DK144444B - Fremgangsmaade og apparatur til meritime seismiske undersoegelser - Google Patents

Description

(19) DANMARK

f (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT <n) Ikkkkk B

DI REKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 4664/70 (51) Int.CI.3 6 0 1 V 1/387

(22) Indleveringsdag 10. sep. I97O

(24) Løbedag 10. sep. 1970 (41) Aim. tilgængelig 12. mar. 1971 (44) Fremlagt 8. mar. 1982 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 11. sep. 1969, 857086, US

(71) Ansøger HERCULES INCORPORATED, Wilmington, US.

(72) Opfinder Curtis Herman Johnson, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Fremgangsmåde og apparatur til maritime seismiske undersøgelser.

Ben foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde af den i krav l’s indledning angivne art.

Opfindelsen angår endvidere apparatur til udøvelse af opfindelsen, af den i krav 5's indledning angivne art.

I forhindelse med teknikken ved maritime seismiske undersøgelser ® er det velkendt, at den akustiske energi, som betegnes seismisk energi, der er til rådighed ved detonation af en eksplosivladning (eller mere generelt, fra enhver kilde for akustiske stødbølger) _3- er højere, såfremt energikilden er indesluttet under tryk, d.v.s.

fordæmmet. Ved seismiske undersøgelser på landjorden bliver der X f.eks. boret et hul i jorden, en ladning anbringes ved bunden af O hullet, og hullet fyldes med sand, vand eller mudder inden deto nationen af sprængladningen. Denne søjle af fyldmateriale virker som en fordæmning og bevirker en betydelig forhøjelse af den andel 2 144444 af den ved detonationen udviklede energi, der omsættes til seismisk energi. Forholdet mellem de seismiske energimængder, der overføres til jorden, henholdsvis med og uden fordaemning, kan gå op til en værdi af 50:1 eller mere.

Til tilvejebringelse af den ønskelige virkning af forhøjet indesluttet tryk ved seismiske undersøgelser til søs er det nødvendigt at bringe sprængladninger til detonation ved en betydelig dybde under havoverfladen. De ved eksplosionen udviklede gasformige produkter danner en ekspanderende boble, hvorved der frembringes en akustisk energiimpuls, der udgør det seismiske signal. Efter den tilsigtede indledende ekspansion begynder gasboblen imidlertid ved kontraktion en uønsket sekvens af vekslende sekundære ekspansioner og kontraktioner, der bevirker dannelse af såkaldte bobleimpulser, som det er kendt inden for denne teknik. Dette fænomen er beskrevet nærmere i bogen Underwater Explosion, af Cole, 1948, Princeton University Press, og i USA-patentskrift nr. 2.622.691. Hver af disse bobleimpulser virker igen som en særskilt kilde for seismisk energi, med det samlede resultat, at det fra eksplosionsstedet udsendte seismiske signal er en række af successive impulser, i stedet for den ønskelige ene impuls.

For at kunne undgå denne virkning ved maritime seismiske undersøgelser har man som regel bragt sprængladninger til detonation nær ved havoverfladen, således at de gasformige eksplosionsprodukter straks afledes til atmosfæren, hvorved man undgår sekunder ekspansion og kontraktion og dermed bobleimpulser. Når en sprændladning anvendes ved ringe vanddybde, vil der som følge af det lave vandtryk fås svag fordæmning, og en således placeret sprængladning vil derfor udgøre en lidet effekt kilde for seismisk energi.

Anvendelse af sprængladninger ved større vanddybde er i praksis blevet begrænset til undersøgelser ved seismisk refraktion, hvor man kun studerer den første ankomst af et akustisk signal. Ved den seismiske reflektionsteknik, ved hvilken hele toget af returnerede seismiske signaler skal detekteres og registreres med henblik på rette gennemførelse og den endelige fortolkning af undersøgelsen, er det derimod forbundet med store vanskeligheder at sænke ladningerne tilstrækkeligt dybt -under havoverfladen og alligevel at opnå tilfredsstillende resultater, som følge af at de returnerede seismiske signaler også vil indeholde signaler, frembragt af bobleimpulser, 3 uuu stammende fra de successive kontraktioner og ekspansioner på eksplosionsstedet, hvilket forstyrrer fortolkningen af signalerne.

En kendt metode, ved hvilken problemet med bobleimpulser undgås, er den såkaldte "Flexotir Process" fra Compagnie Generale de Geophy-sique de France og som også er særlig beskrevet i USA-patentskrift nr. 3-368.641, der atter angår en udførelsesform for en mere principiel metode, der antagelig er udviklet af Standard Oil Company of California. Ved denne kendte metode bringes sprængladninger til detonation dybt under vandoverfladen, men inden for et perforeret hylster, der danner et bur. Buret tillader, at den indledende stødbølge udsendes, men vil hæmme den påfaldende indstrømning af vand i buret og vil derved forhindre hurtigt sammenfald af den første boble. Mens denne kendte metode kan være fordelagtig med forholdsvis små sprængladninger, kræves der et forholdsvis stort bur ved større sprængladninger. Desuden virker buret som en dæmper over for den frembragte seismiske energi, hvorved den nyttige andel heraf reduceres, endvidere kræver buret ekstra bugserkraft og er forholdsvis kostbart.

Der kendes også metoder, f.eks. en fra beskrivelsen til norsk patent nr. 113.298, til modvirkning af de sekundære reflektioners forvanskning af seismogrammet, hvilke metoder omfatter en kombination af de modtagne Signaler med andre, yderligere signaler, som modtages ved undersøgelsen. På denne måde tilstræbes et udgangssignal som svarer til det signal, der ville være modtaget, såfremt der ikke fandtes sekundære bobleekspansioner. Denne metode forudsætter kendskab til de sekundære bobleekspansioners dynamik, hvilket hidtil er opnået på kompliceret måde gennem information fra de signaler, der er reflekteret fra havbunden, hvorfor det har været vanskeligt at opnå en nøjagtig korrektion.

Formålet ved opfindelsen er at angive en fremgangsmåde ved maritime, seismiske undersøgelser, hvor der opnås en væsentlig bedre korrektion af de modtagne signaler til kompensering for virkningen af de sekundære bobleekspansioner, end det hidtil har været kendt.

Dette opnås ved at fremgangsmåden udøves som angivet i krav l's kendetegnende del, idet der derved opnås præcis information om, hvorledes de sekundære bobleekspansioner virker gennem vandet uden påvirkning af reflektioner.

Krav 2-4 angiver hensigtsmæssige udførelsesformer til tilvejebringelse 4 U4444 af operatoren. Ved en særlig udførelsesform konstrueres der ud fra det andet signal en operator, der repræsenterer en ejendommelighed ved den eller de efterfølgende ekspansioner, hvorefter de første signaler behandles med operatoren. En ejendommelighed, ud fra hvilken operatoren konstrueres, er fortrinsvis tidsintervallet mellem den indledende ekspansion og den eller de efterfølgende ekspansioner. En anden ejendommelighed, ud fra hvilken operatoren vil kunne konstrueres, er forholdene mellem amplituderne ved de efterfølgende ekspansioner i forhold til amplituden af den indledende ekspansion, i forbindelse med tidsintervallet mellem den indledende ekspansion og en efterfølgende ekspansion. En sådan operator tjener til at krydskorrelere de ved de nævnte tidsintervaller modtagne andre signaler i forhold til de første signaler, og derved til at fjerne virkningen af de reflekterede signaler, der svarer til den eller de efterfølgende ekspansioner. Endvidere vil operatoren kunne konstrueres ved invertering af de andre signaler til en forud valgt bølgeform og filtrering af de første signaler med den således konstruerede inverse operator.

Ved den ovenfor nævnte udførelsesform, hvor de dannede udgangssignaler udgør et bølgetog, der svarer til det, der ville være blevet detekteret, såfremt den indledende ekspansion og de efter-' følgende ekspansioner var indtruffet på samme tid, konstrueres operatoren til at tidskomprimere bølgetoget af de andre signaler til en enkelt forekomst.

Opfindelsen angår som nævnt endvidere apparatur til udøvelse af fremgangsmåden, og dette apparatur er ejendommeligt ved den i krav 5’s kendetegnende del angivne udformning. Den nævnte yderligere tryktransor, der kan være en hydrofon, frembringer signaler direkte ud fra de seismiske bølger, der frembringes af den første og de øvrige gasekspansioner, uden at blive reflekteret. De signaler, der anvendes til under databehandlingen at fjerne de ikke ønskede, d.v.s. fejlagtige, signaler, frembringes således direkte i et fysisk medium og ikke i den databehandlende del af operationen, hvorved der opnås væsentlig bedre resultater, end der kan opnås med den tidligere nævnte, kendte teknik.

5 uuu

Krav 6-9 angiver enkeltheder ved udførelsesformer til frembringelse af korrektionssignalerne.

Ved en udførelsesform finder der midler til bestemmelse af forholdene mellem amplituderne ved efterfølgende ekspansioner i forhold til amplituden ved den indledende ekspansion, idet den ejendommelighed, ud fra hvilken operatoren konstrueres, er en funktion af de således bestemte talforhold, i forbindelse med tidsintervallet mellem den indledende ekspansion og en efterfølgende ekspansion. Navnlig vil der kunne anvendes krydskorrelator, i hvilken der indføres den fra de andre signaler afledede operator i forbindelse med de første signaler, hvilken krydskorrelator virker til at fjerne virkningen af de reflekterede signaler, der svarer til den eller de efterfølgende ekspansioner.

Opfindelsen vil blive forklaret nærmere ved den følgende beskrivelse af nogle udførelsesformer under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser skematisk et system til under vandet at frembringe en boble, der indeholder et ekspanderende volumen af gas under højt tryk, fig. 2 skematisk en række ekspansioner og kontraktioner af gasboblen, fig. 3 et diagram, der med tiden som abscisse viser et impulstog, frembragt ved den indledende og de sekundære ekspansioner af boblen, fig. 4 et tilsvarende diagram, visende det modtagne tog af seismiske bølger, fig. 5 på tilsvarende måde det ønskede tog af seismiske bølger, fig. 6 et blokskema for et behandlingssystem med en krydskorrelator, medens fig. 7 på tilsvarende måde viser et behandlingssystem med en konvolver.

6

\kUhkU

Ved det i fig. 1 viste system findes et afskydningsapparat 10, der modtager sprængladninger 12. Hver sprængladning 12 indeholder et forsinkeisesbrandrør, der vil bringe ladningen til at detonere ved en vis afstand fra afskydningsapparatet 10, idet dette bugseres af et undersøgelsesskib ved en forud fastlagt dybde under vandoverfladen. Afskydningsapparatet 10 er forsynet med paravaner 15 til sikring af retningsstabilitet.

En bøjelig ledning 16 danner forbindelse mellem et ladeapparat 18 på dækket af skibet 14 og afskydningsapparatet 10. Ladningerne 12 drives gennem ledningen 16 ved vandtryk.

Afskydningsapparatet 10 kan f.eks. bugseres med en hastighed på 6 - 10 knob ved en dybde, i området 6-15 meter under overfladen. En operatør bringer efterhånden ladningerne 12 til at bevæge sig under vandtryk til afskydningsapparatet 10. Når en ladning 12 kommer til enden af banen, standses den bevægelse ved et perkussionselement 20, der rammer en slagbolt i ladningen 12, hvorved en sprængkapsel i denne aktiveres. Sprængladningen 12 bliver derefter udkastet fra afskydningsapparatet 1Q ved strømmen af vand under tryk mellem ladningen og en væg 22 i afskydningsapparatet 10. Detonationen af den udkastede sprængladning 12 forsænkes af brandrøret, indtil der er en afstand på f.eks. 2-3 meter mellem den initierede sprængladning og det bevægede afskydningsapparat 10.

Ved detonationen bliver den kemiske energi i sprængladningen 12 pludselig omsat til kinetisk energi i en hastigt ekspanderende gasmasse. Herved dannes, som antydet i fig. 2, i vandmassen en boble 30, indeholdende et ekspanderende volumen af gas under højt tryk. Da gasboblen 30 er frembragt ved den anførte dybde, kan den ikke undvige direkte til atmosfæren. Gasboblen undergår en meget hurtig indledende ekspansion, som vist ved de udadrettede pile i boblen 30 i fig. 2, hvorved det omgivende vand pludselig bliver stærkt komprimeret. Herved frembringes den ønskede akustiske impuls 30*, fig. 3, der udbredes gennem vandmassen og derefter reflekteres fra underbundslagene. Detektering og registrering sker ved hjælp af et slæbekabel 24 med detektorer, såsom hydrofoner.

7 U4444

Efter den indledende ekspansion vil gasboblen 30 som bekendt falde sammen til et mindre volumen 32, som vist ved de indad-rettede pile. Boblen 32 udvider sig atter til en ekspanderet tilstand 34. Herved frembringes en første sekundær impuls 34*, fig. 3, der udbredes gennem vandmassen og ligeledes reflekteres fra underbundslagene. Derefter falder boblen 34 atter sammen, som vist ved 36, efterfulgt af en tredje ekspansion osv..

Ved denne sekvens af ekspansion og kontraktion dannes et impulstog af akustiske impulser.

Ved en metode til detektering af dette impulstog anvendes et passende detekteringsapparat 40, såsom en trykomsætter eller hydrofon, ud over de på kablet 24 anbragte, anbragt ved den kortest mulige afstand fra en eksploderende sprængladning 12. Placeringen af detektoren 40 i forhold til afskydningsapparatet 10 er bestemt ved detektorens evne til at tåle de ved detonationen frembragte høje vandtryk, og ved detektorens evne til nøjagtigt at gengive de ved detonationen frembragte trykbølger. Detektoren 40 anbringes derfor blot så langt 'fra detonationsstedet, at den ikke beskadiges eller overstyres ved detonationen.

Detektoren 40 overfører til et registreringsapparat på skibet 14 tidspunktet for hver af de successive bobleimpulser og om muligt også amplituden og impulsformen for den indledende impuls og for de efterfølgende sekundære impulser. Den ved detektoren 40 modtagne impulssekvens registreres, fortrinsvis ved konventionelt seismisk registreringsudstyr samtidig med registrering af de detekterede seismiske signaler, der skyldes de reflekterede signaler fra underbundslagene. De reflekterede signaler detekteres ved det konventionelle detektorkabel 24, hvorved der fås et bølgetog 24’ af seismiske bølger, som vist i fig. 4.

Fig. 3 viser en typisk registrering af et tog 40* af bobleimpulser, som detekteret ved detektoren 40. Som ovenfor nævnt frembringer den indledende ekspansion af boblen 30 en forholdsvis kraftig indledende impuls 30’. Ved den anden ekspansion af boblen, 34, dannes en første sekundær bobleimpuls 34', og derefter dannes yderligere sekundærimpulser 37, 3Q osv.. Samtidig med at 144444 8 bobleimpulstoget 40* registreres ved. hjælp af detektoren 40, registreres det seismiske bølgetog 24', fig. 4, ved hjælp af detektorkablet 24.

Alternativt vil bobleimpulstoget 40’ kunne udledes fra de konventionelle seismiske data, som registreret på sædvanlig måde ved hjælp af detektorkablet 24, ved registrering af den direkte ankomst af seismiske signaler ved hver detektorgruppe langs kablet 24. Dette kan iværksættes ved tilpasning af begyndelses-tidspunkterne for de registreringer, der fås fra de forskellige detektorgrupper langs kablet 24 således, at alle først ankommende signaler registreres, som om de blev modtaget samtidig. Udtrykt på anden måde går denne teknik ud på, at udsvingene ved direkte ankomst fjernes fra de enkelte spor, idet der findes et spor for hver detektorgruppe. Derpå summeres alle sporene. Ved en sådan summering vil tilfældig støj blive elimineret, medens den indledende impuls og de efterfølgende sekundære bobleimpulser vil have tilbøjelighed til forstærkning, således at sumsporet vil være en temmelig nøjagtig reproduktion af de impulser, der danner impulstoget 40’, fig. 4.

Under alle omstændigheder bliver der ved hver detonation af en sprængladning 12 registreret et bobleimpulstog 40’, og der opstilles en tabel over tidsintervallerne mellem hver bobleimpuls i forhold til den indledende impuls. Som vist i fig. 3> er der f.eks. mellem den første sekundære impuls 34* og den indledende impuls 30* et tidsinterval t1, mellem den anden sekundære impuls 37 og den første sekundære impuls 34* et tidsinterval t2 osv..

Om muligt, om end ikke nødvendigt ved udøvelse af visse former for fremgangsmåden ifølge opfindelsen, opstilles der også en tabel over amplitudeforholdet for hver sekundær impuls i forhold til amplituden a^ for den indledende impuls 30’, idet amplituderne a2, a^, a^ osv. måles, og forholdene a2/a^, a^a.|, osv. bestemmes .

Ifølge opfindelsen konstrueres der en operator ud fra en ejendommelighed ved den første sekundære bobleimpuls 30’, og bølgetoget 24* behandles med denne operator til dannelse af et ønsket seismisk bølgetog 24”, fig. 5, der ville 144444 9 være blevet detekteret ved detektorkablet 24, såfremt impulstoget 40' kun bestod af en enkelt impuls, nemlig kun den indledende impuls 30*.

Ved en første udførelsesform, som vist i fig. 6, anvendes impulstoget 40’ til at konstruere en korrelationsoperator 60, der i en krydskorrelator 62 bearbejder bølgetoget 24’. Impulstoget 40' af bobleimpulser, bestående af den indledende impuls 30* og de sekundære impulser 34’, 37, 38 osv.,bliver krydskorreleret imod det modtagne seismiske bølgetog 24' på nøjagtig samme måde som et indgangssignal med variabel frekvens bliver krydskorreleret imod et modtagesignal ved den metode, der kendes som "Vibro-seis-metoden". Denne metode blev først fuldstændig beskrevet i en artikel af Crawford m.fl.: "Continuous Signal Seismograph" (GEOPHYSICS, Vo. XXV, nr. 1, pag. 95). Denne metode er desuden dækket ved et stort antal patenter i USA og andre lande. Ved udgangen fra krydskorrelatoren 62 frembringes det ønskede seismiske bølgetog 24’.

Alternativt kan operatoren 60 bestå af en enkelt værdi for den indledende impuls 30’ og tilsvarende enkelte værdier for hver af de følgende sekundære impulser. Disse værdier er adskilt i tid og har deres egen amplitude, ifølge den ovenfor omtalte tabel.

En sådan operator kendes som en diskret, tidsbestemt operator.

Korrelationsoperatoren 60 eller den nævnte diskrete, tidsbestemte operator kan på gyldig måde anvendes over for det modtagne bølgetog 24', eftersom bobleimpulstoget 40' ikke er periodisk. Dette skal forstås således, at tidsintervallerne mellem impulserne fra de successive ekspansioner og deres tilsvarende amplituder varierer, som vist i fig. 3.

Ved en anden udførelsesform, vist i fig. 7, kan en mere kompliceret operator 70 konstrueres fra det inverse til bobleimpulstoget 40l, på den velkendte måde, der er udviklet af Y/iener. Denne operator 70 anvendes overfor det detekterede seismiske bølgetog 24' i en konvolver 72 ved konvolutionsprocessen. I denne forbindelse henvises til hele det område inden for matematikken, der er udviklet af Norbert Y/iener og først offentliggjort i bogen ]_q 144444

ExtrapcLation, Interpolation and Smoothing of Stationary Time Series, New York, John Wiley and Sons, 1949. Dette område er nærmere udviklet i en hel række bøger og artikler. Ved konstruktion af et inverst filter, som kendt inden for kommunikationsteorien, konstrueres der en operator 70, der konverterer en given, observeret kurveform til en ønsket udgangskurveform 74. Operatoren 70 konstrueres som den inverse Fourier-transfor-matlon til kvotienten af de komplekse spektre af de observerede og ønskede kurveformer. F.eks. ved den her beskrevne seismiske metode kunne den observerede kurveform være bobleimpulstoget 40·, og den ønskede kurveform kunne være en impuls, en Ricker-hølge eller en minimumfasebølge med et konventionelt amplitudespektrum med indsnævret bånd. De trin, der skal følges, er velkendt inden for teknikken ved behandling eller analyse af stationære tidsserier. Det modtagne seismiske bølgetog 24’ bliver således behandlet i konvolveren 72 til dannelse af det ønskede bølgetog 24'.

Selv om det er velkendt inden for denne teknik, kan det for fuldstændighedens skyld anføres, at krydskorrelatorer er matematiske apparater eller mekaniske apparater, indrettet til at udføre krydskorrelations-filtrering. Der kan henvises til en artikel "Crosscorrelation-filtering" af Jones og Morrison (GEOPHYSICS,

Vo. XIX, pag. 660). Patentet på Vibroseis-systemet, Nigel Anstey, England, beskriver en mekanisk krydskorrelator, og den fundamentale ide for krydskorrelations-filtrering er omhandlet i den ovenfor omtalte bog af Wiener. Krydskorrelations-opera-'toren består af værdier, der repræsenterer tidsforskydning af signaler og amplitudetilpasning. Denne operator repræsenterer, med andre ord, en opskrift til forskydning, tilpasning og kombinering af signaler. Endvidere kan en behandling af "minimumfase" findes i den ovenfor omtalte bog af Wiener og anden litteratur om seismisk filtrering. En fortrinlig behandling af seismisk filtrering, omhandlende de fleste af disse forhold, findes i "Le Filtrage en Sismique". Ricker-bølger blev først beskrevet i en artikel "The Forn and Laws of Propagation of Seismic Wavelets", af Norman Ricker (GEOPHYSICS, Vo. XVIII, pag. 10).

Ved endnu en udførelsesform er det under anvendelse af databehandlingsmetoder, der er kendt inden for behandling af seismiske m*44 11 data, muligt at tidskomprimere bobleimpulstoget 40’, fig. 4, i den indledende impuls 30' til frembringelse af virkningen af en impulskilde for en enkelt forøget impuls og dermed den ønskede kurveform 24*.

En teknik til udøvelse af denne form for fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan beskrives som følger. Sekvensen af sekundære bobleimpulser fjernes fra det oprindelige seismiske spor 24’ i overensstemmelse med en af de ovenfor beskrevne udførelsesformer, til dannelse af det behandlede spor 24". Det behandlede spor 24" subtraheres fra det oprindelige spor 24' til tilvejebringelse af et boblespor A, der nu kun indeholder de reflekterede signaler af den sekundære impulssekvens. Det forudsættes, at den første boble er ækvivalent med og kan betragtes som en indledende impuls, og under forudsætning behandles boblesporet A i overensstemmelse med en af de ovenfor beskrevne udførelsesformer til fjernelse af alle efterfølgende bobleimpulser, hvorved der opnås et behandlet spor B, som kun vil indeholde de reflekterede signaler fra den første sekundære bobleimpuls. Det behandlede spor B tidsforskydes med tiden t^, hvorved de signaler, der svarer til reflektioner fra den første sekundære bobleimpuls, vil falde sammen med dem fra den indledende impuls i det behandlede spor 24", hvorefter det tidsforskudte spor B adderes til det behandlede spor 24" til forhøjelse af de reflekterede signaler fra den indledende impuls. Denne proces kan derefter gentages på hver efterfølgende bobleimpuls til yderligere forhøjelse af de reflekterede signaler fra den indledende impuls.

Claims (5)

1. Fremgangsmåde ved maritime, seismiske undersøgelser , hvor en undervandseksplosion i form af et hurtigt ekspanderende gasvolumen frembringer et højt tryk til frembringelse af en gasboble i en sådan dybde, at boblen efter den eksplosive ekspansion kontraheres og derefter atter ekspanderer, således at der frembringes en akustisk impuls hidrørende fra den primære ekspansion og den eller de sekundære ekspansioner, hvilken impuls reflekteres fra jordformationer under havbunden, og hvor der frembringes og modtages et bølgetog af første signaler, som repræsenterer den fra de nævnte jordformationer reflekterede impuls, samt hvor der frembringes andre signaler til kombination med de første signaler, kendetegnet ved, at de andre signaler frembringes ved hjælp af en detektor, fortrinsvis en hydrofon, som er nedsænket i vandet, således at disse signaler repræsenterer det ikke-reflekterede bølgetog hidrørende fra den primære og den eller de sekundære ekspansioner (3(^,34^37,38), og at der frembringes en operator til omformning af de andre signalers kurveform til en forud bestemt kurveform, samt at de første signaler (24*) filtreres således med operatoren, at der frembringes udgangssignaler (24,!)> som ville være frembragt, hvis der ikke fandtes sekundære bobleekspansioner.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at o-peratoren udformes således, at de andre signalers (40*) kurveform forkortes i tid.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at operatoren udformes i afhængighed af tidsintervallet eller tidsintervallerne mellem den primære ekspansion og en eller flere af de sekundære ekspansioner.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at o- peratoren udformes under anvendelse af forholdene (a^/a^; a^/a^; ....) mellem de sekundære ekspansioners amplituder (a2,a^,...)/ og den primære ekspansions amplitude og anvendelse af tidsintervallet mellem den primære ekspansion og en sekundær ekspansion.

5. Apparatur til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1-4, og