DK150194B - Fremgangsmaade til fjernelse af vitamin b2 fra valle - Google Patents

Description

150194

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fjernelse af vitamin B2 fra valle.

Lactose fremstillet ud fra valle som råmateriale har fundet udstrakt anvendelse ved fremstilling af lægemidler.

Lactosen klassificeres i rækkefølgen pharmacopoeialactose, spiselig lactose og lactose til gæring, afhængigt af lactoseind-holdet og farvningsgraden. Den højeste kvalitet har den såkaldte pharmacopoeia-lactose med højt lactoseindhold og hvid farve, der anvendes som excipient til fremstilling af tabletter. Derfor er det ønskeligt at fremstille en lactose, som er hvid og har så 2 150194 højt et lactoseindhold som muligt.

Ved fremstilling af lactose udfra valle vandrer det i vallen indeholdte vitamin B2 (ca. 1 mg pr. 1 valle) over i lactose-slutproduktet og farver lactosen gul. Det vallepulver, der anvendes som råmateriale for almindelige fødevarer, er så stærkt gulfarvet, at vallen kun finder begrænset anvendelse.

Hvis derfor vitamin Bg, som forårsager gulfarvningen af valle, kan fjernes billigt ved en simpel procedure, kan der fremstilles et rent vallepulver, som er nyttigt til forskellige formål med dets stærkt forøgede værdi, og på økonomisk måde fremstilles lactose af høj kvalitet.

De hidtil kendte fremgangsmåder til fremstilling af renset lactose, herunder en kendt metode til fjernelse af vitamin B2 fra valle, er opsummeret i den følgende litteratur: (a) Lactose and its utilization: A review, E.o. Whittier:

Journal of Dairy Science, 27, 505,(1944); (b) Byproducts from milk, E.O. Whittier and B.H. Webb, 1st Edition, side 295, udgivet af Reinhold Publishing Corporation,

New York, 1950; (c) Recent progress in manufacture and use of lactose: A review, S.M.Weisbergi Journal of Dairy Science, 37, 110b, (1954); (d) Manufacture of refined lactose directly from whey, L. Schmidt, Dairy Science Abstracts, 20, 9216, (1958); og (e) Byproducts from milk, B.H. Webb and E. 0. Whittier, 2nd Edition, side 356, udgivet af The AVI, Publishing Company, Inc. Wesport, I97O.

De følgende punkter er kendt fra denne litteratur: (1) Der anvendes aktivt kulpulver i fremstillingstrinnet for renset lactose; (2) Vitamin B2 adsorberes på pulveriseret aktivkul; (3) En valleopløsning opvarmes for at koagulere proteinet, og efter fjernelse af det koagulerede protein tilsættes opløsningen pulveriseret aktivkul sammen med et filtreringshjælpemiddel. Alternativt isoleres den rå lactosefraktion fra vallen og opløses 3 150194 i vand efterfulgt af tilsætning af pulveriseret aktivkul' sammen med filtreringshjælpemiddel, hvorpå det pulveriserede aktivkul med adsorberet vitamin B2 fjernes ved filtrering.

De konventionelle fremgangsmåder, som er beskrevet i denne litteratur, medfører således ikke en direkte fjernelse af vitamin B2 fra valle eller vallekoncentrat til opnåelse af affarvet valle. Desuden er der ved disse konventionelle fremgangsmåder til fremstilling af renset lactose ved direkte tilsætning af pulveriseret aktivkul ikke opnået tilfredsstillende fjernelse af vitamin B2 fra valle og vallekoncentrat, fordi agglomerater af fint pulveriseret aktivkul og protein i valle er meget vanskelige at fjerne fuldstændigt fra vallen. Endvidere må kullet med adsorberet vitamin B2 smides væk, fordi det er vanskeligt at regenerere. Således er de konventionelle fremgangsmåder til fjernelse af vitamin B2 fra valle både komplicerede og dyre.

Formålet for den foreliggende opfindelse er at angive en effektiv og billig fremgangsmåde til fjernelse af vitamin B2 direkte fra valle eller vallekoncentrat, således åt der derudfra kan opnås raffineret lactose af høj kvalitet og en valleopløsning eller et vallepulver med stærkt forøget anvendelighed.

Dette opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del anførte.

Ved denne fremgangsmåde fjernes vitamin B2 direkte fra valle eller vallekoncentrat ved en billig og simpel operation, hvorved der anvendes granulært aktivkul med bestemte egenskaber, og det gra-nulære aktivkul regenereres til genanvendelse ved udskillelse af adsorberet vitamin B2 derfra med en alkaliopløsning og vand.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal forklares nærmere som følger: 1. Vallen eller vallekoncentratet.

Den valle, der anvendes som udgangsmateriale ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er frisk valle eller vallekoncentrat med op til 25% faststofindhold, fremstillet ved inddampning af frisk 4 150194 valle (6,2-6,3%) eller en valleopløsning fremstillet ved opløsning af vallepulver af høj kvalitet i vand (i det følgende "betegnes alle disse som "valle1').

Hvis der er proteinkoagulat eller uopløselige urenheder i vallen, fjernes disse stoffer først fra vallen ved filtrering eller centrifugering, idet laget af granulært aktivkul ellers tilstoppes.

Det er tilfredsstillende at indstille vallens pH-værdi til under 7,0 og vallens temperatur til under 70°C.

Grunden til begrænsningen af vallens faststofindhold til under 25% har nær forbindelse med temperaturen af den valle, som passerer igennem kolonnen. Når vallens faststofindhold er over 25%, forøges vallens viskositet og derved det tryktab, der finder sted i kolonnen, når vallen passerer derigennem. Dette får det granulære aktivkul til at pulveriseres ved slid, hvilket forårsager tab af aktivkul og forurening af slutproduktet med fint pulveriseret aktivkul.

Hvis på den anden side vallen vandrer gennem kolonnen ved lav temperatur, og vallens faststofindhold er over 25%, udkrystalliseres let lactose, hvilket resulterer i tilstopning af kolonnen.

Og hvis der anvendes en høj temperatur af vallen på 60-70°C for at sænke vallens viskositet og hindre krystallisation af lactose, vil valleproteinet let koagulere, hvis vallens faststofindhold er over 25%, hvilket resulterer i tilstopning af kolonnen.

Derfor er det af hensyn til vallens viskositet, krystallisation af lactose, koagulation af valleprotein o.s.v. nødvendigt at indstille vallens faststofindhold til under 25% og temperaturen af vallen til under 70°C. Sædvanligvis er vallens faststofindhold i området 6,2-25 vægtpct., og vallens temperatur i området mellem stuetemperatur og 70°C.

Grunden til begrænsningen af vallens temperatur til under 70°C er at valleprotein ikke koagulerer ved en temperatur under 70°C, og at adsorptionseffektiviteten af vitamin B2 på det granulære aktivkul næppe påvirkes ved denne temperatur. Når pH-værdien er over 7,0, er adsorptionseffektiviteten af vitamin B2 på det granulære aktivkul ikke tilfredsstillende, og når pH-vardien er over 5 150194 9,0, kan vitamin B2 ikke adsorberes på det granulære aktivkul.

Af hensyn til aromaen og den efterfølgende behandling af vallen indstilles vallens pH-værdi derfor mest ønskeligt til 5,0-6,8.

2. Det granulære aktivkul

Vitamin B2 i valle kan adsorberes af aktivkul. Imidlertid varierer adsorptionsgraden bredt afhængigt af egenskaberne hos det anvendte aktivkul. Det granulære aktivkul, som anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan være ethvert granulært aktivkul på markedet, som er fremstillet udfra jordolie eller stenkul, og hvori porer med en diameter på 40-200 A udgør over 55%> af de samlede porer, og porevolumenet er over 1,1 cnr/g.

Grunden til, at egenskaberne af det granulære aktivkul er begrænset som anført ovenfor hænger sammen med den specifikke affinitet af granulært aktivkul for vitamin B2 og letheden af regenereringen af det granulære aktivkul med en alkaliopløsning og vand. Aktivkullets adsorptionsevne belyses ved de følgende forsøg:

Den mængde vitamin B2, som adsorberes på granulært aktivkul, og den, som adsorberes på granulært aktivkul regenereret med en alkaliopløsning og vand, blev bestemt på to slags granulært aktivkul med forskellig porestørrelse og porevolumen. Resultaterne var som følger: (1) Granulært aktivkuls egenskaber:

Ved forsøget anvendtes to slags kommercielt tilgængeligt granulært aktivkul (A og B), som havde de i tabel 1 anførte egenskaber.

6 150194 TABEL 1

A B

Granuleret Granuleret jordolie-kokosnød- carbon med bindemid-skalcarbon- del pulver med bindemiddel_ __ 1. Totalt overfladeareal, m^/g (N2, BET metode) 950-1050 1200-1500 2. Tilsyneladende densitet, g/cm3 0,48 0,34 3· Partikeldensitet, g/cm3 0,75 0,49 (kviksølvsubstitutionsmetode) 3 4. Virkelig densitet, g/cm (.Heliumsubstitutionsmetode) 2,1 1,9 5. Porevolumen, cnrVg 0,85 1,2 6. Porefordeling, % 40-200 Å ca. 22 ca. 65 7. Partikelstørrelse, % 0,59-2,38 mm ca. 8y Ca. Qj 8. Gennemsnitlig partikeldiameter, ^ 1,60 1,5 7 150194 (2) Mængde adsorberet vitamin B^:

Der anvendtes 2 glaskolonner (indre diameter 1,5 cm; højde 14 cm) fyldt med 3 g af henholdsvis den ene og den anden af de ovennævnte to slags granulært aktivkul, og der sendtes en vandig vitamin B2-opløsning- igennem dem under følgende betingelser. Den adsorberede mængde vitamin B2 blev derpå bestemt. Kommercielt tilgængeligt vitamin B2 (ribo flavin-5'-pho sphate ster-mononatriumsalt) opløstes i vand og indstilledes til en koncentration på 10 mg/100 ml. To portioner på hver en liter af denne vitamin B2 opløsning sendtes igennem de to kolonner ved en temperatur på 22°C og en volumenhastighed på 30 vol./vol./h og en lineær hastighed på omkring 1-1,5 m/h.

Efter at al vitamin B2 opløsningen var sendt igennem kolonnen, opsamledes eluatet, og kolonnen blev endeligt skyllet med vand for at opsamle det tilbageværende opløste stof i kolonnen. Eluatet og skyllevæsken blev kombineret, og vitamin B2-indholdet i blandingen bestemt. Således blev den mængde vitamin B2, som var adsorberet på det granulære aktivkul, beregnet ved subtraktion af mængden af vitamin Bg i den blandede opløsning fra mængden i den oprindelige valle.

Granulært aktivkul fføngde vitamin B2

adsorberet på 1 g AB

granulært aktivkul 24,3 mg/g 52,1 mg/g (3) Regenerering af granulært aktivkul:

Dernæst sendtes skiftevis en 496 NaOH-opløsning og vand gennem begge kolonner, hver 4 gange. Det tilbageblevne NaOH i hver kolonne blev neutraliseret med 0,196 HC1, og derpå blev kolonnerne vasket med vand. Regenereringen var fuldført, når pH-værdien af et vandigt eluat fra kolonnen efter vaskningen fandtes at være under 7,0.

(4) Den anden adsorptionsprøvning for vitamin B2:

Genadsorptionsprøvningen af vitamin B2 på det granulære aktivkul udførtes på samme måde som under (2). Det ved prøvningen opnåede resultat var som følger: 8 150194 ,, , .. . _ Granulært aktivkul Mængde vitamin Bp

adsorberet på 1 g AB

granulært aktivkul 7>6 „g/g 42,4 mg/g (5) Den anden regenerering af granulært aktivkul: På samme måde som under (3) blev det granulære aktivkul, som var mættet med vitamin Bp under (4), igen regenereret.

(6) Den trejde adsorptionsprøvning af vitamin B2 på regenereret granulært aktivkul:

Efter at regenereringen af det granulære aktivkul var fuldført på samme måde som under (2), blev den adsorberede mængde vitamin B2 bestemt. Resultatet blev opstillet i den følgende tabel: , ., _ Granulært aktivkul Mængde vitamin Bp

adsorberet på 1 g AB

granulært aktivkul 2f7 mg/g 44,7 mg/g (7) Den fjerde, femte og sjette adsorptionsprøvning af vitamin Bp på granulært aktivkul:

Tilsvarende adsorptionsprøvninger af vitamin Bp som beskrevet ovenfor blev gentaget mere end tre gange (fjerde, femte og sjette prøvning), og resultaterne blev sammenfattet i tabel 2: TABEL 2 Mængde vitamin Bp adsorberet på 1 g Prøvning granulært aktivkul_

A B

1. 24,3 mg/g 52Ί mg/g 2. * 7,6 42,4 3. 2,7 44,7 4. 2,2 42,7 5. 1,8 44,1 6. 1,2 43,4 x Ved prøvningerne udover den første sendtes 100 ml vandig opløs- 9 150194 ning indeholdende 10 mg vitamin B2 gennem kolonnen pakket med det granulære aktivkul A.

Af de ovenfor beskrevne forsøgsresultater fremgår det klart, at det granulære aktivkul A adsorberer en meget lille mængde vitamin B2 og har en meget ringe regenereringsevne med en alkaliopløsning og vand i sammenligning med B, og i modsætning hertil, at det granulære aktivkul B ikke blot har en stor kapacitet for vitamin B2-adsorption, men også viser en regenereringsevne på omkring 8096 med en alkaliopløsning og vand, beregnet ud fra den følgende ligning: iføngde vitamin B2 adsorberet ved den n*te prølming 100 Mængde vitamin B2 adsorberet υ ved den 1. prøvning og at regenereringsevnen selv ved den 5. regenerering er næsten konstant og stabil. Det konkluderes derfor, at det granulære aktivkul B er egnet som adsorbens til fjernelse af vitamin B2 i valle effektivt og økonomisk.

Til fjernelse af vitamin B2 effektivt fra valle ved fremgangsmaden ifølge opfindelsen har altså granulært aktivkul, som er fremstillet ud fra jordolie eller stenkul, især jordoliekul, og hvori porer med en diameter på 40-200 Å udgør over 5596 af de samlede porer, og pore-volumet er over 1,1 cm^/g, vist sig velegnet. Den nødvendige betingelse for forøgelse af den på aktivkullet adsorberede mængde vitamin B2 og for regenerering af aktivkullet med høj effektivitet er, at det anvendte granulære aktivkul stammer fra jordolie eller stenkul og har porediameter og porevolumen som angivet ovenfor.

3. Behandling af valle med granulært aktivkul.

Den ovenfor beskrevne valle sendtes igennem en kolonne pakket med granulært aktivkul, fremstillet ud fra jordolie eller stenkul, med en volumenhastighed (volumen passerende valle/volumen granulært aktivkul /time, forkortet til V.H.) på under 30 og med en lineær hastighed (m/h, forkortet til L.H.) på under 90.. Selvfølgelig varierer disse værdier af V.H. og L.H. afhængigt af, faststofindholdet i vallen. Når koncentrationen er lavere, kan der anvendes højere værdier af V.H.

10 150194 og. L.H., medens disse skal være lavere i tilfælde af højere koncentration.

Imidlertid er de øvre grænser for V.H. og L.H., når der sendes valle igennem en kolonne, henholdsvis 30 og 90. Når V.H. og L.H. er højere end disse værdier, optræder der sådanne ulemper som stort tryktab over kolonnen, eluering af pulveriseret aktivkul ved slid og nedsættelse af adsorptionseffektiviteten for vitamin B2, fordi kontakttiden for vitamin B2 i vallen med det granulære aktivkul bliver kort. Når V.H. og L.H. er lavere, nedsættes kapaciteten for vallebehandlingen uønsket, og valle med 25% faststofindhold sendes fortrinsvis gennem med en V.H. på 0,5-1 og en L.H. på 2-3, og disse værdier svarer således til den laveste grænse for gennemløbshastigheden.

4. Affarvning af vallen ved behandling med granulær aktivkul.

Frisk valle indeholder sædvanligvis vitamin B2 i eii koncentration på omkring 100 yug/100 ml. Ved den konventionelle fremgangsmåde kræves 0,125 kg pulveriseret aktivkul til affarvning af 50 kg lactose (beregnet på basis af frisk valle behandles ca. 10 000-12 uou gange vægten af pulveriseret aktivkul) (se Journal 0f the Indian Chemi- * cal.Society, 11, 327, 1964). En så stor mængde aktivkul er blevet smidt væk sammen med filterhjælpemidlet, og det giver både forureningsproblemer og økonomiske problemer.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvor vallen som beskrevet ovenfor sendes igennem en kolonne til fjernelse af vitamin B2, forøges effektiviteten af fjernelsen stærkt, og forsøg har vist, at der kunne behandles ca. 50 1 frisk valle (faststofindhold 6,3%) med 1 g granulært aktivkul. Således er det granulære aktivkul ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen i stand til at affarve en mængde frisk valle på 50 000 gange sin egen vægt, og den resulterende opløsning er farveløs. Og efter passage af 60 000 gange så meget valle, blev der i gennemløbet fundet 2/3 af den mængde vitamin B2, som var tilstede før behandlingen.

Dette betyder, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen er langt mere effektiv til fjernelse af vitamin B2 end den konventionelle metode, hvorved der anvendes pulveriseret aktivkul i en mængde af 0,25 vægtdele pr. 100 vægtdele lactose.

n 150194 Således kan ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen en mængde valle (beregnet som frisk valle) svarende til ca. 50 000 gange mængden af granulært aktivkul sendes igennem kolonnen til fjernelse af tilstrækkeligt vitamin B2, og derefter kan det granulære aktivkul regenereres til påfølgende genanvendelse.

5. Regenerering af granulært aktivkul.

Et andet vigtigt træk ved den foreliggende opfindelse er, at det granulære aktivkul, som er mættet med vitamin B2, let kan regenereres til genanvendelse, når man anvender et bestemt granulært aktivkul som beskrevet ovenfor. B2-vitaminet i valle har en relativt lille molekylvægt og har den egenskab let at adsorberes på granulært aktivkul, men når det først er adsorberet, er det meget vanskeligt at fjerne derfra. Derfor er der blevet undersøgt en fremgangsmåde til adskillelse af vitamin B2 fra det aktivkul, hvorpå det er adsorberet, under anvendelse af organiske opløsningsmidler og lignende /“Journal of the Indian Chemical Society, 11, 295 (195^^7· Ved denne fremgangsmåde anvendes en methanol-pyridin-saltsyre-blanding. Imidlertid er det ikke hensigtsmæssigt at anvende sådanne regenereringsmidler til fremstilling af valle og lactose, der skal anvendes i fødevarer og lægemidler.

Det har nu vist sig, at det bestemte granulære aktivkul med de ovenfor anførte egenskaber, der anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, let kan regenereres med en regenereringseffektivitet på omkring 80# ved skiftevis at sende en alkaliopløsning og vand igennem det, selv efter gentagen adsorption og regeneration.

Den mekanisme, ved hvilken vitamin B2 let adsorberes på det ovenfor beskrevne granulære aktivkul med bestemte egenskaber og let fjernes derfra med en alkaliopløsning og vand, antages at indebære en bestemt korrelation mellem B2-vitaminets molekylstørrelse og det granulære aktivkuls porestørrelse og mikrostruktur og antages også at afhænge af forskellen mellem diffusionshastigheden for vitamin B2 inden i porer af granulært aktivkul. Ligeledes antages koncentrationsgradienten af alkaliopløsning inden for og uden for porerne at være en faktor, som gør fjernelsen lettere. Det antages nemlig, at når der sendes vand igennem granulært aktivkul, efter at dets porer er fyldt op med en alkaliopløsning, opstår der en koncentrationsgradient af alkali- 12 150194· opløsning mellem indersiden og ydersiden af porerne, alkaliopløsningen strømmer ud fra porernes indre og samtidigt accelereres diffusionshastigheden af vitamin B2 inden i porerne af eluerings-: hastigheden af alkaliopløsningen, således at vitamin B2 adskilles fra det granulære aktivkul.

Hvis der på den anden side anvendes granulært aktivkul fra kokosnødskaller, hvori porer med en diameter på 40-200 Å udgør under 20% af de samlede porer, og po revo lumene t er tinder 1,0 cm^/g, er den adsorberede mængde vitamin B2 lille, og endvidere er regenereringseffektiviteten meget ringe som beskrevet i forsøg (l). Beviset for, at vitamin B2, som var adsorberet på en kolonne med granulært aktiv- . kul med de ovenfor angivne bestemte egenskaber til mætningsniveau, kan udskilles og elueres fra det ved hjælp af skylning skiftevis med natriumhydroxidopløsning (5 vægt-%) og vand, er anført i forsøg (1).

Det blev iagttaget, at vitamin B2 adsprberet på det granulære aktivkul kan fjernes, indtil pH-værdien af den væske, som strømmer ud fra kolonnen, bliver omkring 9,0» når der sendes vand efter en alkaliopløsning, og at der, når kolonnen underkastedes den samme eluerings-procedure som beskrevet ovenfor 4-5 gange efter hinanden, kan fjernes adsorberet vitamin B2 fra det granulære aktivkul i en mængde svarende til omkring 80% af den oprindeligt adsorberede mængde.

Det granulære aktivkul, som er regenereret på den beskrevne måde, kan anvendes til behandling afvalle optil en mængde svarende til omkring 40 000 gange vægten af det granulære aktivkul, hvilket fører til fuldstændig fjernelse af vitamin B2 derfra, og det kan anvendes gentagne gange.

Selvom der kan anvendes en opløsning af ethvert alkali, f.eks. natriumhydroxid, kaliumhydroxid, natriumcarbonat, dinatriumphosphat, trinat riumphosphat osv., er natriumhydroxid mest ønskeligt ud fra et økonomisk synspunkt. Og selv om regenerationen er mere effektiv jo højere koncentrationen af den vandige natriumhydroxidopløsning er, er koncentrationen mest ønskeligt 2-10 vægt-% linder hensyn til økonomi og effektivitet. Og selv om alkaliopløsningen er mere effektiv, jo - højere temperaturen er, er en temperatur på 70-90°C ønskelig.

Den fordelagtige virkning, som opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan opsummeres som følger: 13 150194 (1) Vitamin B2 kan fjernes fuldstændigt og direkte fra valle, ved at den sendes igennem en kolonne pakket med et bestemt granulært aktiv» kul uden forudgående fjernelse af valleprotein ved varmekoagulation.

Den mængde vitamin B2, som kan adsorberes og fjernes pr. vægtenhed af aktivkullet er mere end 4 gange så stor som ved anvendelse af det konventionelle pulveriserede aktivkul; (2) Eftersom det granulære aktivkul kan anvendes pakket i en kolonne, er apparaturet og proceduren simpel, hvilket muliggør automatisk og kontinuert fjernelse af vitamin B2 fra valle; (3) Det bestemte granulære aktivkul, som anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan regenereres med en billig alkaliopløsning til genanvendelse. Derfor forårsager det ingen forureningsproblemer, som det er tilfældet ved den konventionelle fremgangsmåde. Udgiften til fjernelse af vitamin B2 pr. vægtenhed af valle ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er yderst lav i sammenligning med den konventionelle fremgangsmåde.

Vitamin B2 fjernes fra valle ved en procedure som beskrevet ovenfor, og den således opnåede affarvede og rensede valle kan anvendes til fremstilling af renset lactose eller en "lactose-fri" valleopløsning eller et vallepulver med højt proteinindhold.

U 150194

EKSEMPEL

(1) Fjernelse af vitamin B2 fra valle:

Der fremstilledes omkring 200 ton frisk valleopløsning, som var befriet for uopløseligt materiale og havde de egenskaber og sammensætning som vist i tabel 3. På den anden side blev omkring 1000 1 (omkring 330 kg) granulært aktivkul, fremstillet udfra jordolie og med egenskaber som B i tabel 1, pakket i en rustfri kolonne på 1 m i diameter og 2 m i højde (volumen omkring 1570 1) og vasket tilstrækkeligt med vand til at fjerne fint pulver af aktivkul. Den ovenstående valleopløsning, indstillet til 10°C, blev sendt igennem denne kolonne med en V.H. på 20 og en L.H. på 25,4 til opnåelse af omkring 200 ton valleopløsning befriet for vitamin B2· Ved bestemmelse af vitamin B2 indholdet i valleopløsningen, efter at den havde passeret igennem kolonnen med granulært aktivkul ved den konventionelle metode, fandtes intet vitamin B2, selv om der fandtes 1,09 mg/1 i valleopløsningen, før den sendtes igennem kolonnen.

TABEL 3

Egenskaber og sammensætning af valleopløsning Fedt 0,05 vægtpct.

Protein 0,70 ”

Lactose 4,65 "

Askeindhold 0,70 "

Faststofindhold 6,10 M

Vitamin B2 indhold 109 yug/100 ml pH 6,4