DK173868B1 - Sekundært omsluttet mediumtilførselssystem - Google Patents

Description

DK 173868 B1 i

Opfindelsen angår et sekundært omsluttet mediumtilførselssystem og især et sådant system, som i tide adviserer om en lækage og straks og uden store omkostninger kan repareres, af den i indledningen til krav 1 angivne art. Der kendes 5 et system af denne type for eksempel fra US-A-4,132,083. Den kendes også fra for eksempel US-A-4,702, 645 et system til eftermontering af et underjordisk afvandingssystem, der omfatter adgangskamre.

Sekundært omsluttede systemer er udviklet til at e-10 liminere de miljøproblemer, der er forbundet med lækage af farlige medier fra tanke og rørledninger. Dette har været et særligt problem med underjordiske installationer, hvori ude-tekteret lækage af farlige medier til de omgivende jordlag over lange tidsperioder uden detektering har frembragt ska-15 delige tilstande og omfattende forurening, som er vanskelig og omkostningskrævende at oprense, når den endelig findes.

Petroindustrierne, de kemiske industrier og naturgasindustrierne har længe erkendt, at konventionelle uomslut-tede underjordiske ledningsføringer er en hovedkilde til 20 lækager og deraf følgende mediumtab og forureningssandsynlighed. Konventionelle underjordiske mediumrørsystemer er typisk fremstillet af stål eller formstof, som omfatter stive, lige ledningslængder, t-fittings, vinkelstykker, samlestykker, unioner og rotationskoblinger eller ekspansionskoblinger.

25 Samlingen af disse komponenter frembringer et mediumrørsystem med mange samlinger og typisk en udlægning med mange bugtninger og overfyldte adgangs-, servicerings- og inspektionssteder. Hovedkilden til lækager er samlingerne i de mange forbundne fittings, som kan påvirkes af forskydninger i jord-30 lagene, ukorrekt installation og korrosion.

Uomsluttede konventionelle underjordiske rørsystemer, som fører farlige medier, har været ansvarlige for forurening af grundvand, brande og eksplosioner på grund af lækage. For at imødekomme offentlige krav om standsning af miljø-35 forurening og for at forhindre disse sikkerhedstrusler i at opstå, har både statslige og lokale myndigheder lagt strenge regulativer og konstruktionsbestemmelser på de underjordiske DK 173868 B1 2 rørsystemer, som fører farlige medier.

Udstyrsfabrikanter har imødegået disse krav ved at udvikle og fremstille et antal sekundære omslutningssystemer til konventionelle underjordiske rørføringer, som er indret-5 tet til at indeholde og forhindre enhver lækage i at undslippe til miljøet. Mange af disse sekundære omslutningssystemer har vist sig at være effektive omslutninger, men har vist sig at være af uacceptabel udformning og vanskelige og kostbare at installere og servicere.

10 Et forslag til sekundær omslutning af underjordiske konventionelle rørføringer har været at fore rørføringskanalen med en mediumuigennemtrængelig elastisk eftergivelig membranforing eller en halvstiv rende. Denne teknik kan tilvejebringe en grad af sekundær omslutning af lækkende medium, men 15 et sådant forslag tillader ikke effektiv lækagedetektering, idet der ikke tillades afgørelse af, hvilken rørledning, der lækker, hvor lækagen er beliggende i rørledningen, og hvornår lækagen optrådte. Denne type sekundær omslutningssystem kræver, at alle de forurenede opfyldningsmaterialer, der befin-20 der sig i renden, fjernes efter at lækagen er repareret. Totaltest af et sådant sekundært omslutningssystem ved hjælp af tryklufttest, er ikke mulig. Endvidere tilvejebringer sådanne sekundære omslutningssystemer generelt ikke en 360 grader omslutning og kan" derfor fyldes med vand, hvorved de til sidst 25 bliver ineffektive.

Et andet forslag til løsning af problemet med lækage fra underjordisk konventionel rørføring har været at installere et større semi-konventionelt rørføringssystem omkring det konventionelle mediumrørsystem som sekundær omslut-30 ning. 1 sådant et arrangement bliver den ydre sekundære omsluttende stive ledning installeret samtidig med mediumledningen. Den ydre sekundære omslutningsledning må nødvendigvis have en større diameter end mediumtilførselsledningen for at gøre det muligt for den sekundære omslutningsledning at glide 35 over mediumtilførselsledningen af mindre diameter. Den sekun dære omslutningslednings fittings er af toskalform og udformet til at passe omkring mediumtilførselsledningens fittings 3 DK 173868 B1 og at være forbundet med den sekundære omslutningsledning.

Den to-skalformede fitting er tætnet til sig selv og til den sekundære omslutningsledning ved hjælp af et antal tætningsteknikker. Afhængigt af den anvendte type sekundært omslut-5 ningssystem kan disse tætningsteknikker omfatte metal- eller formstof-fastgørelsesorganer, der anvendes med en kombination af klæbestoffer, tætningsmidler og gummipakninger. Sådanne sekundære omslutningssystemer er generelt omkostningskrævende at installere på grund af omkostningerne til komponenterne, 10 der skal anvendes, og den tid, der medgår til samling af både medium- og det sekundære omslutningsrørsystem. Herudover tillader sådanne sekundære omslutningssystemer på grund af deres udformning ikke fuldstændig visuel inspektion af hele mediumrørsystemet under dets totaltest. Hvis en lækage optræder, 15 kan det afgøres, hvilken mediumrørledning der lækker, men generelt kan man ikke bestemme det sted i mediumtilførselsledningen, som lækagen stammer fra. Derfor må hele længden af den pågældende sekundært omsluttede rørledning graves op for at lokalisere og reparere lækagen.

20 Et yderligere forslag, der er taget i anvendelse til løsning af problemet omkring lækage i underjordiske konventionelle mediumrørsystemer er at installere en anden type semi-konventionel ledningssystem rundt om den konventionelle mediumledning. Disse sekundære omslutningssystemer adskiller 25 sig fra de ovenfor beskrevne systemer på flere måder. Den ydre sekundære omslutningsledning er ikke en fuldstændigt stiv og lige ledning, men snarere en kombination af et stift retlinet rør omsluttet af et formstofrør af større diameter, hvilket frembringer en teleskopisk effekt. Den omsluttede 30 sektion af den anden omslutningsledning tjener som middel til omslutning af mediumledningens 90 graders og 45 graders fittings samt unioner, ekspansionskoblinger og rotationskoblinger, dersom sådanne er forbundet hermed. Denne omsluttede ledning er udformet til at være elastisk eftergivelig og di-35 mensioneret til at føres rundt under enhver vinkel i mediumledningssystemet. Den eneste fitting, der kræves til denne type sekundær omslutningssystem, er en i ét stykke udformet, DK 173868 B1 4 overdimensioneret T-fitting, som er dimensioneret stor nok til, at mediumledningens T-fitting kan indsættes forud for samling af mediumledningen. Dette sekundære omslutningssystem frembyder tætnede forbindelser ved hjælp af gummipakninger i 5 kombination med metalspændebånd. Et sådant sekundært omslutningssystem er mindre omkostningskrævende at installere end de ovenfor nævnte og tillader en fuldstændig inspektion af mediumledningssystemet under totaltests. Denne type sekundær omslutningssystem kan også totaltestes ved hjælp af en luft-10 test, og dersom en lækage optræder, kan det afgøres, hvilken mediumrørledning, der lækker, men generelt kan man ikke bestemme det sted i mediumledningen, som lækagen stammer fra.

Derfor må hele længden af den pågældende sekundært omsluttede rørledning graves op med henblik på lokalisering og repara-15 tion.

Generelt dikterer hensynet til både nuværende og fremtidige regler og brugerkrav for underjordiske mediumrørledninger, at ledningssystemet skal have et antal grundlæggende egenskaber og opfylder et antal udformningsmæssige, 20 testmæssige og serviceringsmæssige kriterier. Blandt de grundlæggende egenskaber og kriterier er: (1) mediumrørledningen bør være af en sådan udformning, at alle komponenter fra begyndelsen til slutningen kan omsluttes sekundært.

25 (2) Både mediumledningen og den sekundære omslutnings ledning skal være forenelige med de medier, der skal føres.

(3) det sekundære omslutningssystem skal være fremstillet af materialer, som er ikke-korrosive, dielektriske, ikke-nedbrydelige og modstandsdygtige overfor angreb af mikroorga- 30 nismer, som findes i mange jordlag.

(4) Det sekundære omslutningssystem skal være udformet og fremstillet ud fra et materialevalg, som tilvejebringer tilstrækkelig styrke til at modstå den maksimale underjordiske belastning af de tilgrænsende jordlag.

35 (5) efter installation, forbindelse og tætning af mediumrørledningen skal det sekundære omslutningssystem tillade et fuldstændigt overblik over mediumledningen og dens 5 DK 173868 B1 dermed forbundne fittings og komponenter under totaltest.

(6) Det sekundære omslutningssystem bør have midler til lækagedetektering.

(7) Mediumledningen og dens sekundære omslutningssystem 5 bør hver have midler til at udføre trykluft- og/eller hydrostatisk totaltest.

(8) Hvis en lækage optræder i mediumledningen, bør det sekundære omslutningssystem og/eller dets lækagedetekteringssystem være i stand til at identificere det nøjagtige 10 lækagested.

Det er formålet med opfindelsen at opfylde disse kriterier.

Følgelig er det hovedformålet med opfindelsen at tilvejebringe en ny type sekundært omsluttet ledningssystem, 15 der ikke har de ulemper, der er forbundet med hidtil kendte sekundært omsluttede ledningssystemer.

Det er en hoveddetalje ifølge opfindelsen at tilvejebringe et kappe- eller et sekundært omsluttet ledningssystem, som er relativt økonomisk at installere, som hurtigt 20 lokaliserer en lækage hvor som helst i systemet, og som til lader hurtig reparation eller udskiftning af et underjordisk ledningssystem uden at kræve opgravning.

Dette formål og detalje er opnået ved systemet ifølge krav 1.

25 I praksis, ifølge opfindelsen, tilvejebringes et sekundært orrislutningssystem, der består af to eller flere adgangskamre, der er indbyrdes forbundne med et stykke af sekundære omslutningsledninger, som hver er af tilstrækkelig størrelse til at tillade adgang til fjernelse og udskiftning 30 af den omsluttede elastisk eftergivelige indre tilførsels-eller forsyningsledning.

Endvidere eliminerer den elastisk eftergivelige indre tilførselsledning på grund af dens elastisk eftergivelig-hed og tilgængelighed i relativt lange længder behovet for 35 retningsændrings-fittings og koblinger. Derfor vil risikoen for mediumlækage, der optræder primært på de steder, hvor fittings befinder sig, reduceres. Hvis sådanne samlinger DK 173868 B1 6 svigter, tilskrives dette sådanne faktorer som uhensigtsmæssig installation, korrosion og jordforskydninger.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret i forbindelse med nogle udførelsesformer og under hen-5 visning til tegningen, hvor fig. 1 skematisk viser et planbillede af et brændstofforsynings- og udleveringssystem, der anvender et stykkevist sammensat dobbeltrør og adgangskamre til tilførsel af motorbrændstof, 10 fig. 2 i større målestok og set fra siden en del af et brændstofudleveringssystem som vist i fig. 1, fig. 3 systemet ifølge fig. 2, der viser fjernelse af et elastisk eftergiveligt mediumtilførselsledningsstykke, fig. 4 set fra siden og delvist bortskåret et typisk ad-15 gangskammers nedre del, fig. 5 et snitbillede af en tætningspakning i fig. 4, fig. 6 et snitbillede af den aflange tætningsbøsning vist i fig. 4, fig. 7 et snitbillede af den indvendigt ribbeforsynede 20 tætningspakning vist i fig. 4, fig. 8 et snitbillede i forstørret målestok af et typisk adgangskammerforbindelse, fig. 9 perspektivisk den elastisk eftergivelige tætningspakning vist i fig. 8, 25 fig. 10 skematisk set fra oven et ledningsstykke, der er buet, fig. 11 i større målestokforhold et delbillede af led-ningsstykkeet ifølge fig. 10, fig. 12 skematisk et adgangskammer med et lækagedetekte-30 ringsapparat, fig. 13 i større målestokforhold den nedre del af et adgangskammer, der viser koblingsarrangementet mellem modstående ledningsstykker, fig. 14 i større målestoksforhold et snitbillede af ad-35 gangskamrene til et brændstof tilførselssystem som vist i fig.

1-3, og fig. 15 en brændstoffordelingslayout til en overflade- 7 DK 173868 B1 station med flere øer, hvilken station har flere mediumud-leveringsindretninger.

Idet der henvises til fig. 1-3 har et underjordisk brændstoflager- og udleveringssystem, der generelt er beteg-5 net med 10, en brændstof tank 12, til hvilken stykkevist sammensatte omsluttede ledningssektioner 14, 16 og 18 er tilsluttede. Et adgangskammer 20 forbinder indbyrdes omslutningsledningen 14 med brændstofforsyningstanken. Adgangskamre 22 og 24 forbinder indbyrdes omslutningsledningsstykker 14, 10 16 og 18. Et adgangskaramer 26 er anbragt under den oven på jorden anbragte udleveringsstation 28.

Fig. 2 viser den måde, hvorpå dobbeltledningssek-tionerne for den sekundære omslutningsledning og dens tilsvarende elastisk eftergivelige forsyningsledning er indbyrdes 15 forbundne via adgangskamre. Adgangskamrene 22, 24 og 26 har sidevægge 30, 32 og 36, gennem hvilke de sekundære omslutningsledninger 14, 16 og 18 forløber som vist. Elastisk eftergivelige tilførselsledninger 38, 40 og 42 er indbyrdes forbundne af mediumtætte ledningsfittings 44 og 46.

20 Tilførselsledningerne er 38-60 mm i diameter og e- lastisk eftergivelige ledninger dimensioneret til udsættelse for tryk og fremstillet af armerede godkendte materialer, såsom polyethylen og gummi, og er uigennemtrængelige for og forligelige med de særlige medier, de skal føre. Den elastisk 25 eftergivelige tilførselsledning er sædvanligvis dimensioneret til et tryk på fra 0,7 til 7 bar. Længden af de elastisk eftergivelige tilførselsledninger 40 og 42 er vist lidt længere end deres tilsvarende sekundære omslutningsledninger 16 og 18. Alle forbindelser mellem tilstødende elastisk eftergive-30 lige tilførselsledningssektioner samt den sekundære omslut-ningsledningssektion er udført helt inde i deres fælles adgangskammer. Endvidere er brugen af en kontinuert, uafbrudt længde af elastisk eftergivelig tilførselsledning i en given sektion af en sekundær omslutningsledning af vigtighed, fordi 35 den reducerer antallet af samlinger, som historisk har vist sig at være kilden til de fleste lækager.

De sekundære omslutningsledninger kan være længder DK 173868 B1 8 af PVC formstof eller fiberglasledninger. Det er væsentligt, at disse ledninger, som er udsat for både underjordiske og andre miljøforhold, er både upåvirkelige af disse betingelser på ydersiden, samt af det medium, der skal transporteres af 5 de elastisk eftergivelige tilførselsledninger. Derfor må dette materiale være ikke-korrosivt, dielektrisk, ikke-nedbrydeligt og modstandsdygtigt overfor angreb fra mikroorganismer, som findes i de jordlag, hvor systemet anvendes. Det bør også være af tilstrækkelig styrke til at modstå belastninger, som 10 det udsættes for, f.eks. trykkræfter, der optræder efter den underjordiske installering. Fortrinsvis anvendes en korrugeret omslutningsrørkonstruktion. Dette er den viste konstruktion. Den tilvejebringer stivhed samt elastisk eftergivelig-hed nok til at foretage en bøjning, således som vist i fig.

15 1. En sådan lednings væg er omtrent 1,5-2,3 mm i tykkelse.

Der skal også være tilstrækkeligt spillerum mellem omslutningsledningen og den elastisk eftergivelige tilførselsledning til at tillade denne at forskydes gennem omslutningsledningen. Fortrinsvis er forholdet omslutningslednin-20 gens indre diameter til den elastisk eftergivelige lednings ydre diameter større end 1 1/2 til 1. Den ydre diameter af den elastisk eftergivelige tilførselsledning er f.eks. 38-60 mm for brændstoftilførselsanvendelse, og den indre diameter af den korrugerede sekundære omslutningsledning er 88-102 mm.

25 Både længden af dobbeltledningssektionerne samt de relative diametre vil påvirkes af ledningsudformningen. Hvor der er en bøjning på ledningssektionen, således som vist i fig. 1, må der tages højde for en eventuel fæstnelse ved denne bøjning.

En minimal bøjningsradius på 305 mm er praktisk i denne for-30 bindelse.

Fig. 3 illustrerer den måde, hvorpå en sektion af den elastisk eftergivelige tilførselsledning fjernes for reparation og udskiftning. Ledningssektionen 40 afmonteres fra dens tilstødende mediumtilførselsledning 38 ved unionen 44 og 35 fra den elastisk eftergivelige tilførselsledning 42 ved unio nen 46. Begge disse fittings er tilgængelige fra jordplanet G gennem adgangskamrenes øverste ender efter fjernelse af de- 9 DK 173868 B1 res ikke viste tætnende dæksler. Det bør bemærkes, at med fjernelse af dækslerne er hele installationen synlig og tilgængelig fra det nederste af adgangskammeret. Dette tillader visuel inspektion af hele systemet ved kun at fjerne dæksler-5 ne, og det kan derved afgøres, hvorvidt en mediumlækage har samlet sig. Lækageansamling i ethvert adgangskammer indikerer lækage i enten koblingen eller i en af de to tilstødende elastisk eftergi velige tilførselsledningér. Nogle installationer kan danne en hældning med vandret, således at mediumansamling 10 i et givet adgangskammer vil indikere lækage i enten fittingsamlingen eller den hældende elastisk eftergivelige tilførselsledning.

Det er væsentligt, at hele den sekundære omslutningsledning er tætsluttende. Fig. 4-9 viser den måde, hvorpå 15 ledningsenderne, der forbindes indbyrdes med og forløber gennem adgangskammerets væg, er effektivt tætnede. Der er elastisk eftergivelige, sammentrykkelige tætninger, som er tilstrækkelige til at modstå lufttryk og hydrostatiske totaltests, som hele systemet kan udsættes for, således at man kan 20 forsikre sig om, at der ikke er lækager til stede.

Der henvises nu specielt til fig. 4, hvor adgangskammeret 50 har en elastisk eftergivelig tætning 52, som sam-mentrykkeligt holder og tætner en endesektion af en stiv ledning 58, som kan være en elektrisk ledning eller en dampre-25 turledning. En indre fremspringende, rundtgående manchetdel 60 optager en bøsningslignende elastisk eftergivelig tætning 62, som er sammentrykket i indgreb med enden af ledningen 68.

Det vil bemærkes, når der henvises til tværsnitbillederne af de sammentrykkelige tætninger i fig. 5 og 6, at hver af disse 30 tætninger har flanger 55 og 63, som indgriber med og bidrager til færdiggørelse af en tætning mod adgangskammerets overflade.

Både ledningen 68 og 70 i fig. 4 er sekundære omslutningsledninger. Den sekundære omslutningsledning 70 er 35 korrugeret til tilvejebringelse af ekstra stivhed og elastisk eftergivelighed. Den er optaget i adgangskammeret 72 og den rundtgående manchetsektion 73. Den elastisk eftergivelige 10 DK 173868 B1 rundtgående tætningsbøsning 74 er sammentrykket fastholdt mellem den rundtgående manchetsektion 73 og det ydre af det korrugerede omslutningsrør 70. Den har indadtil forløbende ribber 76 til indgreb med den korrugerede omslutningslednings 5 ydre periferi, samt en flangesektion 75.

En ansamling af medium er vist ved bunden af adgangskammerets hus 50 til illustration af den måde, hvorpå lækkende medium samles inde i adgangskammeret under de indbyrdes forbundne omslutningsledninger.

10 Fortrinsvis er adgangskammerets rundtgående manchet- sektioner 60 og 73 tætnet rundt om de elastisk eftergivelige bøsningsorganer ved hjælp af spændebånd. Dette vises i fig.

8, hvor husets 80 rundtgående manchet 82 optager enden af en korrugeret omslutningsledning 90 med korrugeringer 92, som 15 optager de rundtgående ribber 94 af den elastisk eftergivelige tætningsbøsning 95. Den har en flange 97, som går i indgreb med den inderste ende af den rundtgående manchetsektion 82.

Cirkulære metalbånd 98 er anbragt rundt om den 20 rundtgående manchetsektion 82. De har båndspændemekanismer 99, som kan spændes til at bringe båndene i trykindgreb med den rundtgående manchetsektion 82 og således spænde denne mod den elastisk eftergivelige tætningsbøsning 95.

Fig. 9 viser perspektivisk den elastisk efterglve-25 lige tætningsbøsning 96.

Fig. 10 og 11 viser den måde, hvorpå en korrugeret sekundær omslutningsledningssektion kan bøjes for at overflødiggøre en fitting, såsom et vinkelstykke. Med henvisning til fig. 10 omfatter ledningsafsnittet 100, adgangskamre 102 og 30 104, som er forbundet med længden af en buet sekundær omslut ningsledning 106.

Fig. 11 er et forstørret billede, der viser, hvorledes denne del af den korrugerede sekundære omslutningsledning 106 er kortere i længde end den elastisk eftergivelige 35 indre tilførselsledning 110, som forløber ud forbi enderne 107 og 108 af den korrugerede sekundære omslutningsledning 106. Koblingerne kan have spændemøtrikker 112 og 114 til 11 DK 173868 B1 spænding, hvilke møtrikker er anbragt umiddelbart bag de gevindforsynede ender 113 og 115. Forskellen i diameter mellem ledningerne må bemærkes. Tilstrækkelig spillerum er nødvendigt for at forhindre modstand mod, at den elastisk eftergi-5 velige tilførselsledning føres gennem den sekundære omslutningsledning. Både diameteren og længden af stykkerne er faktorer, som vil påvirke muligheden for at forskyde den indre elastisk eftergivelige tilførselsledning gennem den sekundære omslutningsledning. Længderne af den viste, af to elementer 10 bestående, dobbeltvæggede samling under anvendelse af korrugeret ledning, er typisk 3-30 meter.

Fig. 12 er et sidebillede med visse dele bortskåret af et adgangskammer og omslutningsledningssamling, der skematisk viser brugen af et mediumdetektorapparat. Adgangskamme-15 ret, der generelt er betegnet med 120, har et dæksel 122. Adgangskammeret forbinder indbyrdes sekundære omslutningsrør 116 og 118, som er forbundne med en forbindelses fitting 117.

En mediumdetektor 132 er anbragt i bunden af adgangskammeret 120, og er elektrisk forbundet med en indikator eller alarm 20 130. Når der findes en akkumulering af medium, således som indikeret ved 134 ved en lækage 136 langs den indre bund af den sekundære omslutningsledning 118, vil det akkumulerede medium 134 aktivere detektoren 132 og dens dermed forbundne indikator eller alarmenhed 130. Mediumdetektoren og alarmap-25 paratet har været anvendt i forbindelse med lagertanke og kan ligeledes anvendes i henseende til mediumakkumulering i adgangskammeret i det sekundært omsluttede ledningssystem.

Fig. 13 viser i større målestokforhold den nederste ende af et adgangskammer 140, hvor det ses, hvorledes de to 30 korrugerede sekundære omslutningsrørsektioner er tilsluttet, og hvorledes de elastisk eftergivelige tilførselsledninger er sammenkoblet. Adgangskammeret 140 har en sidevæg 142 med en rundtgående tætning 144 og 146 til optagelse af sekundære omslutningsledninger 150 og 170 og en nederste mediumopsam-35 lingssektion 148.

Den korrugerede sekundære omslutningsledning 150 strækker sig gennem den rundtgående manchetsektion 144 og 12 DK 173868 B1 holdes i stilling af den ribbeforsynede rundtgående tætningsbøsning 152, der er anbragt mellem den korrugerede omslutningsledning 150 og den rundtgående manchetsektion 144.

Et spændebånd 154 færdiggør forbindelsen. Den elastisk ef-5 tergivelige tilførselsledning 160 forløber gennem omslutningsledningen 150 og strækker sig ud forbi dens ende ved 162 til frilæggelse af spændemøtrikken 164. På lignende måde forløber den sekundære omslutningsledning 170 ind i adgangskammerets indre gennem væggen 142 og den rundtgående tætnings-10 manchetsektion 146.

Den rundtgående tætningsbøsning 172 holdes sammentrykket i tætnende indgreb mellem den sekundære omslutningslednings 170 ydre væg og den rundtgående tætningsmanchets 146 indre overflade.

15 Forbindelsesfittingen 190 med koblingsmøtrikker 192 og 194 indgriber med de gevind forsynede ender af ledningerne, som forløber ud forbi spændemøtrikkerne 164 og 184.

Fig. 14 viser et forstørret og mere detaljeret billede af adgangskammeret og en brændstofudleveringsenhed i et 20 brændstofforsyningssystem, således som vist i fig. 1-3.

Adgangskammeret 200, der er anbragt under jordplan og generelt betegnet med G, har et dæksel 202, der kan fjernes . Som vist har adgangskammeret en nederste mediumopsamlingssektion 206. Manchetsektioner 207 og 208 i sidevæggen 25 204 optager de sekundære omslutningsledninger 230 og 238.

En mediumdetektor 210 er forbundet med en ledning 212 via adgangskammerets dæksel 202 og ledningen 214 til et alarmkredsløb 220, der er skematisk vist. Adgangskammeret modtager den sekundære omslutningsledning 230 og dennes 30 tilsvarende elastisk eftergivelige tilførselsledning 232.

Denne tilførselsledning 232 er via en forbindelsesfitting 234 forbundet med den elastisk eftergivelige tilførselsledning 236, der er indeholdt i den korrugerede sekundære omslutningsledning 238.

35 En akkumulering af medium 240 er vist i adgangskam meret, hvor akkumulering sker fra en lækage, som strømmer som generelt indikeret med stiplet linie 242 ind i adgangskamme- 13 DK 173868 B1 ret. I dette tilfælde hælder den sekundære omslutningsledning 238 opad bort fra adgangskammeret 200, således at strømningen vil ske i den viste retning. Dette gør det muligt ved inspektion at afgøre, at lækken enten forefindes i koblingerne, el-5 ler ud fra strømmen, der forløber langs den opad hældende sekundære omslutningsledning 238.

Detaljen af adgangskammeret, der er anbragt neden under en brændstof udleveringsenhed 250, er vist, hvor adgangskammeret 260 optager enderne af den sekundære omslut-10 ningsledning 238, samt af den indre elastisk eftergivelige tilførselsledning 236. Den har også en nedre mediumakkumulerende sektion 262 anbragt under en vinkelfitting 264, som forbinder sikkerhedsventilen 252 med enden af den elastisk eftergivelige tilførselsledning 236 via et rørstykke 266.

15 Selvom det ikke er vist, kan en mediumdetektor også være anbragt i adgangskammeret 260 samt i ethvert andet adgangskammer .

Alle fitting-, forbindelses- og ledningsadgangene er mediumtætte. Detaljer for ventilations- og dampretursys-20 ternerne, som anvendes sammen med brændstofforsyningssystemerne, er ikke vist. Dampreturledningerne forbinder på lignende vis indbyrdes flere sektioner med adgangskamre i mediumtilførselssystemet.

Fig. 15 viser den foretrukne fremgangsmåde til til-25 førsel af brændstof til en benzinstation med tre serviceøer. øerne har hver et sæt på tre for flere brændselsprodukter indrettede udleveringsindretninger til tre motorbrændstoftyper. Denne tilførselslednings eller forsyningsrørs layout viser et serieforbundet ledningsføringsdiagram, der anvender 30 fittings i adgangskamrene, der er anbragt under udleveringsindretningerne. Til illustrationsformål er kun den elastisk eftergivelige brændstoftilførselsledning vist.

De elastisk eftergivelige tilførselsledninger 270, 280 og 290 leder brændstof fra en ikke vist lagertank til ser-35 viceøen 300 og forløber ind i det indre af adgangskammeret 302, hvor de respektivt er forbundne med T-fittings 304, 306 og 308. Den øverste tilslutning fra disse fittings er direkte 14 DK 173868 B1 forbundet med de respektive sikkerhedsventiler af hver udleveringsindretning via elastisk eftergivelige ledningsstykker for at stille tre forskellige slags brændstof til rådighed. Serviceøen 300 har også adgangskamre 310 og 314, der hver er 5 anbragt under en udleveringsindretning for flere produkter.

Det bør bemærkes, at det er muligt at have en bøjning i me-diumtilførselssektionerne 270, 280 og 290 uden behov for en fitting.

De elastisk eftergivelige brændstoftilførselsled-10 ningssektioner 271, 281 og 291 forløber fra øens 300 adgangskammer 302 til øens 320 adgangskammer 322. De elastisk eftergivelige tilførselsledningssektioner 270 og 271 er forbundne via en T-fitting 304. De sekundære omslutningsled-ningssektioner for hver af disse lednings sektioner 270 og 271 15 er ikke vist. Imidlertid er forbindelsen af sekundæromslut-ningsledningen til adgangskamrene såvel som forbindelsesfitting-typen til koblingen i fig. 13 tilsvarende i konstruktion og anbringelse. Dette gælder for hver T-forbindelse for mod hinanden anliggende ender af efter hinanden følgende elastisk 20 eftergivelige ledningssektioner.

Adgangskamrene 322 og 342 ved øerne 320 og 340 er på lignende måde forbundne ved hjælp af elastisk eftergivelige tilførselsledningssektioner 272, 282, 292. Det bør bemærkes, at anbringelsen af successive ledningssektioner for 25 hver af de tre ledningssektioner, såsom sektionerne 270, 271 og 272 er i serieforbindelse, idet tilførslen til udleveringsindretningen kommer direkte fra den øverste ende af T-fit-tings i adga'ngskamrene.

Alsidighed for den elastisk eftergivelige tilførs-30 elsledning og dens evne til at eliminere fittings er vist i de to 90 graders store bøjninger, der er udført i tilførsels-ledningssektionerne 273, 283 og 293. Selvom den er vist som en tobøjnings-udformning, tillader ledningernes elastisk ef-tergivelighed forskellige ledningsføringsbøjninger og udform-35 ninger. Den indbyrdes direkte forbindelse af adgangskamrene 342 og 344 er vist, hvorved ledningsføring undgås under øen mellem udleveringsindretningerne 342 og 344. Ledningsføringen 15 DK 173868 B1 omdirigerer også mediumtilførselsledningerne tilbage mod øerne 320 og 300. Elastisk eftergivelige tilførselsledningssektioner 274, 284 og 294 fortsætter med at føre brændstof tilbage til disse øer og forbinder indbyrdes adgangskamrene 5 344 og 324. Adgangskamrene 324 og 310 er på lignende måde forbundne af elastisk eftergivelige ledningssektioner 275, 285 og 295.

Adgangskamrene 310 og 314 for øerne 300 er indbyrdes forbundne af en elastisk eftergivelige tilførselslednin-10 ger 276, 286 og 296 med to 90 graders store bøjninger udført i hver elastisk eftergivelig tilførselsledning og dirigerer strømningsretningen af brændstoffet mod øerne 320 og 340. Adgangskamrene 314 og 328 er indbyrdes forbundne af elastisk eftergivelige tilførselsledninger 277, 287 og 297. På lignen-15 de måde er adgangskamrene 328 og 348 indbyrdes forbundne af elastisk eftergivelige tilførselsledningssektioner 278, 288 og 298.

Det bør bemærkes, at der ved anvendelse af samme ø og udleveringsindretningsarrangement som vist i fig. 15 kan 20 flere andre ledningsføringsdiagrammer anvendes. Alle fittings, forbindelser og samlinger er tilgængelige i adgangskamrene .

For eksempel kan de elastisk eftergivelige tilførselsledninger gå fra adgangskammeret 302 til 310 til 314 på 25 øen 300. Derfra til adgangskammeret 328 til 324 til 322 på området 320, og derfra til adgangskammeret 342, til 344 og slutte ved adgangskammeret 348 på øen 340. Forbindelserne kan være mage til forbindelserne mellem, adgangskamrene 342 og 344.

30 Et andet eksempel kan være at afgrene hovedtilfør selsledningerne i to adskilte kredsløb inde i adgangskammeret i lagertanken eller det mellemste adgangskammer ved anvendelse af en Y-formet fitting og at føre hver ledning i serieforbindelse som beskrevet i de foregående eksempler.

35 Når flere medier skal tilbydes, føres flere paral lelle ledninger for hver slags brændstof fra lagertankene. De elastisk eftergivelige tilførselsledninger for de forskellige 16 DK 173868 B1 slags brændstof løber parallelt med hinanden og forbindes med et fælles adgangskammer, således at der er flere forskellige sæt sekundæromslutningsledningssektioner forbundet med hver side af et adgangskammer i stedet for en enkelt sekundær om-5 slutningsledningssektion som vist på tegningen.

I denne henseende er det også muligt at have forskellige typer fittings, hvorved en enkelt dobbeltvægsomslut-ningssektion, der anvendes, vil være forbundet med et adgangskammer, til hvilket den vil være forbundet med en Y-fit-10 ting. En elastisk eftergivelig tilførselsledning kan være forbundet med hver af de to divergerende grene i denne fitting, således at to forskellige elastisk eftergivelige tilførselsledninger vil forløbe fra det fælles adgangskammer, der indeholder Y-forbindelsen.

15 Til motorbrændstof kan en foretrukket elastisk ef tergivelig mediumtilførselsledning have en indre 0,7-1,3 mm foring af tværbundet polyethylen, der er modificeret til elastisk eftergivelighed, som derefter er overtrukket med et mellemlag på 2,5-5,0 mm tykkelse bunagummi med et stålvæv, 20 der igen er overtrukket med en cirkulær vægkappe på fra 0, ΙΟ, 3 mm vinyl eller polyethylen med gode slid- og lavfriktionsegenskaber. Dette vil tilvejebringe lang levetid med en elastisk eftergivelighed og impermeabilitet, der er velegnet til motorbrændstof-egenskaber. Ved håndtering af brændstof-25 fet, såsom f.eks. benzin, som er meget flygtigt, er det vigtigt, at mediumtilførselsledningsmaterialet er uigennemtrængeligt for brændstoffet for at forhindre ophobning af benzindampe .

En af de andre overvejelser i henseende til denne 30 opfindelse er muligheden for, at den gevindforsynede ende af den elastisk eftergivelige mediumtilførselsledning kan forskydes gennem sekundæromslutningsledningen. Den enkleste måde til udskiftning af en given sektion af elastisk eftergivelige tilførselsledninger er at forbinde udskiftningssektionen af 35 den elastisk eftergivelige tilførselsledning direkte med enden af den længde, der skal udskiftes. På denne måde vil fjernelse af den oprindelige ledningssektion automatisk træk- 17 DK 173868 B1 ke den nye udskiftningsektion ind i den oprindelige stilling, der indtages af den oprindelige sektion af elastisk eftergi-velig tilførselsledning, der skal udskiftes. I nogle tilfælde kan fittingens konstruktion have tendens til at vanskeliggøre 5 længdeforskydning af den elastisk eftergivelige tilførselsledningssektion, f.eks. med en skarpkantet korrugeret ledning. Hvis dette bliver et problem med den fitting, der skal anvendes, må enten anvendes en korrugeret ledning med mere afrundede ribber, eller en blød bøsning af polyethylen an-10 bragt uden om de pågældende fittings til at reducere muligheden for at fange en hindring.

I denne forbindelse bør det bemærkes, at der er et antal faktorer, som må tages i betragtning, og som alle indvirker på forskydningen af den elastisk eftergivelige tilfør-15 selsledning igennem dens omslutningsledningssektion. Nogle af disse faktorer er den relative diameter for ledningerne, foringens art, mediets tryk, sektionens totale længde og formen af omslutningsledningen.

Selvom det ikke er vist, kan adgangskamre anbragt 20 ved brændstoflagertanke også være indbyrdes forbundne med mediumtætte sekundære omslutningsledninger. Dette vil tillade den indbyrdes forbindelse af forskellige mediumlagertanke med forskellige elastisk eftergivelige mediumledninger, der omgrupperes til udleveringsindretningerne uden behov for op-25 gravning.

Når der skal opsættes yderligere mediumudleverings-enheder ellex øer til et eksisterende system, som oprindeligt var konstrueret med dette system, kan opdimensionering af 1 edni ng s s tø'freXserudføres uden opgravning’.' 30 Herudover bør den elastisk eftergivelige tilfør selsledning have en tilladelig mindste bøjningsradius, der er tilstrækkelig lille til at tillade den at blive trukket ud af sekundæromslutningsledningen via adgangskammeret. Typisk er bøjningsradius 1 1/2 til 3 gange den elastisk eftergivelige 35 tilførselslednings ydre omkreds eller diameter.

Claims (27)

1. Kappe- eller sekundæromslutningsrørsystem, som omfatter a) et elastisk eftergiveligt, indvendigt forsyningsrør 5 (40), som i begge ender er forsynet med en kobling (112- 115), b) et udvendigt kappe- eller sekundæromslutningsrør (16), der har væsentligt større diameter end det elastisk eftergivelige indvendige forsyningsrør, 10 c) en mediumforsyningskilde (12), som udgør en udgangs- grænseflade (44, 46 )for det elastisk eftergivelige, indvendige forsyningsrør (40), d) en mediumudgangsport (28; 42), der udgør en afslutningsgrænseflade for det elastisk eftergivelige indvendige 15 forsyningsrør, hvor det elastisk eftergivelige indvendige forsyningsrør har tilstrækkelig bøjningsradius til at kunne blive fjernet og udskiftet, hvor alle systemets komponenter er kemisk forenelige med 20 og uigennemtrængelige for de medier, der skal transporteres, og det omgivende miljø, hvori de er anbragt, hvor det elastisk eftergivelige indvendige forsyningsrør og dets tilhørende koblinger (112-115) og fittings (44,46) er af tilstrækkelig styrke til at modstå de indre trykmedium-25 tryk, og hvor sekundæromslutningsrøret er af tilstrækkelig styrke til at kunne modstå ydre belastninger, kendetegnet ved, e) to i indbyrdes afstand anbragte underjordiske ad-30 gangskamre (22, 24), som er indbyrdes forbundet på mediumtæt vis gennem sidevæggen umiddelbart oven over kammerets bund via sekundæromslutningsrøret (16), at alle det elastisk eftergivelige indvendige forsyningsrørs koblinger (112-115) og tilhørende fittings (44, 46) 35 er anbragt inde i adgangskamrene, og at adgangskamrene er af tilstrækkelig størrelse til at DK 173868 B1 tillade manuel eller mekanisk fjernelse eller udskiftning af det elastisk eftergivelige, indvendige forsyningsrør.

2. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, 5 at forholdet mellem den indvendige diameter for sekundæromslutningsrøret (16) og yderdiameteren for det elastisk eftergivelige forsyningsrør (40) er mindst 1,5 til 1.

3. Rørsystem ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, 10 at et tætningssæt (54; 62; 74) indbyrdes forbinder adgangskammeret (50) ved enden af sekundæromslutningsrøret (68).

4. Rørsystem ifølge krav 3, kendetegnet ved, at hvert adgangskammer (50) har en i ét med sidevæggen udformet, indad forløbende ringformet manchet (60), der omslutter en 15 åbning, hvorigennem sekundæromslutningsrøret (68) forløber.

5. Rørsystem ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, en elastisk eftergivelig tætningsbøsning (62), som i komprimeret tilstand holdes i tætsluttende indgreb mellem sekun-20 dæromslutningsrøret (68) og den ringformede manchet (60).

6. Rørsystem ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at udgangs- og afslutningsgrænsefladerne udgøres af koblinger (112-115) eller fittings (44, 46).

7. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 25 mediumkilden har et andet elastisk eftergiveligt forsyningsrør (38), der er forbundet i serie med det elastisk eftergivelige indvendige forsyningsrør (40) via en fitting (44).

8. Rørsystem ifølge krav 1, 2, 3 eller 6, kendetegnet ved, at afslutningsgrænsefladen er en T-fitting (304, 30 306, 308), som er forbundet med en aftapnings- eller udleve- DK 173868 B1 ringsindretning.

9. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at afslutningsgrænsefladen er en fitting (46), som er forbundet med et andet elastisk eftergiveligt indvendigt forsy-5 ningsrør (42).

10. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den tilladelige bøjningsradius for sekundæromslutnings-røret (16) er større end den tilladelige bøjningsradius for det elastisk eftergivelige, indvendige forsyningsrør (40). 10

11. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at adgangskamrene (22, 24) tillader en bøjningsradius for det elastisk eftergivelige forsyningsrør (40) på 1,5 til 3,0 gange rørets omkreds.

12. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, 15 at sekundæromslutningsrørføringen (58) er fremstillet af et termoplastisk materiale og er stift.

13. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at sekundæromslutningsrørføringen (70) er fremstillet af et termoplastisk materiale og er korrugeret. 20

14. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at adgangskamrene (22, 24), der er indbyrdes forbundne via sekundæromslutningsrøret (16), danner et mediumtæt organ til sekundæromslutning for det elastisk eftergivelige indvendige forsyningsrør (40) heri. 25

15. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at adgangskamrene (22; 24), der er indbyrdes forbundet via sekundæromslutningsrøret (16), danner en isolering af de heri indeholdte komponenter fra korroderende og nedbrydende bestanddele i det omgivende miljø. DK 173868 B1

16. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at sekundæromslutningsrørene (238) forløber under en lille vinkel med vandret til dannelse af dræning i retning mod en forud fastlagt adgangsbrønd (200). 5

17. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at omslutningsrøret (70) er et korrugeret elastisk eftergiveligt rør af tilstrækkelig diameter og spillerum for det elastisk eftergivelige rør til at tillade en bøjning i rørledningen uden behov for et vinkelstykke. 10

18. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at a) et mediumdetekteringsorgan (132) er anbragt i en adgangsbrønd (120) til detektering af tilstedeværelse af medium, og at b) et indikeringsorgan (130) er forbundet med detekte-15 ringsorganet til indikering af tilstedeværelse af medium.

19. Rørsystem Ifølge krav 3, kendetegnet ved, at a) omslutningsrøret (70) er et korrugeret, elastisk eftergiveligt rør, og at b) tætningssættet omfatter en rundtgående tætning dannet 20 af en cylindrisk bøsning (74), som har et antal ribber (76) på sin indgrebsflade, som går i indgreb med den tilsvarende overflade på omslutningsrørets ende.

20. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at a) sekundæromslutningsrøret (16) er et elastisk eftergi-25 veligt, ikke-korroderende hydrocarbonplastmateriale med en vægtykkelse fra 1,2 til 2,6 mm, og at b) det elastisk eftergivelige mediumfors'yningsrør (40) er dimensioneret for tryk fra ca. 0,7 til 7 bar overtryk.

21. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved 30 a) et antal elastisk eftergivelige væskeforsyningsrør- sektioner (270-298), der er aftageligt indbyrdes forbundet ved deres ender til dannelse af en flersektioners væskeforsy- DK 173868 B1 ningsledning, b) at de derimellem liggende udløbsforbindelser er væsketætte T-fittings (304, 306, 308), c) at den anvendte forbindelsesfitting ved afslutnings-5 udløbet er en væsketæt vinkelfitting, d) et adgangskammer (302, 310,314, 322, 324, 328, 342, 344, 348) for hver forbindelsesfitting (304, 306, 308), og som danner et kammer, igennem hvilket den indvendige forsyningsledning forløber, således at alle forbindelsesfittings 10 er anbragt i et adgangskammer, e) at hvert af de elastisk eftergivelige forsyningsrør-sektioner er indrettet til at blive anbragt i en kontinuerlig bueformet bane, f) et antal af elastisk eftergivelige sekundæromslut- 15 ningsrør, der hver indkapsler en elastisk eftergivelig forsyninger ør sekt ion.

22. Rørsystem ifølge krav 21, kendetegnet ved, at det har mindst en lækagedetektor anbragt i mindst et adgangskammer. 20

23. Rørsystem ifølge krav 21, kendetegnet ved, at hvert af de elastisk eftergivelige forsyningsrør (270-298) er indrettet med tilstrækkelig lille tilladelig bøjningsradius til at tillade dets fjernelse og udskiftning via et af dets tilstødende adgangskamre. 25

24. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, a) et første adgangskammer (200), som udgør et lukket fittingmodtagende rum og igennem hvilket et elastisk efter-giveligt forsyningsrør (236) bevæges; b) en brændstoftilførselsledningsfitting (232), der er 30 anbragt i det første adgangskammer og igennem hvilken brændstof eller flydende brændsel bliver tilført fra en beholder; c) en brændstofudleveringsindretning (250), som er anbragt i en afstand fra det første adgangskammer (200) og som har en åben nederste del med en brændstofmodtagende fitting DK 173868 B1 (266) anbragt deri; d) et andet adgangskammer (260), som er anbragt nedenunder og er i mediumtæt forbindelse med den nederste del af udleveringsindretningen (250) til dannelse af et mediumtæt 5 lukket rum; e) at både det første og det andet adgangskammer har en åbning (208) for brændstofforsyningsledningen igennem deres respektive vægge til at tillade en længde af elastisk efter-givelig brændstofforsyningsledning at blive ført derigennem; 10 f) et sekundæromslutningsrør (238), som parvis indbyrdes forbinder adgangskamrene og er fastgjort i mediumtæt indgreb ved hver ende i forbindelse med og omkring åbningen (208) for brændstofforsyningsledningen til dannelse af et indbyrdes forbundet mediumtæt sekundæromslutningsrørsystem; 15 g) at det indvendige brændstofforsyningsrør (236), som er af væsentlig mindre tværsnitsareal, er anbragt inde i se-kundæromslutningsrøret (238) og ved hver ende forløber igennem adgangskamrenes (200, 260) åbninger (208) for brændstofforsyningsledningen; 20 h) en første aftagelig fitting (234) på den ene ende af det indvendige brændstofforsyningsrør (236), som er forbundet med det første adgangskammers brændstoftilførselsledningsfitting (232) og er beliggende i det første adgangskammer; i) en anden aftagelig fitting (264) på den anden ende af 25 det indvendige brændstofforsyningsrør, som er forbundet med den brændstofmodtagende fitting (266) eller med udleveringsindretningen (250) og er beliggende i det andet adgangskammer (260); og j) at bøjningsradien for det indvendige brændstofforsy- 30 ningsrør (236) samt dets diameter i forhold til sekundærom- slutningsrørets (238) er afpasset således, at det indvendige forsyningsrør let kan frikobles ved begge ender i adgangskamrene (200, 260) og efterfølgende fjernes fra sekundæromslut-ningsrøret via et af adgangskamrene. 35

25. Rørsystem ifølge krav 24, kendetegnet ved, at i det mindste en del af sekundæromslutningsrøret (238) er DK 173868 B1 således elastisk eftergiveligt og buet forløbende at enden af sekundæromslutningsrøret kan bringes til at passe nøjagtigt til åbningerne (207, 208) i adgangskamrene (200, 260).

26. Rørsystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, 5 a) et antal adgangskamre (22, 24, 26); b) et sekundæromslutningsrør (14, 16, 18), der består af flere stykker, hvoraf det første (16) stykke forløber mellem et første (22) og et andet (24) af nævnte antal adgangskamre, og hvor et andet (18) af disse stykker forløber mellem det 10 andet (24) og et tredie (26) af nævnte adgangskamre; c) et indvendigt eller primært indesluttet rør (38, 40, 42), der forløber igennem nævnte sekundæromslutningsrør (14, 16, 18) fra nævnte første (22) og igennem det andet (24) til det tredie (26) adgangskammer, hvilket primærindeslutningsrør 15 (38, 40, 42) er elastisk eftergiveligt og består af et antal stykker; d) et antal demonterbare fittings (44, 46, 48), der indbyrdes fastgør primærindeslutningsrørets stykker ende ved ende, idet adgangskamrene hver har mindst et af de demonterbare 20 fittings anbragt heri, og e) at den elastiske eftergivelighed i primærindeslutningsrøret og udformningen af adgangskamrene er indrettet således, at rørstykket, efter demontering af to af de demonterbare fittings til samling af modstående ender af et enkelt 25 stykke af primær indeslutningsrøret, kan trækkes ud fra sekundæromslutningsrøret via et af nævnte adgangskamre, til inspektion og udskiftning.

27. Rørsystem ifølge krav 1, til tilførsel af brændstof til et antal brændstofserviceudleveringsindretninger (270), 30 kendetegnet ved, a) et antal udleveringsindretninger (250) for flydende brændstof til afgivelse af brændstof til motorkøretøjer, b) et underjordisk adgangskammer (200, 260; 302, 310, 314, 322, 324, 328, 342, 344, 348), som er anbragt under hver 35 brændstofsudleveringsindretning til modtagelse af enderne af DK 173868 B1 brændstofsforsyningsrørstykker, hvilket adgangskammer (200) har en åben øverste ende nær jordniveau og brændstofsled-ningsmodtagende åbninger (207, 208) i sidevæggen (204), c) et underjordisk sekundæromslutningsrør (230, 238; 5 270-298) til indbyrdes forbindelse af nærliggende adgangskam- re, hvor enderne af hvert underjordisk sekundæromslutningsrør indbyrdes forbinder de brændstofsledning-modtagende åbninger i hvert af de indbyrdes forbundne adgangskamres sidevæg (204) til dannelse af et mediumtæt system, 10 d) at adgangskamrene er indbyrdes forbundet af sekundær- omslutningsrørets stykker til dannelse af en mediumtæt serieforbundet distributionsrørledning, e) at det første adgangskammer (200), som har sin anden brændstofsledningsåbning (208) forbundet med et sekundærom- 15 slutningsrør (238) og et tilsvarende brændstofsforsyningsrør (236) for et brændstofsforsyningssystem, f) at et sidste (260) af sådanne indbyrdes forbundne adgangskamre har en enkel brændstofsledningsåbning i sin sidevæg, medens alle de øvrige adgangskamre (200) har to brænd- 20 stofsledningsåbninger (207, 208) i deres sidevægge (204), g) et elastisk eftergiveligt brændstofsforsyningsrør (232, 236), der er anbragt inde i og forløbende i hele længden af hvert sekundæromslutningsrør (230, 238), som er dimensioneret til at have tilstrækkelig plads til at tillade for- 25 syningsrøret let at blive ført derigennem, h) at det elastisk eftergivelige brændstofsforsyningsrør (232, 236) ved hver ende forløber igennem de brændstofsledning-modtagende åbninger (207, 208) for de forbundne adgangskamre, 30 i) en demonterbar fitting (234, 264, 252; 304, 306, 308), der er anbragt på hver ende og i hvert mellemliggende anbragt adgangskammer, hvilken fitting indbyrdes forbinder tilstødende modstående ender af elastisk eftergivelige mediumrør, som er anbragt i hvert adgangskammer, og som også 35 omfatter et konstruktionselement (252), der forbinder en sådan fitting (264) med mediumudleveringsindretningen (250), som er anbragt oven over adgangskammeret (260), DK 173868 B1 j) en forbindelsesfitting (264, 252), som er anbragt i det sidste adgangskammer (260; 348) til at forbinde den heri anbragte ende af det elastisk eftergivelige brændstofsforsyningsrør (236; 278, 288, 298) med brændstofsudleveringsind- 5 retningen, som er anbragt umiddelbart over kammeret, og k) at den relative dimension for adgangskammeret og omslutningsrøret med hensyn til størrelsen og den mindst tilladelige bøjningsradius for de elastisk eftergivelige brændstofsrør er tilstrækkelig til at tillade frikobling af et 10 vilkårligt elastisk eftergiveligt rør ved dets ender og fjernelse samt udskiftning deraf.