DK144550B - Sortniveaufikseringskredsloeb til et fjernsynssignalbehandlende apparat - Google Patents

Description

i 144550 o

Opfindelsen angår et kredsløb af den i krav l's indledning angivne art. Sådanne kredsløb anvendes til sortniveaufik-sering i fjernsynssignalbehandlende apparater, f.eks. en fjern-synsmodtager, en "monitor" eller andet apparat.

5 Fjernsynsvideosignaler dannes af signaldele, der er repræsentative for billedinformation, adskilt af periodiske slukkeimpulser. Billedinformationen tjener tildels til at definere tonerne eller gråniveauerne for billedet, der vises på modtagerens fremvisningsorgan, billedrøret. Slukke-10 impulserne tjener tildels til at fastlægge et interval til slukning af billedrøret ved slutningen af en linie under det vandrette tilbageløb, og ved slutningen af en liniegruppe, kaldet et billede, under lodret tilbageløb. En slukkeimpuls indeholder et slukkeniveau og synkroniserings-15 impulser overlejret på slukkeniveauet. Slukkeniveauet antages almindeligvis at repræsentere den sorte tone for det oprindelige billede, og selvom et sådant slukkeniveau kan adskille sig lidt fra et standard-sortniveau, betegnes det almindeligvis som sortniveau. Det er derfor ønskeligt, 20 at billedrøret frembringer den sorte tone, når amplituden af videosignalet i hovedsagen er lig med slukkeniveauet.

Det er almindeligvis bekvemt at forstærke videosignalet i forstærkertrinnet. Hvor disse trin er vekselstrømskoblede, eller hvor jævnstrømsforholdene i sådanne trin vari-25 erer, har videosignalets slukkeniveau en tendens til at ændre sig. Det er således ønskeligt at fjerne disse ændringer i slukkeniveauet ved at fiksere en passende del af videosignalet til en referencespænding svarende til en spænding, der, når slukkeniveauet på passende måde føres til 30 billedrøret, får dette til at frembringe den sorte tone.

Der kendes fikseringskredsløb til fiksering af et signal til en referencespænding. De almindelige principper for fikseringskredsløb er beskrevet i f.eks. PULSE, DIGITAL, AND SWITCHING WAVEFORMS; Millman and Taub; McGraw-Hill Book 33 Company; 1965; Kapitel 8, "Clamping and Switching Circuits", side 262-305. Endvidere beskriver US-patentskrift nr.

2

O

U4550 2.618.703 et sortniveaufikseringskredsløb til fiksering af slukkeniveauet eller sortniveauet for et fjernsynsvideosignal til en referencespænding* der fastlægger billedrørets sorte tone.

5 Eftersom fikseringskredsløb almindeligvis virker til fiksering af spidsen, enten et maksimum eller et mi-nimumsignalniveau, af et signal til en referencespænding, er det ønskeligt, at der i sortniveaufikseringskredsløb, der anvendes i fjernsynsmodtagere, findes mid-10 ler til at forhindre sortniveaufikseringskredsløbet i at fiksere spidsen af synkroniseringsimpulsen, der er overlejret på slukkeniveauet, til referencespændingen således, at man undgår at etablere en spænding, der fejlagtigt repræsenterer den sorte tone.

15 Sortniveaufikseringskredsløb af den i det ovenfor nævnte US-patentskrift nr. 2.618.703 beskrevne art er udsatte for det problem, at de kan blive indstillet på i videosignalet optrædende støjimpulser, der strækker sig ud over sortniveauet. Dvs., eftersom sortniveaufikserings-20 kredsløbet søger at fiksere spidsen af videosignalet til referencespændingen, vil spidser af støjimpulser, der strækker sig ud over sortniveauet, blive fikseret til referencesignalet i stedet for til sortniveauet og derved etablere en spænding, der fejlagtigt repræsenterer den sor-25 te tone. Desuden frembringer fikseringskredsløbsopstillingerne ifølge den kendte teknik i almindelighed ikke en referencespænding, der i hovedsagen er upåvirkelig af variationer i videosignalet, hvorfor sortniveauspændingen på uønsket måde varierer med videosignalet.

30 Det er på baggrund heraf opfindelsens formål at an vise udformningen af et kredsløb af den i krav 1's indledning angivne art, som ikke er behæftet med de ovenfor omtalte ulemper, og dette formål opnås ved et kredsløb, der ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved den i krav l's 35 kendetegnende del angivne udformning.

144550 3

O

Et således udformet kredsløb er effektivt til etablering af en referencespænding, der i hovedsagen ikke varierer med videosignalet, eftersom spændingsfølgerforstærkeren har en særlig lav udgangsimpedans, f.eks. af 5 størrelsesordenen 20 ohm, og derved minimaliserer spændingsfaldene over dens egen udgangsimpedans som følge af videosignalet. På lignende måde tillader videoforstærkerens lave udgangsimpedans, f.eks. af størrelsesordenen 15 ohm, en hurtig styret reaktion af fikseringskredsløbet.

10 Endvidere er kredsløbet ifølge opfindelsen især effektivt til undertrykkelse af støj, eftersom værdien af impedansmidlerne vælges til at levere en strøm, der er tilstrækkelig til at oplade de kapacitive midler under slukkeniveaudelen af bølgen til et passende jævnstrøms-15 niveau, men ikke er tilstrækkelig til, at de kapacitive midler oplades til spidsen af en forholdsvis kortvarig støjimpuls, der strækker sig ned under slukkeniveauet.

I forbindelse med denne spidsstrømbegrænsning kan tidskonstanten, der etableres af de kapacitive midler og 20 impedansmidlerne, vælges således, at sådanne støjimpulser af kort varighed ikke let kan oplade de kapacitive midler.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken 25 fig. 1 delvis i blokform og delvis i skematisk kredsløbsdiagramform viser den almindelige opbygning af en farvefjernsynsmodtager, der anvender et sortniveau-fikseringskredsløb ifølge opfindelsen, og fig. 2 visse signalbølgeformer, der er frembragt 30 af den i fig. 1 viste modtager, og som er nyttige for forståelsen af opfindelsen.

Selvom opfindelsen kan anvendes i andre videosignalbehandlende apparater, er den især anvendelig i en fjernsynsmodtager, og skal derfor beskrives i forbindelse med 35 sin anvendelse i et sådant apparat.

O

4 144550

Fig. 1 viser den generelle opbygning af en farvefjernsynsmodtager, hvori opfindelsen anvendes, og som omfatter en signalbehandlende enhed 12, der ud fra radiofrekvens-fjernsynssignaler, der modtages af en antenne, ved 5 hjælp af passende ikke viste mellemfrekvenskredsløb og ikke viste detekteringskredsløb frembringer et videosignal, der består af chrominans-, luminans- og synkroniseringssignaldele. Den signalbehandlende enhed 12's videoudgang er gennem passende ikke viste netværk forbundet 10 med en chrominanskanal 14, der indeholder en chrominans-behandlende enhed 16, og gennem en ikke vist konventionel forsinkelseslinie med en luminans- eller video s ignalbehand-lende kanal 18, der indeholder en indgangsforstærker 20 og et luminansbehandlende kredsløb 22, omgivet af punkte-15 rede linier. Chrominansbehandlingskredsløbet 16's udgangssignaler, der repræsenterer B-Y-, G-Y- og R-Y-in-formation, føres til et billedrørdrivtrin 34, hvor disse signaler matrixbehandles med udgangssignalet Y, fra luminansbehandlingskredsløbet 22. En del af det forstærkede 20 videosignal fra indgangsforstærkeren 20 føres til den luminansbehandlende enhed 22, der fungerer til yderligere forstærkning og behandling af videosignalet, som det skal forklares, før dette behandlede signal føres direkte til billedrørdrivtrinnet 34 gennem et i det luminansbehandlen-25 de kredsløb 22 indeholdt inverter- og følgerkredsløb 32.

En kontrastkontrol 10 er direkte forbundet med indgangsforstærkeren 20 for at levere et jævnstrømssignal til denne for at styre amplituden af videosignalet og derved styre kontrasten af det af billedrøret frembragte billede.

20 Et hertil egnet kontrastkontrolkredsløb er beskrevet i US--patentskrift nr. 3.804.981. En anden del af signalet fra indgangsforstærkeren 20 føres til en synkroniseringsseparator 24, der udskiller vandrette og lodrette synkroniseringsimpulser, se f.eks. bølgeformen B i fig. 2, fra 35 videosignalet. Synkroniseringsimpulserne føres fra syn- 5 144550 0 kroniseringsseparatoren 24 til den luminansbehandlende enhed 22 og afbøjningskredsløbene 26. Afbøjsningskreds-løbene 26 er forbundet med billedrøret 28 og en højspændingsenhed 30 til styring af elektronstråle-afbøjningen 5 i billedrøret 28 på sædvanlig måde. Afbøjningskredsløbene 26 fungerer også til frembringelse af slukkesignaler ud fra de vandrette og lodrette impulser. Slukkesig-iialet føres til inverter- og følgerkredsløbet 32 for at hindre funktion af dette under de lodrette og vandrette 10 tilbageløbsintervaller for at sikre blokering af billedrøret 28 i disse intervaller.

Indgangsforstærkeren 20 er indrettet til at invertere videosignalet, der føres til dens indgang, og til ved sin udgang at frembringe hvad der almindeligvis beteg-15 nes som et negativt videosignal med synkroniseringsspidser, som føres til en forstærker 36. Forstærkeren 36 består af transistorer, der er opbygget til dannelse af en komplementær NPN-PNP-emitterfølger og tjener til at føre indgangsforstærkeren 20's udgangssignal til et kapacitivt 20 organ 40 med en spændingsforstærkning på i hovedsagen én gennem en lav udgangsimpedans. Den i fig. 1 viste kredsløbsopstilling for forstærkeren 36 er ønskelig, eftersom den giver en lav udgangsimpedans for sortniveaufikserings-kredsløbet, der skal beskrives, og fordi dens komple-25 mentære beskaffenhed giver forholdsvis lavt strømforbrug i sammenligning med andre mulige opstillinger. Det vil bemærkes af fagfolk, at andre kredsløbsopstillinger er mulige til dannelse af forstærkeren 36, og den viste opstilling for kredsløbet 36 er kun vist som et eksempel.

30 Af grunde, der imidlertid vil være indlysende ved den følgende beskrivelse af sortniveaufikseringskredsløbet ifølge opfindelsen, foretrækkes det, at forstærkeren 36 er indrettet til at have lav udgangsimpedans.

Forstærkeren 36's udgang er forbundet med et emit-35 terfølgerforstærkerkredsløb 38 gennem det kapacitive organ 40. Forstærkeren 38’s udgang er forbundet med inverter- og følgerkredsløbet 32.

6 146550 0

Det kapacitive organ 40, en ensretter 66, en som spændingsfølgerforstærker udformet referencespændingskilde 46, en strømkilde 70 og en kobler 72 danner et sortniveaufikseringskredsløb til fiksering af slukkenive-5 auerne 210, - se bølgeformen A i fig. 2 - af det negative videosignal med synkroniseringsspidser ved forstærkeren 36's udgang til en referencespænding, der svarer til den sorte billedtone for billedrøret 28.

Som vist indeholder det kapacitive organ 40 en se-10 riekondensator 42 og en shuntafledningsmodstand 44.

Referencespændingskilden 46 er en kredsløbsopstilling til levering af en referencespænding svarende til billedrøret 28's sorte tone gennem en lav kildeimpedans. Referencespændingskilden 46 omfatter en stabiliseret zener-15 diodespændingsforsyning indeholdende en zenerdiode 76, en zenerdiode 78 og parallelkombinationen af en modstand 82 og en transistor 80's basis-emitterovergang forbundet i serie i den nævnte rækkefølge og forbundet over en spændingskilde, f.eks. +11,7 volt. Parallelkombinationen af 20 modstanden 82 og transistoren 80's basis-emitterovergang bestemmer zenerdioderne 76 og 78's arbejdsstrøm. Den forholdsvis stabile basis-emitterovergangsspænding for transistoren 80 etableres over modstanden 82 og søger at kompensere for zenerdioderne 76 og 78's temperaturvariationer.

25 Spændingen ved forbindelsespunktet mellem zenerdioderne 76 og 78 føres til en spændingsdeler omfattende seriekombinationen i den nævnte rækkefølge af en modstand 50, en modstand 52 og en diode 54 gennem en NPN-transistor 56's basis-emitterovergang. Spændingen, der fremkaldes ved for-30 bindelsespunktet mellem modstandene 50 og 52, danner i ho vedsagen referencespændingen og svarer til en spænding, der, når den på passende måde føres til billedrøret 28, får dette til at frembringe den sorte billedtone. Spæn-dingsdeleren er indrettet således, at temperaturvariatio-35 ner for modstandene 50 og 52 kompenseres af transistoren 56 og dioden 54, hvorfor tolerancen for referencespændin- o 7 144550 gen er i hovedsagen bestemt af tolerancen for forholdet mellem modstandene 50 og 52. Forbindelsespunktet mellem modstandene 50 og 52 er gennem en NPN-transistor 58 forbundet med kollektoren i en NPN-transistor 60. Transistoren 60's 5 kollektor er gennem Darlingtonkoblede PNP-transistorer 62 og 64 forbundet med udgangsklemmen, transistoren 64's emitter, for referencespændingskilden 46. Det skal bemærkes, at på grund af transistorparrene 56, 58 og 62, 64's komplementære opstilling gengives referencespændingen, der eta-10 bieres ved forbindelsespunktet mellem modstanene 50 og 52, i hovedsagen ved udgangsklemmen for referencespændingskilden 46. Transistorerne 56-64, skaber, som det vil bemærkes, lav udgangsimpedans for referencespændingskilden 46.

Som det senere skal forklares, er referencespændingskil-15 den 46's lave udgangsimpedans et fordelagtigt træk ved opfindelsen.

Referencespændingskilden 46's udgang er forbundet med det kapacitive organ 40 ved forbindelsespunktet mellem kondensatoren 42 og modstanden 44 gennem ensretteren 66, 20 der i fig. 1 er vist som bestående af en diode 67.

Modstanden 68 er forbundet med udgangen på referencespændingskilden 46 og danner i forbindelse med en spændingskilde, der i fig. 1 er angivet som +11,7 volt, en strømkilde 70. Det bemærkes, at selvom strømkilden 70 25 er vist som en enkelt modstand 68 forbundet med spændingsforsyningen, kan den være dannet af en vilkårlig af et antal passende opstillinger. Det skal bemærkes, at et andet træk ved opfindelsen af grunde, der skal forklares, er valget af strømforsyningskapaciteten for strømkilden 70.

30 I fig. 1 er strømkilden 70's strømforsyningskapacitet bestemt af værdien af modstanden 68 og den tilhørende spændingskilde.

Ensretteren 66 er polet således, at strømkilden 70 kan levere strøm gennem den, når den leder, til konden- o c satoren 42 for at oplade denne imod slukkeniveauet 210 for det negative videosignal med synkroniseringsspidser, jfr. bølgeform A i fig. 2.

O

8 144550

Referencespændingskilden 46's udgangsklemroe er også forbundet med kollektoren i en transistor 74, der sammen med modstanden 68 danner kobleren 72. Transistoren 74's basis tilføres i positiv retning gående synkroniserings-5 impulser 210, - bølgeform B i fig. 2 - der frembringes af synkroniseringsseparatoren 24. Kobleren 72 tjener til at hindre spændingsreferencekilden 46's funktion og ledning i ensretteren 66 som reaktion på synkroniseringsimpulserne på en måde, der skal forklares senere. Selvom kobleren 10 72 er vist som en enkelt emitterjordet transistor, skal det bemærkes, at andre egnede opstillinger kan anvendes.

Den kredsløbsopstilling, der er vist generelt i fig. 1, er egnet til anvendelse i en farvefjernsynsmodtager af den art, der er vist f.eks. i RCA Color Television 15 Service Data, 1970, No. T19 (a CTC-49 type receiver), udgivet af RCA Corporation, Indianapolis, Indiana, USA.

Det skal bemærkes, at den største del af den i fig.

1 viste kredsløbsopstilling er egnet til opbygning som monolitisk integreret kredsløb.

20 Der skal nu gives en beskrivelse af sortniveaufik- seringsdelen af det i fig. 1 viste kredsløb. De konventionelle dele af farvefjernsynsmodtageren vil ikke blive beskrevet, eftersom deres funktion er almindelig og velkendt.

Forstærkeren 36 frembringer ved sin udgang et nega-25 tivt videosignal med synkroniseringsspidser, bølgeform A i fig. 2. Som tidligere nævnt indeholder videosignalet periodiske slukkeimpulser 206 og signaldele 208, der repræsenterer billedinformation, anbragt mellem slukkeimpulserne. Slukkeimpulserne dannes af et slukkeniveau 210, på 30 hvilket respektive synkronseringsspidsimpulser 212 er overlejret. De udskilte synkroniseringsimpulser 216, bølgeform B i fig. 2, der frembringes af synkroniseringsseparatoren 24 ud fra videosignalet, er i fase med og svarer hver i-sær til synkroniseringsimpulserne. Selvom slukkeniveauet 35 210 almindeligvis betragtes som svarende til slukkeniveau et for billedrøret, "lidt sortere end sort", er det almin-

1U55Q

O

9 deligt at henvise til dette niveau som det sorte niveau svarende til billedrørets sorte tone og at indrette modtagerkredsløbet således, at billedrøret frembringer den sorte tone som svar på en videosignalamplitude lig med 5 siukkeniveauet. I nogle fjernsynsmodtagere kan det sorte niveau svare til et niveau, hvis absolutte størrelse ligger noget, 5-7%, under slukkeniveauets.

Som vist i bølgeformen A i fig. 2 forskydes slukkeniveauet for videosignalet, hvor de foregående trin 10 er vekselstrømskoblet, eller hvor jævnstrømsforholdene i disse trin varierer, og hvor slukkeniveauet ikke er fikseret. Områder af et motiv kan derfor optræde lysere end de skulle, eftersom der ikke er noget egentligt sandt sort niveau. Sortniveaufikseringskredsløbet, der dannes 15 af det kapacitive organ 40, ensretteren 66, referencespændingskilden 46, strømkilden 70 og kobleren 72, tjener til at fiksere slukkeniveauet for videosignalet til en reference, der etableres af referencespændingskilden 46, for derved at henføre de billedrepræsenterende dele af video-20 signalet til billedrørets sorttoneudgangssignal og i hovedsagen forhindre toneindholdet i billedet, der reproduceres af billedrøret, i at variere ukorrekt med ændringer i slukkeniveauet. Bølgeformen C i fig. 2 repræsenterer udgangssignalet fra sortniveaufikseringskredsløbet og 25 viser, at slukkeniveauet 210 er fikseret til referencespændingen.

Idet det antages, at dioden 67 og transistoren 64 til at begynde med er ledende, og transistoren 74 til at begynde med er ikke-ledende, oplades kondensatoren 42 imod 30 minimumsværdien eller dens negative maksimum af det negative videosignals synkroniseringsspidsimpuls 212, bølgeform A, af strømmen, der leveres af strømkilden 70, idet det her antages, at strømmen flyder fra et positivt spændingsniveau til et negativt eller mindre positivt spændingsniveau. Kon-33 densatoren 42 fortsætter med at oplades, indtil dioden 67 gøres ikke-ledende, dvs. når spændingen ved dioden 67's o 10 U4550 katode er lig med referencespændingen minus dioden 67's ledningsspænding i lederetningen. Kondensatoren 42 vil derfor normalt, idet der ses bort fra spændingsfaldet over dioden 67, blive opladet til en spænding tilnærmel-5 sesvis lig med referencespændingen minus den negative spids af videosignalet, synkroniseringsimpulsspidsen 212, med den i fig. 1 viste polaritet. Under hvert synkroniseringsimpulsinterval mættes transistoren 74 imidlertid som svar på de positive synkroniseringsimpulser, der leveres 10 fra synkroniseringsseparatoren 24. Som følge heraf kobles transistoren 64's emitter og dioden 67's anode i hovedsagen til jordpotential og gør transistoren 64 og dioden 67 ikke-ledende. Fikseringsdioden 67 vil derfor reagere på den mest negative del af videobølgen udenfor synkroni-15 seringsimpulsintervallet. Kondensatoren 42 bliver således ikke opladet til en spænding lig med referencespændingen minus spidsen af synkroniseringsimpulsen, men derimod til referencespændingen minus slukkeniveauet 210. Eftersom kondensatoren 42 forbliver i hovedsagen opladet (med undtagel-20 se af hvad der skyldes afladningsmodstanden 44, som det skal forklares), vil spændingen ved forbindelsespunktet mellem kondensatoren 42 og modstanden 44 derefter være lig med vekselstrømsdelen af det negative videosignal med synkroniseringsspids minus slukkeniveauet plus referencespæn-25 dingen. Slukkeniveauet fikseres således til referencespændingen som vist i bølgeformen C i fig. 2.

Afledningsmodstanden 44 er tilvejebragt for at tillade kondensatoren 42 at tilpasse sig til ændringer i amplituden af vekselstrømsdelen af det negative videosig-30 nal med synkroniseringsspids, som det er kendt i fikseringskredsløbsteknikken. Det skal bemærkes, at impedansen af forstærkeren 38's emitterkreds almindeligvis vælges til at frembyde en belastning med høj impedans, f.eks. af størrelsesordenen 300 k.TL , over for det kapacitive organ 40, 35 men kan vælges således, at den frembyder en belastning med noget lavere impedans overfor det kapacitive organ 40 for o 11 14Λ550 således at tjene til afladning af kondensatoren 42 i stedet for afledningsmodstanden 44.

Sortniveaufikseringskredsløbet ifølge opfindelsen er her effektivt til etablering af en referencespænding, 5 der i hovedsagen ikke varierer med videosignalet, eftersom referencespændingskilden 46's Darlington-koblede emit-terfølgertransistorer 62,64 giver en særlig lav udgangsimpedans, f.eks. af størrelsesordenen 20 ohm, og derved minimaliserer spændingsfaldene over referencespændings-10 kilden 46's udgangsimpedans som følge af videosignalet.

På lignende måde giver forstærkeren 36's emitterfølgerud-gang en lav udgangsimpedans, f.eks. af størrelsesordenen 15 ohm, for at tillade en hurtig styret reaktion af fikseringskredsløbet bestemt i hovedsagen af modstanden 68 15 og referencespændingskilden 46.

Endvidere er sortniveaufikseringskredsløbet ifølge opfindelsen især effektivt til undertrykkelse af støj, eftersom værdien af modstanden 68, der danner strømkilden 70, vælges til at levere en strøm, der er tilstrækkelig til at 20 oplade kondensatoren 42 under slukkeniveaudelen af bølgen til et passende jævnstrømsniveau, men ikke er tilstrækkelig til at kondensatoren 42 oplades til spidsen af en forholdsvis kortvarig støjimpuls, der strækker sig ned under slukkeniveauet. I forbindelse med denne spidsstrømbegræns-25 ning vælges tidskonstanten, der etableres af kondensatoren 42 og modstanden 68, således, at sådanne støjimpulser af kort varighed ikke let kan oplade kondensatoren 42.

Det skal bemærkes, at modstanden 68, ligesom den leverer strøm til ladning af kondensatoren 42, leverer strøm 30 til transistoren 64's emitter for at forspænde transistoren 64 til ledning. Når transistoren 74 er mættet, trækkes der således strøm gennem denne, hvad der i hovedsagen formindsker den strøm, der leveres til transistoren 64 fra modstanden 68, og transistoren 64 spærres og frakobler der-ved faktisk referencespændingen fra dioden 67's anode. Pa lignende måde trækkes der under forekomsten af en støjimpuls strøm igennem dioden 67, hvad der formindsker den 0 12 144550 strøm, der leveres til transistoren 64, og søger at spærre denne, hvorved referencespændingen afbrydes fra dioden 67's anode og virker i retning af en forbedring af fikseringskredsløbets støjufølsomhed. Kondensatoren 42 op-5 lades derfor gennem referencespændingskilden 46's forholdsvis lave udgangsimpedans, så længe ladestrømmen, der flyder gennem dioden 67, er mindre end den strøm, der leveres til transistoren 64's emitter. Når en støjimpuls imidlertid får ladestrømmen, der flyder gennem dioden 67, 10 til at øges til.en værdi lig med den strøm, der står til rådighed gennem modstanden 68, afskæres transistoren 64 med det resultat, at kondensatoren 42 kun kan oplades i-gennem modstanden 68's forholdsvis høje impedans. Sortni-veaufikseringskredsløbet er således i stand til hurtigt 15 at fiksere sortniveauet til referencespændingen, medens det er forholdsvis ufølsomt overfor støjimpulser.

Det skal endvidere bemærkes, at på grund af sortni-veaufikseringskredsløbet har kontrastkontroljævnspændingen fra kontrastkontrollen 10 ikke nogen væsentlig indvirk-20 ning på sortniveaureferencen.

Typiske værdier for modstande og spændinger for sortniveaufikseringskredsløbet ifølge opfindelsen er vist i fig. 1.

Selv om enheden 70 er beskrevet som en strømkilde, 25 skal det bemærkes, at denne betegnelse er tænkt at omfatte en opstilling til strømdræn i et kredsløb, der anvender spændinger af modsat polaritet og i forbindelse hermed halvledere af modsatte ledningstyper og lignende.

Claims (9)

144550 0 Patentkrav.

1. Kredsløb til behandling af et fjernsynsvideosignal, der indeholder periodiske slukkeimpulser (206) , hver bestående af et slukkeniveau (210) og en synkroni-5 seringsimpuls (212) overlejret på slukkeniveauet, billed-informationssignaler (208) anbragt mellem slukkeimpulserne (206), og uønskede støjkomposanter, hvilket kredsløb fungerer til fiksering af slukkeniveauet (210) til et referenceniveau, der er repræsentativt for et billedreprodu- 10 cerende organs (28) sorte tone, og omfatter a) en kilde (20) for de nævnte videosignaler forbundet med et første kredsløbspunkt ((A)), b) midler til udnyttelse af videosignalerne forbundet med et andet kredsløbspunkt ( (g)), 15 c) kapacitive midler (4o) til kapacitiv kobling af videosignalet mellem det første ((A)) og andet ( (c) ) kredsløbspunkt, samt d) en referencespændingskilde, kendetegnet ved 20 e) organer (36) med en forholdsvis lav udgangsimpe dans, der forbinder videosignalkilden (20) med det første kredsløbspunkt ( @), f) en spændingsfølgerforstærker med en indgangsklemme (58's basis) og en udgangsklemme (64's emitter), 25 hvilken indgangsklemme er forbundet med referencespændingskilden, g) en strømkilde (70) forbundet med spændingsfølgerforstærkerens udgangsklemme, og h) et i én retning ledende organ (66) jævnstrøms- 30 ledende forbundet mellem spændingsfølgerforstærkerens udgangsklemme og det andet kredsløbspunkt ( (§) ) og polet til under ledning at oplade de kapacitive midler (40) hen imod slukkeniveauet (210), idet i) strømkilden (70) indeholder impedansmidler (68) til begrænsing af strømmen til opladning af de kapacitive midler (40) til hindring af opladning af disse som svar på støjkomposanterne, idet 35 0 144550 j) spændingsfølgerforstærkeren er indrettet til at gøres ledende for at overføre referencespændingen til dens udgangsklemme (64's emitter) ved en forholdsvis lav udgangsimpedans, når en strøm, der er større end en forud bestemt 5 værdi, leveres fra strømkilden (70) til den nævnte udgangs-klemme, idet k) spændingsfølgerforstærkeren er indrettet til at gøres i hovedsagen ikke-ledende, når den nævnte, til udgangsklemmen leverede strøm falder under den forud bestemte 10 værdi, og idet l) impedansmidlerne (68) har en sådan værdi, at den til spændingsfølgerforstærkerens udgangsklemme leverede strøm falder under den forud bestemte værdi som reaktion på de nævnte støjkomposanter, samt ved 15 m) organer (72), der er forbundet med spændingsføl gerforstærkerens udgangsklemme og indrettet til at gøre det i én retning ledende organ (66) ikke-ledende og til at omlede strøm fra spændingsfølgerforstærkerens udgangsklemme, så at den dertil leverede strøm falder under 20 den forud bestemte værdi som reaktion på synkroniseringsimpulserne (212).

2. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at organerne (72) til at gøre det i en retning ledende organ (66) ikke-ledende omfatter en kobler forbundet 25 mellem spændingsfølgerforstærkerens udgangsklemme og en første jævnspænding, hvilken kobler er indrettet til at gøres ledende som reaktion på synkroniseringsimpulserne (212).

3. Kredsløb ifølge krav 2, kendetegnet 3° ved, a) at kobleren (72) omfatter et halvlederorgan, der har en første og anden elektrode, der bestemmer en ledningsvej, og en styreelektrode til styring af denne ledningsvej s ledning, 35 b) at de nævnte impedansmidler (68) er forbundet mellem en anden jævnspænding og den første elektrode, 0 166550 c) at impedansmidlerne (68) og den anden jævnspænding udgør strømkilden (70), og ved d) midler (24) forbundet med styreelektroden for at gøre ledningsvejen ledende som reaktion på synkroni- 5 seringsimpulserne (212).

4. Kredsløb ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, a) at de kapacitive midler (40) omfatter en kondensator (42) forbundet mellem det første (@) og andet ( (g)) 10 punkt, og b) at tidskonstanten, der bestemmes af impedansmidlerne (68) og kondensatoren (42), er tilstrækkelig stor til i hovedsagen at forhindre støjkomposanter i at oplade kondensatoren (42) .

5. Kredsløb ifølge krav 4, kendetegnet ved en sådan indretning, at referencespændingskilden hindres i at tilvejebringe referencespændingen under støjkom-posanternes tilstedeværelse.

6. Kredsløb ifølge krav 2, kendetegnet 20 ved en sådan indretning, at referencespændingskilden gøres uvirksom som reaktion på synkroniseringsimpulserne (212).

7. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spændingsfølgerforstærkeren omfatter en emit-terfølgertransistor (58).

8. Kredsløb ifølge krav 7, kendetegnet ved, at udgangen fra emitterfølgeren (58) er forbundet med spændingsfølgerforstærkerens udgangsklemme gennem en anden emitterfølger (62,64), idet den førstnævnte emitterfølger (58) og den anden emitterfølger (62,64) er udformet på kom-30 plementær måde således, at der i hovedsagen ikke er noget spændingsfald mellem referencespændingskilden (forbindelsespunktet mellem 50 og 52) og udgangsklemmen (64's emitter).

9. Kredsløb ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den første emitterfølger (56,58) og den anden emit-35 terfølger (62,64) omfatter komplementære Darlington-kreds-løb.