DK201500085Y4 - Lydberigelsessystem til lindring af tinnitus - Google Patents

Abstract

Frembringelsen vedrører et lydberigelsessystem (1) til tilvejebringelse af lindring af en brugers tinnitus, idet lydberigelsessystemet (1) omfatter en støjsignalgenerator (2) til tilvejebringelse af et støjbæresignal, mindst én signalmodulator, der indbefatter en første signalmodulator (4), til modulation af støjbæresignalet til et moduleret signal, en udgangstransducer (8) til konvertering af det modulerede signal til et akustisk signal, der under anvendelse af lydberigelsessystemet (1) præsenteres for brugeren, hvor støjbæresignalet omfatter et hvidstøjsignal eller farvestøjsignal, og hvor støjbæresignalet moduleres, så at det modulerede signal opleves som et naturligt signal af brugeren under anvendelse.

Description

LYDBERIGELSESSYSTEM TIL LINDRING AF TINNITUS TEKNISK OMRÅDE

Den foreliggende frembringelse angår et lydberigelsessystem til lindring af tinnitus. Yderligere angår frembringelsen et høreapparat med et lydberigelsessystem til lindring af tinnitus. Endelig angår frembringelsen et binauralt høreapparat med et lydberigelsessystem til lindring af tinnitus.

BAGGRUNDSTEKNIK

Tinnitus er opfattelsen af lyd i det menneskelige øre ved fravær af tilsvarende eksterne lyd(e). Tinnitus anses for en fantomlyd, som opstår i hørelsen. For eksempel kan ringen, summen, fløjten eller larmen opleves som tinnitus. Tinnitus kan være kontinuerlig eller intermitterende og kan i begge tilfælde være meget forstyrrende og kan i betydelig grad sænke livskvaliteten for den person, der har en sådan lidelse.

Hidtil har tinnitus ikke kunnet behandles kirurgisk, og da der indtil videre ikke findes nogen godkendt effektiv medicinsk behandling, er såkaldte tinnitusmaskere blevet kendte. Disse er små batteridrevne enheder, som bæres som et høreapparat bag øret eller i øret, og som ved hjælp af kunstige lyde, som udsendes for eksempel af en høreapparathøjttaler ind i ørekanalen, psyko-akustisk maskerer tinnitussen, og derved reducerer oplevelsen af tinnitus.

Selvom eksisterende tinnitusmaskere til en vis grad kan give umiddelbar lindring af tinnitus, er den maskerende lyd, de udsender, meget monoton og derfor ikke rar for brugeren af sådan en masker. Undersøgelser viser, at tinnitus er en tilstand, der kræver langtidsbehandling for at opnå gode resultater. Imidlertid kan lytten til meget monotone lydsignaler som maskerende lyde i så lang tid blive til irritation for brugeren af tinnitusmaskeren.

Et eksempel på en nutidig tinnitusmasker beskrives i EP 2 132 957, hvor et støjsignal moduleres tilfældigt eller pseudo-tilfældigt.

Et andet eksempel beskrives i US 2009/0028352, hvor en optagelse af naturlig lyd kombineres med en computergenereret lyd. Den computergenererede lyd emulerer den optagede lyd. Den kombinerede lyd har større forhold mellem minimum og maksimum amplitudeindhyldninger sammenlignet med det optagede naturlige signal.

EP 2 132 957 B1 beskriver et lydberigelsessystem til tilvejebringelse af lindring af en brugers tinnitus, hvor lydberigelsessystemet omfatter en støjsignalgenerator til tilvejebringelse af et støjbæresignal, en signalmodulator til modulation af støjbæresignalet til et moduleret signal, og en udgangstransducer til konvertering af det modulerede signal ti et akustisk signal, der under anvendelse af lydberigelsessystemet præsenteres for brugeren.

FREMBRINGELSEN

Det er et formål med den foreliggende frembringelse at tilvejebringe forbedret tinnitus lindring ved et lydberigelsessystem med reduceret eller minimal anvendelse af hukommelse.

Altså tilvejebringes et lydberigelsessystem ifølge krav 1 til lindring af en brugers tinnitus.

Det modulerede signal kan have et første lydtryksniveau P! ved en første frekvens ^ og et andet lydtryksniveau P2, der er mindre end det første lydtryksniveau Pi, ved en anden frekvens f2, der større end den første frekvens fi.

Yderligere angår frembringelsen et lydberigelsessystem, der bæres af brugeren, og som er indrettet til at generere et bæresignal, modulere bæresignalet med mindst ét karakteristisk træk, der indbefatter et første karakteristisk træk, for derved at danne et moduleret signal, konvertere det modulerede signal til et akustisk signal og præsentere det akustiske signal for brugeren, hvor modulationen af bæresignalet omfatter at hente de karakteristiske træk, hvoraf der er mindst ét, fra en hukommelse i lydberigelsessystemet, og hvor det modulerede signal opfattes som et naturligt signal af brugeren under anvendelse.

Det modulerede signal kan have et første lydtryksniveau ved en første frekvens og et andet lydtryksniveau, der er mindre end det første lydtryksniveau, ved en anden frekvens, der større end den første frekvens.

Det modulerede signal kan have et første lydtryksniveau Pi i et første frekvensbånd Pi og et andet lydtryksniveau P2, der er mindre end det første lydtryksniveau Pi, i et andet frekvensbånd F2 med frekvenser, der er større end frekvenserne for det første frekvensbånd F^ Lydtryksniveauet for et frekvensbånd kan defineres som det gennemsnitlige lydtryksniveau for frekvenser i frekvensbåndet.

Signalmodulatoren er indrettet til at modulere bæresignalet med mindst ét karakteristisk træk, der indbefatter et første karakteristisk træk. Det modulerede signal kan svare til eller ligne eller være mage til et naturligt lydsignal.

Lydtryksniveauet for det modulerede signal kan være en i hovedsagen faldende funktion af frekvensen for frekvenser, der er større end en første tærskelfrekvens. Den første tærskelfrekvens kan være ca. 1 kHz eller ca. 2 kHz.

Lydtryksniveauet for det modulerede signal kan være en i hovedsagen stigende funktion af frekvensen for frekvenser, der er mindre end en anden tærskelfrekvens.

Den anden tærskelfrekvens kan være ca. 100 Hz, 125 Hz eller ca. 250 Hz. Den første tærskelfrekvens kan være større end den anden tærskelfrekvens.

Lydtryksniveauet for det modulerede signal kan have et lokalt minimum ved selekterede frekvenser. I én eller flere udførelsesformer har lydtryksniveauet et lokalt minimum ved ca. 125 Hz.

I én eller flere udførelsesformer er den første tærskelfrekvens ca. 8 kHz, og lydtryksniveauet har et lokalt minimum ved ca. 4 kHz.

Signalmodulatorerne, hvoraf der er mindst én, omfatter en første signalmodulator og valgbart en anden signalmodulator og/eller en tredje signalmodulator. Signalmodulatorerne, hvoraf der er mindst én, fx den første signal modulator og/eller den anden signalmodulator kan være indrettet til at modulere bæresignalet med amplitudemodulation og/eller frekvensmodulation.

Et naturligt lydsignal er et lydsignal, der forekommer i naturen. Sådanne signaler fra naturen kan være lyde fra et dyr, en dyregruppe eller lyde fra et naturligt fænomen. Eksempler på naturlige lyde er rislen af rindende vand, brænding, et vandfald, lyd fra en regnskov og lignende. Et naturligt lydsignal kan være kendetegnet ved at have et bredbåndet energispektrum, for eksempel af størrelsesordenen mindst 1 kHz.

Det modulerede signal kan have et energispektrum med en bredde på mindst 1 kHz, som for eksempel i området fra 1 til 8 kHz.

Den første frekvens ^ kan være i mellemfrekvensbåndet eller i højfrekvensbåndet. I en eller flere eksempler på udførelsesformer er den første frekvens ^ 1 kHz eller 2 kHz.

Den anden frekvens f2 kan være i mellemfrekvensbåndet eller i højfrekvensbåndet. I en eller flere eksempler på udførelsesformer er den anden frekvens f2 4 kHz eller 8 kHz.

Den tredje frekvens f3 kan være i mellemfrekvensbåndet eller i højfrekvensbåndet. I en eller flere eksempler på udførelsesformer er den tredje frekvens f3 8 kHz eller 12 kHz.

Mellemfrekvensbåndet kan indbefatte frekvenser i området fra 1 kHz til 4 kHz.

Højfrekvensbåndet kan indbefatte frekvenser i området fra 4 kHz til 20 kHz.

The første frekvensbånd F-\ kan indbefatte frekvenser i området fra 1 kHz til 4 kHz.

Det andet frekvensbånd F2 kan indbefatte frekvenser i området fra 4 kHz til 20 kHz.

Det tredje frekvensbånd F3 kan indbefatte frekvenser i området fra 4 kHz til 20 kHz.

Det første frekvensbånd F-ι kan omfatte den første frekvens T og/eller den anden frekvens f2. I én eller flere udførelsesformer kan det første frekvensbånd omfatte den tredje frekvens f3.

Det andet frekvensbånd F2 kan omfatte den første frekvens ^ og/eller den anden frekvens f2. I én eller flere udførelsesformer kan det andet frekvensbånd omfatte den tredje frekvens f3.

Det tredje frekvensbånd F3 kan omfatte den første frekvens ^ og/eller den anden frekvens f2. I én eller flere udførelsesformer kan det tredje frekvensbånd omfatte den tredje frekvens f3.

Det første karakteristiske træk kan omfatte amplitudemodulationsparametre for et naturligt lydsignal. Det første karakteristiske træk kan omfatte spektrale parametre eller frekvensmodulationsparametre. Et karakteristisk træk kan omfatte en forstærkningsværdi eller anden værdi for lydtryksniveauet for det modulerede signal eller del deraf, der moduleres med det respektive karakteristiske træk. For eksempel kan det første karakteristiske træk omfatte en første forstærkning Gi eller anden værdi for lydtryksniveauet for det modulerede signal i et første frekvensbånd Fi eller ved en selekteret frekvens eller selekterede frekvenser.

De karakteristiske træk, hvoraf der er mindst ét, kan omfatte et andet karakteristisk træk, for eksempel et andet karakteristisk træk, der omfatter amplitudemodulationsparametre for et naturligt lydsignal. Det andet karakteristiske træk kan omfatte spektrale parametre eller frekvensmodulationsparametre. Det andet karakteristiske træk kan omfatte en anden forstærkning G2 eller anden værdi for et lydtryksniveau for det modulerede signal i et andet frekvensbånd F2 eller ved en selekteret frekvens eller selekterede frekvenser.

Frekvensmodulationsparametrene kan omfatte et eller flere spektrale karakteristiske træk for et naturligt lydsignal, som for eksempel middelværdien for frekvensspektret, variansen for frekvensspektret, den spektrale fordeling, osv.

Den første signalmodulator kan modulere eller være indrettet til at modulere bæresignalet i et første frekvensbånd og/eller et andet frekvensbånd i overensstemmelse med det første karakteristiske træk. En anden signalmodulator af de signalmodulatorer, hvoraf der er mindst én, kan være indrettet til at modulere bæresignalet i et andet frekvensbånd, for eksempel i overensstemmelse med det første karakteristiske træk og/eller et andet karakteristisk træk, der er forskelligt fra det første karakteristiske træk.

Modulation af bæresignalet med et selekteret første karakteristisk træk for at tilvejebringe et moduleret signal med ønskede egenskaber kan føre til forbedret lindring af tinnitus. Yderligere tilvejebringer modulation af bæresignalet med forskellige karakteristiske træk i forskellige frekvensbånd forbedret styring af de karakteristiske træk for det modulerede signal, som kan føre til forbedret lindring af tinnitus.

I én eller flere udførelsesformer kan lydberigelsessystemet have en mikrofon til konvertering af et akustiks lydsignal til et elektrisk signal. Lydsignalerne i det omgivende miljø kan derved analyseres og/eller behandles.

Det elektriske signal kan også justeres til kompensation af brugerens høretab og konverteres til et akustisk signal, der under anvendelse af lydberigelsessystemet præsenteres for brugeren. En sådan justering kan typisk foretages digitalt af en digital signalbehandlingsenhed. Lydberigelsessystemet kan altså være indrettet til at justere det elektriske signal til kompensation af brugerens høretab. Det justerede elektriske signal kan konverteres til et akustisk udgangssignal, der under anvendelse af lydberigelsessystemet præsenteres for brugeren, for eksempel kan lydberigelsessystemet være indrettet til at konvertere det justerede elektriske signal til et akustisk udgangssignal.

I én eller flere udførelsesformer selekteres det første karakteristiske træk fra et sæt karakteristiske træk, for eksempel i overensstemmelse med en brugerbetjening.

De karakteristiske træk, hvoraf der er mindst ét, for eksempel det første karakteristiske træk og/eller det andet karakteristiske træk, kan omfatte amplitudemodulationsparametre for det modulerede signal og signalmodulatorerne, hvoraf der er mindst én, for eksempel kan den første signalmodulator og/eller den anden signalmodulator være indrettet til at modulere bæresignalet med amplitudemodulation.

Det modulerede signal kan være et naturligt lydsignal. Det modulerede signal kan være et lyserødt (pink) støjsignal (1/f-støj), eller et signal, der har faldende lydtryksniveauer med stigende frekvens i det mindste inden for et første frekvensområde og/eller et andet frekvensområde. Det modulerede signal kan være et signal, der har generelt stigende lydtryksniveauer med stigende frekvens for lave frekvenser, for eksempel for frekvenser, der er mindre end 125 Hz. Det modulerede signal kan have et i hovedsagen fladt lydtryksspektrum (± 3 dB) for et selekteret frekvensområde, for eksempel for frekvenser i området fra 250 Hz til 1 kHz. Det modulerede signal kan være et signal, der har faldende lydtryksniveauer med stigende frekvens for selekterede frekvenser eller i det mindste for frekvenser, der er større end 2 kHz.

Signalgeneratoren kan være en støjsignalgenerator til tilvejebringelse af et støjbæresignal. Støjsignalgeneratoren kan være indrettet til at tilvejebringe et hvidstøjbæresignal, et pseudo-hvidstøjbæresignal, et lyserødstøjbæresignal eller et pseudo-lyserødstøjbæresignal.

Det modulerede signal kan omfatte en tilfældig (random) eller pseudo-tilfældig (pseudo-random) komponent, for eksempel for at tilvejebringe et varierende moduleret signal.

Modulationen af bæresignalet kan udføres i et første frekvensbånd, der indbefatter den første frekvens, og i et andet frekvensbånd, der indbefatter den anden frekvens.

I én eller flere udførelsesformer kan lydberigelsessystemet være indrettet til at udføre modulationen i mindst ét frekvensbånd, der indbefatter et første frekvensbånd. Lydberigelsessystemet kan omfatte en filterbank. Filterbanken kan omfatte warped filtre til at filtrere bæresignalet i et antal frekvensbånd, som for eksempel indbefatter et første frekvensbånd og/eller et andet frekvensbånd.

De karakteristiske træk, hvoraf der er mindst ét, og som indbefatter det første karakteristiske træk, kan lagres i hukommelsen under tilpasning (fitting) eller fremstilling af lydberigelsessystemet. En del af et karakteristisk træk, for eksempel en forstærkningsværdi, kan lagres eller kodes i en signalmodulator under fremstilling eller under tilpasning (fitting) af lydberigelsessystemet.

Da mange personer, der lider af tinnitus, også har et høretab, udgør lydberigelsessystemet ifølge en foretrukken udførelsesform for frembringelsen en del af et høreapparat. Herved kan høreapparatet være i stand til at tage højde for både brugerens høretab og give lindring af brugerens oplevede tinnitus. I denne udførelsesform er udgangstransduceren for høreapparatet den samme som udgangstransduceren for lydberigelsessystemet.

Et andet aspekt for frembringelsen vedrører et binauralt høreapparatsystem, der omfatter et første og et andet høreapparat (to høreapparater), idet det første høreapparat og/eller det andet høreapparat omfatter et lydberigelsessystem ifølge den foreliggende frembringelse. Fortrinsvis omfatter både det første og det andet høreapparat i det binaurale høreapparatsystem et lydberigelsessystem ifølge den foreliggende frembringelse.

I én eller flere udførelsesformer er de to høreapparater i det binaurale høreapparatsystem operativt forbundne til hinanden, og nogle eller alle potentielle modulationer kan udføres på en synkron måde mellem de to høreapparater.

I én eller flere udførelsesformer kan modulationer med et første karakteristisk træk i det første høreapparat være i fase og/eller synkroniseret i tid med modulationen med et andet karakteristisk træk i det andet høreapparat. Sådan en synkroniseringsrelation mellem modulationerne sammen med båndpasfiltrering kan i høj grad få det til at lyde som at lytte til bølgegang i brænding, som om brugeren af det binaurale høreapparatsystem står på en strand og lytter til bølgerne. Herved tilvejebringes et endnu mere behageligt signal til lindring af tinnitus.

KORT BESKRIVELSE AF FIGURERNE

Fig. 1 viser et simplificeret blokdiagram af et lydberigelsessystem ifølge frembringelsen,

Fig. 2 er et blokdiagram, der viser lydberigelsessystemet i en (fitting) tilpasningssituation,

Fig. 3 er et blokdiagram, der viser en alternativ udførelsesform for et lydberigelsessystem ifølge den foreliggende frembringelse,

Fig. 4 viser skematisk et lydberigelsessystem, der udgør en del af et høreapparat ifølge den foreliggende frembringelse og

Fig. 5 viser skematisk et binauralt høreapparatsystem ifølge den foreliggende frembringelse.

DETALJERET BESKRIVELSE

De medfølgende figurer er skematiske og simplificerede for enkelthedens skyld, og de viser alene detaljer, der er essentielle for forståelsen, medens andre detaljer er udeladt. De medfølgende figurer skal ikke opfattes som begrænset til de anførte eksempler. Eksemplerne er derimod anført, så at beskrivelsen er grundig og komplet. De samme henvisningstal er i hele beskrivelsen anvendt for tilsvarende elementer.

Signalmodulatorerne, hvoraf der er mindst én, er indrettet til at modulere bæresignalet i overensstemmelse med de karakteristiske træk, hvoraf der mindst ét, så at det modulerede signal har et antal forskellige lydtryksniveauer ved forskellige frekvenser og/eller forskellige frekvensområder.

Tabel 1 og tabel 2 nedenfor viser kombinationseksempler for frekvenser/frekvensbånd og lydtryksniveauer for det modulerede signal ifølge den foreliggende frembringelse.

Tabel 1

Udførelsesform T P^ f2 P2 f3 P3 A 500 Hz Pi 1 kHz ~ ΡΊ 4 kHz < 0.9 Pi B 2 kHz Pi 4 kHz < 0.9 Pi 8 kHz < 0.5 Pi

Tabel 2

Udførelsesform F-ι P^ F2 P2 F3 P3 25 - 125 125 Hz- 2 kHz- A Pi >1.1 Pi <0.9 P2

Hz 2 kHz 8 kHz

Fig. 1 viser et simplificeret blokdiagram af et lydberigelsessystem 1 ifølge den foreliggende frembringelse. Lydberigelsessystemet 1 har en signalgenerator 2 til tilvejebringelse af et bæresignal og en første signalmodulator 4 til modulation af bæresignalet til et moduleret signal.

Lydberigelsessystemet 1 har yderligere en udgangstransducer 8 til konvertering af det modulerede signal til et akustisk signal. Det akustiske signal præsenteres for brugeren under anvendelse af lydberigelsessystemet 1.

En hukommelse 6 er også vist til lagring af mindst et karakteristisk træk, der indbefatter et første karakteristisk træk. I den viste udførelsesform omfatter det første karakteristiske træk amplitudemodulationsparametre.

Den første signalmodulator 4 er indrettet til at anvende et eller flere karakteristiske træk, der er lagret i hukommelsen 6 på bæresignalet, der genereres af signalgeneratoren 2.

I et eksempel på en udførelsesform er signalgeneratoren 2 en støjsignalgenerator til tilvejebringelse af et støjbæresignal.

Fig. 2 er et blokdiagram, der viser lydberigelsessystemet på fig. 1, hvor lydberigelsessystemet 1 er i en (fitting) tilpasningssituation, dvs. en situation, hvor lydberigelsessystemet er forbundet til en fittinginstrumentering, som en computer (PC). Det første karakteristiske træk kan uddrages af et lydsignal, der er optaget i naturen og gemt på et medium 12 egnet til optagelse, såsom en kompakt disk (CD) eller en flashhukommelse.

Alternativt kan en anden signalgenerator (ikke vist) være indrettet til at tilvejebringe et kunstigt genereret naturligt lydsignal. For at sikre at et sådant signal er egnet til lindring af tinnitus, kan det genererede signal konverteres til et akustisk signal af en elektroakustisk transducer (ikke vist) og præsenteres for brugeren. Brugeren kan herved give tilbagemeldinger om, hvorledes det kunstigt genererede signal opleves.

Det naturlige lydsignal ledes til en uddrager 10 af karakteristiske træk. Uddrageren 10 er indrettet til at uddrage mindst ét karakteristisk træk for det naturlige lydsignal.

I en udførelsesform for lydberigelsessystemet kan det karakteristiske træk, der skal uddrages, være amplitudemodulationen af det naturlige lydsignal. For at uddrage amplitudemodulationen af det naturlige lydsignal sampler uddrageren 10 det naturlige lydsignal i et tidsinterval med en samplefrekvens. Samplefrekvensen sammen med tidsintervallet, hvori det naturlige lydsignal samples, bestemmer antallet af samples/amplitudeparameterværdier for det respektive karakteristiske træk. For eksempel giver sampling af 10 samples pr. sekund i et tidsinterval på 10 sekunder 100 karakteristisk træk samples.

Lydberigelsessystemet 1 programmes derefter med amplitudemodulationens samples. Under programmeringen forbindes uddrageren 10 til hukommelsen 6 via et programmeringsinterface. Forbindelsen mellem uddrageren 10 og hukommelsen 6 kan være ledningsforbundet eller trådløs. Den uddragede amplitudemodulations samples for det naturlige lydsignal overføres til hukommelsen 6, og forbindelsen mellem uddrageren 10 og hukommelsen 6 afbrydes.

Under lydberigelsessystemet 1’s anvendelse anvender den første signalmodulator 4 det første karakteristiske træk, dvs. amplitudemodulationens samples for det naturlige lydsignal, på bæresignalet, der er genereret af signalgeneratoren 2. Hver sample anvendes på bæresignalet en vis tid fra det foregående karakteristiske træk.

I en alternativ udførelsesform for lydberigelsessystemet kan det karakteristiske træk, der skal uddrages, være et spektralt karakteristisk træk for det naturlige lydsignal, såsom frekvensmodulationen. Til uddragning af frekvensmodulationen omfatter uddrageren en frekvensmodulationsuddrager (ikke vist).

Uddrageren 10 kan uddrage mere end ét karakteristisk træk for et naturligt lydsignal. Som et eksempel uddrager uddrageren 10 et første karakteristisk træk, der er amplitudemodulationen for det naturlige lydsignal, og et andet karakteristisk træk, der er frekvensmodulationen for det naturlige lydsignal. De uddragede karakteristiske træk kommunikeres til hukommelsen 6 til lagring i lydberigelsessystemet. Hukommelsen 6 kan altså omfatte amplitudemodulationen som et første karakteristisk træk og frekvensmodulationen som et andet karakteristisk træk.

Når mere end ét karakteristisk træk er tilvejebragt i hukommelsen 6 for lydberigelsessystemet 1, kan lydberigelsessystemet 1 have en styring eller funktion (ikke vist), der er indrettet til at selektere blandt et antal programmer, der anvender forskellige konfigurationer af eller indstillinger for karakteristiske træk, og hvor den første signalmodulator 4 i en første programtilstand for eksempel anvender det første karakteristiske træk (for eksempel amplitudemodulation for det naturlige lydsignal) på bæresignalet, og i en anden programtilstand anvender det andet karakteristiske træk (for eksempel frekvensmodulation for det naturlige lydsignal) på bæresignalet. Styringen eller funktionen til at selektere kan også realiseres på en fjernbetjening for lydberigelsessystemet 1. Fjernbetjeningen kan være en smartphone.

Uddrageren 10 kan også uddrage et eller flere karakteristisk(e) træk fra en selektion af naturlige lydsignaler. Som et eksempel præsenteres uddrageren 10 for et første naturligt lydsignal og et andet naturligt lydsignal.

Uddrageren 10 er indrettet til at uddrage mindst ét karakteristisk træk for det første naturlige signal og mindste ét karakteristisk træk for det andet naturlige signal. En forbindelse etableres derefter mellem uddrageren 10 og hukommelsen 6. Det karakteristiske træk, der er uddraget fra det første naturlige signal, og det karakteristiske træk, der er uddraget fra det andet naturlige signal, overføres til hukommelsen 6.

I en eller flere udførelsesformer omfatter signalberigelsessystemet yderligere en miljøklassifikationsenhed (ikke vist), der er indrettet til i det mindste delvist at klassificere det omgivende lydmiljø, og hvor den første signalmodulator 4 kan være indrettet til at anvende et karakteristisk træk for et naturligt lydsignal i afhængighed af klassifikationen af det omgivende lydmiljø. For eksempel kan modulationen udføres i afhængighed af hvad type støj eller lydsignaler, der allerede er til stede i det omgivende lydmiljø. I ét omgivende lydmiljø anvendes et karakteristisk træk for et naturligt lydsignal på bæresignalet, og i et andet omgivende lydmiljø anvendes et karakteristisk træk for et andet naturligt lydsignal på bæresignalet.

Fig. 3 er et blokdiagram, der viser en alternativ udførelsesform for lydberigelsessystemet 1 på fig. 1, hvor modulationen af bæresignalet foretages i et antal frekvensbånd.

Under programmering af lydberigelsessystemet behandles det naturlige lydsignal af en første filterbank 16. Den første filterbank kan omfatte et hvilket som helst antal bånd fra ét bånd til N bånd. I et eksempel på en udførelsesform omfatter filterbanken 16 et lavpasfilter til tilvejebringelse af et lavpasfiltreret naturligt lydsignal, et båndpasfilter til tilvejebringelse af et båndpasfiltreret naturligt lydsignal og et højpasfilter til tilvejebringelse af et højpasfiltreret naturligt lydsignal.

Uddrageren 10 anvendes på hvert frekvensbånd for det naturlige lydsignal.

Uddrageren 10 er indrettet til at uddrage et karakteristisk træk for et antal af det naturlige lydsignals bånd. For eksempel kan uddrageren 10 være indrettet til at uddrage et karakteristisk træk for hvert af det naturlige lydsignals bånd. Det uddragede karakteristiske træk for hvert af det naturlige lydsignals bånd overføres derefter til hukommelsen 6.

Under anvendelse af lydberigelsessystemet ledes bæresignalet, der genereres af signalgeneratoren 2, til en anden filterbank 14. Den anden filterbank 14 kan omfatte et hvilket som helst antal bånd. I et eksempel på en udførelsesform omfatter den anden filterbank 14 et lavpasfilter til tilvejebringelse af et lavpasfiltreret bæresignal, et båndpasfilter til tilvejebringelse af et båndpasfiltreret bæresignal og et højpasfilter til tilvejebringelse af et højpasfiltreret bæresignal.

Hvert af bæresignalets bånd ledes derefter til den første signalmodulator 4. Den første signalmodulator 4 er indrettet til at anvende et frekvensbånds karakteristiske træk for det naturlige lydsignal på det tilsvarende frekvensbånd for bæresignalet.

I en udførelsesform for lydberigelsessystemet, hvor den første filterbank 14 og den anden filterbank 16 er identiske, anvendes det karakteristisk træk, der er uddraget for det n’te bånd for det naturlige lydsignal, på bæresignalets n’te bånd.

Miljøklassifikationsenheden kan være forbundet til den anden filterbank 14 og/eller den første signalmodulator 4 til styring af båndmodulation i afhængighed af et omgivende lydmiljø.

Fig. 4 viser et høreapparat 18 med et lydberigelsessystem til lindring af tinnitus.

Høreapparatet 18 omfatter signalgeneratoren 2 til tilvejebringelse af et bæresignal og den første signalmodulator 4 til modulation af bæresignalet til et moduleret signal. Lydberigelsessystemet omfatter også hukommelsen 6 til lagring af mindst ét karakteristisk træk for et naturligt lydsignal.

Høreapparatet 18 omfatter også en mikrofon 20 til konvertering af et akustisk lydsignal til et elektrisk signal. Det elektriske signal ledes til en digital signalbehandlingsenhed (DSP) 22 til tilvejebringelse af et kompenseret signal. DSP’en er programmeret til at justere det elektriske signal til kompensation af brugerens høretab. Signalgeneratoren 2, hukommelsen 6 og den første signalmodulator 4 kan være implementerede som separate dele eller som en integreret del af behandlingsenheden 22.

Høreapparatet 18 omfatter yderligere en additionsenhed 24 til tilvejebringelse af et adderet signal. Additionsenheden 24 adderer det kompenserede signal og det modulerede signal. Udgangstransduceren 8 konverterer det adderede signal til et akustisk udgangssignal, der under anvendelse af høreapparatet 18 præsenteres for brugeren. Udgangstransduceren 8 er i et eksempel på en udførelsesform en højttaler (receiver). Additionsenheden 24 kan også være implementeret som separate dele eller som en integreret del af behandlingsenheden 22.

Høreapparatet 18 kan have en styring eller funktion 26, der er indrettet til at selektere mellem en første programtilstand for høreapparatet 18, hvor det modulerede signal adderes til det kompenserede elektriske signal, og en anden programtilstand for høreapparatet 18, hvor det modulerede signal ikke adderes til det kompenserede elektriske signal. Styringen eller funktionen til selektering kan også implementeres på en fjernbetjening for lydberigelsessystemet 1. Fjernbetjeningen kan være en smartphone.

Styringen 26 kan være forbundet med en miljøklassifikationsenhed til tilvejebringelse af en automatisk omskifter. I ét omgivende lydmiljø indstiller miljøklassifikationsenheden omskifteren til en afbrudt position, så at intet signal til lindring af tinnitus adderes til det kompenserede signal, og i et andet omgivende lydmiljø indstiller miljøklassifikationsenheden omskifteren til en forbundet position, så at et signal til lindring af tinnitus præsenteres for brugeren.

Fig. 5 viser et binauralt høreapparatsystem. Det binaurale høreapparatsystem omfatter et første høreapparat 18a og et andet høreapparat 18b.

Det første høreapparat 18a omfatter et første lydberigelsessystem 1a, der har en første signalgenerator (ikke vist) til tilvejebringelse af et første bæresignal, en første signalmodulator (ikke vist) til modulation af det første bæresignal til et første moduleret signal og en første hukommelse (ikke vist) til lagring af mindst ét karakteristisk træk for et naturligt lydsignal.

Det første høreapparat 18a omfatter også en første mikrofon 20a til konvertering af et akustisk signal til et første elektrisk signal. Det første elektriske signal ledes til en første digital signalbehandlingsenhed (DSP) 22a til tilvejebringelse af et første kompenseret signal.

Det første høreapparat omfatter yderligere en første additionsenhed 24a til tilvejebringelse af et første adderet signal. Den første additionsenhed 24a adderer det første kompenserede signal og det første modulerede signal. En første højttaler (receiver) 8a konverterer det første adderede signal til et akustisk udgangssignal, der under anvendelse af det første høreapparat 18a præsenteres for brugeren.

Det andet høreapparat 18b omfatter et andet lydberigelsessystem 1b, der har en anden signalgenerator (ikke vist) til tilvejebringelse af et andet bæresignal, en anden signalmodulator (ikke vist) til modulation af det andet bæresignal til et andet moduleret signal og en anden hukommelse (ikke vist) til lagring af mindst ét karakteristisk træk for et naturligt lydsignal.

Det andet høreapparat 18b omfatter også en anden mikrofon 20b til konvertering af et akustisk signal til et andet elektrisk signal. Det andet elektriske signal ledes til en anden digital signalbehandlingsenhed (DSP) 22b til tilvejebringelse af et andet kompenseret signal.

Det andet høreapparat omfatter yderligere en anden additionsenhed 24b til tilvejebringelse af et andet adderet signal. Den anden additionsenhed 24b adderer det andet kompenserede signal og det andet modulerede signal. En anden højttaler (receiver) 8b konverterer det andet adderede signal til et akustisk udgangssignal, der under anvendelse af det andet høreapparat 18b præsenteres for brugeren.

Det binaurale høreapparatsystem omfatter en forbindelse 28 mellem det to individuelle høreapparater. Forbindelsen 28 er fortrinsvis trådløs, men kan i en anden udførelsesform være ledningsforbundet. En trådløs forbindelse etableres med en første transceiver 30a, der er forbundet til den første DSP 22a, og en anden transceiver 30b, der er forbundet til den anden DSP 22b.

Forbindelsen 28 sætter i det mindste det ene af de to høreapparater i stand til at kommunikere med det andet, dvs. det kan være muligt at sende information fra mindst ét af de to høreapparater via forbindelsen 28 til det andet af de to høreapparater. I en foretrukken udførelsesform kan forbindelsen 28 sætte de to høreapparater i stand til at kommunikere med hinanden. Forbindelsen 28 sætter da de to signalbehandlingsenheder i stand til at udføre binaural signalbehandling. Ydermere sætter forbindelsen 28 de to høreapparater i stand til at udføre modulationerne af bæresignalerne, der genereres i de to høreapparater, på en koordineret måde.

Mindst ét af de to høreapparater omfatter et lydberigelsessystem. Fortrinsvis omfatter begge høreapparater et lydberigelsessystem.

I en foretrukken udførelsesform for frembringelsen er det første og det andet høreapparat det høreapparat, der vises på fig. 4. Herved opnås det, at modulationerne af bæresignalet ydermere kan udføres på en koordineret måde, eventuelt asynkront, for de to høreapparater. På denne måde kan stereooplevelsen af tinnitusberigelsessystemet opretholdes.

Modulationerne af bæresignalet kan endog skiftes mellem de to høreapparater. Efter en vis tid kan rollerne for de to høreapparater ombyttes. Denne omskiften mellem tilstandene for de to høreapparater kan fortsætte så længe, de er tændt, og tiden mellem omskiftningen kan også være et tilfældigt bestemt tidsinterval eller endog et tidsinterval, der moduleres af et andet signal.

I en udførelsesform for det binaurale høreapparatsystem er de to høreapparater indrettet til at fungere i en master-slave konfiguration, hvor kun ét af de to høreapparater omfatter et lydberigelsessystem. Herved opnås en udførelsesform, hvor al den signalbehandling, der er knyttet til generering og modulation af bæresignalet og klassifikationen af lydmiljøet, kan udføres i kun ét af de to høreapparater, og hvor det på denne måde modulerede bæresignal simpelthen kan overføres til det andet via forbindelsen 28.

Imidlertid omfatter begge høreapparater i en foretrukken udførelsesform for frembringelsen et lydberigelsessystem. Herved opnås, at det kun er nødvendigt at overføre signaler, der anvendes til styring af det andet lydberigelsessystem, fra master til slave. Dette vil føre til betydelig besparelse af energiforbruget, fordi det kan kræve mindst fem gange så meget batterieffekt at overføre støjsignalerne selv fra master til slave.

Claims (13)

1. Et lydberigelsessystem (1) til tilvejebringelse af lindring af en brugers tinnitus, idet lydberigelsessystemet (1) omfatter en støjsignalgenerator (2) til tilvejebringelse af et støjbæresignal, mindst én signalmodulator, der indbefatter en første signalmodulator (4), til modulation af støjbæresignalet til et moduleret signal, en udgangstransducer (8) til konvertering af det modulerede signal til et akustisk signal, der under anvendelse af lydberigelsessystemet (1) præsenteres for brugeren, en hukommelse (6), hvor støjbæresignalet omfatter et hvidstøjsignal eller et lyserødt støjsignal, kendetegnet ved, at hukommelsen (6) er indrettet til at lagre mindst ét karakteristisk træk for et naturligt lydsignal, idet de karakteristiske træk, hvoraf der er mindst ét, for et naturligt lydsignal indbefatter et første karakteristisk træk, og hvor signalmodulatorerne (4), hvoraf, der er mindst én, er indrettet til at modulere støjbæresignalet i overensstemmelse med de karakteristiske træk, hvoraf der er mindst ét, så at det modulerede signal opleves som et naturligt signal af brugeren under anvendelse af lydberigelsessystemet (1).

2. Et lydberigelsessystem (1) ifølge krav 1, hvor det modulerede signal har et første lydtryksniveau ved en første frekvens og et andet lydtryksniveau, der er mindre end det første lydtryksniveau, ved en anden frekvens, der er større end den første frekvens.

3. Et lydberigelsessystem (1) ifølge krav 2, hvor signalmodulatorerne, hvoraf der mindst én, er indrettet til at modulere støjbæresignalet i overensstemmelse med mindst ét karakteristisk træk, så at det modulerede signal har et tredje lydtryksniveau, der er mindre end det andet lydtryksniveau, ved en tredje frekvens, der er større end den anden frekvens.

4. Et lydberigelsessystem (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor lydtryksniveauet for det modulerede signal er en i hovedsagen faldende funktion af frekvensen for frekvenser, der er større end en første tærskelfrekvens.

5. Et lydberigelsessystem (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor lydtryksniveauet for det modulerede signal er en i hovedsagen stigende funktion af frekvensen for frekvenser, der er mindre end en anden tærskelfrekvens.

6. Et lydberigelsessystem (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor lydberigelsessystemet (1) omfatter en mikrofon til konvertering af et akustisk signal til et elektrisk signal.

7. Et lydberigelsessystem (1) ifølge krav 6, hvor det elektriske signal justeres for at kompensere for brugerens høretab og konverteres til et akustisk udgangssignal, der under anvendelse af lydberigelsessystemet (1) præsenteres for brugeren.

8. Et lydberigelsessystem (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor det første karakteristiske træk omfatter amplitudemodulationsparametre for det modulerede signal og signalmodulatoren er indrettet til at modulere støjbæresignalet med amplitudemodulation.

9. Et lydberigelsessystem (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor det modulerede signal er et naturligt lydsignal.

10. Et lydberigelsessystem (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor det modulerede signal omfatter en tilfældig (random) eller pseudo-tilfældig (pseudorandom) komponent.

11. Et lydberigelsessystem (1) ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor modulationen udføres i et første frekvensbånd, der indbefatter den første frekvens, og i et andet frekvensbånd, der indbefatter den anden frekvens.

12. Et binauralt høreapparatsystem, der omfatter et første og et andet høreapparat, hvor det første høreapparat omfatter et første lydberigelsessystem ifølge et hvilket som helst af de foregående krav og det andet høreapparat omfatter et andet lydberigelsessystem ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, hvor det første lydberigelsessystem og det andet lydberigelsessystem er synkroniserede i tid.

13. Et binauralt høreapparatsystem ifølge krav 12, hvor det første lydberigelsessystem er indrettet til at modulere med et første karakteristisk træk, og det andet lydberigelsessystem er indrettet til at modulere med et andet karakteristisk træk, og hvor modulationen med det første og det andet karakteristiske træk synkroniseres mellem det første og andet lydberigelsessystem.