DK141428B - Monttelefonkredsløb. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 141428 DANMARK (ευ int ci.3 h oa m 17/00 (21) Ansøgning nr. 576/78 (22) Indleveret den 8. f eb. 1978 (23) Løbedag 8. feb. 1978 \/ (44) Ansøgningen fremlagt og fremlæggelseeekriftet offentliggjort den 1 0 . HIET. 1 98Ο

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (3°) prioritet l»0*røt fra den (?D GNT AUTOMATIC å/s, Telefonvej 6, 2860 Søborg, M.

P2) Opfinder: Jens Dam Hansen, Mellemforts Alle 6, 2500 København S, DK.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Lehmann & Ree._ (54) Mønttelefonkredsløb.

Den foreliggende opfindelse angår et mønttelefonkredsløb med en identifikationstonegenerator, som er indrettet til at startes ved afløftning af mikrotelefonen eller ved betjening af nummerskiven for at afgive identifikationstonesignaler til identifikation af mønttelefonen på manuelt betjente ekspeditionspladser, f.eks. i telefoncentraler og telegrafstationer, og med et indkasseringskredsløb med en indkasseringsknap, som ved sin aktivering bevirker indkassering af mønter, der aktiverer en møntdetektorkreds til afgivelse af mønttonesignaler.

Ved anvendelse af mønttelefoner i forbindelse med manuelt op-koblede samtaler og andre manuelt ekspederede tjenester, hvor automatisk debitering ikke kan foretages, skal telefonisten forlange indkast af mønter til betaling for samtalen, og det er derfor nødvendigt, at telefonisten kan konstatere, om opkaldet foretages fra en mønttelefon.

For at sikre dette kan der benyttes forskellige metoder. Ved 2 141428 én sådan metode er mønttelefonerne anbragt i specielle nummergrupper på centralen, og telefonisten kan så umiddelbart se, når et indkommende opkald hidrører fra en mønttelefon. Telefonisten kan forlange, at den kaldende lægger mønter i telefonen, og værdien af disse mønter vil blive indikeret overfor telefonisten ved hjælp af let genkendelige mønttonesignaler. Ved en anden metode kræves det, at telefonisten i alle tilfælde, hvor det drejer sig om manuelt opkoblede samtaler, ringer tilbage til den telefon, som samtalen er bestilt fra. Mønttelefonen er udstyret med en identifikationstonegenerator, som ved tilringning udsender et identifikationstonesignal. Denne tone høres af telefonisten, så denne kan forlange det krævede beløb indkastet i mønttelefonen. Ved en tredie metode er mønttelefonen ligeledes udstyret med en identifikationstonegenerator, som startes ved afløftning af mikrotelefonen eller ved brug af nummerskiven. Identifikationstonen vedvarer, indtil der er forløbet et forudvalgt tidsrum, f.eks. 2o sekunder, efter at den første manuelt indkasserede mønt er blevet godkendt i mønttelefonen, idet et signal afgives fra møntdetektorkredsen over et forsinkelsesled til identifikationstonegeneratoren til standsning af denne. Da den kaldende først skal foretage indkasseringen, hvilket sker ved manuel påvirkning af en tast på telefonen, efter aftale med telefonisten på ekspeditionspladsen, vil denne have hørt identifikationstonen, inden den ophører et tidsrum efter møntindkasseringen.

Såfremt den kaldende imidlertid på utilsigtet måde foretager møntindkasseringen,umiddelbart efter at sidste ciffer i kaldenummeret er drejet, og hvis mønten godkendes, således at den med den nævnte forsinkelse afgiver stopsignal til identifikationstonegeneratoren, er der mulighed for, at identifikationstonen standser, før ekspeditionspladsen når at besvare opkaldet, f.eks. i en for centralen eller telegrafstationen travl periode. Telefonisten eller ekspedienten vil således ikke kunne konstatere, at opkaldet hidrører fra en mønttelefon, og brugeren af denne kan derfor foretage samtalen uden yderligere betaling herfor.

Formålet med opfindelsen er at undgå eller i det mindste i væsentlig grad vanskeliggøre dette, og ifølge opfindelsen opnås dette ved, at mønttelefonkredsløbet forsynes med en ringetonedetektor, som er koblet til indkasseringskredsløbet og indrettet til at blokere dette og først frigive det for aktivering, efter at have modtaget ringetonesignaler og efter forløbet af et forudbestemt tidsrum, efter at disse er ophørt. Ringetonen, der udsendes fra centralen efter opkobling af den ønskede forbindelse, vedvarer, indtil opkaldet besvares, og ved i henhold til opfindelsen at blokere indkasseringskredsløbet i tidsrummet, indtil ekspeditionspladsen besvarer opkaldet, og det nævnte forud- 3 HU 28 bestemte tidsrum derefter, forhindres brugeren i på utilsigtet måde at foretage møntindkassering og fjerne identifikationstonen, inden telefonisten når at besvare opkaldet og høre identifikationstonen.

Medens identifikationstonegeneratoren ved den ovenfor nævnte kendte udførelse standses af et signal, som over et forsinkelsesled tilføres fra møntdetektorkredsen ved godkendelse af en mønt, kan indkasseringskredsløbet ifølge opfindelsen være koblet til identifikationstonegeneratoren og indrettet til at standse denne ved sin aktivering for umiddelbart at fjerne identifikationstonen,’ der på dette tidspunkt ikke længere er påkrævet, eftersom telefonisten allerede har besvaret opkaldet og konstateret, at dette hidrører fra en mønttelefon.

Ved en fordelagtig simpel udførelsesform for kredsløbet ifølge opfindelsen indeholder ringetonedetektoren et tidsforsinkelsesled, som er indrettet til at afgive en impuls efter et forudbestemt tidsrum og til at tilbagestilles af ringetoneimpulser, og som ved udløbet af det nævnte forudbestemte tidsrum afgiver et signal til frigivelse af indkasseringskredsløbet.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et blokdiagram over dele af et mønttelefonkredsløb, hvori opfindelsen finder anvendelse, og fig. 2 et mere detaljeret blokdiagram, som viser indkoblingen og funktionen af ringetonedetektoren i mønttelefonkredsløbet.

I fig. 1 på tegningen betegner LI og L2 telefonistens ledninger, hvoraf Li som vist fører over en gaffelkontakt 1, som sluttes ved afløftning af mikrotelefonen og fører liniestrømmen til en spændingsstabilisator 2 og derfra gennem telefonens transmissionskreds 3 og over denne og en nummerskive 4 til den anden ledning L2. De forskellige kredsløb i mønttelefonen strømforsynes på velkendt ikke vist måde over spændingsstabilisatoren 2. Transmissionskredsen 3 overfører de indkommende liniesignaler for at gengive dem i telefonkapslen og udsender på linien enten de signaler, den får gennem mikrofonen, eller de særlige tonesignaler, som skal udsendes i forbindelse med brugen af mønttelefonen. Over en ikke vist hjælpekontakt, som påvirkes ved anvendelse af nummerskiven 4, føres et startsignal over en ledning 5 til en identifikationstonegenerator 6, som over en ledning 7 afgiver identifikationstoneimpulser over transmissionskredsen 3 til telefonlinien.

Et indkasseringskredsløb 8 er indrettet til styret af en på mønttelefonen anbragt indkasseringsknap 9 at aktivere et indkasserings-relæ lo for at indkassere en mønt 11, der føres igennem en mekanisk møntsorterer 12 og en elektrisk møntdetektorkreds 13, som, hvis mønten 4 UU 28 godkendes, påvirker en mønttonegenerator 14, hvis signaler overføres til telefonlinien over en ledning 15 og transmissionskredsen 3.

I henhold til opfindelsen er kredsløbet forsynet med en ringetonedetektor 16, som fra linien L2 over en ledning 17 tilføres de indkommende ringetoneimpulser, der udsendes fra centralen efter opkobling af den ønskede forbindelse. Ringetonedetektorens udgang er over en ledning 18 forbundet med indkasseringskredsløbet 8 på en sådan måde, at dettes aktivering ved hjælp af indkasseringsknappen 9 er blokeret, indtil der afgives en frigiveimpuls på ledningen 19. Ringetonedetektoren 16 er indrettet således, at frigiveimpulsen først kan afgives, når den har modtaget ringetoneimpulser og konstateret, at disse derefter er udeblevet i et forudbestemt tidsrum, f.eks. 2o sekunder.

Ved betjening af indkasseringsknappen 9 kan indkasseringskredsløbet derefter over en ledning 2o påvirke indkasseringsrelæet lo og indkassere mønten 11 og samtidig over en ledning 18 afgive et stopsignal til identifikationstonegeneratoren 6. Da ringetonen først ophører, når opkaldet besvares på betjeningspladsen, er det således ikke muligt at·foretage møntindkassering og standse identifikationstonen, før det nævnte tidsrum er forløbet efter telefonistens besvarelse af opkaldet, således at denne med god sikkerhed har kunnet høre identifikationstonen, der almindeligvis er en let genkendelig karakteristisk tone, som for ikke at forstyrre telefonsamtalen ønskes fjernet, så snart der ikke længere er behov for den.

I fig. 2 på tegningen, som mere detaljeret viser mønttelefonkredsløbet ifølge opfindelsen og virkemåden af dette ved opkald til en ekspeditionsplads, er der såvidt muligt anvendt de samme henvisningsbetegnelser som i fig. 1.

Identifikationstonegeneratoren 6 er her vist forsynet med en styrekreds 23, og indkasseringskredsen 8 er forsynet med en styrekreds 33. Endvidere er ringetonedetektoren 16 vist at omfatte en ringetonemodtager 27, et digitalt støjfilter 29 og en tidsforsinkelseskreds 3o.

Ved afløftning af mikrotelefonen udsendes der fra en tilbagestillingskreds 21 en impuls, som over en ledning 22 nulstiller styrekredsen 23 for identifikationstonegeneratoren 6 og styrekredsen 33 for indkasseringskredsen 8. Dette forårsager, at der ikke udsendes nogen identifikationstone, og at indkassering ikke er mulig.

Ved aktivering af nummerskiven 4 afgives et startsignal til styrekredsen 23, som aktiverer identifikationstonegeneratoren 6, der over ledningen 7 og transmissionskredsen 3 udsender identifikationssignalet på linien.

Når det ønskede nummer er drejet, og samtalen er opkoblet, modtager ringetonemodtageren 27 over ledningen 17 fra linien L2 det 5 UU28 ringetonesignal, som centralen udsender. Over det digitale støjfilter 29 aktiverer ringetonemodtageren 27 herefter tidsforsinkelseskredsen 3o. Hver gang ringetonemodtageren 27 modtager ringetonen fra centralen, nulstilles tidsforsinkelseskredsen 3o.

Først når den sidste ringetone er modtaget, og tidsforsinkelseskredsen ikke er blevet nulstillet i det nævnte forudvalgte tidsrum (f.eks. 2o sekunder), vil tidsforsinkelseskredsen afgive en frigiveimpuls over ledningen 18 til styrekredsen 33.

Når styrekredsen 33 således aktiveres af en frigiveimpuls, afgiver den et signal over en ledning 38 til indkasseringskredsen 8, som nu kan aktiveres af indkasseringsknappen 9. Styrekredsen 23 afgiver endvidere over en ledning 4o et signal til en OG-port 32. Ved påvirkning af indkasseringsknappen 9 afgives et yderligere signal over en ledning 34 til den anden indgang på OG-porten 32, som herved over ledningen 19 afgiver nulstillingssignal til styrekredsen 23 for identifikationstonegeneratoren 6, som således standses.