DK143965B - Fremgangsmaade til fremstilling af adskilte phosphatider - Google Patents

Description

(19) DANMARK

Il (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT αυ 143965B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 4629/71 (51) |nt.CI.3 A 23 J 7/00 (22) Indleveringsdag 22. Bep. 1971 C 07 F 9/10 (24) Løbedag 22. s ep. 1971 (41) Aim. tilgængelig 24. msr. 1972 (44) Fremlagt 9* nov. 1981 (86) International ansøgning nr. ~ (86) International indleveringsdag ~ (85) Videreførelsesdag “ (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 23. s ep. 1970, 45295/70, GB

(71) Ansøger UNILEVER N.V., Rotterdam, NL.

(72) Opfinder Rajindra Aneja, GB: Jas winder Singh Chadha, GE.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Budde, schou & Co.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af adskilte phosphatider.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af adskilte phosphatider.

Phosphatid-blandinger fås som biprodukter ved fremstillingen af vegetabilske olier, og de anvendes i margarineindustrien på grund af deres emulgerende egenskaber i vand-i-olie-emulsioner. Sådanne phosphatid-blandinger består af forskellige phosphatider, især etha-nolarnin-, serin-, inositol- og cholin-phosphatider, sammen med neu-® tral triglycerid-olie, frie fedtsyrer, vand og andre ledsagestoffer, <_ø indbefattende små mængder steroider. Mængderne af triglycerid-olie i ^ kommercielle phosphatider ligger ofte i området fra 30 til 40 vægt- procent af det samlede materiale, og produkterne er viskose væsker.

I handelen betegnes blandinger af disse phosphatider ofte som lecithin.

*

O

2 » 143966 men denne betegnelse anvendes også mere specifikt for selve cholin-phos-phatidet, og det er i denne sidste betydning, at betegnelsen lecithin vil blive anvendt i det foreliggende tilfælde.

Ethanolamin- og serin-phosphatider har strukturen 0

R0CHo-CH-CHo0P0CHoCHNHi c- t έ r éi J

OR' 0" R" hvor R og R' er langkædede fedtsyreradikaler, og R" er henholdsvis hydrogen og hydroxycarbonyl. Disse phosphatider er tilsammen kendt under betegnelsen cephalin.

Inositol-phosphatiderne har strukturen

π HO OH

R0CH2-CH-CH20P0-/ \-OH

°R' M+ 'o- ho>—<oh hvor R og R1 er langkædede fedtsyreradikaler, og M er et metalatom, f.eks. natrium, kalium, calcium eller magnesium, og inositol-gruppen kan være substitueret med glycosid og andre radikaler.

Et meget aktivt emulgeringsmiddel af phosphatid-blåndingerne er cholin-phosphatidet lecithin, der har strukturen 2 R0CHo-CH-CH„0P0CHoCH,N(CH,), d \ dt d d. 2 3 OR' O" hvor R og R‘ er langkædede fedtsyreradikaler.

Alle fire phosphatider har en syre-hydroxygruppe, der ovenfor er vist i saltform, men af de tre nitrogenholdige phosphatider er det kun lecithin, som ikke har nogen fri aminogruppe.

Når cephalin og lecithin findes sammen i en phosphatid-blånding som i de ovenfor nævnte biprodukter, har cephalinet en skadelig virkning på lecithinets emulgerende egenskaber på grund af en eller anden art antagonistisk virkning, f.eks. når det anvendes i margarine, og andre uønskede egenskaber er også blevet tilskrevet cephalin. Således har parenteralt indgivelige fedt-emulsioner, fremstillet under 5 U39$6 anvendelse af phosphatider indeholdende eephalin, en hypertensiv virkning, som skyldes det tilstedeværende eephalin, og når phosphatid-blan-dinger hydrogeneres menes tilstedeværende eephalin almindeligvis at have en afaktiverende virkning på katalysatoren. På den anden side giver tilstedeværelsen af inositol-phosphatider ingen ulemper.

På grund af det ovenfor fremførte har man søgt efter metoder til undgåelse af den skadelige virkning af cephalinet. Ved en af disse metoder, beskrevet i britisk patentskrift nr. 1.174.399, modificeres vegetabilske phosphatid-blandinger ved omsætning af den frie aminogruppe i det tilstedeværende eephalin med et acyleringsmiddel, hvorved der dannes acylcephalin, som ikke modvirker lecithins emulgerende egenskaber, således at phosphatid-blandingen, hvori acylcephalinet stadig er til stede, har en forbedret emulgerende virkning.

Der er også blevet gjort forsøg på at adskille eephalin fra lecithin i phosphatid-blandinger for derved at opnå et phosphatid med højere lecithin-koncentratlon og dermed forbedrede egenskaber, men dette har vist sig at være et vanskeligt problem. Således vil opløsningsmiddelfraktionering resultere i en partiel adskillelse under dannelse af leeithin-berigede og cephalin-berigede fraktioner, og i britisk patentskrift nr. 1.113*241 er beskrevet en berigelsesmetode af denne art under anvendelse af en ekstraktion med vandig alkohol, hvorved forholdet mellem lecithin og eephalin forøges fra 1:1 til 5:1 i ekstrakten, men væsentlige mængder af leeithinet bliver tilbage i remanensen.

I britisk patentskrift nr. 1.217*846.er beskrevet en løsning af problemet med hensyn til adskillelse af eephalin fra lecithin, hvor phosphatid-blandinger indeholdende disse to forbindelser acyleres til omdannelse af det tilstedeværende eephalin til acylcephalin, hvorefter leeithinet og acylcephalinet adskilles ved opløsningsmiddelfraktionering med acetone eller methylacetat i nærværelse af tilstrækkeligt af en acetone-opløselig eller methylacetat-opløselig nitrogenbase til tilvejebringelse af basiske betingelser svarende til en pH-værdi i vand på mindst 8,5. Selv om denne metode betyder et væsentligt fremskridt, har den den ulempe, at spor af nitrogenbasen forbliver i de adskilte phosphatider efter fjernelse af opløsningsmidlet, og sådanne rester af nitrogenbaser, der er generelt uønskede, når produktet skal anvendes til fødevarer, kan ikke fjernes fuldstændigt og med sikkerhed uden anvendelse af yderligere trin, der forøger omkostningerne ved metoden.

4 1Λ3965

Den foreliggende opfindelse angiver en anden metode til adskillelse af N-acylphosphatider såsom N-acylcephaliner fra ikke-N-acylerbare phosphatider, til hvilken der ikke anvendes nitrogenbaser og der derfor ikke bliver nogen rester af disse tilbage.

Opfindelsen er baseret på den overraskende erkendelse, at et acylcephalin let kan adskilles fra lecithin eller inositol-phosphatid i blandinger indeholdende disse forbindelser ved en opløsningsmiddelfraktionering med acetone eller methylacetat i nærværelse af tilstrækkeligt af en syre til tilvejebringelse af en surhedsgrad svarende til en pH-værdi under vandige betingelser på mindre end 3,5. Ved en surhedsgrad "svarende til en pH-værdi under vandige betingelser" på en given værdi, menes, at produktets surhedsgrad er således, at en 1 vægtprocent's dispersion af produktet i vand har denne pH-værdi. Disse betingelser er meget forskellige fra de i britisk patentskrift nr. 1.217.846 angivne, og mekanismen ved metodens virkning forstås ikke. Acylcephalinet ekstraheres af opløsningsmidlet, medens lecithinet eller inositol-phosphatidet bliver tilbage. Ikke-acyleret cephalin kan ikke adskilles fra de øvrige phosphatider under disse betingelser. Adskillelsen er også effektiv i nærværelse af store mængder trigly-ceridolie, således som de findes i handelen værende phosphatider, idet triglycerider fjernes med cephalinet.

I overensstemmelse hermed angår den foreliggende opfindelse en fremgangsmåde til fremstilling af adskilte phosphatider, ved hvilken en phosphatid-blanding indeholdende N-acylerbare og ikke-N-acylerbare phosphatider omsættes med et acyleringsmiddel til omdannelse af N-acy-lerbart phosphatid til N-acylphosphatid, hvorefter det acylerede produkt ekstraheres med acetone eller methylacetat, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at reaktionsblandingen efter acyleringen, men før ekstraktionen gøres sur til en surhedsgrad, der svarer til en pH--værdi på 2-3,5 under vandige betingelser.

I praksis omsættes en phosphatid-blanding indeholdende N-acy-lerbare og ikke-N-acylerbare phosphatider med et acyleringsmiddel til omdannelse af det N-acylerbare phosphatid til N-acylphosphatid, hvorefter det acylerede produkt gøres surt til, hvad der svarer til en pH-værdi på mindre end 3,5 under vandige betingelser, og opløsningsmiddelfraktioneres med acetone eller methylacetat.

I praksis er det N-acylerbare phosphatid cephalin, og i det mindste noget lecithin er fortrinsvis til stede som ikke-acylerbart 5 143965 phosphatid. Phosphatid-blandlngen kan f.eks. indeholde cephalin, lecithin og inositol-phosphatid. Som phosphatid-udgangsmaterialer for fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan der anvendes kommercielle phos-’ phatider, f.eks. de hydratiserede vegetabilske phosphatider/ der fås ved behandling af en phosphatid-holdig rå olie ekstraheret fra planter, f.eks. rå sojabønneolie, med en lille mængde vand, således at phos-phatiderne bliver hydratiseret og udfældes som en gummi, hvorefter de adskilles. Æggebiomme-phosphatider kan også anvendes. Fortrinsvis indeholder phosphatid-blandingen mellem 0,1 og 20 vægtdele lecithin for hver vægtdel cephalin. Sådanne phosphatider og modifikationer af dem, som kan anvendes, findes beskrevet i britisk patentskrift nr. 1.118.373. Desuden kan der anvendes lecithin-berigede eller cephalin-berigede phosphatider opnået ved opløsningsmiddelfraktionering med vandige al* koholer som beskrevet i britisk patentskrift nr. 1.113,2¾. Endvidere kan der anvendes vegetabilske phosphatid-produkter indeholdende op til 8o vægtprocent, f.eks. 20-60 vægtprocent triglyceridolie, samt aey-lerede phosphatid-blandinger opnået som beskrevet i britisk patentskrift nr. 1.174.399. Endelig kan der også anvendes partielt hydrogenerede phosphatid-blandinger, hvor de oprindelige fedtsyreacylgrupper omfatter acylgrupper fra umættede fedtsyrer og nogle af disse er blevet mættet ved hydrogenering. Phosphatid-udgangsmaterialerne kan indeholde kendelige mængder af vand, selv før acyleringstrinet, idet det har vist sig, at tilstedeværelsen af vand ikke påvirker N-acyleringen alvorligt og bidrager til ved overskud af acyleringsreagens at forhindre en 0-acylering, der ville føre til phosphatider, hvori hydroxygrupperne i tilstedeværende inositol-phosphatider såvel som den til phosphoratomet bundne hydroxygruppe er acyleret. Aeyleringen ved phosphoratomet giver intet problem, da acylgruppen kan fjernes ved efterbehandling med vand, men aeyleringen af inositol-grupper kan betyde et unødvendigt tab af acyleringsmiddel, idet inositol-phosphatider kan være til stede i store mængder. Desuden kan inositol-hydroxygrupperne, når de en gang er acyleret, ikke gendannes, fordi de hertil nødvendige betingelser ville fjerne de acylgrupper, der esterificerer glyceryl-radikalet, og derved ødelægge phosphatiderne.

Som acyleringsmiddel anvendes der fortrinsvis et carboxylsyre-anhydrid, issar et syreanhydrid af en fed syre, f.eks. eddikesyre-, propionsyre-, caprinsyre-, oliesyr.e- eller -stearlnsyreanhydrid, eller blandede anhydrider som dem, der fås fra sojabønne-fedtsyrer ved trans- 6 143965 -anhydridisering med eddikesyreanhydrid. Maleinsyre-, ravsyre eller phthalsyreanhydrid kan også anvendes. Der kan også anvendes andre acy-leringsmidler, f.eks. acylchlorider såsom acetylchlorid og keten, men da de reagerer lettere med vand og med hydroxygrupper i de i udgangsmaterialerne tilstedeværende stoffer, er de mindre effektive end an-hydriderne. Den nødvendige mængde acyleringsmiddel er den, som kræves til acylering af alle de tilstedeværende frie aminogrupper, under hensyntagen til tab af reagens, hvor tilstedeværende vand konkurrerer ved hydrolyse. Da phosphatider sjældent indeholder mere end 30 vægtprocent cephalin, vil 4% af eddikesyreanhydrid efter vægt af phosphatidet sædvanligvis være tilfredsstillende. Når phosphatid-udgangsmaterialet er stærkt viskost, kan reaktionen udføres i et passende indifferent opløsningsmedium, f.eks. i hexan, benzen eller chloroform eller endog i acetone eller methylacetat, når der er væsentlige mængder triglycerid til stede, men intet opløsningsmiddel er almindeligvis nødvendigt, når phos-phatid-blandingen indeholder tilstrækkeligt triglyceridolier til at gøre den flydende. Blandingen bør omrøres under reaktionen, og dette gælder især, når der ikke anvendes noget opløsningsmiddel. Acyleringen kan endvidere udføres i en indifferent atmosfære, f.eks. under nitrogen.

Da der under reaktionen, når acyleringsmidlet er et anhydrid, progressivt dannes fri syre stammende fra acyleringsmidlet, og denne frie syre er tilbøjelig til at hæmme fuldendelsen af acyleringen ved at undertrykke den reaktionsdygtige, ikke-protonerede aminform af det tilbageblivende N-acylerbare phosphatid til gunst for den ikke-reaktions dygtige protonerede form, er det hensigtsmæssigt at fremme fuldendelsen af acyleringen ved fjernelse af den dannede frie fedtsyre fra reaktions-blandingen. Dette kan ske ad fysisk vej, f.eks. ved destillation, idet syren kan afdestilleres enten som en azeotrop, f.eks. med carbontetra-chlorid, der destillerer ved 76,5°C og indeholder 3% eddikesyre, eller ved simpel inddampning under formindsket tryk. Hvis der samtidig fjernes noget anhydrid, der kræves til acyleringen, kan det erstattes. Særlig hensigtsmæssigt, når der anvendes eddikesyreanhydrid som acyleringsmiddel, er omsætning af et passende overskud, f.eks. 33%, ved 80°C under et formindsket tryk på 25 mm Hg, opretholdt med en udskiller med fast kaliumhydroxid. På denne måde dannes der et reaktionsprodukt, hvori mere end 95$ af det oprindeligt tilstedeværende cephalin er omdannet til acylcephalin. Et typisk acetyleringsprodukt giver efter fjernelse af eddikesyre ved en sådan inddampning en 1$'s vandig dispersion med en pH-værdi på 6,3- 7 143965

Acyleringsreaktionens fremadskriden kan følges ved tyndtlags-chromatografi på silicagel-plader under anvendelse som mobil fase af en blanding af chloroform, methanol og vand i rumfangsforholdene 65:25:4 og behandling af det fremkaldte chromatogram med ninhydrin--reagens. Reaktionen er fuldstændig, når den lyserøde plet med = ca. 0,6, som skyldes den frie primære aminoforbindelse, ikke længere er synlig. Foreløbig forsøg kan udføres efter denne metode til bestemmelse af mængden af acyleringsmiddel og andre betingelser, der er mest velegnede til acylering af enhver speciel phosphatid-blanding, f.eks. en blanding med ukendt indhold af N-acylerbart phosphatid.

Efter acyleringen kan overskuddet af acyleringsmiddel neutraliseres eller, når det er flygtigt, afdampes, f.eks. under formindsket tryk. Ethvert opløsningsmiddel, som vil påvirke den følgende fraktionering, kan også fjernes ved afdampning.

I opløsningsmiddelfraktioneringstrinet, der normalt vil bestå af en ekstraktion med opløsningsmidlet og en fraskillelse af faserne indeholdende N-acylphosphatidet uden en acylerbar aminogruppe, anvendes der acetone eller methylacetat (eller en blanding heraf) ved en surhedsgrad (under vandige betingelser) svarende til en pH-værdi på 2-3,5 frembragt ved tilstedeværelse af tilstrækkeligt af en passende syre. Surhedsgraden kan tilvejebringes ved tilsætning af en passende, stærk syre, idet den nødvendige mængde af denne kan bestemmes ved, at man prøver sig frem til den mængde syre, der kræves for at give den ønskede pH-værdi, når en prøve af det acylerede phosphatid-produkt dispergeres i vand i en koncentration på 1 vægtprocent, idet en sådan koncentration er fraregnet ethvert opløsningsmiddel, som er til stede. Særlig velegnede syrer er syrer med en pK på mindre end 3 og især mindre end 2,5. De er fortrinsvis uorganiske syrer, især saltsyre, svovlsyre, phosphorsyre og orthophosphorsyre, hvis pK -værdier er henholdsvis -3,0, 1,9, 2,0 og 2,1, men også stærke organiske syrer såsom vinsyre (pK 3,0) og trichloreddikesyre (pK 0,7) kan anvendes.

Når produktet skal anvendes i fødevarer, skal syren selvfølgelig være en spiselig syre. Syren kan indføres i phosphatid-blandingen før ekstraktionen eller i det til ekstraktionen anvendte opløsningsmiddel.

Fraktioneringstrinet kan udføres under anvendelse af standardmetoden for acetone-ekstraktion til bestemmelse af acetone-uopløse-ligt materiale i phosphatider som beskrevet i American Oil Chemists' Society Official Method Ja 4-46. Acetone-ekstraktionen fjerner acyl-cephalin og alt tilstedeværende triglycerid-olie og efterlader den δ 143965 lecithinrige fraktion som remanens- Det er at foretrække at fortynde den aeylerede phosphatid-blanding med en lille mængde acetone til opnåelse af en homogen blanding og at sætte denne langsomt til hovedmassen af acetone til opnåelse af den hurtigst mulige ekstraktion.

Det materiale, der skal fraktioneres, kan ekstraheres flere gange med acetone, og når der foretages mere end én ekstraktion, er det begyndelsestilstanden med hensyn til surhedsgrad, der bestemmer ekstraktionens effektivitet. Methylacetat kan anvendes på lignende måde, og ekstraktionen udføres fortrinsvis ved stuetemperatur.

Selv om der måske ikke opnås en total adskillelse af acylcepha-lin og lecithin i ethvert specielt tilfælde, sker der en meget mere fuldstændig fraktionering, end når man forsøger at adskille komponenterne med acetone under neutrale betingelser. Remanenserne fra ekstraktionen indeholder meget lidt acylcephalin og fås som stråfarvede faste stoffer, der ved formaling danner fritstrømmende pulvere, som er let dispergerbare i vand eller triglycerid-olier. De er af særlig værdi som emulgatorer og dispergeringsmidler. Det dannede acylcephalin kan udvindes fra acetone-ekstrakterne efter fjernelse af acetonen på sædvanlig måde, f.eks. inddampning, og acylcephalinerne kan også anvendes som emulgatorer. Når mængden af tilbageblivende syre i et produkt fra ekstraktionen er uønsket høj, kan syren neutraliseres. Et acylcephalin kan genomdannes til cephalin, når acylgruppen er af en sådan art, at den kan fjernes uden ødelæggelse af cephalinet. Hvis acyleringen udføres med phthalsyreanhydrid, kan således det fremkomne o-carboxybenzoyl cephalin cycliseres ved opvarmning eller virkningen af eddikesyrean-hydrid til dannelse af phthaloylcephalin, hvorfra cephalin kan frigøres ved opvarmning med hydrazin.

De produkter fra fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som indeholder både lecithin og inositol-phosphatider, kan fraktioneres yderligere med alkohol til tilvejebringelse af alkoholopløselige fraktioner, der er beriget med hensyn til lecithin, og alkohol-uopløselige fraktioner, der er beriget med hensyn til inositol-phosphatider.

De følgende eksempler skal tjene til nærmere illustrering af fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Den anvendte acetone indeholdt ca.

1 vægtprocent vand, de acetone-uopløselige stoffer blev bestemt ved den ovenfor beskrevne A.O.C.S.-metode, og TLC betegner tyndtlagschroma-tografi.

9 143965

Eksempel 1

Som udgangsmateriale anvendtes et i handelen værende, ubleget, canadisk sojaphosphatid af gennemsnitskvalitet med følgende omtrentlige sammensætning: vægtdele triglycerider 40 samlet mængde acetone- 60 uopløselige stoffer lecithin 15 cephalin 12 inositol-phosphatider 25 sukker, steroider og salte 10 vand 1 totalt phosphor-indhold 2,2 100 g af dette phosphatid og 4 g eddikesyreanhydrid sammenblandedes under kraftig omrøring ved 80°C (badtemperatur) i 2 timer under et tryk på 25 mm Hg, opretholdt gennem en udskiller med kaliumhydroxid-pellets. Den afkølede acylerede blanding omrørtes derefter med 50 ml acetone indeholdende 2,5 g 88#'s orthophosphorsyre, og den opnåede blanding, der havde en surhedsgrad svarende til en pH-værdi på 2,95 i en vandig opløsning indeholdende 1 vægtprocent af blandingen eksklusive acetonen, fik i løbet af 1 time lov til at dryppe langsomt ned i 1 liter acetone under kraftig omrøring, som blev opretholdt i yderligere 1/2 time. Acetonen, indeholdende N-acetylcephalin og triglycerider, blev dekanteret fra, yderligere 1 liter acetone tilsattes, og blandingen omrørtes i 1/2 time, og denne dekantering og opløsningsmiddel-ekstraktion gentoges. Remanensen blev filtreret fra og vasket med 150 ml acetone, og tilbageblivende opløsningsmiddel fjernedes under formindsket tryk ved 25 mm Hg og 40°C i 1 time.

Det opnåede produkt (59,2 g) var et lystcremefarvet fast stof, der indeholdt 28 vægtprocent lecithin og 50# inositol-phosphatider og ved TLC kun viste spor af N-acetylcephalin og cephalin.

10 143986

Eksempel 2

Fremgangsmåden ifølge eksempel 1 gentoges, idet orthophosphor-syren erstattedes med 1,0 g 35$' s koncentreret saltsyre, hvilket gav en begyndelsesekstraktionsblanding med en surhedsgrad svarende til en pH-værdi på 2,9 under vandige betingelser. Den opnåede endelige remanens på 40 g indeholdt kun spor af N-acetylcephalin og cephalin (ved TLC).

Eksempel 3

Den i eksempel 2 beskrevne fremgangsmåde gentoges under anvendelse af 5,0 g 35$'s saltsyre, hvilket gav en blanding med tn surhedsgrad svarende til en pH-værdi på 2,3· Det opnåede produkt (36 g) indeholdt intet N-aeetylcephalin eller cephalin.

Eksempel 4

Fremgangsmåden ifølge eksempel 1 gentoges, idet der i stedet for det canadiske soja-phosphatid anvendtes en i handelen værende al-kohol-uopløselig fraktion, der var fremstillet ud fra soja-phosphatid ved ekstraktion af 1 vægtdel af phosphatidet med 3,5 dele vandig 90$' s ethanol ved stuetemperatur i nogle få minutter, fradekantering af etha-nolen og opsamling af remanensen, og som havde følgende omtrentlige s ammensætning: vægtdele triglycerider 4l samlet mængde acetone- 59 uopløselige stoffer lecithin 12 cephalin 12 inositol-phosphatider 29 sukker, steroider og salte 6 vand 1

Der anvendtes de samme mængder materialer som i eksempel 1, bortset fra, at der anvendtes 6 g eddikesyreanhydrid og 3,75 g 88$'s orthophosphorsyre, hvilket gav en surhedsgrad svarende til en pH-værdi på 2,8 under vandige betingelser.

Af 100 g af phosphatid-udgangsmaterialet opnåedes der 35,4 g af et lyst cremefarvet fast produkt indeholdende lecithin og inositol-phosphatider og kun spor af cephalin og N-acetylcephalin.

143965 11

Eksempel 5

Der anvendtes som udgangsmateriale et i handelen værende raps-frø-phosphatid med følgende omtrentlige sammensætning: vægtdele triglycerider 30 samlet mængde acetone- 70 uopløselige stoffer lecithin 14 cephalin 7 inositol-phosphatider 32 sukker, steroider og salte 17 vand < 1

Phosphatid-blandingen (100 g) omrørtes med eddikesyreanhydrid (3 s) og opvarmedes til 80°C i 2 timer under et tryk på 25 mm Hg, opretholdt gennem en udskiller med kaliumhydroxid-pellets. I en portion af det afkølede produkt på 20 g indblandedes 1,0 g koncentreret saltsyre (35$), og blandingen ekstraheredes med acetone som i eksempel 1. Begyndelsesekstraktionsblandingen havde en surhedsgrad svarende til en pH-værdi på 2,7 under vandige betingelser.

Det tilbageblivende produkt (8,6 g) indeholdt lecithin, inositol-phosphatider og kun spor af cephalin og N-acetylcephalin (ved TLC).

Eksempel 6

Der anvendtes et i handelen værende ubleget soja-phosphatid med følgende omtrentlige sammensætning: vægtdele triglycerider 35 samlet mængde acetone- 65 uopløselige stoffer lecithin 15 cephalin 15 inositol-phosphatider 23 sukker, steroider og salte 12 vand 1 12 Μ3Φ65 250 g af dette phosphatid og 15,5 g eddike syr e anhy dr i d sammen-blandedes grundigt og opvarmedes til 80°C i 2 timer under et tryk på 25 mm Hg, opretholdt gennem en udskiller med kaliumhydroxid-pellets, hvorefter reaktionsblandingen fik lov at køle til stuetemperatur.

En portion på 25 g af denne aeetylerede blanding omrørtes med 10 ml acetone indeholdende 1,25 g trichloreddikesyre, hvorefter blandingen (surhedsgrad svarende til en pH-værdi på mindre end 5,5) fik lov at dryppe langsomt ned i 250 ml acetone under kraftig omrøring. Efter tilsætningen fortsattes omrøringen i 1/2 time, hvorpå blandingen fik lov at sætte sig i 10 minutter, hvorefter acetonen dekanteredes fra. Der tilsattes mere acetone (250 ml), og blandingen omrørtes kraftigt i 1/2 time, hvorpå blandingen fik lov at sætte sig i 10 minutter, og acetonen igen dekanteredes fra. Derpå tilsattes frisk acetone (250 ml), og blandingen omrørtes igen. Derpå filtreredes den, og remanensen vaskedes med 50 ml acetone, hvorpå opløsningsmidlet fjernedes ved 40°C under et tryk på 25 mm Hg i 1 time. Produktet (10,5 g) indeholdt lecithin og inositol-phosphatider, men intet cephalin og kun en meget lille mængde N-acetylcephalin (ved TLC).

Eksempel 7

En anden portion (25 g) af den aeetylerede phosphatid-reaktions-blanding fra eksempel 6 blev omrørt med 12 ml acetone, og den fremkomne opløsning fik lov at dryppe langsomt ned i 550 ml acetone indeholdende 1,5 g 50?o's vandig svovlsyre. Den herved fremkomne blanding havde en surhedsgrad svarende til en pH-værdi på 2,45 under vandige betingelser ved en koncentration på 1 fo eksklusive opløsningsmidlet. Derefter fulgtes ekstraktionsmetoden ifølge eksempel 6, bortset fra, at de yderligere mængder acetone var henholdsvis 250, 125 og 50 ml. De opnåede 10 g produkt indeholdt kun spor af N-acetylcephalin og cephalin.