DK145837B - Apparat til gengivelse af hoejfrekvente signaler fra en graveret plade - Google Patents

Description

(19) DANMARK

|p (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT in) U5837 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 2602/75 (51) |nt.CI.3 6 11 B 3/00 (22) Indleveringsdag. ^ ^ * J*un * ^975 (24) Løbedag 10. jun. 1975 (41) Aim. tilgængelig 12* dec. 1975 (44) Fremlagt 14· raar · 1983 (86) International ansøgning nr. “ (86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag ~ (62) Stamansøgning nr. “

(30) Prioritet Π· jun. 1974, 66g00/74, JP 11. jun. 197^, 66901/74, JP

11. jun. 1974, 66915/7^, JP 11. jun. 1974, 66917/74, JP m. fl.

(71) Ansøger MATSUSHITA ELECTRIC INDUSTRIAL CO. LTD., Osaka, JP.

(72) Opfinder Tadashi Nagaoka, JP.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co.

(54) Apparat til gengivelse af højfre= kvente signaler fra en graveret plade.

Opfindelsen angår et apparat til gengivelse af signaler, hvilket apparat er af den i krav l's indledning angivne art.

Indspilnings- og afspilningsanlæg, ved hvilke et signal indspilles på et indspilningsmedium i form af en graveret plade, og hvor forskyd-ningen af et afsøgningselement bevirket af det indgraverede mønster ved gengivelse af indspilningen detekteres som et elektrisk signaly er kendt inden for lydindspilningspladeområdet.

På sådanne lydindspilningsplader indspilles signalet på indspil-1" ningsmediet i form af et graveret mønster i overensstemmelse med lyd signalets niveau, og når signalet skal gengives, afsøger afsøgnings-C elementet, gengivestiften, graveringens ydre periferi. Når et højfrek- 2 145837 venssignal, såsom et videosignal, skal indspilles eller afspilles, kan afsøgningselementet imidlertid ikke følge det graverede mønster nøjagtigt .

Et forsøg på løsning af ovennævnte problem er omtalt i DE fremlæggelsesskrift nr. 1.574.489. I det deri beskrevne apparat består indspilningsmediet, den graverede plade, af et deformerbart materiale, som deformeres ved aftastning med et i hovedsagen ueftergiveligt lejret afsøgningselement, hvorved de deformerede dele af pladen udøver en trykkraft på afsøgningselementets i denne trykkrafts retning i hovedsagen ubevægelige aftastningsoverflade, hvilken trykkraft ved hjælp af egnede organer omsættes til elektriske signaler. Ved denne teknik kræves imidlertid en forholdsvis stor trykkraft af afsøgningselementet mod indspilningsmediet som følge af at indspilningsmediet, pladen, er fremstillet af et materiale, der har lille elasticitetsmodul, og at den deformation af det graverede signalmønster på indspilningsmediet, der opstår ved afsøgningselementets nedtrykning under afsøgningen, anvendes til detektering af det indspillede signal, hvilket resulterer i væsentligt slid af afsøgningselementet og/eller indspilningsmediet.

På grund af de anvendte indspilnings- og afspilningsprincipper kræver det nævnte apparat yderligere, at der tages særlig hensyn til kontakten mellem gengivestiften og indspilningsmediet, pladm, I praksis er pladen et tyndt blad, der har en diameter på 21 cm og en tykkelse på 0,1 mm, og som under driften stabiliseres aerodynamisk. Resultatet er, at gengivelsesapparatet er kompliceret/og betjeningen af pladen er ubekvem, og pladen beskadiges let under håndtering.

Det er opfindelsens formål at afhjælpe de ovennævnte problemer, og at tilvejebringe et apparat, hvormed de nævnte ulemper ved det kendte apparat er undgået, og hvormed det er muligt at gengive højfrekvenssignaler med høj kvalitet ud fra et indspilningsmedium, der har samme stivhed som lydindspilningspladerne ifølge den kendte teknik.

Det angivne formål opnås med et apparat, som ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning. Da der ved denne udformning kan anvendes et lavt afsøgningstryk, er slitagen på pladen og afsøgningsorganet betydeligt formindsket. Desuden kan der anvendes forholdsvis tykke plader med et stort areal, som er lette at håndtere.

3 145837

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 set forfra viser en del af en videoplade til anvendelse i forbindelse med opfindelsen, fig. 2 et snit efter linien A-A' i fig. 1, fig. 3 et snit langs linien B-B* i fig. 1, fig. 4 i perspektiv en del af et plademedium til anvendelse i forbindelse med opfindelsen, fig. 5, 6 og 7 en udførelsesform for en reproduktionsstift til anvendelse i forbindelse med opfindelsen set henholdsvis bagfra, fra siden og fra oven, fig. 8, 9 og 10 i større målestok de vigtigste dele af henholdsvis fig. 5, 6 og 7, fig. 11 et pick-up-organ set fra siden, fig. 12 i større målestok den vigtigste del af fig. 11, fig. 13a-14b betydningsfulde dele til illustration af opfindelsens funktion set fra siden og fra neden, fig. 15 en betydningsfuld del af en anden udførelsesform for opfindelsen set fra siden, fig. 16 en betydningsfuld del til illustration af opfindelsen funktion, set fra siden, og fig. 17 og 18 betydningsfulde dele, der hver især viser andre udførelsesformer for opfindelsen, set fra siden.

Først skal indspilningsmediet, der anvendes i forbindelse med opfindelsen, beskrives. Et videosignal, der skal indspilles, er FM-modu-leret med en bærebølgefrekvens på 4,3-6,3 MHz, mens et audiosignal også er FM-moduleret med en frekvens på 700 kHz eller deromkring, og disse FM-modulerede signaler blandes til dannelse af en impuls/pause--brøk-modulation.

Det har vist sig, at den mindste indspilningsbølgelængde, der sikrer reproduktion af filmbilleder med høj kvalitet ved reproduktionsanlægget ifølge opfindelsen på nuværende trin,er ca. 0,5 ^im, mens en minimumpladerilleafstand til dette formål er ca. 4 pn. Hvis en endelig videoplade derfor har en diameter på 30 cm og en tykkelse på 0,8-2 mm som en LP-plade, og den drejes med 450 omdrejninger pr. minut, tillader en videoplade reproduktion af farvevideosignal og audiosignal med en afspilningstid på 30 minutter for en side og en time for begge sider.

„ 145837 4

Ved en fremgangsmåde til fremstilling af en sådan plade dannes en spiralrille, der har en rilleafstand på ca. 4 pm og et i hovedsagen trekantet tværsnit på overfladen af et metalunderlag, og fotoresist-materiale, der er følsomt overfor en elektronstråle, anbringes herpå. Tværsnittet antager således en i hovedsagen buet form. Underlaget anbringes derefter i vakuum, og elektronstrålen svinges på tværs af rillens længderetning, mens dens inteiisitet ændres med FM-signalet. Elektronstrålen styres således, at dens centrum altid falder sammen med rillens midte. Derefter fremkaldes fotoresisten, hvilket resulterer i et rillemønster på de dele, hvor elektronstrålen har indvirket.

Fig. 1 viser det fremkaldte mønster set forfra. På tegningen betegner 1 en rilledel indgraveret ved eksponering med elektronstrålen og 3 betegner resterende fotoresist. Fig. 2 viser et tværsnit af rillen langs linien A-A1 i fig. 1. I fig. 2 betegner 4 toppen af rillen, 8 betegner den dybeste del af rillen, 5 tværsnittet af det indgraverede signalmønster 1, 3 den resterende fotoresist og 6 et metalunderlag.

Fig. 3 viser et længdesnit langs linien B-B' i fig. 1 og de forskellige dele i denne figur svarer til de forskellige dele i fig. 2. Dybden af det graverede signalmønster 1 er fortrinsvis 0,15^3 m eller af denne størrelsesorden.

Ud fra denne originalplade er det muligt at fremstille videoplader fremstillet af vinylchlorid ved masseproduktionsmetoder, der gør brug af nøjagtig samme teknik som anvendes ved fremstilling af lydindspilningsplader.

Fig. 4 viser i perspektiv en del af den således fremstillede plade. På figuren betegner 1 det graverede signalmønster, og 23 og 24 danner nulgennemgangssignaler for FM-signalet. 4 Betegner toppen af rillen, der er den højeste del af rillen og afgrænser denne.

Som det fremgår af fig. 4 er den øvre overflade af et relief-signal opbygget til at være nærmest en ret linie i afsøgningsretningen uafhængigt af signalintervallet.

Foruden den ovenfor beskrevne indspilningsmetode kan opfindelsen også anvendes på et indspilningsmedium, der fremstilles ved, hvad der almindeligvis kaldes den mekaniske skæremetode. I dette tilfælde afspilles FM-signalet ved detektering af de fremspringende ender på reliefmønstret og intervallerne mellem de efterfølgende fremspringende ender. Et grundliggende princip for funktionen af indspilningssystemet ifølge opfindelsen skal nu beskrives.

Reproduktionen af den indspillede plade sker ved hjælp af en reproducerende stift fremstillet af et hårdt materiale, såsom diamant, som vist i fig. 5, 6 og 7, og en ikke vist mekanisk-elektrisk omsætter, såsom et piezoelektrisk element, der er koblet til toppen af reproduktions stiften.

5 145837

Fig. 5-7 viser reproduktionsstifter, hvor 9 betegner et plan koblet til det piezoelektrisk element, og spidsen 10 af et tetraeder, dannet af planer 14, 15 og 16, afsøger pladen. Fig. 8, 9 og 10 viser i større målestok de af en cirkel 11 omgivne dele i henholdsvis fig.

5, 6 og 7. I fig. 8, 9 og 10 betegner 17 en afsøgende overflade, og denne er af triangulær form, som det bedst ses i fig. 10, idet dens dimensioner er 2-4 ;am langs en side 20, og 2-6 ;um fra siden 20 til 19.

Når pladen bevæges i pilen 18's retning i figuren, overføres det indspillede signal fra spidsen 19 af trekanten på afsøgningsfladen til den bageste kant 20. Stifttrykket er ca. 30 mg.

Stifttrykket kan påføres på den i fig. 11 viste måde, dvs., at nåletrykket påføres en gengivestift 39 ved hjælp af en skruefjeder 32, hvis ene ende er fastgjort til et fast punkt 31 gennem en eftergivende arm 33, et elastisk element 35, en udligger 36, en pude 37 for et piezoelektrisk element og det piezoelektriske element 38. Som vist i fig. 6 og 9 er gengivestiften 39 opbygget således, at den bageste side 14 og kontaktfladen 9 til det piezoelektriske element står i hovedsagen vinkelret på hinanden. 34 betegner en arm, der forhindrer armen 33 i at gå længere ned end til en forud fastlagt stilling. Med en sådan opbygning vil det piezoelektriske elements pude 37, der er fremstillet af et gummimateriale, der har mindre elastisk hårhed end gengivestiften 39 og det piezoelektriske element 38, når stifttrykket påføres, deformeres/som vist i fig. 12. Dvs., at der påføres en sammentrykningskraft i den ved pilen 41 viste retning på den bageste side, medens der påføres en strækkende kraft i retningen vist ved pilen 42 på den forreste side. Under disse forhold vil gengivestiften 39, når indgrebet mellem pladen 40 og gengivestiften pludselig udløses, have tendens til pludselig at vende tilbage i den ved en pil 43 angivne retning. På den anden side understøtter den nederste overflade af gengivestiften, som det ses i fig. 13a og 13b, stifttrykket på 30 mg på rilleoverfladen ved hjælp af områderne 25, 26.

Når pladen bevæger sig i pilen 181 s retning til indtagelse af den i fig. 14a og 14b viste tilstand, bevæger den bageste kant 20 af afsøgningsoverfladen 17 på gengivestiften sig bort fra pladeoverfladen og griber ind i den forsænkede signaldel 5, og gengivestiften bøjer en vinkel, der er vist ved 27 i fig. 14, på grund af den tilbageførende kraft og reducerer kraften, der påføres det piezoelektriske element, i pilen 29's retning. På dette tidspunkt frembringes et nulgennemgangssignal. Når pladen yderligere bevæger sig og bringer den bageste kant 20 hen på rilleoverfladen 8, genopbygges trykket på det 6 145837 piezoelektriske element til samme tilstand som i fig. 13. Den afsøgende overflade af gengivestiften er i berøring med mellem to og otte reliefsignaldele afhængigt af længden af overfladen og indspilningsbølgelængden, og hældningen af overfladen skifter med signalet, men hele afsøgningsoverfladen falder ikke ned i det graverede signalmønster. yderligere påvirkning af det indspillede signal fra afsøgningsoverfladen forekommer ikke.

Mens der er vist et eksempel, ved hvilket afsøgningsoverfladen på gengivestiften 39 og pladen er stillet parallelt med hinanden, kan afsøgningsoverfladen 17 forsætlig bringes til at hælde en vinkel, der er vist ved 30 i fig. 15, på maksimalt ca. 15° for at forøge det reproducerede signal. I dette tilfælde berører den afsøgende overflade 17 kun pladen i nærheden af den bageste kant 20.

For at reducere sliddet på pladen og reproduktionsstiften ocr for at reducere støjen i det reproducerede signal er det hensigtsmæssigt at påføre pladen siliconeolie i en tykkelse på ca. 600 Å. Siliconeolien kan passende være GE-SF1147, og samme reproduktionsprincipper som ovenfor anført kan anvendes, fordi siliconeoliens elasticitet er meget mindre end pladens.

Idet de grundlæggende principper for reproduktion ifølge nærværende opfindelse nu er blevet forklaret, skal en indbyrdes anbringelse af gengivestiften og den mekanisk- elektriske omsætter, der tillader mere effektiv detektering af reproduktionssignalet, nu beskrives.

I den i fig. 12 viste opstilling påføres der som beskrevet, når gengivestiften er i den i fig. 13 viste tilstand, et stifttryk 41 nedad i højre side af det piezoelektriske element 38 som vist i figuren, dvs. på den bageste side af gengivestiften, medens gengivestiften påfører et modsat tryk 44 fra pladen i den ved pilen 44 viste retning således, at trykkene udligner hinanden. På grund af gengivestiftens form udligner trækkraften, der er vist ved pilen 42, fra.puden for det piezoelektriske element og den nedadgående trækkraft, der er vist ved pilen 45, for gengivestiften hinanden, som det er vist i figuren ved venstre side af gengivestiften, dvs. ved dennes forreste side.

Dette resulterer' i en sammentrykningskraft i den ene side af det piezoelektriske element og en trækkraft i dettes anden side. Når gengivenålen derpå antager den i fig. 14 viste stilling, aftager trykkraften 44 og trækkraften 45 pludselig, og kraftændringen optræder i retning af en sammentrykning af det piezoelektriske element på den forreste side og i retning af en ekspansion på den bagéste side. Disse 7 145837 kræfter modvirker hinanden og udligner hinanden i det piezoelektriske element. Det er derfor ikke altid den bedste måde til detektering af det reproducerede signal at danne forbindelse til det piezoelektriske element langs hele overfladen 9 som vist i fig. 12.

Der har været udført følgende eksperiment til bevis for ovenstående. Som vist i fig. 16 er to piezoelektriske elementer 46 og 38 anbragt på henholdsvis den forreste og den bageste side med deres polarisation rettet i samme retning, og gengivestiften 39 påmonteret.

Det ved den ovenfor nævnte pick-up reproducerede signal blev sammenlignet med signalet fra et kendt organ, med det resultat, at det piezoelektriske element 38 kunne frembringe et signal af høj kvalitet i området fra 1-10 MHz, og kvaliteten af udgangssignalet var den samme som eller bedre end den ved det tidligere beskrevne opnåede, og der blev reproduceret et billede med større signal-støjforhold end det tidligere beskrevne anlæg.

I modsætning hertil kunne det piezoelektriske element 46 ved den forreste kant kun frembringe signal af god kvalitet mellem 4 og 7 MHz, og en pludselig faseændring optrådte i nærheden af 6 MHz. Af ovenstående resultater af eksperimentet ses det, at diamant-gengive-stiften 39 ikke kan betragtes som et enkelt stift legeme ved så høje frekvenser, men må betragtes som et elastisk element, der deformeres elastisk. Følgelig er den foretrukne placering af det piezoelektriske element 38 umiddelbart over den bageste side.

På grundlaget af udledningen af ovenstående principper og forsøgsresultaterne er der tilvejebragt et reproduktionsanlæg, der mere effektivt kan detektere ændringer i hældningsvinklen og det elektriske signal, og hvis vigtigste dele er vist i fig. 17 og 18.

Et særligt træk ved den i fig. 17 viste opbygning ligger i, at koblingen mellem gengivestiften 39 og det piezoelektriske element 38 er begrænset til en del af gengivestiften, idet den resterende del af denne er støttet imod puden 37 for det piezoelektriske element ved hjælp af et andet element 47, der deformeres elastisk. Elementet 47's materiale kan variere fra et hårdt materiale, såsom diamant, til et elastisk materiale, såsom gummi, og gummi er at foretrække. Koblingsområdet mellem gengivestiften 39 og det piezoelektriske element 38 er fortrinsvis så lille som muligt under forudsætning af, at det piezoelektriske element 38 kan fastholdes tilstrækkeligt. Disse to dele er lette at samle ved passende klæbemetoder.

8 145837

Ved opbygningen ifølge fig. 17 er signal/støjforholdet for reproduktionssignalet som ovenfor anført forbedret, signaludgangsspændingen stiger til ca. 1,5 gange udgangsspændingen for det tidligere beskrevne, og resonansfrekvensen bliver højere, fordi reproduktionsstiftens belastningseffekt aftager. Endvidere kan der ved fremstillingen let fastgøres ledninger til den resterende del af det piezoelek-triske element, eftersom kun en del af det piezoelektriske element er koblet til gengivestiften.

Den i fig. 18 viste opbygning løser et problem, som man møder ved opbygningen ifølge fig. 12, og som følgelig skal afhjælpes. Problemet, man møder i opbygningen ifølge fig. 12 er, at trykket, der skal bringe gengivestiften i berøring med pladen, dvs. nåletrykket, påføres gennem det piezoelektriske element således, at der altid påføres dette en forspændende kraft med det resultat, at det er vanskeligt at anvende en lineær del af det piezoelektriske elements omsætningskarakteristik. Endvidere øges en lodret vibration som følge af ændringer i signalsegmenthøjden, hvilken vibration atter føres til det piezoelektriske element sammen med nåletrykket og resulterer i en forøgelse af krydsmodulationen og forringelse af signal/støj--forholdet.

I fig. 18 betegner 37 et elastisk element, f.eks. af gummi, af samme opbygning, som det i fig. 12 viste, og det bærer blandt andet gengivestiften 50 med henblik på absorption af vibrationen, der overføres fra pladen, og levering af elastisk energi i henhold til nåletrykket på gengivestiften,som ovenfor anført. Gengivestiften 50 er direkte monteret på det elastiske element 37, og det piezoelektriske element 38 er monteret på en del af gengivestiften, dvs. i den viste udførelsesform på den bageste side af gengivestiften i forhold til pladens bevægelsesretning angivet ved pilen 18. På den anden side af det piezoelektriske element 38 er det elastiske element 48, f.eks. af gummi, monteret, og en bærer 49 for dette er monteret udefter.

Det elastiske element 48 er ikke altid nødvendig. Gengivestiftens glidende overflade kan være opbygget på samme måde som ved de tidligere udførelsesformer.

Funktionen af den ovenfor beskrevne opbygning skal forklares i forbindelse med fig. 18. Når et nåletryk på ca. 30-80 mg påføres på gengivestiften 50 gennem det elastiske element 37 eller gengive- 145837 9 stiften på grund af den ovenfor anførte udformning af dens ende, bøjer den svagt i den ved pilen 52 angivne retning og lagrer en modkraft i pilen 51's retning. Som i det tidliqere tilfælde bevæger stiften sig, når dens afsøgende overflade ved bevægelsen skifter fra tilstanden, i fig. 13 til tilstanden i fig. 14, hurtigt i pilen 51's retning, og når den genopretter tilstanden i fig. 13 bevæger den sig i pilen 52's retning. Som følge af denne bevægelse af gengivestiften 50 påføres der en kraft på det piezoelektriske element 38, der som vist i figuren er fastgjort på siden af gengivestiften, hvilket frembringer et elektrisk signal.

Denne udførelsesform har mange fordele, hvoraf de vigtigste skal angives i det følgende. Eftersom det statiske tryk ikke påføres det piezoelektriske element, men nåletrykket overføres til gengivestiften, ikke igennem det piezoelektriske element, men direkte, kan der anvendes en yderst lineær del af den piezoelektriske omsætterkarakteristik, og den ovenfor beskrevne uønskede lodrette bevægelse påføres det piezoelektriske element som en forskydningskraft, medens en sig-naldetekterende kraft virker som en trykkraft, hvorved der ikke fås nogen uheldig virkning på det reproducerede signal. Endvidere er der ingen risiko for ødelæggelse af det piezoelektriske elements karakteristik ved tilfældige store stød fremkaldt af pladen.

Formen og størrelsen af gengivestiften kan beregnes mere frit end i opbygningen ifølge fig. 12. I fig. 12 skal hver side af den trekantede stift, der er vist i fig. 5-7 have en længde på ca. 100 p.m, men ved den i fig. 18 viste udformning kan hver side være længere end 200 pm. I dette størrelsesområde letter de ovenfor angivne forskelle fremstillingen betydeligt. Dette muliggør anvendelsen af safir i stedet for diamant, medens safir hidtil ikke kunne anvendes på grund af vanskeligheden ved fabrikationen. Med undtagelse af enden med spidsen, kan der anvendes en vilkårlig form. På den anden side må fladen 9 i fig. 5 og 6 ved opbygningen ifølge fig. 12, idet de er fastgjort til det piezoelektriske element, være så plan som muligt, og dens størrelse må være lig med det piezoelektriske elements.

Formen af gengivestiften, der effektivt kan anvendes i gengiveanlægget ifølge opfindelsen, skal nu beskrives.

Til forskel fra et lydsignal må et videosignal indspilles og gengives med et højfrekvent område, og følgelig må den relative hastighed mellem plademediet og signalomsætteren være høj, såsom 3 m/sec.- 145837 ίο - 20 m/sec, og det graverede mønster må have stor tæthed. Som følge heraf er berøringen mellem signalomsætteren og indspilningsmediet under gengivelsen ustabil, idet fint støv på plademediet kan give et problem, og afsøgningselementet må søge på stabil måde langs den lave og med stor tæthed indspillede lederille som ovenfor angivet. På afsøgningselementet ifølge opfindelsen tiltager bredden af den overflade 17, der berører indspilningsmediet, målt i plademediets bevægelsestværretning gradvist imod den bageste kant 20 således, at der kan forventes en stabil bevægelse langs signalrillen.

Når en sammensætning, som den, der almindeligvis anvendes til lydindspilningsplader, der består af ca. 93% harpiks og ca. 6% formstof, hvor harpiksen primært består af vinylchlorid og vinylacetat udgør ca. 14% af harpiksen, anvendes som plademateriale, bliver kontakten mellem gengivestiften og signalindspilningsdelen ustabil på grund af små partikler af plademateriale, der blev skrællet af pladen ved hjælp af indspilningsstiften og lejrer sig på gengivestiften, og det reproducerede billede indeholder megen støj, og udgangssignalet er reduceret. Ovenstående fænomen anses for at være bevirket af, at gengivestiften i nærværende anlæg danner kontakt med signalrillen på dennes nederste overflade og ikke kun på dens sidevæg, som det er tilfældet for lydindspilningsplader.

Indgående forsøg med gengivestiftens form har vist, at en stævnvinkel for gengivestiften i forhold til pladen, dvs. vinklen Θ i fig.

6 og 9, spiller en vigtig rolle. Pra forsøg med gengivestifter med forskellige komplementærvinkler til stævnvinklerne Θ, er det fastlagt, at vinkler ©^ på fra 70° til 0°, fortrinsvis ca. 45°, er effektive til reduktion af støj og til forstærkning af udgangssignalet og samtidig lette at fremstille. Heraf kan det udledes, at vinklen ©2, som afsøgningsoverfladen 17 danner med kanten 22 på tetraederet i fig. 6 og 9, ikke må være over 160°.

Ved den ovenstående opbygning tilvejebringes mere stabil kontakt mellem signalomsætteren og plademediet, hvilket giver en bemærkelsesværdig virkning, når den anvendes i forbindelse med videoplader med høj relativ hastighed og stor indspilningstæthed.

Et indspilningsmedium, der er effektivt ved anvendelse i forbindelse med reproduktionsanlægget ifølge opfindelsen skal nu beskrives.

Som plademateriale har et materiale, som almindeligvis anvendes til lydindspilningsplader, og som består af ca. 93% harpiks og ca.

5% formstoffer, hvor harpiksen fortrinsvis består af vinylchlorid, og phenylacetat udgør ca. 14% af harpiksen, været anvendt som ovenfor beskrevet. Under forsøgene blev kontakten mellem gengivestiften 145837 11 og signalindspilningsdelen gjort ustabil af fine partikler af plademateriale, der blev skrællet af pladen og aflejret på gengivestiften, hvilket resulterede i en mængde støj i det reproducerede billede samt reduktion af signaludgangsniveauet. Ovenstående fænomen antages at være bevirket af, at gengivestiften ved nærværende anlæg danner kontakt med signalrillen ved dennes bund og ikke ved dens sidevæg, som det er tilfældet i lydindspilningsplader.

Efter afprøvning og forsøg med anvendelse af forskellige materialer har det vist sig, at materialets brudforlængelsesprocent spiller en vigtig rolle ved løsning af ovenstående problem. Medens lydindspilningspladen anvender et materiale, der har en sammentryknings-elasticitetsmodul på ca. 300 kg/mm og en brudforlængelsesprocent på i hovedsagen 0, har forsøg vist, at et tilfredsstillende resultat opnås med en termoplastisk harpiks, der har samme sammentryknings-elasticitetsmodul, hvad der er påkrævet for at forhindre deformation af materialet, og en brudforlængelsesprocent på 10-130%, fortrinsvis mere end 30%. Et sådant materiale kan fås som pressede ark eller råemne-plader. Det kan skæres op i passende størrelse og kan let presses ved hjælp af pressemaskiner ifølge den kendte teknik for lydindspilningsplader. Grunden til det tilfredsstillende resultat ved anvendelse af materialet, der har en brudforlængelsesprocent på 10-130%,antages at være følgende: som ovenfor angivet er den relative hastighed forholdsvis høj, idet videopladen drejes med en stor hastighed, der er mere end 10 gange så stor som for lydindspilningspladen. Hvis lydindspilningspladen følgelig antages at være af viskelæder, følger det, at der ifølge opfindelsen anvendes tyggegummilignende materiale, der har en tilsvarende sammentrykningselasticitetsmodul og en meget stor brudforlængelsesprocent, til videopladen. Følgelig er den stærk nok til at forhindre dannelsen af pulver, selv om signalomsætterens tryk og glidningskraft samtidigt påføres pladen.

Claims (7)

12 145837

1. Apparat til gengivelse af signaler, der er indspillet i form af et uregelmæssigt mønster af forhøjninger og fordybninger i en spiralrille i et optegnelsesmedium bestående af et materiale med ensartet stivhed, hvilket mønster afsøges af et bevægeligt afsøgningsorgan af hårdt materiale, idet afsøgningsorganets bevægelser overføres til en mekanisk-elektrisk omsætter, der omsætter de nævnte bevægelser til dannelse af det gengivne, elektriske signal, kendetegnet ved, a) at afsøgningsorganet er lejret svingeligt i et plan, der ligger vinkelret på optegnelsesmediets overflade og indeholder afsøgningsretningen, b) at afsøgningsorganet er indrettet til at afsøge forhøjningernes højeste dele, som repræsenterer et moduleret højfrekvenssignal, og c) at indretningen er en sådan, at ændringerne i afsøgningsorganets hældningsvinkel overføres til omsætteren, hvormed afsøgningsorganet er forbundet.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at afsøgningsorganet på sin nederste overflade, der vender imod spiralrillen, udviser en afsøgningsflade (17), der danner en spids vinkel (30) med den foranliggende del af rillen, hvilken afsøgningsflade ydermere danner en bagkant (20), der forløber på tværs af rillen og er indrettet til at berøre det uregelmæssige mønster, der udgør optegnelsen.

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at afsøgningsfladens (17) bredde på tværs af rillen tiltager gradvis hen imod bagkanten (20).

4. Apparat ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at- afsøgningsfladen (17) er formet som en trekant.

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at afsøgningsorganet, fraset afsøgningsfladen (17), er formet som et tetraeder.

6. Apparat ifølge krav 2-5, kendetegnet ved, at afsøgningsfladen (17) danner en vinkel på 90° med afsøgningsorganets bagflade (14).

7. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at afsøgningsorganets stævnkant (22) danner en vinkel på 45° med afsøgningsorganets bagflade (14).