT1-DTn), at tælleren (Z1) efter hinanden af-spørger udgangsledninger (X1-Xn) på de til dataabonnenterne hørende statusbit-udnyttelsesindretninger (SA1-SAn) og indlæser den binære tilstand af den pågældende