DK148794B - Toer cementsammensaetning - Google Patents

Description

148794

Den foreliggende opfindelse angår en cementsammensætning emballeret til forsendelse til den endelige forbruger og indeholdende cement og 0,01-10 vægtprocent ferrosulfat.

Det har i lang tid været kendt, at cement kan indeholde chromforbin- +e 5 delser, der, når cementen blandes med vand, optræder som Cr opløst i vandet, og at dette opløste chromat er kontraindiceret ud fra et helbredsmæssigt synspunkt, idet det kan give anledning til, at personer, der arbejder med cement-vandblandingen, får eksem, når blandingen kommer i berøring med deres hud. Ifølge Fregert, Berufs-. 10 dermatosen 21, 171 (1973) ligger den kontraindicerede koncentration på 1-2 yg chromat pr. g cement og derover.

Det er kendt at reducere koncentrationen af opløst chromat i en ce- ment-vandblanding og i våd beton ved tilsætning af ferrosulfat under den blandeproces, ved hvilken blandingen fremstilles. Ferrosulfatets ♦6 +3 15 ferroion reducerer Cr til Cr , der kun i ringe udstrækning er opløselig i cement-vandblandinger.

I schweizisk patentskrift nr. 534.643 er der beskrevet en fremgangsmåde til fremstilling af cement, idet man med det formål at reducere indholdet af opløseligt chromat i cementen tilsætter ferrosulfat i en 20 mængde på 0,1%. I henhold til det schweiziske patentskrift kan ferro-sulfatet tilsættes under cementfremstillingen til klinkerne, gipsen eller i selve cementmøllen, men patentskriftet indeholder ingen oplysninger om, i hvilken tilstand ferrosulfatet tilsættes. Det har vist sig, at den angivne mængde på 0,1% er alt for lidt, når ferrosulfatet skal udsæt-25 tes for de ekstreme påvirkninger, der er tale om i en cementmølle, i hvilken ferrosulfatets chromatneutraliserende evne vil blive reduceret.

Det fremgår således ikke, om den færdige cementsammensætning overhovedet indeholder jernsulfatet i den ønskede Fe(ll)SO^,xl^O-form.

I beskrivelsen til USA patent nr. 3.425.892 anbefales det, at der til 30 cement under dens fremstillingsproces tilsættes 0,1-5% ferrosulfat med det formål at retardere cementens hærdningshastighed, og det angives, at retarderingsmidlet eksempelvis kan tilsættes pulverformet Portland-cement som tørt pulver. Det nævnte USA patentskrift angiver imidlertid ikke, om cementen har et indhold af vandopløseligt 2 148794 chromat, og vedrører følgelig overhovedet ikke reduktion af vandopløseligt chromat i cementblandinger, hvorfor sulfatets reduceringsevne ikke berøres, og herudover gives der iøvrigt heller ingen oplysninger om, hvorvidt sulfatet r det til forsendelse foreliggende materia-5 le stadig væk foreligger i den ønskede FeODSO^xh^O-form.

Fra USA patentskrift nr. 2.307.270 kendes ganske vist et byggemateriale, der indeholder cement og sulfat af divalent jern, men der er her ikke tale om en cement, der har et indhold af vandopløseligt chromat. Sulfatet er tilsat som erstatning for gips med det formål at 10 regulere cementens afbinding. Patentskriftet vedrører følgelig overhovedet ikke reduktion af vandopløseligt chromat i cementblandinger, hvorfor sulfatets reduceringsevne ikke omtales.

Contact Dermatitis, 1979, s. 39-42, beskriver laboratorieforsøg med tilsætning af ferrosulfat til cement med det formål at reducere cemen-15 tens vandopløselige indhold af chromat. Trykskriftet omtaler dels et forsøg, ved hvilket ferrosulfat opløst i vand blev tilsat chromatholdig cement, og dels et forsøg, hvor 0,35 vægtprocent krystallinsk ferrosulfat blev blandet med henholdsvis 10 og 5 g cement. Umiddelbart efter sammenblandingen blev der tilsat 5 ml vand, og der blev fore-20 taget en bestemmelse af vandopløseligt chromat i blandingen, men man fandt ikke noget chromat. Da detekteringsgrænsen var 0,01 yg Cr/ml, kan det konkluderes, at chromatindholdet var kommet under denne grænse. Trykskriftet beskriver endvidere et forsøg vedrørende reduktion af chromat i cement ved hjælp af en oplagret vandig opløsning 25 af rent ferrosulfat. Ferrosulfatet blev opløst i vand i koncentrationer på 10, 20 og 30 vægtprocent. Disse ferrosulfatopløsninger blev ved rumtemperatur opbevaret i glasbeholdere med og uden låg. Disse opløsninger blev dagligt i 7 dage tilsat cement, og det konstateredes derved, at opløsningerne i de glasbeholdere, der var forsynet med 30 låg, efter 7 dages forløb stadig havde deres chromatreducerende evne i behold, medens de opløsninger, der blev opbevaret i de åbne beholdere, efter 5 dages forløb havde fået nedsat deres chromatreducerende evne.

Det har hidtil været almindeligt at tilsætte det chromatneutraliserende 35 ferrosulfat til cementen sammen med vand og tilslagsmateriale på selve 3 148794 byggepladsen ved fremstilling og blanding af den våde beton. Tilsætning af ferrosulfatet på byggepladsen indebærer imidlertid en risiko for, at doseringen af ferrosulfatet ikke bliver korrekt, fx som følge af unøjagtig afvejning eller som følge af, at der anvendes en ferro-5 sulfatopløsning, som er blevet opbevaret i for lang tid eller på en uhensigtsmæssig måde.

Ved den foreliggende opfindelse er der blevet tilvejebragt en cementsammensætning af den indledningsvis nævnte art, der, når den blandes med vand, giver en umålelig eller lav koncentration af Cr6+ (i 10 denne beskrivelse også kaldt "chromat") opløst i vandet.

Cementsammensætningen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at ferrosulfatet er tørt og partikelformet, og at cementen indeholder en ud fra et helbredsmæssigt synspunkt kontraindiceret mængde vandopløseligt chromat. Ferrosulfatet kan tilsættes det udgangsmateriale, der 15 føres til en cementmølle, på ét eller flere passende steder, der regnet i strømnings retningen ligger før en oplagringsbeholder. Således kan hele den doserede strøm af ferrosulfat eller i det mindste en del af dette tilsættes udgangsmaterialet før cementmøllen, i hvilken ferrosulfatet under den formalingsproces, der finder sted i denne, blandes 20 meget grundigt med udgangsmaterialet. Det er også muligt at tilsætte ferrosulfatet eller i det mindste en del af dette til det formalede udgangsmateriale på et sted, der regnet i strømningsretningen ligger efter cementmøllen og før oplagringsbeholderen, fx ved indløbet af en pneumatisk transportindretning til at transportere det formalede 25 cementmateriale til oplagringsbeholderen. Det formalede cementmateriale og det efter cementmøllen tilsatte partikelformede ferrosulfat kan sammenblandes tilstrækkeligt ved at passere den pneumatiske transportindretning.

Da ferrosulfatet er tørt og partikelformet og således er fritflydende, 30 kan det også blandes med cementen ved, at det sammen med cementen føres gennem en speciel blandeindretning af en hvilken som helst egnet type. Forudsat det er muligt at opnå en effektiv sammenblanding af cementens komponenter, kan den mængde ferrosulfat, der tilsættes efter cementmøllen, være noget mindre, end når sulfatet 35 tilsættes før cementmøllen. I nævnte tilfælde kan man gå så langt ned

£QX$ht 1A879A

4 sopsgtit.0,i01--$;yægtbFoee®t ^Εβ^ΝΟ,θΟ^xH^O,-tiden^et- den nedycferende,;; e^fesføntøbfeSs^iiimi ssobs-vr.-’/i-'d iU> = -*r-vjs.·*' -' -^:--¾

SgsO'· nut; S* .s-..;£-5-5i»>’ n-sv;!-J ί^-ΐα·-?·«·*? r\ · . --^ lndbgJde&>af;die£{;QS^fat£.i dgn fyndige cproent?'retarderer hærdlllngsha'.j sfeigh^dens^prfedertoibgton'^ der.-*if{regi$$Ul^viKb fit# sergenter**- --Retd fear.;·.

5 imidlertid vist sig, at denne bivirkning er uden ns§en betydning, mr·-> mængden af det tilsatte ferrosulfat er op til 1 vægtprocent. Indholdet afj;ferFosulfat i«.Gbmentsammpn;Sæ;tningen..f(:emb?iinger: også .en "ty.kkéi-, seaeffek^’i, ^ilk^it3etyder^afc,iud5tøbli;:<>g;::.vibnefiet: betpa,, dejcr eR; ffjpm^tietrsaf^^^fint^o^kki&.-har^.tilfeøjeUshedrJil iafe.udsktUe, vand påb 10 overfladen HgesojpsfeetPiPi frøms.tUlet·:afhørt .'øemerit. ndpnferrp^’; sulfat.

s··, .ο-i--f . ·..% ::r\~ ·ιν*Λ-.·«·'ί·:.. . ;;·'?; .·. ·. " ·: -*~

Qen ^ffi^agde.iifeniiositlf^t, - der;, s.k.alv^tilsætte.^ afhænger-blva^a! den-mæpgdg.,,cfeemafe :4βΕ^;Ιη.φΚρ.^ chFpmaiiEed^qerønde.;§vn%i;kan.i;a.ftage. fc^w?.tidsi^iede,:;f;^vH^em4eib: 15 ffer-dige cetpent^ppjeggenfor. brug*, kan: den nødvendige -tnængde: terre-:.

syifat.også -afhænge-.ai den- $t^yle^edei«plagriitgs-tidrffl-r-vQeweatefj.v Jo I^SSC* cement§n::&kak':pplagres,: dp%to.^nere: fer-rpsulfat^er?nødvendig.: F-primnayis.-itijsaattes pyer?cQi^ni^tpnPce«trferrpaiilfat.?;.-i c -:-7--: ?0bns‘v :-:?:?«ib I p:i:: ~ebis.- W! .SavC --:^¾^ Y7? '7;b ; ls^e;./qi^ljgggpd4a§aminnrc^ngfi3e®?fatfcer:-.-ii4^yK^i "f»tøan.t";; Rorfe- .'.-i: 20 landjtpeiriPnttyiReijir indbefattende- almindelig·,.-eempfit,; burggtha%i*dnende: i^rWf^lMWtfeRt-^^ndpiend^? cernenfei.ajurønatcernp-ntysiedystprt.. al^natinfijiojd/ hMi^h?ft§ts^rl§Myam^fBan-te^2pt ;bjandpde:.p.emen7? ^^;Æ^uKolaggen^r^r,;;::^gsecementer,. ^(^..risienxRpntlandtcementer: Qftfel??4§d§oc^ill8nt^rkiV :ίϊϋ s;s Hj- f:vW :-r:X .7.

rsiy. .-tøf :>.· «ί;* ?·*'.'iv/nync«”3J:v. ;-_·*> > ·. : 25 Ct^eptsammei^tmngeg^ ifølge opfindelsen : være.emballeret/: l. ren-, hvilken som helst af de emballager, i hvilke cement traditionelt leve-r. res til forbrugerne, dvs. især papirsække, når der er tale om små-f<^éiSf^.pg:^e^t^k^gsey;^%^^,er:tøle-;^ storforbrugere, -r

bvi« 'ίο.?:.' -.3 J;:P ϊε , :;ς- r.zJr.c.-:-:c ί:« -.ο:·;π>:1..·: -s.; " 'ΐ;:.· " C

9Btl«d§lsen ^vUi{t%4eWøtee^.#Wy#.;.^®ire;-^lilarøfcunder.Jjenyis-': 30 nisrøot»;M^n9e%:'R4 hyilk^tvK 5c ί^ΊπιΥ·: ή >sb Isa-, v···.·.:% .et:..{i ^νι^ί-%a 'H«|t^erriet anlæg ,«Μ£ββ$^ hye#», fe?SH!fat:,fraben fæJ^iSiiloj^lføres.flørec^peiitniøilef, der.,er-^aral-. •sK^^røføc'nsg *49?**99$bte'Ah i-iv,a»: 1 ry'wi^v' r*r:*y;·: -?? 5 148794 fig. 2 illustrerer skematisk en modificeret udførelsesform for det i fig. 1 viste anlæg.

Det i fig. 1 illustrerede cementproducerende anlæg har en silo 10, der ved bunden har tre tragtformede udløb 11, og som foroven har et 5 filter 12. Siloen indeholder tørt fritflydende, partikelformet ferrosulfat FS, fx af den type, der af Melchemie B.V., Arnhem, Holland forhandles under varemærkerne MELSTAR og FERROMEL-20. Passende portioner af ferrosulfat kan udtages fra udløbene 11 ved hjælp af selektivt betjenelige vibreringsindretninger 13 og opsamles i tilsvarende behol-10 dere 14. Doseringsindretninger 15 er anbragt ved bunden af beholderne 14, og hver af doseringsindretningerne kan omfatte en skruetransportør, der drives af en elektromotor 15’, der kan styres af en elektronisk styreindretning 16, som det mere detaljeret vil blive beskrevet i det følgende. Hver af doseringsindretningerne 15 bringer 15 en kontinuerlig, styret, doseret strøm af ferrosulfat til at strømme gennem en luftsluse 17' og ind ί en pneumatisk transportindretning 17, der omfatter en transportledning 18. Ledningerne 18 er forbundet med tre forskellige møller 19a, 20 og 21 i tre cementfremstillende anlæg, der i øvrigt er adskilt. Et udgangsmateriale, der omfatter 20 cementklinker C, gips G og eventuelt andre komponenter, tilføres et indløb 22 for hver af møllerne. På tegningen er det vist to tilførselsindretninger 23 og 24, der er forsynet med tilsvarende måleindretninger 23’ og 24', der tjener til at tilføre en kontinuerlig strøm af henholdsvis cementklinker og gips, og transportledningerne 18 udmunder 25 i indløbet 22, så at den doserede strøm af ferrosulfat, der frembringes af hver af doseringsindretningerne 15, tilsættes udgangsmaterialet ved cementmølleindløbet 22.

Hver af beholderne 14 og den tilhørende doseringsindretning 15 danner en enhed, der er understøttet af en vejecelle 25. Denne celle 30 frembringer vægtsignaler, der repræsenterer den faktiske totale vægt af den tilhørende enhed. Det er klart, at den hastighed, hvormed vægten af hver af enhederne formindskes, svarer til den hastighed, hvormed ferrosulfatet tilføres transportindretningen 17 ved hjælp af den tilsvarende måleindretning 15. Derfor kan styreindretningen 16 35 styre doseringsindretningerne 15's tilførselshastigheder i afhængighed af de signaler, der modtages fra vejecellerne 25 og af tilsvarende 6 148794 signaler, der modtages fra tilførselsindretningerne 23 og 24, der fører udgangsmateriale til cementmøllerne, hvorved det sikres, at det udgangsmateriale, der føres til hver af cementmøllerne 19a, 29 og 21, kontinuerligt tilsættes en ønsket vægtprocent ferrosulfat. Når den 5 mængde ferrosulfat, der er indeholdt i én eller flere af beholderne 14, har nået et forudbestemt minimum, hvilket betyder, at den tilsva rende vejecelle 25 har bestemt en forudbestemt minimumsvægt for den tilsvarende enhed, kan styreindretningen 16 etablere forbindelse mellem siloen 10 og beholderen 14 og aktivere den tilsvarende vibre-10 ringsenhed 13, så at der fra siloen 10 fyldes en ny portion ferrosulfat ned i den tilsvarende beholder 14.

Bortset fra det ovenfor beskrevne system til tilførsel af doserede strømme af ferrosulfat til de respektive cementmøller er de på tegningen viste cementproducerende anlæg af kendte typer. I den øver-15 ste del af fig. 1 er det vist et totrinsanlæg med to separate møller 19a og 19b, der er serieforbundet. Ferrosulfatet kan som nævnt ovenfor tilføres cementmøllen 19a's indløb 22 gennem ledningen 18.

Tilførsel af ferrosulfat kan imidlertid i stedet eller yderligere tilføres indløbet for den sidste mølle 19b gennem en transportledning 18' 20 og/eller til møllen 19b's udløb gennem en transportledning 18", der er antydet med punkterede linjer i fig. 1.

Det formalede cementmateriale, der forlader cementmøllen 19a, løftes af en elevator 26 og føres til cementmøllen 19b's indløb gennem en ledning 27. Ventilationsluft fra cementmøllerne 19a og 19b ledes gennem 25 ledningerne 28 og 29 til en elektrostatisk udfælder 30 og føres derefter ud i atmosfæren. Støvmateriale, der adskilles fra luften af udfælderen 30, føres til en udløbstransportindretning 31, der også er forbundet med cementmøllen 19b's udløb. Den færdige cement fra udløbstransportindretningen 31 kan transporteres til en lagersilo 33 30 ved hjælp af en passende mekanisk eller pneumatisk transportindretning 34. Formalet cement fra møllen 19a kan om ønsket føres uden om møllen 19b ved hjælp af en transportindretning 32, hvis man ønsker at drive anlægget med kun én mølle.

I tilfælde af, at ferrosulfatet tilføres anlægget på to eller flere ste-35 der, kan der på de forskellige steder tilsættes forskellige. typer af 7 148794 chromatreducerende stoffer, herunder forskellige former for ferrosul-fat og ferrosulfatholdige produkter, såsom partikelformet ferrosulfat med elisr uden egenskabsforbedrende partikelbelægninger eller -overtræk. Eksempelvis kan der ved indløbet 22 tilsættes ferrosulfat, og 5 der kan tilsættes andre egnede kemiske forbindelser mellem møllerne 19a og 19b eller møllen 19b og oplagringssiloen 33. Ferrosulfatet kan i stedet i partikelform med overtrukne partikler som beskrevet ovenfor tilsættes ved indløbet 22, og tørret partikelformet ferrosulfat med ikke-overtrukne partikler kan tilsættes ved det ene eller begge de 10 andre steder eller vice versa.

Fig. 2 viser et cementformalingsanlæg med en enkelt cementmølle 20, og dele, der svarer til de i fig. 1 viste, er forsynet med de samme henvisningsbetegnelser. Det formalede materiale, der forlader cementmøllen, løftes af elevatoren 26 og føres til en luftseparator 44 gennem 15 en transportindretning 35. Separatoren adskiller finere partikler fra grovere partikler. De grovere partikler returneres til møllen 20’s indløb gennem en returtransportindretning 36, medens luft eller gas og de finere partikler føres til en cyklon 37. I cyklonen 37 adskilles det faste materiale fra luften, der recirkuleres gennem en transport-20 indretning 38, medens de finere partikler af det faste materiale føres til et luftudløb 39 gennem en transportindretning 40. Det færdige produkt transporteres fra produktudløbet 39 til et passende oplagringssted, fx en silo 33, ved hjælp af en pneumatisk transportindretning 34.

25 Under funktion bringes møllerne 19-21 til at rotere sammen med det cementmateriale og de formalingskugler, der findes i dem. Den me kaniske energi, der således tilføres møllerne, omdannes til varmeenergi. For at holde temperaturen i møllerne på et acceptabelt niveau, normalt inden for en temperatur i intervallet 120-140°C, sprøjtes eller 30 forstøves sædvanligvis en kølevæske, der normalt er kølevand, inde i møllerne ved hjælp af egnede sprøjteindretninger 43. Følgelig er atmosfæren inde i cementmøllerne meget fugtig.

I et anlæg af den i fig. 2 viste type kan ferrosulfatet gennem ledningen 18 tilføres ledningen 36, der returnerer groft materiale fra 35 separatoren 44. Ferrosulfatet kan imidlertid i stedet eller yderligere 148794 δ tilføres transportindretningen 40 gennem en ledning 41 og/eller møllen 20's udløb gennem en ledning 42, der er antydet med punkterede linjer.

Det er klart, at en hvilken som helst af de i fig. 1 viste cementmøller 5 20 og 21 kan udgøre en del af et formalingsanlæg ligesom en hvilken som helst af de i den øverste del af fig. 1 eller i fig. 2 viste møller, eller de kan udgøre en del af et anlæg af en hvilken som helst anden kendt type. Endvidere kan ferrosulfatet tilføres formalingsanlægget i tør tilstand på et hvilket som helst passende sted før oplagringsbe-10 holderen, så at der sikres en grundig sammenblanding med de andre cementkomponenter.

EKSEMPEL 1 I et cementfremstillingsanlæg af den i fig. 2 viste type blev hurtigt-hærdnende cement formalet i en cementmølle, og et chromatreduceren-15 de stof indeholdende 96% FeSO^yh^O og forsynet med et oxidationshindrende overtræk ("MELSTAR") blev doseret til indløbet 22 af møllen 20. Det færdige cementprodukt blev transporteret ca. 350 m ved hjælp af den pneumatiske transportindretning 34 fra cementmøllen 20 til oplagringssiloen 33.' 20 Den tilsatte mængde ferrosulfat udgjorde 0,47% beregnet på cementens vægt. .Ved forsøgets begyndelse indeholdt cementen 8,2 ppm vandopløselig chromat, hvilken er en typisk værdi. Der blev udtaget prøver hver time, umiddelbart efter at produktet havde forladt cementmøllen.

Under prøveudtagningen i 7 timer efter forsøgets begyndelse kunne 25 der praktisk taget ikke detekteres noget vandopløseligt chromat i cementprøverne. Doseringen af ferrosulfat blev derefter reduceret til 0,40%. I de sidste 3 timer af forsøget blev et lille, men måleligt indhold af vandopløseligt chromat i cementen detekteret i prøverne, der blev udtaget umiddelbart efter, at produktet havde forladt møllen. I 30 sammenligning med laboratorieforsøg viste det sig, at man for at opnå samme tilfredsstillende grad af reduktion af det vandopløselige chro- 9 148794 mat i produktionsanlægget måtte anvende 0,47% ferrosulfat beregnet på cementen sammenlignet med 0,35% ved laboratorieforsøget.

En prøve udtaget fra siloen 33 umiddelbart efter afslutningen af forsøget viste en lav værdi af vandopløseligt chromat, der var af 5 samme størrelsesorden som værdien for de sidste 3 timer af produktionen. Dette indicerer, at reduktionskapaciteten for de 0,4% ferrosulfat, i den cement, der var blevet transporteret ca. 350 m af en pneumatisk transportør, ikke blev forringet af den kraftige kontakt med luften under transporten.

10 Mængden af vandopløseligt chromat i cementen blev bestemt ved ekstrahering af en cementprøve (3 g) med en 20%'s opløsning af natriumsulfat og måling af mængden af opløst chromat i ekstrakten ved en colorimetrisk diphenylcarbazidmetode under anvendelse af en 5 cm cuvette i spektrofotometeret for at sikre maksimal følsomhed.

15 Resultaterne af de ovenfor nævnte forsøg fremgår af tabel I nedenfor:

Tabel I

Prøveudtagningstid Vandopløseligt

Dato Time chromat, ppm Cr 20 28.02.80 11.00 8,2 28.02.80 12.00 <0,1 28.02.80 14.30 <0,1 28.02.80 15.00 <0,1 28.02.80 16.00 <0,1 25 28.02.80 18.00 <0,1 28.02.80 19.00 <0,1 28.02.80 · 20.00 <0,1 28.02.80 21.00 0,5 28.02.80 22.00 0,2 30 28.02.80 23.00 0,1

Gennemsnit 0,3

Silo (prøve udtaget fra silo efter afslutning af produktionen) 0,1 10 148794

Inden for en periode af 3 måneder efter oplagring af cementblandingen i oplagringssiloen blev der fra bunden af denne i forbindelse med leverance af cement fra siloen udtaget prøver, og indholdet af vandopløseligt chromat i prøverne blev bestemt. Indholdet af vand-5 opløseligt chromat i cementen som funktion af oplagringstiden i siloen fremgår af tabel II. I de første 11 dage forøges indholdet af vandopløseligt chromat til 1 ppm Cr, og i de efterfølgende 2 måneder varierer indholdet af vandopløseligt chromat mellem 1 og 2 ppm Cr.

Dette indicerer, at der er en mindre nedgang i ferrosulfatets reduk-10 tionskapacitet, men ferrosulfatet er stadig i stand til at reducere 75-90% af det oprindelige indhold af vandopløseligt chromat i cementen selv efter 2 til 3 måneders oplagring.

Det bemærkes, at den teoretiske mængde ferrosulfat, der støkiometrisk ville svare til reduktionen af den oprindelige koncentration af 15 vandopløseligt chromat i cementen, kun er 0,013% FeSO^^F^O. Med andre ord repræsenterer den mængde ferrosulfat, der tilsættes under det ovennævnte forsøg, et overskud på mere end det 30-dobbelte, hvilket antages at hidrøre fra, at der finder andre kemiske reaktioner sted. Det forudses, at anvendelsen af ferrosulfat, der har en mere 20 effektivt beskyttende belægning eller overtræk, og/eller tilsætningen af ferrosulfat på forskellige trin under produktionen kan reducere den mængde ferrosulfat, der er nødvendig for opnåelse af en passende chromatreducerende effekt.

Tabel II

25 Dato Oplagringstid, dage Vandopløseligt chromat, ppm Cr 29.02.80 0 0,3 10.03.80 11 1,0 30 27.03.80 28 1,0 16.04.80 48 1,0 20.05.80 82 0,9-2,1 11 148794 EKSEMPEL 2

Et forsøg svarende til det i eksempel 1 beskrevne blev foretaget i et cementproducerende anlæg af den samme type. Den mængde ferrosul-fat (FeSO^,71^0), der blev tilsat, var 0,6¾ beregnet på mængden af 5 cement. Ved begyndelsen af forsøget indeholdt cementen 10,0 ppm Cr vandopløseligt chromat. Der blev udtaget en prøve hver time, umiddelbart efter at produktet havde forladt cementmøllen, og prøverne for hver periode på 8 timer blev sammenblandet, så at de udgjorde en repræsentativ prøve for den pågældende periode. Mængden af vand-10 opløseligt chromat i cementen blev bestemt som beskrevet i eksempel 1. De opnåede resultater er angivet i tabel III.

Tabel III

Prøveudtagningstidspunkt Vandopløseligt

Dato Time chromat, ppm Cr 15 _ 07.10.80 14-22 <0,1 07.10.80 22-06 <0,1 08.10.80 06-14 <0,1 08.10.80 14-22 <0,1 20 08.10.80 22-06 <0,1 09.10.80 06-14 0,1 09.10.80 14-22 <0,1 09.10.80 22-06 <0,1 10.10.80 06-14 <0,1 25 10.10.80 14-22 <0,1

Det fremgår, at indholdet af vandopløseligt chromat i næsten alle prøverne var mindre end 0,1 ppm Cr, dvs., at mængden var under målegrænsen. Inden for en periode af 63 dage efter oplagring af cementen i oplagringssiloen blev portioner udtaget fra denne og 30 leveret til en bestemt kunde, og samtidig blev der udtaget en prøve fra hver portion. Indholdet af vandopløseligt chromat blev på den ovenfor beskrevne måde bestemt for hver af cementprøverne og endvidere for en prøve fra hver af portionerne, efter at disse var blevet blandet med vand i en betonblander. De opnåede resultater er angivet 35 nedenfor i tabel IV: 12 148794

Tabel IV

Dato Oplagringstid, Vandopløseligt chromat ppm Cr dage Prøver af Prøver af cement våd beton 5 _ 08.10.80 0 <0,1 <0,1 27.10.80 19 <0,1 <0,1 28.10.80 20 <0,1 <0,1 29.10.80 21 <0,1 <0,1 10 30.10.80 22 <0,1 <0,1 31.10.80 23 <0,1 <0,1 05.11.80 28 <0,1 <0,1 13.11.80 36 1,5 <0,1 19.11.80 42 <0,1 <0,1 15 26.11.80 49 <0,1 <0,1 03.12.80 56 0,4 <0,1 10.12.80 63 0,4 <0,1

Det ses, at der i portionerne af den våde betonblanding ikke kunne bestemmes noget indhold af vandopløseligt chromat, medens der i tre 20 af de udtagne cementprøver kunne konstateres mindre mængder. Dette skyldes sandsynligvis den kendsgerning, at de cementprøver, der blev udtaget, er mindre repræsentative og mere påvirkede af tilfældige variationer end de portioner, der var blevet grundigt sammenblandet i en betonblander før bestemmelsen af chromatindholdet. 1 2 3 4 5 6 EKSEMPEL 3 2 I et cementproducerende anlæg svarende til det i fig. 1 viste blev 3 ferrosulfat tilført tre forskellige parallelforbundne cementformalings 4 anlæg fra en fælles silo på den i fig. 1 illustrerede måde. To af 5 cementformalingsanlæggene indeholdt hver især to serieforbundne 6 cementmøller, og det tredje formalingsanlæg indeholdt en enkelt cementmølle.