DK141389B - Fremgangsmåde og kobling til overvågning af informationsforbindelser med hensyn til sluttegn i centralstyrede teleformidlingsanlæg til binært kodede informationer med rummultipleksgennemkobling. - Google Patents

Description

U13 89

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til overvågning af informationsforbindelser med hensyn til sluttegn i centralstyrede teleformidlingsanlæg til binært kodede informationer med rummultipleksgennemkobling, i hvilke 5 sluttegnet udgøres af et vedvarende potential med en bestemt tidsmæssig varighed.

I dataformidlingsanlæg bliver hver bestående forbindelse ved hjælp af en særlig indretning, forbindelsesovervågningen, overvåget med hensyn til ankommende 10 sluttegn. Den konstaterer, hvis en af abonnenterne eller en deltagende central ophæver forbindelsen, dvs. ønsker at udløse forbindelsen og meddeler dette til centralen ved en længere udsendelse af startpolaritet på dataledningen. I hidtidige formidlingsanlæg består forbindel-15 sesovervågningen i det væsentlige af tidsorganer i form af frafaldsforsinkede relæer eller elektroniske tidskoblinger, som er tilknyttet selve abonnentkoblingerne og fjernledningsafslutningerne eller særlige forbindelsessæt. De bedømmer de tidsrum, i hvilke der hersker 20 startpolaritet på ledningen, og foranlediger ophævelse af forbindelsen, når disse tidsrum overskrider en varighed, scan svarer til sluttegnet.

Også i nye, centralstyrede formidlingsanlæg med rummultipleksgennemkobling er forbindelsesovervågningen 25 anbragt i forbindelsessættene og fjernledningsafslutningerne. Forbindelsesovervågningen er altså anbragt decentralt og nødvendiggør derfor et stort koblingsteknisk opbud. I centralstyrede formidlingsanlæg bestræber man sig imidlertid på med henblik på reduktion af om-30 kostningerne at løse så mange formidlingstekniske opgaver som muligt ved hjælp af den centrale styring. Til disse opgaver hører også overvågningen af forbindelser.

Til grund for opfindelsen ligger derfor den opgave i vidt omfang at forenkle de decentrale forbindel-35 sesovervågningskoblinger ved central bearbejdning af sluttegnene.

Til løsning af denne opgave er opfindelsen ligesom fremgangsmåden ifølge tysk patentskrift 2 141389 nr. 1 298 537 baseret på den tanke, at sluttegnsvarig-heden ikke måles ved hjælp af de kendte tidsorganer, men ved tælling af impulserne i en takt.

Opgaven løses med en fremgangsmåde af den indlednings-5 vis omhandlede art, som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at i det mindste den første koincidens af en taktimpuls med sluttegnpolaritet under hver forbindelse konstateres og oplagres decentralt i et tælletrin, som er tilknyttet hver ledning eller forbindelsessæt sub-10 sidiært fjernledningsafslutning, og hvor den centrale styring ved koincidens af en anden eller en følgende taktimpuls med sluttegnpolaritet på den samme ledning tildeler den pågældende ledning en central tæller, som skiftes videre af yderligere taktimpulser ved koincidens 15 med sluttegnpolaritet, indtil den har oplagret et til sluttegnsvarigheden svarende antal impulser, hvorefter forbindelsen udløses.

En til udøvelse af denne fremgangsmåde særlig hensigtsmæssig kobling til overvågning af informations-20 forbindelser med hensyn til sluttegn i centralstyrede teleformidlingsanlæg til binært kodede informationer med rummultipleksgennemkobling, i hvilke sluttegnet udgøres af et vedvarende potential med en bestemt tidsmæssig varighed, er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at 25 hver ledning, der skal overvåges, er tilsluttet et delforbindelsessæt, som erkender og oplagrer en på ledningen optrædende polaritet, der er fastlagt som sluttegn, at hvert delforbindelsessæt er tilsluttet en udgang på en fordeler, over hvilken delforbindelsessættene kan 30 påkaldes cyklisk under styring af en forbindelsesovervågningskobling, at alle delforbindelsessæt over en fælles signalledning er forbundet med forbindelsesovervågningskoblingen, over hvilken et i et påkaldt delforbindelsessæt dannet signal når frem til en central sty-35 ring, hvis sluttegnspolariteten allerede er oplagret i det påkaldte delforbindelsessæt, og at en central tæller ved ankomst af et første signal i den centrale styring bliver tildelt den signalet forårsagende ledning 1A13 8 9 3 og ved ankomst af yderligere af den samme ledning forårsagede signaler bliver skiftet videre, hvilken tæller ved en forudbestemt tællerstilling foranlediger udløsning af den pågældende forbindelse.

5 Fremgangsmåde og kobling ifølge opfindelsen gør det muligt at erstatte de tidsbestemmende koblinger med tællere, f.eks. binærtællere. Afstanden mellem to taktimpulser, som betinger den såkaldte rastfejl, må da ikke være større end den tilladelige tolerance for slut-10 tegnet. Hvis afstanden mellem to taktimpulser er større end den ved normal skrivedrift optrædende varighed af sluttegns- eller startpolariteten, bliver ved skrivedrift kun det første trin af denne tæller skiftet videre.

Dette sker kun, når startpolariteten på ledningen træf-15 fer sammen med en taktimpuls. Før tælleren skiftes videre ved hjælp af den næste taktimpuls, vil en ankommende stoppolaritet igen stille tællerens første trin tilbage.

Hver forbindelsesovervågningskobling behøver derfor decentralt kun at indeholde en éttrinstæller. Først når 20 dette lager er fyldt, og der indtræffer yderligere tælleimpulser, tildeler den centrale styring den pågældende forbindelsesovervågning en flertrinstæller. Den tildelte flertrinstæller er kun i drift under sluttegnets varighed. Dette tidsrum er meget lille i sammenligning med 25 varigheden af en forbindelse. Til et stort antal decentralt anbragte forbindelsesovervågningskoblinger kræves der derfor kun få centralt anbragte tællere. Disse tællere kan også udgøres af programmer i den centrale styring.

30 Yderligere enkeltheder ved opfindelsen fremgår af den efterfølgende beskrivelse, hvor opfindelsen forklares nærmere eksempelvis under henvisning til tegningen , hvor fig. 1 viser et blokdiagram over en kobling til 35 måling af udløsningstider, fig. 2 et diagram over et delforbindelsessæt som vist i fig. 1, fig. 3 tidsrasteret for forbindelsessættets på- U1389 4 kaldelse, fig. 4 hjælpetaktimpulserne og fordelerimpulsen, og fig. 5 tællerens anbringelse i formidlingsanlæg-5 gets centrale arbejdslager.

Fig. 1 viser til venstre de ledninger L, der skal overvåges, og som over delforbindelsessæt Mn-Ml og ledninger DL er forbundet med en fordeler V. Denne fordeler består af en adressegiver AG og en dekoder 10 D. Adressegiveren AG er opbygget som en binærtæller, der får tilført taktimpulser fra en taktgiver T2.

Taktgiveren T2 startes af en påkaldeafstanden bestemmende taktgiver Ti i rasterafstand R, fig. 3. Denne rasterafstand skal som allerede nævnt vælges således, at 15 den tilladelige tolerance for sluttegntiden overholdes, idet den målte sluttegnstid er behæftet med rasterafstanden som usikkerhed. På den anden side skal rasteret vælges så groft, at det længste ved skrivedrift forekommende tidsrum med startpolaritet er kortere end ras-20 terafstanden R. For CCIT-kode nr. 2 med fem tegnskridt, en skridthastighed på 50 Bd og med sluttegntider på 300-600 ms er et tidsraster med en rasterafstand på 120 ms hensigtsmæssigt. Indtil udløsningen af en forbindelse skal der da tælles henholdsvis 3 og 6 tidsmærker.

25 Tidernes tolerancer andrager da t 20%.

Adressegiveren AG danner nu ved hver fra taktgiveren T2 modtagne impuls en anden delforbindelsesadresse, som afkodes af dekoderen D. På denne måde kan man inden for en cyklus efter hinanden aktivere udgange-30 ne n, (n-1) til 1 og 0. Aktiveres eksempelvis udgangen n, fremkommer der på ledningen DL en påkaldeim-puls, som i fig. 3 er vist i linie n. På lignende måde fremkommer der også på dekoderensandre udgange tidsmæssigt efter hinanden følgende påkaldeimpulser (n-1) til 35 o, som ligeledes er vist i fig. 3. Tidsrummet mellem en taktimpuls fra taktgiveren TI og en påkaldeimpuls på dekoderens udgang 0 udgør hver gang en påkaldecyklus A.

5 141389

Delforbindelsessættenes opbygning er vist i fig. 2. Hvert delforbindelsessæt indeholder et kiptrin K og en logisk sammenknytningskobling VL, som i dette eksempel best&r af NAND-portkredse. Indgangene på den 5 logiske sammenknytningskobling VL er forbundet med kiptrinnets udgang/ med hjælpetaktledninger Η, H og med fordelerledningen DL. En udgang på den logiske sammenknytningskobling er forbundet med en ledning på kiptrinnet, og en anden udgang er forbundet med en sam-10 leledning S. Den den logiske sammenknytningskobling VL over ledningen DL tilførte påkaldeimpuls samt hjælpetaktimpulserne H og H er vist i fig. 4.

Hvis der nu på indgangene L og DL ligget et "0" (stoppolaritet), ligger der på udgangene af port-15 kredsene GI og G4 et "1" og på udgangen af portkredsen G2 et "0". Hvis potentialet på indgangen L skifter "1" (startpotential), sker der i første omgang intet. Hvis også potentialet på indgangen DL og på ledningen H (fig. 4) skifter til "1", sker der 20 ligeledes intet, fordi der ligger "0” på den øverste indgang af portkredsen G3. Hvis der imidlertid lægges "1" på ledningen Η (H skifter da til "0"), ligger der "1" på samtlige portkredsen G4's indgange, og på portkredsen G4's udgang fremkommer der følgelig et 25 "0". Udgangen på portkredsen G2 (kiptrinnet K's udgang) skifter nu til "1". Dette "1" fremkommer også på den øverste indgang af portkredsen GI, og det frembringer sammen med det på indgangen L værende "1" et "0" på portkredsens GI's udgang. Potentialet "1" på 30 portkredsen G2's udgang opretholdes altså også, når der over indgangen DL og ledningen H igen ligger et potential "0", og der derfor på portkredsen G4's udgang ligger et potential "1".

Hvis potentialet på L(uafhængigt af den næste 35 påkaldelse) skifter til "0" (stoppolaritet), fremkommer der på udgangen af portkredsen GI og på udgangen af portkredsen G2 et "0". Kiptrinnet K stilles altså tilbage. Opretholdes imidlertid potentialet "1" Η1389 6 på indgangen L og på portkredsen G21 s udgang, fremkommer der ved den næste påkaldelse ("1" på DL og på H) et potential "0" på portkredsen G3's udgang, fordi kiptrinudgangens potential "1" ligger på portkredsen 5 G3's øverste indgang. Dette signal med samme varighed som impulsen på ledningen H afgives over samlelednin-gen S til forbindelsesovervågningsstyringen VU (fig. 1). Den efterfølgende påtrykning af potentialet "1" over ledningen H ændrer intet på kiptrinnet K's 10 tilstand. Adressen for det netop aktiverede delforbindelsessæt er oplagret i adressegiveren AG. Den tilføres forbindelsesovervågningsstyringen VU. Forbindelsesovervågningsstyringen VU får derefter af formidlingsanlæggets centrale styring ZSt tildelt en flertrins-15 tæller for dette delforbindelsessæt. Alle yderligere ved den samme adresse på påkaldeledningen S under de u-middelbart efterfølgende påkaldecykler indtræffende signaler tælles af denne flertrinstæller, indtil der er nået 3 subsidiært 6 tidsmærker. Derpå foranlediger den 20 centrale styring forbindelsens ophævelse.

I formidlingsanlæggets forbindelsessæt skal der foruden forbindelsesovervågningen også udføres andre opgaver såsom åbning og slutning af gaflerne, ompoling osv. Til det formål findes der allerede en fordeler, 25 hvormed de enkelte forbindelsessæt også kan aktiveres.

Når denne fordeler medbenyttes af forbindelsesovervågning s s tyr ingen, formindskes det koblingstekniske opbud til forbindelsesovervågningen til delforbindelsessætkoblin-gen og til en kobling til tilpasning af ledningsniveauet 30 efter det logiske niveau.

Inden for opfindelsens rammer er det muligt at opbygge de nødvendige tællere inden for den centrale styring af kiptrin. Dette koblingstekniske opbud kan imidlertid undgås, hvis tællerne anbringes inden for den 35 centrale styrings arbejdslager. Til det formål er der i arbejdslageret reserveret et område, i hvilket der for hvert delforbindelsessæt, som sender signaler til samle-ledningen S, f.eks. i en celle eller i en del af en 7 141389 celle, kan tilvejebringes en tidstæller. Fig. 5 viser et lagerområde med 10 lagerceller, hvis pladsadresser 1-10 er angivet til venstre i feltet. Hver belagte lagercelle indeholder adressen MA på et delforbindelsessæt M og 5 den øjeblikkelige tællerstilling 0-3. I dette eksempel er det adresserne for delforbindelsessættene 248, 106, 93 og 22. Alle øjeblikkeligt forhåndenværende tællere er anbragt på række og ordnet uden mellemrum efter aftagende adresser. Den sidste belagte plads indeholder 10 altid delforbindelsessætadressen 0· Denne adresse tjener i hvert enkelt tilfælde som endemærke for det belagte område inden for tællerfeltet. Den har i det i fig. 5 angivne eksempel pladsadressen 8. Adressen for den første belagte lagerplads - i dette eksempel er det 15 4 - er i hvert enkelt tilfælde oplagret i et register, adressetælleren AZ. Et yderligere ligeledes til den centrale styring ZSt hørende register, overløbstælle-ren UZ, nævner antallet af endnu ledige pladser i det reserverede lagerområde. I dette eksempel er der stadig 20 fem pladser ledige. Sådan som tællerne er ordnet efter aftagende adresser i tællerfeltet, påkaldes også delforbindelsessættene. Som følge heraf indtræffer også signalerne fra delforbindelsessættene på samlelednin-gen ordnet efter aftagende adresser ved den centrale 25 styring ZSt. Adressen for det første delforbindelsessæt, som melder sig under en påkaldecyklus, sammenlignes med den adresse, der er oplagret på den af adressetælleren AZ nævnte lagerplads. Adressesammenligningen kan føre til tre forskellige resultater. Ved hver sammenlig-30 ning læses først indholdet af den adresserede lagercelle, hvilket indhold overføres til et register. Lagerpladsens adresse aftages fra adressetælleren AZ. Herved slettes den adresserede lagercelle. Hvis de sammenlignede adresser er ens, havde det sammenligningen an-35 fordrende delforbindelsessæt allerede meldt sig under den forudgående cyklus. Den aflæste lagercelles tællerstilling forøges derfor med "1". Sluttelig bliver indholdet af det nævnte register — delforbindelsessætadressen 8 141389 og den ændrede tællerstilling - indskrevet i den umiddelbart efter det belagte lagerområde følgende lagercelle. Adressen for denne celle kan beregnes ud fra indholdet af registrene AZ, UZ og ud fra længden af det 5 reserverede lagerområde. Derefter bliver adressetælleren AZ1 s stilling forøget med "1" og dermed påny indstillet på den første belagte lagercelle. I det i fig. 5 viste eksempel ville adressen 248 fra den i adressetælleren angivne lagercelle 4 blive overført til lager-10 cellen 9. Adressetælleren AZ's indhold ville blive forøget til 5. Ligeledes ville da adressen 106 blive overført fra cellen 5 til cellen 10. Indholdet af overløbstælleren UZ ville da forblive uforandret.

Hvis sammenligningen af de to adresser viser, at 15 den den centrale styring fra forbindelsesovervågningsstyringen VU meldte adresse er højere end den i tællerfeltet lagrede adresse, har det pågældende delforbindelsessæt for første gang sendt et signal over samleled-ningen S. Det får derfor fra den centrale styring 20 ZSt tildelt en tæller i umiddelbar tilslutning til det belagte område - altså eksempelvis cellen 9. Adressetælleren AZ1 s indhold forbliver uforandret, hvorimod overløbstælleren UZ's indhold formindskes med ”1".

Hvis sammenligningen af de to adresser viser, at 25 den den centrale styring fra forbindelsesovervågningsstyringen meldte adresse er lavere end den i tællerfeltet lagrede adresse, og den meldte adresse derfor ligger i rækkefølgen efter tællerens adresse, betyder dette, at det denne tæller tilknyttede delforbindelses-30 sæt har sendt et signal på samleledningen S under den forudgående cyklus, men at kiptrinnet i delforbindelsessættet imidlertid i mellemtiden igen er stillet tilbage ved hjælp af en på ledningen indtræffende stoppolaritet.

Dette tilfælde af fejlbelægning af en tæller kan eksem-35 pelvis optræde, hvis abonnenten tilbagetager sit udløsningsønske. Hvis der optræder en sådan fejlbelægning, sletter den centrale styring den pågældende lagercelle og forøger adressetælleren AZ's indhold og overløbs- 9 141389 tælleren UZ's indhold med "1". Adressesammenlignin-gen udføres da med de følgende adresser, enten indtil der er konstateret lighed, eller indtil den meldte adresse ligger foran tællerens adresse i rækkefølgen.

5 Samtidigt med adresserne prøver den centrale styring hver gang den pågældende tællerstilling. Hvis denne har nået en til en sluttegntid svarende værdi, ophæver den centrale styring den tilhørende forbindelse.

Til det sidste signal på samleledningen S er 10 der under hver cyklus tilknyttet en adresse "0". Dette signal tjener som endemærke for det belagte lageramråde.

Hvis dette signal indtræffer i den centrale styring, erkender denne derved afslutningen af det belagte lagerområde og dermed også, at den skal vente indtil den næste 15 cyklusstart ved hjælp af taktgiveren TI. Efter at den centrale styring har konstateret lighed mellem indholdet af det nævnte register, til hvilket indholdet af en lagercelle i det reserverede lagerområde overføres, og delforbindelsessætadressen "0", forøges adressetællerens 20 indhold yderligere med ”1”, således at adressetælleren AZ er indstillet på den første belagte plads i det lagerområde, der skal påkaldes under den næste påkalde-cyklus. Dermed er processen afsluttet. Da lagercellerne som allerede nævnt slettes ved aflæsningen, kan det re-25 serverede lagerområde begyndende forfra påny beskrives, efter at den sidste lagercelle er nået. Lagerområdet er dermed sluttet til en endeløs beskrivelig ring.

Hvis der af et af delforbindelsessættene anford-res en inden for det reserverede lagerområde liggende 30 celle, prøver den centrale styring først, om der i dette område endnu findes en ledig celle. Findes der ikke nogen ledig celle, bliver anfordringen ikke bearbejdet.

Den bliver imidlertid bearbejdet under de næste cykler, så snart en celle bliver fri.

35 Det nødvendige antal celler i det reserverede la gerområde afhænger af antallet af de af delforbindelsessættene udsendte signaler pr. tidsenhed og af belægningsvarigheden for lagercellerne.

Claims (7)

141389 ίο

1. Fremgangsmåde til overvågning af informationsforbindelser med hensyn til sluttegn i centralstyrede teleformidlingsanlæg til binært kodede informationer med rummultipleksgennemkobling, i hvilke sluttegnet udgøres 5 af et vedvarende potential med en bestemt tidsmæssig varighed, kendetegnet ved, at i det mindste den første koincidens af en taktimpuls med sluttegnpola-ritet under hver forbindelse konstateres og oplagres decentralt i et tællertrin, som er tilknyttet hver ledning 10 eller forbindelsessæt subsidiært fjernledningsafslutning, og hvor den centrale styring ved koincidens af en anden eller en følgende taktimpuls med sluttegnpolaritet på den samme ledning tildeler den pågældende ledning en central tæller, som skiftes videre af yderligere takt-15 impulser ved koincidens med sluttegnpolaritet, indtil den har oplagret et til sluttegnsvarigheden svarende antal impulser, hvorefter forbindelsen udløses.

2. Kobling til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 til overvågning af informationsforbindelser med 20 hensyn til sluttegn i centralstyrede teleformidlingsanlæg til binært kodede informationer med rummultipleksgennemkobling, i hvilke sluttegnet udgøres af et vedvarende potential med en bestemt tidsmæssig varighed, kendetegnet ved, at hver ledning (L), der 25 skal overvåges, er tilsluttet et delforbindelsessæt (Ml-Mn), som erkender og oplagrer en på ledningen (L) optrædende polaritet, der er fastlagt som sluttegn, at hvert delforbindelsessæt (Ml-Mn) er tilsluttet en udgang på en fordeler (V), over hvilken delforbindelsessættene 30 (Ml-Mn) kan påkaldes cyklisk under styring af en forbindelsesovervågningskobling (VU), at alle delforbindelsessæt (Ml-Mn) over en fælles signalledning (S) er forbundet med forbindelsesovervågningskoblingen (VU), over hvilken et i et påkaldt delforbindelsessæt dannet sig-35 nal når frem til en central styring (ZSt), hvis slut-tegnspolariteten allerede er oplagret i det påkaldte delforbindelsessæt, og at en central tæller ved ankomst 141389 af et første signal i den centrale styring (ZSt) bliver tildelt den signalet forårsagende ledning (L) og ved ankomst af yderligere af den samme ledning (L) forårsagede signaler bliver skiftet videre, hvilken tæller ved en 5 forudbestemt tællerstilling foranlediger udløsning af den pågældende forbindelse.

3. Kobling ifølge krav 2, kendetegnet ved, at en til andre kobleopgaver for forbindelsessættene allerede forhåndenværende fordeler til aktivering af 10 forbindelsessættene medbenyttes til aktivering af delforbindelsessættene .

4. Kobling ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at fordeleren er opbygget af en adressegiver (AG), som styret af en taktgiver stiller 15 binæradressen til rådighed for delforbindelsessættene, og af en efterkoblet dekoder (D) til omsætning af binæradresserne til 1-ud-af-n koden.

5. Kobling ifølge et eller flere af kravene 2-4, kendetegnet ved, at hvert delforbin- 20 delsessæt indeholder et 1-bit-lager, som er indstilleligt ved hjælp af en sluttegnpolaritet på den tilknyttede ledning, at der i hvert delforbindelsessæt findes en logisk sammenknytningskobling (VL), som er således styrbar fra fordeleren (V) og den tilknyttede ledning 25 (L), at ved sluttegnpolaritet på den nævnte ledning er 1-bit-lageret indstilleligt, eller der bliver - hvis 1- bit-lageret allerede var indstillet - over den nævnte fælles signalledning (S) afgivet en anfordring om tildeling af en central tæller eller om videreskiftning af 30 denne tæller til den centrale styring.

6. Kobling ifølge et eller flere af kravene 2- 5, kendetegnet ved, at de centrale tællere er anbragt i et sammenhængende område i et centralt arbejdslager i den centrale styring, og at en celle i det- 35 te område eller en del af en celle optager den af fordelerens (V) adressegiver (AG) dannede adresse for et delforbindelsessæt (M) samt tællerstillingen.

7. Kobling ifølge krav 6, kendetegnet