DK146170B - Fremgangsmaade til signalkodning og transmissionsanlaeg til udoevelse af denne fremgangsmaade - Google Patents

Description

ns) DANMARK V'3/

φ (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT ud 146170 B

DIREKTORATET FOR

PATENT- 06 VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 0014/76 (51) Int.CI.3: H 03 K 7/08 (22) Indleveringsdag: 02 jan 1976 H 03 K 9/08 (41) Aim. tilgængelig: 29 aug 1976 (44) Fremlagt: 11 jul 1983 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 28 feb1975 FR 7506395 (71) Ansøger: SOCIETE ‘LANNIONNAISE D’ELECTRONIQUE SLE-CITEREL S.A.; 22304 Lannlon, FR.

(72) Opfinder: Christian ‘Magnlen; FR, Femand ‘Secher; FR.

(74) Fuldmægtig: internationalt Patent-Bureau (54) Fremgangsmåde til signalkodning og transmissionsanlæg til udøvelse af denne fremgangsmåde

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til kodning af et analogsignal ved sammenligning af dette signal med et efter en given funktion, fra en begyndelsesværdi voksende referencesignal og bestemmelse af det tidspunkt, hvor værdien af referencesignalet er lig med værdien af analogsignalet, og hvor den kodede impuls har en længde, som er sammensat af en konstant del og en med analogsignalets størrelse proportional del.

} Fra beskrivelsen til US-patentskrift nr. 3.866.146 er det til en impuls- > kodning af den indledningsvis nævnte art kendt at anvende en impulsbreddemodula- ta tor, hvor det analogsignal, der skal kodes, overlejres på et fast potential, me- j! dens et referencesignal bringes til at vokse, indtil der er opnået lighed med sum men af analogsignalet plus nævnte faste potential, j Af konstruktive grunde skal den kendte modulator, der er i stand til at af- 2 146170 give impulser, hvor en del af impulsbredden er betinget af tre indgangsspændinger, og hvor en anden del af impulsbredden er betinget af tre andre spændinger, være symmetrisk, ikke alene i sin opbygning men også i komponentværdier, hvilket i sig selv kan være vanskeligt at sikre i lasngere tid, og det viser sig, at temperatur-variationerne også influerer på varigheden af nævnte to dele af impulsbredden.

Hvis det analogsignal, der skal kodes, også indbefatter en jævnstrømskom-posant, vil denne medvirke til at ændre forholdet mellem nyttesignalet og det faste potential, hvilket giver en noget usikker kodning, og hvis det analogsignal, der skal kodes, har en del med negativt potential, er der risiko for opnåelse af meget "fine"kodeimpulser,hvilket gør det kodede signal yderst følsomt overfor forstyrrelser, støj og transienter.

Opfindelsen tager sigte på at afhjælpe de ovenfor nævnte vanskeligheder, og med henblik herpå er en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte art ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at den på nævnte tidspunkt opnåede referencesignalværdi holdes konstant i et tidsinterval af given konstant varighed, inden den igen bringes til begyndelsesværdien, at det tilsvarende signal oplagres i et lager, der antager en første konstant værdi, så længe der ikke er opnået lighed mellem referencesignalet og analogsignalet, og en anden konstant værdi i nævnte konstante tidsinterval, og at der efter denne oplagring, i en modulo-2-tæller foretages optælling af lagerets mellem nævnte to konstante værdier skiftende udgangssignal med henblik på opnåelse af et firkantsignal bestående af summen af nævnte givne tidsinterval plus et af analogsignalets amplitude afhængigt, variabelt tidsinterval.

Fordelene ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen ligger i, at tidsintervallet af given konstant varighed først tilføjes, efter at der er opnået lighed mellem referencesignalet og analogsignalet, hvad enten analogsignalet indbefatter en jæynstrømskonposant eller ej, at den betingede relation, der i ovennævnte kendte teknik fandtes mellem de to dele af impulsbredden og de tilhørende grupper af spændinger, ikke længere gør sig gældende, og at eventuelt meget "fine" impulser altid ledsages af konstante tidsintervaller, hvilket gør kodningen mindre følsom overfor forstyrrelser såsom transienter.

Sidstnævnte beskyttelse mod forstyrrelser gør fremgangsmåden velegnet til brug ved transmission af signaler, navnlig talesignaler.

Derfor angår opfindelsen også et transmissionsanlæg til udøvelse af fremgangsmåden og med sender og modtager og med en komparator indrettet til at sammenligne analogsignalet med et efter en given funktion fra en begyndelsesværdi voksende referencesignal og afgøre, hvornår værdien af referencesignalet er lig med værdien af analogsignalet, og hvor den kodede impuls har en længde, som er sammensat af en konstant del og en med analogsignalets størrelse proportional del, hvilket anlæg ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at senderen omfatter en 3 148170 signalbehandlingskreds, en digital/analog-omsætter og en modulo-2-tæller, at signalbehandlingskredsen omfatter et til komparatorens udgang tilsluttet lager, en taktgiver, en med henholdsvis lageret og taktgiveren forbundet omskifter med to udgange og to med hver sin omskifterudgang forbundne tællere, hvoraf den ene tæller er tilsluttet digital/analog-omsætteren, og den anden tæller er tilsluttet modulo-2-tælleren, at digital/analog-omsætterens udgang er tilsluttet indgangen for referencesignalet til komparatoren, og at signalbehandlingskredsen er således indrettet, at lageret i et første af værdien af analogsignalet afhængigt, variabelt tidsrum antager en første konstant værdi og nævnte ene tæller tæller et tilsvarende antal taktimpulser, og i et andet fra det tidspunkt, hvor værdien af referencesignalet fra omsætteren er lig med analogsignalet løbende, konstant tidsrum antager en anden konstant værdi, idet nævnte anden tæller fra nævnte tidspunkt tæller et til nævnte andet konstante tidsrum svarende konstant antal taktimpulser og aktiverer modulo-2-tælleren, og ved afsluttet optælling nulstiller sig selv, nævnte ene tæller og lageret.

Udover den før omtalte nedsatte følsomhed overfor transienter har anlægget også den fordel, at man kan anvende den samme, konstruktivt enkle behandlingskreds i senderen og i modtageren.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor figo 1 viser et blokdiagram over senderen i et anlæg ifølge opfindelsen, fig. 2 tidsdiagrammer, der angiver signalerne på forskellige steder i den i fig, 1 viste sender, fig. 3 en anden udførelsesform for senderen, fig. 4 en tredje udførelsesform for senderen, fig. 5 et blokdiagram over modtageren i anlægget ifølge opfindelsen, fig. 6 tidsdiagrammer, der angiver signalerne på forskellige steder i den i fig. 5 viste sender, fig. 7 en anden udførelsesform for senderen, fig. 8 en tredje udførelsesform for senderen, fig. 9 en fjerde udførelsesform for senderen, og fig. 10 formen af signalerne ved indgangen til forstærker- og filterkredsen i fig. 8 og 9.

Fig. 1 viser et udførelseseksempel på senderen i et transmissionsanlæg ifølge opfindelsen i det tilfælde, hvor anlægget er beregnet til telefontransmissioner. Fig. 1 viser at et analogsignal Eo, som skal kodes, tilføres en forstærker- og filterkreds 1, hvis udgang afgiver et analogsignal El til den ene indgang til en komparator 2. Udgangen fra komparatoren er tilsluttet indgangen 26 til et lager 27, hvis udgang 30 er forbundet med den første indgang 3 4 146170 til en omskifter, som er udstyret med en anden indgang 5, som er tilsluttet en taktgiver 6, som afgiver firkantsignaler med frekvens F. Omskifteren 4 omfatter to OG-kredse 7 og 8 og en logisk inverter 9. OG-kredsene 7 og 8 har hver en indgang forbundet med den anden indgang 5, medens en anden indgang til OG-kredsen 8 er tilsluttet den første indgang 3 til omskifteren. Denne indgang 3 er også forbundet med inverteren 9, hvis udgang er tilsluttet den anden indgang til OG-kredsen 7. Omskifteren har to udgange 10 og 11, der udgøres af udgangene fra OG-kredsene henholdsvis 7 og 8. Den første udgang 10 er tilsluttet en første tæller 12, hvis udgang 24 er forbundet med en digital-analog-omsætter 13. Den anden udgang 11 er tilsluttet en anden tæller 14, hvis udgang 15 er tilsluttet en resætningsindgang Z til lageret 27, samt resætningsindgange for de to tællere. Udgangen 16 fra omsætteren afgiver et analogt referencesignal E2, som tilføres den anden indgang til komparatoren 2. Taktgiveren 6, omskifteren 4, den første tæller 12, den anden tæller 14, lageret 27 og de tilhørende forbindelser danner en behandlingskreds 21, som også findes tilsvarende i dekoderen i anlæggets modtager. Behandlingskredsen omfatter en indgang 26, som er indgangen til lageret 27, en udgang 15, som er udgangen fra tælleren 14, en udgang 29, som er udgangen fra tælleren 12 og en udgang 30, som er udgangen fra lageret 27, og hvis funktion skal forklares nærmere senere under henvisning til fig. 3 og 8.

Udgangen 15 fra tælleren 14 er tilsluttet indgangen til en tæller 17 med tællekapacitet på 2, hvilken tællers udgang 18 er tilsluttet et filter 19, hvis udgang 20 afgiver et analogt, kodet signal So, hvilket filter eksempelvis holder en båndbredde på 300 til 3000 Hz.

Tidsdiagrammerne i fig. 2 angiver formen af signalerne ved forskellige punkter i den i fig. 1 viste sender,

Ved a) vises det analoge signal El, der tilføres komparatoren 2 og det analoge referencesignal E2, der udgår fra digital-analog-omsætteren 13 og tilføres komparatoren 2.

Ved b) vises det signal, der opnås ved udgangen 30 fra lageret 27 og leveres til den første indgang 3 til omskifteren.

Ved c) vises det signal, der opnås ved udgangen 10 fra omskifteren.

Ved d) vises det signal, der opnås ved den anden udgang 11 fra omskifteren.

Ved e) vises det signal, der opnås ved udgangen 15 fra den anden tæller 14.

Ved f) vises det signal, der opnås ved udgangen 18 fra tælleren 17.

Ved g) vises det analoge, kodede signal So, der udgår fra filteret.

146170 5

Virkemåden for den i fig. 1 viste sender forklares herefter. Analogsignalet Eo, eksempelvis et talesignal, tilføres forstærker- og filterkredsen 1, der afgiver et analogt signal El til komparatoren 2. Analogsignalet El sammenlignes med det analoge referencesignal E2, der hidrører fra omsætteren 13. Sålænge analogsignalet El er større end analogsignalet E2, afgives der intet signal fra komparatoren 2 til lageret 27. Den første indgang 3 til omskifteren 4 modtager et "0"-signal, hvorfor inverteren 9 afgiver et "l"-signal til OG-kredsen 7, der også modtager taktsignalerne fra taktgiveren 6. Herved modtager tælleren 12 taktsignaler, som er firkantsignaler med frekvens F ,og tælleren tæller disse signaler og overfører vedvarende tælleresultatet til digital-analog-omsætteren 13, der over udgangen 16 afgiver analogsignalet E2, der vokser i funktion af tiden, dvs. i funktion af det antal taktsignaler, der modtages i den første tæller. Derfor er det analoge referencesignal E2 trappeformet i takt med optællingen i den første tæller.

Når der foreligger lighed mellem signalerne El og E2, afgiver komparatoren 2 et "l"-signal til lageret 27, der oplagrer signalet og leverer det til indgangen 3 til omskifteren 4, hvorved OG-kredsen 7 spærres. Til gengæld modtager OG-kredsen 8 "l"-signalet fra lageret 27, hvorfor denne OG-kreds åbnes. OG-kredsen leverer så til den anden tæller 14 "l"-signaler i takt med taktsignalerne. Nævnte anden tæller tæller disse "l"-signaler op til et forudbestemt tal N. Når tallet er nået, afgiver den anden tæller et signal Z, som tilføres resætningsindgangen til tællerne 12 og 14 og til lageret 27, hvorved disse to tællere og lageret nulstilles. Det analoge referencesignal E2 falder også til nul, og det samme gør udgangssignalet fra komparatoren 2, således at den første tæller 12 igen modtager taktsignalerne.

Det fremgår af fig. 2, jf. tidsdiagrammet b, at udgangssignalet fra lageret 27 er nul i tidsintervaller t', t", t"'... og lig med "1" i tidsintervaller t, svarende til den tid tælleren 14 kræver til tælling op til N.

Det fremgår af fig. 2, jf. tidsdiagrammet e, at signalet over udgangen 15 fra den anden tæller består af impulser, der falder sammen med det tidspunkt, hvor den anden tæller holder op med at tælle, dvs. det tidspunkt hvor det analoge referencesignal E2 som ovenfor angivet vender tilbage til nul.

Signalet fra den anden tællers udgang 15 føres til en tæller 17, som har en tællekapacitet på to, og som afgiver firkantsignaler som vist ved tidsdiagrammet f i fig. 2. Disse signaler tilføres filteret 19, som har en båndbredde på 300 til 3000 Hz, og som over udgangen 20 afgiver det analoge, kodede signal So, der er vist ved tidsdiagrammet g i fig. 2.

Hvis F betegner frekvensen af de fra taktgiveren leverede signaler, og T betegner tidsintervallet mellem to tælleperioder for tælleren 12, idet T

6 146170 indtager værdierne TI = t + t’, T2 = t + t", T3 = t + t"', osv. har man t = N/F og t' = nl/F, hvor ni er det tal, der optælles i den første tæller. Ligeledes har man t" = n2/F, t"’ = n3/F og T = (N + n)/F, idet n andrager værdierne ni, n2, . n3....osv.

Som udførelseseksempel, idet man antager, at F = 2,86 MHz, N = 640 og nmax. = 64, som altså er den maksimale værdi, man kan optælle ved hjælp af den første tæller, opnår man 1/F = 0,35y«.sek. nmax.

t'max. = F = 22,4^sek, nmin. = 0; t'min. = 0 N/F = 224 yMsek t + t’max. = Tmax. = 246y*6ek t + t’min. = Tmin. = 224^i*sek.

Frekvensen f i det fra tælleren 17 udgående signal, jf. tidsdiagrammet f i fig. 2, er variabel. Dens minimale værdi er f min. = l/2Tmax. « 2030 Hz og dens maksimale værdi er f max. = l/2Tmin. = 2230 Hz.

Denne variable frekvens f er også frekvensen for det analoge, kodede signal So, der er vist i tidsdiagrammet g i fig. 2.

Eksempleringsfrekvensen Fgkg for eksemplering af analogsignalet F1 defineres ved:

Feks = 1/T med T = + n)/F* og denne frekvens varierer mellem 1/Tmax. = 4040 Hz og 1/Tmin. = 4430 Hz.

Fig. 3 viser en anden udførelsesform for senderen i et anlæg ifølge opfindelsen. Der er anvendt de samme henvisningsbetegnelser for de samme dele som i fig. 1. Signalet fra udgangen 30 fra lageret 27, jf. tidsdiagrammet b i fig.

2, tilføres tælleren 17 med tællekapacitet på to. Tælleren er forbundet med filteret 19, hvis udgang afgiver det ved tidsdiagrammet g i fig. 2 viste analoge, kodede signal So. Tælleren 17 skifter tilstand på de nedadgående flanker af de fra lageret 27 udgående signaler.

Fig. 4 viser en tredje udførelsesform for senderen i anlægget ifølge opfindelsen. Der er anvendt de samme henvisningsbetegnelser som i fig. 1. Signalet fra udgangen 18 fra tælleren 17, jf. tidsdiagrammet f i fig. 2, tilføres en radiosender 22, hvis antenne 23 afgiver det kodede radiosignal SI. Det fra tælleren 17 udgående signal anvendes til at modulere bærebølgen i radiosenderen ‘ 22.

Man har tidligere nævnt,at der anvendes en forstærker- og filterkreds 1, som modtager analogsignalet Eo, som ikke nødvendigvis behøver at være et tale- 7 1A6170 signal. Afhængigt af arten af analogsignalet Eo og af transmissionen, som kan finde sted over en ledning, f.eks. en telefonledning eller gennem en radiosender, kan forstærker- og filterkredsen 1 være overflødig. Eventuelt kan man nøjes med en forstærker. I øvrigt er der ingen speciel forudsætning, hvad angår arten af analogsignalet Eo, som kan være et talesignal eller et andet analogsignal, der eventuelt har været udsat for en eller anden behandling. Man skal derfor ikke tage hensyn til den måde, hvorpå analogsignalet Eo tilvejebringes, eftersom dette ligger uden for opfindelsen.

Fig. 5 viser en udførelsesform for en modtager til brug i et anlæg ifølge opfindelsen. Modtageren omfatter en formekreds 24, en behandlingskreds 21 af samme art som behandlingskredsen i fig. 1, en digital-analog-omsætter 13 og en forstærker- og filterkreds 28.

Et analogsignal So hidrørende fra den i fig. 1 eller 3 viste sender tilføres indgangen til formekredsen 24, hvis udgang er forbundet med indgangen 26 til lageret 27 i behandlingskredsen 21, hvis udgang 29 fra den første tæller er tilsluttet digital-analog-omsætteren 13, hvis udgang 16 er tilsluttet indgangen 31 til forstærker- og filterkredsen 28. Denne kreds afgiver over udgangen 32 et dekodet analogsignal S, som har samme form som analogsignalet El i senderen.

Formekredsen 24 omfatter en forstærker- og filterkreds 33, der modtager det ankommende analogsignal So, to forstærkere 34 og 35 med forstærkning henholdsvis G = 1 og G = -1, idet indgangene til disse forstærkere er forbundet med udgangen fra forstærker- og filterkredsen 33. Udgangene fra disse forstærkere er tilsluttet indgangene til en komparator 36, hvis udgang er forbundet med en kreds 37 til differentiering og ensretning af signalet. Udgangen 25 fra denne kreds udgør formekredsen 24’s udgang.

Fig. 6 viser formen af signalerne ved forskellige punkter i den i fig.

5 viste modtager.

Tidsdiagrammet a) viser udgangssignalet fra forstærkeren 34.

Tidsdiagrammet b) viser udgangssignalet fra forstærkeren 35.

Tidsdiagrammet c) viser udgangssignalet fra komparatoren 36.

Tidsdiagrammet d) viser signalet over udgangen 25 fra formekredsen 24.

Tidsdiagrammet e) viser signalet over udgangen 30 fra lageret 27.

Tidsdiagrammet f) viser signalet over udgangen 11 fra omskifteren 4.

Tidsdiagrammet g) viser signalet over udgangen 10 fra omskifteren 4.

Tidsdiagrammet h) viser signalet over udgangen 16 fra digital-analog- omsætteren 13.

Virkemåden for den i fig. 5 viste modtager forklares herefter:

Det analoge, kodede signal So tilføres indgangen til forstærker- og filterkredsen 33, som afgiver et signal til de to forstærkere 34 og 35. Ud- 8 146170 gangssignalet fra disse forstærkere 34 og 35 tilføres komparatoren 36, hvis udgang afgiver til differentierings- og ensretterkredsen 37 et signal, således at denne kreds afgiver til udgangen 25 et impulssignal som vist ved tidsdiagrammet d i fig. 6o Disse impulser falder sammen med forflanken og bagflanken af det signal, der afgives af komparatoren 36, hvilket signal har den i tidsdiagrammet c i fig. 6 viste form. De enkelte forflanker og bagflanker svarer til nulgennemgange for signalerne i tidsdiagrammerne a og b i fig. 6. Disse signaler stammer fra det analoge, kodede signal So efter passage gennem forstærker- og filterkredsen 33, som ikke indfører nogen ændring i beliggenheden af nulgennemgangene i det analoge, kodede signal So. Impulssignalet tilføres indgangen 26 til lageret 27 i behandlingskredsen 21. En impuls bringer lageret i "1"-tilstanden, som bibeholdes, efter at impulsen er forsvundet. Udgangen 30 afgiver et "l"-signal til indgangen 3 til omskifteren 4. Dette "l"-signal styrer OG-kredsen 8, der leverer til den anden tæller 14 taktsignalerne, som er firkantsignaler med frekvens F. Nævnte anden tæller 14 tæller disse signaler op til et.tal N, som er det samme som i senderen. Når den holder op med at tælle afgiver tælleren over udgangen 15 et signal Z, som tilføres resætningsindgangene til tællerne 12 og 14 og til lageret 27, hvorved disse tællere og lageret nulstilles. Signalet og udgangen 30 fra lageret 27 er "0". Herved spærres OG-kredsen 8 og OG-kredsen 7 åbnes gennem inverteren 9. Udgangen 10 fra OG-kredsen 7 overfører taktsignalerne til den første tæller 12, der optæller taktimpulserne. Når en ny impuls tilføres indgangen 26 til lageret 27, afgiver lageret igen et "l"-signal. Herved spærres OG-kredsen 7, og den anden tæller 12 holder op med at tælle. Derimod modtager den anden tæller 14 igen taktsignalerne , som optælles på den ovenfor angivne måde.

Tidsdiagrammet e i fig. 6 viser formen af signalerne over udgangen 30 fra lageret 27. Det bemærkes, at tiden t svarende til optælling i den anden tæller 14 er kortere end tidsintervallet mellem to impulser ved indgangen til lageret 27. Tælletiden t er lig med tælletiden for den første tæller 12 i senderen, hvor analogsignalet El kodes.

Tidsdiagråmmerne f og g i fig. 6 viser formen af signalerne ved udgangene 11 og 10 fra 0G-kredsene henholdsvis 8 og 7» Tælletilstanden i tælleren 12 afgives permanent over udgangen 29 til digital-analog-omsætteren 13. Medens den første tæller tæller op i tidsintervallerne t*, t", t"’ i tidsdiagrammet e i fig. 6 vokser signalet over tællerens udgang 29 regelmæssigt, og signalet over udgangen 16 fra omsætteren 13 vokser også regelmæssigt som angivet i tidsdiagrammet h i fig. 6. Når den første tæller 12 holder op med at tælle, har signalet over udgangen 29 en konstant værdi, der afhænger af tælletidsintervallerne t', t", t"*. Signalet over udgangen 16 fra omsætteren 13 andrager en konstant værdi i hele det tidsinterval t, hvor den anden tæller 14 tæller, 9 148170 hvilken værdi svarer til den værdi, der er opnået, når den første tæller er holdt op med at tælle.

Når den anden tæller 14 holder op med at tælle, nulstilles den første tæller 12 som ovenfor angivet, og signalet over udgangen 16 fra omsætteren 13 andrager værdien nul, hvorpå en ny cyklus indledes med optælling af taktsignalerne i den første tæller 12.

Signalet fra omsætteren 13 forstærkes og filtreres i forstærker- og filterkredsen 28, hvis udgang 32 afgiver det analoge, dekodede signal S, som har samme form som det analoge signal El, som tilføres komparatoren 2 i senderen. Amplituden af det analoge, dekodede signal S afhænger naturligvis af forstærkningen i forstærker- og filterkredsen 28.

Som tidligere nævnt omfatter behandlingskredsene 21 i henholdsvis senderen og modtageren de samme elementer. I den del af beskrivelsen, der vedrører modtageren, blev det antaget, at frekvensen F for taktgiveren 6 og det tal N, der optælles i tælleren 14, svarer til frekvensen F og tallet N i senderen. Det bemærkes imidlertid, at man kan vælge en anden frekvens F1 for taktgiveren og et andet tal NI under forudsætning af, at forholdet Nl/Fl er lig med forholdet N/F, således at tælletidsintervallet t er det samme i senderen og i modtageren. Det er også nødvendigt for såvel senderen som modtageren,at den maksimale tællekapacitet for den første tæller 12 er tilstrækkelig til, at man kan optælle taktsignaler i tidsintervaller t', t", t"', som er uafhængige af taktgiverens frekvens.

I det tilfælde, hvor senderen omfatter en radiosender som vist i fig. 4, vil modtageren også omfatte en radiomodtager som vist i fig. 7. Modtageren i fig.

7 omfatter en antenne 38, der modtager det radiosendte kodede signal SI fra radiosenderen 22, hvilken antenne 38 er tilsluttet en radiomodtager 39, som er forbundet med en formekreds 24 af samme art som vist i fig. 5. Radiomodtageren afgiver et analogsignal S2 af samme art som det analoge, kodede signal So i fig. 5. På samme måde som vist i fig. 5· har man i den i fig. 7 viste udførelsesform en behandlingskreds 21, en digital-analog-omsætter 13 og en forstærker-og filterkreds 28, hvis udgang 32 afgiver et analogt, dekodet signal S.

I de i fig. 5 og 7 viste udførelsesformer for modtageren udviser signalet til indgangen til forstærker- og filterkredsen 28 områder med konstant niveau efterfulgt af fald til nulniveauet, jf. tidsdiagrammet h i fig. 6. Med henblik på en nemmere filtrering af signalet kan man undgå faldet til nulniveau.

Fig. 8 viser et udførelseseksempel på en kobling, som gør det muligt at undgå signalets fald til nulniveau. Denne kobling kan anvendes i forbindelse med forstærker- og filterkredsen 28. Det fremgår af fig. 8, at behandlingskredsen 21*s udgang 29, som er den anden tæller 121 s udgang,er forbundet med digital- 146170 ίο analog-omsætteren 13 på samme måde som vist i fig. 5 og 7. Udgangen 16 fra omsætteren 13 er tilsluttet en felteffekttransistor 45, hvis udgang er forbundet dels med en kondensator C, dels med indgangen til forstærker-og filterkredsen 28. Kondensatoren C er stelforbundet. Basen 40 i felteffekttransi-storen 45 gennem en modstand 41 er forbundet med en interfacekreds 42, som er forbundet med udgangen 30 fra lageret 27 i behandlingskredsen 21. Virkemåden forklares herefter: I tidsintervallet t, hvor behandlingskredsen 21's anden tæller 14 er igang med at tælle, afgiver lageret 27 over udgangen 30 et "l"-signal, som tilføres interfacekredsen 42. Gennem denne kreds 42 modtager felteffekttransistoren 45 over basen 40 et styresignal, hvorved transistoren bringes i ledende tilstand. Da felteffekttransistoren 45 har en meget lille serieimpedans, oplades eller aflades kondensatoren C til udgangsspændingen fra omsætteren 13 med en meget kort tidskonstant rC, hvor r er omsætterens udgangsimpedans. Denne impedans er meget lille, af størrelsesorden nogle få ohm.

I tidsintervallerne tT, t" og t'" er felteffekttransistoren 45 spærret, og den har derfor en meget stor serieimpedans. Kondensatoren C kan kun aflades gennem forstærker- og filterkredsen 28, som har en meget stor indgangsimpedans R, af størrelsesorden nogle få megohm. I praksis vælger man en så lille opladningstidskonstant rC som muligt, af størrelsesorden 1^t*sek., og eh så stor afladningstidskonstant RC som muligt, eksempelvis ti gange større end tælletidsintervallet t'max. for den første tæller. Under henvisning til beskrivelsen af senderen angives tidsintervallet at være lig med 22,4yksek.

Tidsdiagrammet b i fig. 10 viser det signal, der tilføres indgangen til forstærker- og filterkredsen 28, Tidsdiagrammet a i fig. 10 er identisk med tidsdiagrammet e i fig. 6. Det fremgår af tidsdiagrammet b i fig. 10, at signaltrinnene har værdierne henholdsvis t + tf, t + t,r, t + t,,,...osv. Der er derfor ikke længere tilbagefald til nulværdien som f.eks, i tidsdiagrammet h i fig. 6.

Fig. 9 viser endnu en udførelsesform til undertrykkelse af tilbagefald til nulværdien i det til forstærker- og filterkredsen 28 førte signal.

I den i fig. 9 viste kobling finder man de samme dele som i fig. 5 og 7, nemlig en formekreds 24, en behandlingskreds 21, en digital-analog-omsætter - 13 og en forstærker- og filterkreds 28. Der er tilføjet et lager 43, hvis indgang er forbundet med udgangen 29 fra behandlingskredsen 21's første tæller 12, og hvis udgang er tilsluttet omsætteren 13. En styreindgang 44 for lageret er forbundet med udgangen 25 fra formekredsen 24. Når denne formekreds afgiver et signal, jf. tidsdiagrammet d i fig. 6, kan tælletilstanden i den første tæller 12 optages i lageret 43. Lageret indeholder dette tal, og omsætteren afgiver et konstant signal. Når formekredsen 24 afgiver et andet sig-

Claims (2)

146170 11 nal, optager lageret det i den første tæller angivne tal,som eventuelt kan være forskelligt fra det foregående tal, og omsætteren afgiver et tilsvarende, konstant signal. Således får man ved udgangen fra omsætteren 13, dvs. også ved indgangen til forstærker- og filterkredsen 28, et signal af den ved tidsdiagrammet b i fig. 10 viste art, dvs. et signal uden tilbagefald til nulværdien. Opfindelsen kan finde anvendelse i forbindelse med transmission af data af enhver art i analog form. Den er speciel velegnet til telefontransmissioner.

1. Fremgangsmåde til kodning af et analogsignal ved sammenligning af dette signal med et efter en given funktion, fra en begyndelsesværdi voksende referencesignal og bestemmelse af det tidspunkt, hvor værdien af referencesignalet er lig med værdien af analogsignalet, og hvor den kodede impuls har en længde, som er sammensat af en konstant del og en med analogsignalets størrelse proportional del, kendetegnet ved, at den på nævnte tidspunkt opnåede referencesignalværdi holdes konstant i et tidsinterval (t) af given konstant varighed, inden den igen bringes til begyndelsesværdien, at det tilsvarende signal oplagres i et lager, der antager en første konstant værdi så længe der ikke er opnået lighed mellem referencesignalet og analogsignalet, og en anden konstant værdi i nævnte konstante tidsinterval (t), og at der efter denne oplagring, i en modulo-2-tæller foretages optælling af lagerets mellem nævnte to konstante værdier skiftende udgangssignal med henblik på opnåelse af et firkantsignal bestående af summen af nævnte givne tidsinterval (t) plus et af analogsignalets amplitudeafhængigt, variabelt tidsinterval (t', t", t'’*).

2. Transmissionsanlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 og med sender og modtager og med en komparator (2) indrettet til at sammenligne analogsignalet (E^) med et efter en given funktion fra en begyndelsesværdi voksende referencesignal (Eg) og afgøre, hvornår værdien af referencesignalet (Eg) er lig med værdien af analogsignalet (E^), og hvor den kodede impuls har en længde, som er sammensat af en konstant del og en med analogsignalets størrelse proportional del, kendetegnet ved, at senderen omfatter en signalbehandlingskreds (21), en digital/analog-omsætter (13) og en modulo-2-tæller (17), at signalbehandlingskredsen (21) omfatter et til komparatorens (2) udgang tilsluttet lager (27), en taktgiver (6), en med henholdsvis lageret (27) og taktgiveren (6) forbundet omskifter (4) med to udgange (10, 11) og to med hver sin omskifterudgang (10, 11) forbundne tællere (12, 14), hvoraf den ene tæller (12) er tilsluttet digital/ana-log-omsætteren (13), og den anden tæller (14) er tilsluttet modulo-2-tælleren (17), at digital/analog-omsætterens (13) udgang (16) er tilsluttet indgangen for referencesignalet ^) til komparatoren (2), og at signalbehandlingskredsen (21) er således indrettet, at lageret (27) i et første af værdien af analogsignalet (E^)