DK175565B1 - Saks til klipning af snævre kurver - Google Patents

Description

DK 175565 B1

Saks til klipning af snævre kurver

Den foreliggende opfindelse angår en saks til at klippe en form, som indeholder snævre kurver, som når man tilpasser formen og størrelsen på et hul i et blødt, 5 lamineret materiale såsom en stomihudplade på en stomiindretning med et centralt placeret hul til optagelse af en stomi, så det passer optimalt til stomien.

1 forbindelse med kirurgisk behandling af en række sygdomme i ma-ve/tarmkanalen eller urinkanalen er en konsekvens i mange tilfælde, at patienten 10 efterlades med en stomi på abdomen, såsom en colostomi, en ileostomi eller en ureterostomi. I sådanne tilfælde eller i forbindelse med en fistel vil patienten være afhængig af en indretning til at opsamle det legemsmateriale, der kommer ud af en sådan åbning.

15 Stomiindretninger er velkendte. Sådanne indretninger kan være tostyks- eller etstyksindretninger. I begge typer indretninger fastgøres en hudplade på brugerens abdomen, og der fastgøres eventuelt en opsamlingsindretning eller -pose til stomihudpladen for at opsamle sekreter fra stomien, hvor det drejer sig om en tostyksindretriing.

20 Når der anvendes etstyksindretninger, fjernes hele indretningen, inklusive den klæbende plade eller pude, som fastholder indretningen til huden, og udskiftes med en frisk indretning. Når der anvendes tostyksindretninger, lader man stomihudpladen blive siddende i adskillige dage, og kun opsamlingsindretningen eller 25 -posen udskiftes.

Stomihudpladens brugstid afhænger af sekreternes mængde og aggressivitet samt af, hvor tæt stomihudpladen slutter til stomien, så meget mere som aggressive sekreters adgang til huden forårsager hudproblemer.

30 |

I DK 175565 B1 I

I ___ 2 _____ I

I Tætheden mellem stomien og stomihudpladen afhænger af en omhyggelig til- I

I pasning af størrelsen og formen på hullet i hudpladen til stomiens størrelse og I

I form. I

I 5 Der er gjort mange forsøg på at udforme anordninger, der gør det lettere at skæ-

I re huller i stomihudplader. I

I Ét princip er vist i US 4 924 574, hvor anordningen omfatter en basis med en flad I

I øvre overflade, på hvilken pladen ligger fladt på en forud fastsat position i forhold I

I 10 til et måleinstrument, som kan bringes i indgreb med en cirkelskærer, som skæ- I

I rer en cirkelfomnet åbning eller et hul i pladens centrum, hvor hullets diameter I

I svarer til en forudgående måling af den aktuelle stomis diameter. Varianter af I

I dette princip, som muliggør udskæring af ikke-cirkelformede huller, kendes også. I

I 15 Et andet princip er vist i US 5 079 843, hvor stomipladen anbringes mellem bund-

I fladen på et cylindrisk legeme forsynet med en kniv og en basisplade, hvorefter I

I kniven skærer ind i stomipladen, og det cirkelformede hul skæres, mens kniven I

I drejes. Justering af knivens afstand fra det cylindriske legemes centrum med I

I henblik på skæring af huller med forskellig størrelse foretages ved hjælp af afta- I

I 20 gelige justeringsafstandsstykker.

I De fleste af de anordninger, der er beregnet på at tilpasse et hul i en stomihud- I

I plade til en stomi, er ret store og tunge og i mange tilfælde også dyre, hvilket har I medført, at mange stomipatienter er henvist til at bruge en almindelig saks for at

I 25 tilpasse hullet i stomihudpladen. I

I I nogle tilfælde anvendes en neglesaks, idet den har en hensigtsmæssig størrel- I

I se, og dens skær er også krumme, hvilket gør det lettere at klippe cirkelformede I

I huller. Andre brugere foretrækker en broderesaks, idet dens skær er spidsere og I

I 30 smallere og giver større præcision ved klipningen. I

3 DK 175565 B1

Fra US patent nr. 2.873.526 kendes en saks til klipning i bandager eller lignende, hvor saksen har saksearme, som danner en vinkel saksebladene, og det øvre og nedre blad har forskellig længde og det nedre blad er længere end det øvre, og det nedre blad har en næse til at forhindre, at den underliggende flade beskadi-5 ges. Den fra US patent nr. 2.873.526 kendte saks har ingen foranstaltninger, som forhindrer det ovre sakseblad i at dykke under bandagens overflade, når saksen lukkes fuldstændigt i.

Klipning i materialer som klæbeplader frembyder imidlertid under klippeproces-10 sen en række problemer, som de hidtil kendte sakse ikke tager højde for, så der er stadig et behov for et passende redskab til dette formål.

Opfindelsen angår en saks med to elementer, som er samlet i et hængsel, så de kan bevæges drejeligt, idet de nævnte elementer generelt krydser hinanden og 15 ligger i et plan, som er i alt væsentligt vinkelret på det nævnte hængsels akse, og de nævnte elementers nævnte bevægelse i forhold til hinanden fra en lukket stilling til en åben stilling finder sted i det nævnte plan, idet hvert af de nævnte elementer består af et skær og en arm, og de nævnte skær og de nævnte arme har hængselender defineret af hængslet, og distale ender, og de nævnte skær i 20 brugsstilling er et øvre skær og et nedre skær, hvilke skær har ægge og rygge, og hver af de nævnte arme ender i en ring, som kan rumme en af brugerens fingre, og de nævnte ringe danner en udvendig vinkel med det nævnte hængsel som centrum, når saksen er i lukket stilling. 1 2 3 4 5 6

Opfindelsen beskrives mere detaljeret med henvisning til tegningen, hvor 2 fig. 1 viser en saks ifølge opfindelsen, set fra siden, 3 fig. 2 en forstørrelse af den i fig. 1 cirkelmarkerede del benævnt B, 4 fig. 3 en saks ifølge opfindelsen, set fra oven, 5 fig. 4 et snit langs linjen A-A i fig. 1.

6

Opfindelsen angår en saks til tilpasning af størrelsen af et hul i et materiale med fysiske egenskaber i lighed med en stomiplades, hvilken saks består af to ele-

I DK 175565 B1 I

I ___________________ ___________________________ 4__________________________________ . _ I

I menter, der er samlet i et hængsel, så de kan bevæges drejeligt, og de nævnte I

I elementer generelt krydser hinanden og ligger i et plan, som er i alt væsentligt I

I vinkelret på det nævnte hængsels akse, og de nævnte elementers nævnte be- I

I vægelse i forhold til hinanden fra en lukket stilling til en åben stilling finder sted i I

I 5 det nævnte plan, og hvert af de nævnte elementer består af et skær og en arm, I

I idet de nævnte skær og de nævnte arme har hængselender defineret af hængs- I

I let, og distale ender, og de nævnte skær i brugsstilling er et øvre skær og et ned- I

I re skær, og de nævnte skær har ægge og rygge, og hver af de nævnte arme en- I

I der i en ring, som kan rumme en af brugerens fingre, og de nævnte ringe danner I

I 10 en udvendig vinkel som defineres af linjer fra omdrejningspunktet som tangenter I

I til ringene, hvor skærene har en generel retning, som er repræsenteret ved en I

I linje, hvor armene har en generel retning angivet ved en linje defineret som vink- I

I lens halveringslinje, og linierne danner en vinkel, som er stor nok til, at begge I

I ringe befinder sig fuldstændigt på samme side af en forlængelse af skærenes I

I 15 retningslinje, hvilken saks er ejendommelig ved, at skærene er krumme, og at I

I den distale ende af ryggen på det øvre skær har en næsedel, som rager frem i en I

I afstand fra den distale ende af æggen på det øvre skær og befinder sig i en af- I

I stand fra æggen på det nedre skær, når saksen er lukket. I

I 20 Stomiplader har normalt en betydelig tykkelse i det område, i hvilket hullet skal I

I klippes, og denne tykkelse frembyder andre problemer, når der skal klippes huller I

I i pladen. I

I Tykkelsen giver pladen en betydelig stivhed, så det er vanskeligt at bruge almin· I

I 25 delige symmetriske sakse. Det har derfor vist sig fordelagtigt at fremstille saksen i I

I en vinklet udformning, så en første linje mellem omdrejningspunktet og skærenes I

I distale ende og en anden linje fra omdrejningspunktet til et kontaktpunkt mellem I

I de nævnte ringe, når saksen er i lukket stilling, danner en vinkel, som er stor nok I

I til, at begge ringe kan befinde sig helt på samme side af en forlængelse af den I

I 30 første linje, hvorved klippeprocessen kan udføres, mens fingrene, som betjener I

I saksen, bevæger sig frit oven over pladens overflade uden at skulle fremtvinge I

I en bøjning af pladen, hvilket ellers ville være nødvendigt. I

5 DK 175565 B1

Et af de problemer, som opleves under klipningen, når saksen lukkes fuldstændigt, i hvilken situation der er en betydelig risiko for, at de distale ender på begge skærene vil ende med at befinde sig på samme side af det materiale, der skal klippes, hvilket gør det vanskeligt at fortsætte klipningen. Det har vist sig, at hvis 5 æggen på det øvre skær er kortere end det nedre skær, forhindres det nedre skær i at forlade materialets underside, når saksen lukkes, dvs. det forhindres, at begge skærenes distale ender befinder sig på materialets overside. For at imødegå den modsatte situation, dvs. for at forhindre det øvre skærs distale ende i at blive fanget under materialets underside, kan højden på det øvre skærs distale 10 ende gøres større end tykkelsen af det materiale, der skal klippes. På denne måde kan det, ved at det øvre skær ledes af det snit, som allerede er klippet, sikres, at det øvre skær let kan løftes fra den lukkede stilling til en åben stilling. En yderligere forebyggelse af, at det øvre skær dykker ned under materialet, som skal klippes, opnås, hvis det øvre skærs ryg på den distale ende har en næsedel, som 15 rager ud over æggen på det øvre skær. Næsedelen er i alt væsentligt smallere end højden på det øvre skærs distale ende, så materialet, der skal klippes, ikke klemmes sammen, når saksen lukkes fuldstændigt.

Tykkelsen af materialet, som skal klippes, kan bevirke, at æggen på det nedre 20 skær på en normal saks har en tilbøjelighed til at deformere kanten på den nyligt klippede del af hullet, når man fortsætter med at klippe et cirkelformet hul. Når begge skær gives en krum form, som det kendes fra neglesakse, kan denne tilbøjelighed reduceres. Krumningen bør give skærene en bøjning i retning mod det nedre skærs side, hvilket, når saksen bruges af højrehåndede brugere, vil give 25 en bøjning mod venstre, set fra brugeren under brugen; men en spejlvendt version til brug for venstrehåndede brugere, såvel som en saks, hvor begge ringe befinder sig under materialet, som skal klippes, ligger inden for opfindelsens omfang. 1

For yderligere at lette klipningen af snævre kurver kan i det mindste saksens nedre skær med fordel gøres lavt og smalt som f.eks. på sysakse. Da der imidlertid er en væsentlig risiko for, at posen beskadiges, når der klippes i etstyksindretnin-

DK 175565 B1 I

____________________ _______________________________.6_______________________________________. _.....I

ger, hvis det nedre skær er spidst, som det er tilfældet med sysakse, kan det I

nedre skær med fordel forsynes med en løgformet distal ende, hvilket på én gang I

beskytter posen og brugeren, mens den aktive del af skæret stadig holdes smalt

for at lette klipningen af snævre kurver. Endvidere har det vist sig, at hvis det I

5 nedre skærs underkant er afrundet og rejfet på den side, som vender mod det I

øvre skær, kan tilbøjeligheden hos denne kant på det nedre skær til at ødelægge I

eller i det mindste forringe et rent snit næsten elimineres eller, når der klippes I

meget snævre kurver, reduceres betydeligt. I

10 En stomiplades tykkelse kan, kombineret med den relativt bløde midte af klæber I

mellem plastfilmene, resultere i uønsket deformation af klæberen i nærheden af I

snittet, og for at afbøde dette gives æggen på det ene eller begge skær fortrinsvis I

en vinkel, som gør det lettere for æggen at trænge gennem pladen. I

15 Stomiplader er normalt forsynet med forskellige slags plastfilm på klæbestoffets I

udvendige flader, og da disse film kan være relativt hårde og også ofte har en I

meget glat overflade, er der en risiko for, at saksen glider på overfladen, hvorved I

klippeprocessen vanskeliggøres. Det kan derfor være fordelagtigt at forsyne æg- I

gen på det ene eller begge skær med en skridfast overflade, f.eks. ved hjælp af I

20 grov sandblæsning eller slibning, sidstnævnte fortrinsvis foretaget i skærenes

tværretning. I

Opfindelsen beskrives nu mere detaljeret med henvisning til tegningen, som viser I

foretrukne udførelsesformer for opfindelsen.

25 I

Der henvises til fig. 1, som viser en saks, generelt betegnet 1, ifølge opfindelsen - I

til tilpasning af størrelsen af et hul i et materiale med samme fysiske egenskaber

som en stomiplade, hvilken saks består af to elementer 2, 3, som er samlet i et I

hængsel 4, så de kan bevæge sig drejeligt, og de nævnte elementer overvejende I

30 krydser hinanden og ligger i et plan, som er i alt væsentligt vinkelret på det nævn-

te hængsels akse, og de nævnte elementers nævnte bevægelse i forhold til hin- I

anden fra en lukket stilling til en åben stilling (ikke vist) finder sted i det nævnte I

7 DK 175565 B1 plan, idet hvert af de nævnte elementer består af et skær 2a, 3a og en arm 2b, 3b, og de nævnte skær og de nævnte arme har hængselender, som er defineret af det nævnte hængsel, og distale ender, og de nævnte skær i en brugsstilling er et øvre skær og et nedre skær, og de nævnte skær har ægge og rygge, og hver 5 af de nævnte arme ender i en ring 2c, 3c, som kan rumme en af brugerens fingre, og de nævnte ringe, når saksen er i lukket stilling, danner en udvendig vinkel W, som defineres af linjerne L, M fra det nævnte omdrejningspunkt 4 som tangenter til de nævnte ringe. En linje 6, som repræsenterer skærenes generelle retning, og en linje 7, som angiver armene 2b’s, 3b's generelle retning defineret som den 10 nævnte vinkel Ws skæringslinje, er vist. Linjerne 6 og 7 skærer hinanden i omdrejningspunktet i en vinkel X, som i den viste udførelsesform er stor nok til, at begge de nævnte ringe befinder sig helt på samme side af en forlængelse af den nævnte første linje, når saksen er i lukket stilling. I en mere foretrukken udførelsesform er den nævnte side oversiden af et materiale, som skal klippes, når sak-15 sen er i brugsstilling. Det er indlysende, at størrelsen af en hensigtsmæssig vin kel er afhængig af størrelsen af ringene 2c, 3c til fingrene og saksens generelle størrelse. I en foretrukken udførelsesform er forholdet mellem skærenes længde og armenes længde mindst 1:1, fortrinsvis 1:1,5 og mere foretrukket 1:2, hvilket forhold har vist sig at give tilstrækkeligt lav klippekraft og stor præcision ved klip-20 ningen. I denne udførelsesform har det vist sig, at vinklen X’s størrelse bør være mindst 20 ° og op til 45 °, mere foretrukket 35 °. I den viste udførelsesform har ringene 2c, 3c den samme næsten cirkulære form, men ringe med andre former kan anvendes. Begge ringe, og især den nedre ring 3c, kan have en anden, længere form for at kunne rumme mere end én finger.

25

Fig. 2 viser en forstørrelse af den del, som er betegnet B på de distale ender af skærene på saksen, som er vist i fig. 1, hvor der er angivet en længdeforskel d1 mellem æggen på det øvre skær og det nedre skær, en højde d2, i hvilken den distale ende af ryggen på det øvre skær befinder sig over æggen på det nedre 30 skær, og en næsedel på den distale ende af ryggen på det øvre skær, som rager et stykke n1 ud fra den distale ende af æggen på det øvre skær og har en afstand n2 fra æggen på det nedre skær, når saksen er lukket. En længdeforskel

_______________________8 _____.___________________________ _______I

DK 175565 B1 I

d1 på mindst 0,5 mm, fortrinsvis ca. 3 mm, har vist sig tilstrækkelig til brug i for- I

bindelse med de fleste almindeligt kendte stomiplader, men en betydeligt større

længdeforskel, dvs. op til 20 mm, kan være hensigtsmæssig, når der klippes stør- I

re huller i vanskelige materialer. For det øvre skærs vedkommende har det vist I

5 sig, at hvis det øvre skærs distale ende befinder sig mindst 0,5 mm, fortrinsvis I

mindst 1,5 mm og mere fortrinsvis mindst 2,7 mm over æggen på det nedre -

skær, kan klipning i de fleste kendte stomiplader foretages med lethed, men det I

øvre skærs distale ende kan om fornødent endog befinde sig så meget som I

20 mm over æggen på det nedre skær, når der klippes i meget tykke materialer. I

10 Næsedelens fremspring n1 ud over æggen på det øvre skær er mindst 0,5 mm, I

og afstanden n2 mellem næsedelen og æggen på det nedre skær er mindst I

0,3 mm, når saksen er fuldstændigt lukket, men afhængigt af saksens totale stør-

relse og materialet, som skal klippes, kan fremspringet n1 være op til 15 mm, og I

afstanden n2 kan være op til 15 mm. I

15 Det nedre skær er generelt udformet, som om det ville ende i en spids ligesom en I

broderesaks, som angivet ved den stiplede linje 8. For at forhindre skade på bru- I

geren eller posen på en stomiindretning, hvis plade skal klippes, er enden på det I

nedre skær imidlertid forsynet med en løglignende afslutning med en generel di- I

ameter d3, hvilken løgform medfører, at det nedre skær har en minimumhøjde h I

20 ved eller i nærheden af løgformen. Løgformens diameter d3 og minimumhøjden h I

er i nogen udstrækning funktionelt indbyrdes relateret og bør også være relateret

til saksens totale størrelse. Løgformens diameter d3 er fortrinsvis mindst 0,5 mm I

for at sikre, at beskadigelse af f.eks. posen forhindres. For at ikke klipningen af

snævre kurver samtidigt skal vanskeliggøres, er løgformens diameter fortrinsvis I

25 ikke væsentligt større end længdeforskellen mellem de to skær, fortrinsvis om- I

kring 3,5 mm, men løgformer med diametre på op til 10 mm kan være hensigts- I

mæssige, når der skal klippes større huller. I

I fig. 3 er skærenes krumning vist set fra oven i en normal brugsstilfing. Krumnin- I

30 gen er repræsenteret ved en middelradius R. Krumningens radius R kan være fra I

15 mm til 200 mm afhængigt af materialet og størrelsen af de huller, der skal I

DK 175565 B1 9 klippes, og er i en foretrukken udførelsesform ca. 40 mm. Det forstås, at de to skærs krumning er justeret i forhold til hinanden, så den rette klippefunktion bevares.

5 Fig. 4 viser et snit gennem saksen i fig. 1 langs linjen A-A, hvor det øvre og det , nedre skær 2a, 3a har en æg 9,10.1 denne udførelsesform har indersiden på det nedre skærs underkant en rejfet kant 11 og en runding 12. Rejfningens hældning kan variere mellem 00 og ca. 60 og rundingen kan variere fra 0 mm til en radius svarende til ca. det dobbelte af det nedre skærs faktiske tykkelse. Den rejfede 10 kants og rundingens størrelse kan tilpasses til materialet og størrelsen af de huller, der skal klippes, men en foretrukken udførelsesform kan have en rejfet kant på mindst 150 og op til 45 °, mere foretrukket 30 °, og en runding, som varierer fra 2 mm ved hængselenden til 0,5 mm i det punkt, hvor højden er mindst.

15 Som det også ses i fig. 4, danner æggen 9 på det øvre skær en vinkel Y med saksens generelle plan, hvilken vinkel kan være mellem 75 ° og 15 °, fortrinsvis mellem 200 og 50 °, og i en mere foretrukken udførelsesform er vinklen ca. 30 °.

Hvis materialet, som skal klippes, gør det nødvendigt, kan det nedre skær selvfølgelig også vinkles tilsvarende.

20

Den ene eller begge ægge 9, 10 kan med fordel forsynes med en skridfast overflade, f.eks. ved grov sandblæsning eller slibning, sidstnævnte fortrinsvis udført i skærenes tværretning. I en foretrukken udførelsesform er den skridfaste overflade en række tværgående skarpe rygge med en højde på ca. 0,25 mm langs æg-25 gen på det øvre skær, men rande så lave som 0,02 mm og større rande på op til 1,5 mm kan være hensigtsmæssige, når henholdsvis tyndere eller tykkere mate-. rialer skal klippes.

Opfindelsen er blevet beskrevet med henblik på stomiplader, som har en relativt 30 hård og glat overflade og en blødere kerne, men vil være lige egnet til klipning af andre bløde, laminerede materialer, som frembyder lignende problemer, når de klippes, som f.eks. sårforbindinger eller endog kartonmaterialer.

Claims (9)

1. Saks bestående af to elementer (2, 3), der er samlet i et hængsel (4), så de I I kan bevæge sig drejeligt, idet elementerne (2, 3) ligger i et plan, som er i alt væ- I I 5 sentligt vinkelret på hængslets (4) akse, og deres bevægelse i forhold til hinan- I I den fra en lukket stilling til en åben stilling finder sted i det pågældende plan, og I I hvert af elementerne består af et skær (2a, 3a) og en arm (2b, 3b), idet skærene I I og armene har hængselender, som er defineret af hængslet, og distale ender, og I I skærene i en brugsstilling er et øvre skær og et nedre skær, og skærene har æg· I I 10 ge (9, 10) og rygge, og hver af armene ender i en ring (2c, 3c), som kan rumme I I en af brugerens fingre, hvilke ringe i en lukket stilling for saksen danner en ud- I I vendig vinkel (W), som defineres af linjer (L, M) fra omdrejningspunktet (4) som I I tangenter til ringene, hvor skærene (2a, 3a) har en generel retning, som er re- I I præsenteret ved en linje (6), hvor armene har en generel retning angivet ved en I I 15 linje (7) defineret som vinklens (W) halveringslinje, og linierne (6) og (7) danner I I en vinkel (X), som er stor nok til, at begge ringe (2c, 3c) befinder sig fuldstændigt I I på samme side af en forlængelse af skærenes retningslinje (6), kendetegnet ved, I I at skærene er krumme, og at den distale ende af ryggen på det øvre skær har en I I næsedel, som rager frem i en afstand (n1) fra den distale ende af æggen på det I I 20 øvre skær og befinder sig i en afstand (n2) fra æggen på det nedre skær, når I I saksen er lukket. I

2. Saks ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det øvre og det nedre skær (2a, 3a) I I har en længdeforskel (d1), idet det nedre skær er det længste. I I 25 I

3. Saks ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den distale ende af ryggen på I I det øvre skær befinder sig i en afstand (d2) over æggen på det nedre skær, når I I saksen er i lukket stilling. I I 30 I DK 175565 B1

4. Saks ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at hovedparten af det nedre skær er udformet, som om det ender i en spids distal ende.

5. Saks ifølge krav 1,2 eller 3, kendetegnet ved, at det nedre skær er forsynet med et løgformet fremspring.

6. Saks ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at ryggen på det nedre skær på indersiden er forsynet med en rejfet kant (11). 10

7. Saks ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at ryggen på det nedre skær på indersiden er forsynet med en runding (12).

8. Saks ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at 15 mindst den ene af æggene (9,10) er forsynet med en skridfast overflade.

9. Saks ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at mindst den ene af æggene (9,10) danner en vinkel på mindre end 750 med pla net. 20