DK171153B1 - Fremgangsmåde og anlæg ved blanding af et uensartet, strømningsdygtigt fødevare-, foder- eller farmaceutisk materiale samt indretning til udtagelse afprøver - Google Patents

Description

i DK 171153 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde, et anlæg og en indretning til brug ved blanding af et uensartet, strømningsdygtigt fødevare-, foder- eller farmaceutisk materiale i en med blandeorganer forsynet beholder, ved hvilken der måles og registreres indholdet af en eller flere bestanddele i prøver, som udtages af materialet i beholderen.

5 Hakket kød til f. eks. hamburgere fremstilles traditionelt ud fra kød- og fedtråvarer, der fås ved forarbejdning (trimning) af udskæringer og lign. Råvarerne grovhakkes (nedskrottes) til en størrelse på 10-15 mm og anbringes i hver sin beholder, hvoraf én f. eks. indeholder skært kød og en anden fedtholdigt kød eller eventuelt rent spæk. Den ønskede sammensætning af den færdige vare tilvejebringes ved blanding af de forskellige typer kød-10 og fedtråvarer i bestemte forhold, således at blandingen kommer til at overholde bestemte specifikationer med hensyn til fedt, protein, mv. Når det rette forhold er til stede, blandes råvarerne så godt det lader sig gøre uden at ødelægge dem ved overblanding. Blandingen udtømmes derefter af beholderen og finhakkes til den ønskede størrelse, hvorefter produktet anvendes til fremstilling af hamburgere, pølsefars eller andet.

15 Råvarernes indhold af især fedt kan variere en del, og det er derfor nødvendigt at udføre en eller flere bestemmelser af fedtindholdet for at sikre, at den fæidigblandede vare overholder specifikationerne. Der kan anvendes enten en direkte eller en indirekte metode for at sikre, at færdigvaren har det normerede fedtindhold.

Den direkte metode består i, at operatøren på basis af sine erfaringer kommer de forskellige 20 typer af råvarer i blanderen i et skønnet mængdeforhold, der er sådan, at blandingen kommer til at indeholde overskud af kød. Efter at ingredienserne er blevet blandet, udtager operatøren en prøve der analyseres for fedt. På basis af analyseresultatet justerer operatøren blandingen ved tilsætning af en beregnet mængde af fedtholdig råvare. Efter fornyet blanding udtages igen en prøve, der analyseres. Analyseresultatet vil normalt overholde 25 specifikationerne, således at varerne blot skal færdigblandes.

Metoden kræver megen tid og arbejde for at sikre, at færdigvaren overholder specifikationerne. Færdigvarens indhold af de forskellige ingredienser vil alligevel svinge meget inden for specifikationernes grænser, således at varen i mange tilfælde vil ligge DK 171153 B1 2 relativ langt fra det optimale. Hvis justeringer og blandingsoperationer skal gentages for ofte, kan der opstå problemer med overblanding, der giver sig udtryk i udsmøring af fedt og dannelse af ekssudat, hvilket forringer varens kvalitet. Metoden foretrækkes imidlertid på mange virksomheder, da den er fleksibel, og råvarerne kan bruges som de er, uden at 5 de skal analyseres.

Den indirekte metode består i, at hver eneste batch med råvarer analyseres for indhold af fedt, protein og vand. Der skal med andre ord udtages prøver fra hver eneste beholder med råvare og udføres analyse på samtlige prøver. Analyseresultaterne anvendes derefter til at beregne, hvor meget der skal bruges af de enkelte typer af råvarer til fremstilling af en 10 færdigvare med bestemte specifikationer. Beregningen udføres fortrinsvis ved hjælp af et særligt computerprogram, idet der kan være tale om at anvende 5-10 forskellige typer af råvarer. Færdigvaren vil overholde specifikationerne, hvis alle foreskrifter følges.

Der er en tendens til at flere og flere virksomheder foretrække denne metode, da overblanding undgås, og det er muligt at lægge sig tættere på den optimale blanding eller 15 overholde strengere specifikationer.

Ved begge metoder bestemmes fedtindholdet ved en af de i kødbranchen sædvanlige analysemetoder, hvoraf nogle udføres at-line, dvs. af operatøren i produktionslokalet, og nogle skal udføres off-line, dvs. af en laborant i et særskilt laboratorium. Til den første type analysemetoder hører fedtbestemmelse ved hjælp af røntgen (Anyl-Ray) og 20 vægtfyldebestemmelse (Scanalyser). Til den sidste type hører vådkemisk analyse, Fosslet analyse, NIT-transmissionsmåling (Tecator) og NIR-refleksionsanalyse.

Begge metoder kræver, at operatøren er øvet i at udtage en prøve, der er repræsentativ for hele materialet.

I US-A-4.844.619 (Weiler & Co.) er beskrevet en særlig konstrueret blandemaskine, der 25 er forsynet med en indretning til udtagelse af prøver, som skal analyseres for fedtindhold. Maskinen omfatter et aflangt blandekar og en transportsnegl, der er anbragt i en langsgående fordybning i karrets bund. Sneglen tjener til at bevæge materiale fra karrets DK 171153 B1 3 ene ende til dets anden ende under blandeproceduren. Når sneglen roterer den ene vej, kan den desuden transportere nyt råmateriale ind i karret, medens den ved den modsatte rotationsretning kan transportere en færdigblandet kødvare ud af karret.

Indretningen til udtagelse af prøver er monteret under blandekarret og er udformet som en 5 kødhakkemaskine med snegl. Kødmateriale fra blandekarrets fordybning falder ned i kødhakkemaskinen, der fører det frem mod en hulskive med roterende kniv, som finhakker materialet til en passende partikelstørrelse. Når materialet i blandekarret skal analyseres, sættes kødhakkemaskinen i gang, og en passende mængde finhakket prøve opsamles for enden af maskinen. Prøvens fedtindhold bestemmes i et separat måleudstyr, der arbejder 10 ved hjælp af røntgen.

Ved denne blandemaskine er det ikke påkrævet, at operatøren er øvet i at udtage en repræsentativ prøve. Prøven, der automatisk udtages og finhakkes ved hjælp af kødhakkemaskinen, skulle være repræsentativ for materialet i blandekarret, fordi transportsneglen i karrets fordybning sørger for blanding af de forskellige råvarer.

15 I US-A-4.171.164 (The Kartridg Pak Co.) er beskrevet et system, der automatisk sørger for, at en skær kødvare og en fedtholdig kødvare hver for sig føres til et blandekar i mængdeforhold, der giver en bestemt fedtprocent af varen i karret efter blanding. Systemet kan omfatte to separate linier til fremføring af hver sin type af råvare til blandekarret.

Råvarerne grovhakkes først til en partikelstørrelse på 10-15 mm og pumpes derefter 20 gennem hvert sit måleapparat, der ved hjælp af to-energi røntgen kontinuerligt bestemmer fedtindholdet i den pågældende type af råvare. Derefter måles automatisk materialestrømmen af hver type af råvare ved hjælp af tragtindretninger, der opsamler materiale og påvirker nogle vejeceller. De to råvaretyper føres til sidst sammen i blandekarret. På basis af måleresultaterne kan fedtprocenten i blandekarret løbende 25 beregnes. De to materialestrømmes indbyrdes flow reguleres, så der til sidst opnås en blanding med en forud bestemt fedtprocent. F. eks. kan pumpen i den ene linie køre med konstant ydelse og pumpen i den anden linie med en varierende ydelse, der afhænger af de aktuelle og summerede måleresultater.

DK 171153 B1 4

De i karret sammenførte råvarer blandes til en homogen masse, der udtømmes i en tragt og finhakkes til det ønskede produkt, f. eks. pølsefars.

Systemet kræver anskaffelse og vedligeholdelse af meget udstyr. Desuden er det baseret på, at materialet skal gå uforandret gennem analysen, og at alt materiale skal måles. Det er de 5 færreste analysemetoder, der kan opfylde disse krav.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en fremgangsmåde, ved hvilken det er muligt at bestemme indholdet af en eller flere komponenter i et materiale, der blandes i en beholder, ved automatisk udtagelse og analyse af prøver, og ved hvilken fremgangsmåde det yderligere er muligt at bestemme, om materialet i beholderen er blevet 10 blandet til en homogen masse. Fremgangsmåden skal også kunne anvendes, selv om mængden af en automatisk udtaget prøve er mindre end den repræsentative mængde, der er nødvendig til at bestemme indholdet af komponenterne med den ønskede nøjagtighed, og som ved kødvarer af den ovenfor beskrevne type sædvanligvis udgør 5-10 kg.

Dette formål opfyldes af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er karakteriseret ved, 15 - at materiale udtages af beholderen gennem et ved beholderen anbragt rør, som har en åbning, der munder ud i beholderens indre, at udtaget materiale føres ind i et til måling indrettet afsnit af røret ved hjælp af et i røret anbragt fremføringsorgan, - at den virkning det i afsnittet anbragte materiale udøver på elektromagnetisk energi, 20 der sendes ind i røret, måles, at måleproceduren, der omfatter indføring af helt eller delvist nyt materiale i afsnittet og måling af materialets virkning på elektromagnetisk energi, gentages en eller flere gange, og at de individuelle måleværdier eller måleværdisæt fra de enkelte måleprocedurer 25 registreres.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er det ikke alene muligt automatisk at bestemme indholdet af komponenter i materialet, men det er samtidig også muligt at følge DK 171153 B1 5 blandeforløbet og i den enkelte måleprocedure at anvende en relativt lille prøvemængde, betydeligt mindre end de 5-10 kg, der kræves ved grovhakkede kødvarer. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen indebærer således væsentlige fordele i forhold til de i dag anvendte metoder.

5 Prøveudtagelsen og analysen af materialet i blandebeholderen kan udføres automatisk. Fremgangsmåden kræver ikke operatører, der er øvet i at udtage en repræsentativ prøve af materialet. Bestemmelsen af f. eks. fedtindholdet i kødvarer, der blandes, kan ske så tit som ønsket, og prøven udtages hver gang på samme måde fra blandebeholderen, hvilket er med til at forbedre reproducerbarheden. Udstyret skal kun dimensioneres til relativt små 10 prøvestørrelser, idet prøveudtagelsen og målingen blot gentages indtil de samlede målinger er repræsentative og giver den ønskede målenøjagtighed. De mekaniske dele kan med andre ord gøres små, og rumfanget af materialet, der måles på i hver målecyklus, kan vælges til det der er optimalt for den anvendte målemetode.

Materialets indhold af bestanddele kan følges under hele blandeoperationen ved automatisk 15 og gentaget prøveudtagelse og - analyse, og det er muligt at bestemme det tidspunkt, hvor materialet har opnået den fornødne homogenitet. Som noget nyt inden for området kan blandeoperationen afbrydes i det øjeblik materialet er tilstrækkeligt gennemblandet.

De allerede i virksomhederne installerede blandeanlæg kan anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. De skal kun have påbygget et prøveudtagelses- og analyseudstyr. 1 2 3 4 5 6 Råmaterialerne kan om ønsket tilsættes ad flere gange, f. eks. hvis der først skal fremstilles en forblanding af to råvarer og derefter skal fremstilles en færdigblanding ved tilsætning

Det er en klar fordel at udføre analysen direkte på materialet, der blandes, fremfor på hver 2 eneste batch af råvarer (som ved den kendte indirekte metode). Kød, der produceres andre 3 steder i virksomheden, kan efter hakning anvendes direkte i blanderen, uden at det først 4 skal analyseres og holdes adskilt fra andre batcher. Der er heller intet behov for nøjagtig 5 afvejning af de til blandebeholderen satte kødmængder eller anvendelse af komplicerede 6 og dyre edb-programmer til indstilling af fedtprocenten. En efterkontrol er unødvendig.

DK 171153 B1 6 af cn tredje råvare. Dette kan f. eks. udnyttes, hvis den færdige blanding skal indeholde to komponenter, som målemetoden ikke kan adskille fra hinanden. Ønskes f. eks. pølsefars med et bestemt forhold mellem svinekød og oksekød, kan der først fremstilles en forblanding med det rette forhold mellem svinekød og fedt. Derefter kan tilsættes oksekød S og fedt, indtil blandingen med den ønskede sammensætning er fremstillet.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes i forbindelse med blanding af fedtholdige kødråvarer, men den kan med samme fordele anvendes ved andre af de omhandlede, strømningsdygtige materialer, hvad enten de er partikelformede eller flydende.

Det kan f. eks. dreje sig om: 10 - vegetabilske fødevarer, såsom hvede, byg, rug, majs, ris, kaffe og kakao i form af hele kom eller som formalet produkt (analyse for protein, stivelse, kulhydrat og/eller vand), frø, f. eks. ærter og bønner, såsom soyabønner (analyse for protein, fedtstoffer og/eller vand), produkter, der hovedsageligt består af vegetabilske råvarer eller er udvundet deraf, såsom snacks, dej, grøntsagsblandinger, margarine, spiseolier, 15 fiberprodukter, chokolade, sukker, sirup, pastiller og tørret kaffeekstrakt (pulver/granulat), - animalske fødevarer, såsom mejerivarer, f. eks. mælk, yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter, iscreme, ost (analyse for protein, kulhydrat, laktose, fedt og/eller vand), kødvarer, f. eks. svine-, okse-, fåre-, fjerkræ- og fiskekød i form af hakkede 20 eller emulgerede produkter (analyse for protein, fedt, vand og/eller salte) og æg, hvilke fødevarer kan foreligge i helt eller delvis frosset tilstand, - foder, f. eks. piller eller tørre/våde foderblandinger af vegetabilske produkter, fedtstoffer og proteinholdige råvarer, herunder pet-food, - farmaceutiske produkter, såsom tabletter, mixturer og cremer. 1

En særlig udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen består i, at materialet, som findes i rørafsnittet under en måling, udgør en mængde, der ikke er repræsentativ for bestemmelsen af en eller flere bestanddele i materialet i beholderen på basis af en registreret måleværdi eller et registreret måleværdisæt, og at indholdet af en eller flere DK 171153 B1 7 bestanddele i materialet i beholderen - hvis krævet - bestemmes ved, at måleproceduren gentages så mange gange med nyt materiale, der indføres i rørafsnittet, at mængderne af materiale der måles i rørafsnittet, tilsammen udgør en repræsentativ mængde, og at indholdet derefter beregnes på basis af de registrerede måleværdier eller måleværdisæt.

5 Fortrinsvis anvendes ikke destruktive udtagelses- og analysemetoder, der tilbagefører prøvematerialet til beholderen i uskadt stand. Fremgangsmåden ifølge oprindelsen udføres derfor fortrinsvis ved, at der i rørafsnittet indføres materiale, som med hensyn til bestanddele og størrelse af eventuelle partikler er i det væsentlige uforandret i forhold til materialet i beholderen, og at materialet efter målingens udførelse skydes ud i beholderen 10 i afstand fra åbningen, der tjener til udtagelse af materiale.

Fremgangsmåden udføres med fordel ved, at udtagelsen af materiale fra beholderen, indføringen af udtaget materiale i rørafsnittet og målingen af den virkning materialet har på elektromagnetisk energi udføres, medens materiale behandles i beholderen ved hjælp af blandeorganeme, idet dette sparer tid, og det kan eventuelt virke fremmende for udtagelsen 15 af materiale fra beholderen.

Målingen kan udføres medens materialet i rørafsnittet er i ro, hvorved der også kan anvendes målemetoder, der kræver relativt lange måletider.

Luft- eller gasholdigt materiale i rørafsnittet kan sammentrykkes inden målingen udføres, fortrinsvis til et tryk på mellem 200 og 2000 kPa (2 og 20 bar). Herved sammentrykkes 20 eller opløses eventuelle luftbobler i materialet, hvilket normalt forbedrer målenøjagtigheden og simplificerer målingen.

Til måling af en prøves egenskaber kan anvendes forskellige typer af elektromagnetisk energi. Fortrinsvis anvendes elektromagnetisk energi i form af mikrobølger (frekvens 300 MHz til 300 GHz), en-, to- eller multienergi røntgen eller nærinfrarød stråling.

25 Betegnelsen nærinfrarød spektroskopi (NIR) anvendes om målemetoder, som er baseret på samspillet mellem stof og elektromagnetisk stråling i bølgelængdeintervallet fra 700 til DK 171153 B1 8 2500 nm. Betegnelsen kommer af, at der er tale om den del af det infrarøde bølgelængdeområde, som ligger tættest ved det synlige spektralområde (400 til 700 nm).

I litteraturen benyttes ofte betegnelsen det nær-nærinfrarøde område (N2IR) for elektromagnetisk stråling med bølgelængder fra 700 til 1200 nm.

5 Kød består i det væsentlige af vand, protein og fedt. Hver bindingstype (f. eks. O-H, C-H, 0=0, C-N, N-H) absorberer lys ved bølgelængder, som er karakteristiske for molekyledelen. Årsagen til absorptionen er, at to forskellige atomer, som er bundet til hinanden, fungerer som en elektrisk dipol, der optager energi fra de elektriske og magnetiske felter i strålingen, hvorved atomgruppen giver sig til at vibrere. En C=0-10 binding i et triglycerid absorberer lys af en anden bølgelængde end en C=0-binding i et proteinmolekyle. Ved at måle, hvor meget lyset svækkes ved passage gennem en kødprøve ved en af disse karakteristiske bølgelængder, kan det procentuelle indhold af en komponent i kødet bestemmes.

Målinger i det nærinfrarøde område kan foretages på to måder, enten ved gennemlysning 15 af prøven (nærinfrarød transmission, NIT) eller på basis af refleksionen fra prøvens overflade (nærinfrarød refleksion, NIR). I prøver med et højt vandindhold, såsom kød, kan NIT ikke benyttes ved målinger over 1300 nm, idet vandmolekylerne absorberer alt for kraftigt ved længere bølgelængder. Hvis der anvendes en Si-detektor, kan der kun arbejdes ved kortere bølgelængder end ca. 1050 nm, idet denne detektortype ikke er følsom ved 20 længere bølgelængder.

Refleksionsmålinger har den ulempe, at målingerne skal foretages gennem en kvartsglasrude (almindeligt glas tillader ikke ret meget nærinfrarødt lys at passere). Her vil der uvægerligt ske det, at fedt fra det nedskrottede kød sætter sig på indersiden af glasruden. Det kan resultere i fejlagtige målinger. Yderligere vil en refleksionsmåling ikke 25 være så repræsentativ som en NIT-måling på grund af det lille målevolumen.

Optimale prøvebetingelser opnås derfor ved, at en nærinfrarød måling foretages som en transmissionsmåling med en fysisk vejlængde i målerøret på f. eks. 50 til 60 mm. Prøven DK 171153 B1 9 skal fortrinsvis stå stille i den brøkdel af et sekund, hvor målingen gennemføres. Prøven skal så vidt muligt være fri for luftlommer, hvilket tilvejebringes ved komprimering.

Til detektering af den nærinfrarøde stråling kan benyttes følgende materialer:

Si: en meget følsom og billig detektortype, der benyttes i området fra 400 til 1100 5 nm.

Ge: knap så følsomt som Si, men kan benyttes fra 800 til 1800 nm.

InGaAs: kun halvt så følsom som Si, men reagerer meget hurtigt og kan benyttes fra 800 til 1760 nm.

PbS: dårlig følsomhed, men er billig og kan benyttes fra 650 til 10000 nm. Skal 10 temperaturstabiliseres.

PMT (Photo Multiplier Tube): dette er langt den mest følsomme detektortype.

Ved målinger på naturprodukter viser det sig, at der ikke er nogen lineær sammenhæng mellem lysabsorptionen og det procentuelle indhold af en forbindelse i prøven. Absorbansen skyldes ikke alene tilstedeværelse af absorberende forbindelser i prøven, men påvirkes også 15 af lysspredningen i prøven. Desuden skal der tages hensyn til, at naturprodukters sammensætning er så kompliceret, at absorptioner, der skyldes forskellige forbindelser/funktionelle grupper, overlapper hinanden i spektret. I den forbindelse skal derfor anvendes mere komplicerede matematiske modeller, f. eks. neurale netværk eller klassiske statistiske metoder, til bestemmelse af indholdet af en forbindelse i prøven.

20 Ved forsøg med hakkede kødråvarer på et NIT-analyseinstrument har det vist sig, at de tre hovedkomponenter fedt, vand og protein kan bestemmes, selv i den situation, hvor de ikke adderer op til 100 % på grund af andre tilsætningsstoffer.

Røntgen er elektromagnetisk stråling, der spredes og dæmpes ved vekselvirkning med stof. Strålingen frembringes af en røntgenkilde, som består af en elektronaccelerator og en 25 anode, mod hvilken de accelererede elektroner skydes. For røntgenstråling gælder, at spredningen og dæmpningen, der finder sted under strålens passage gennem et stof, stiger kraftigt med stoffets antal af elektroner, der kan vekselvirke med strålingen. Variationen DK 171153 B1 10 i vekselvirkningen er særlig kraftig omkring specielle energier, de såkaldte absorptionskanter.

Røntgen har længe været anvendt til at måle sammensætningen af en blanding, og absorptionsspektre kendes for en række stoffer. Forskellen mellem 5 massesvækkelseskoefficienten for fedt (spæk) og protein/vand (kød) er målelig ved energier fra ca. 0 til 100 keV. I dette interval kan røntgen anvendes til bestemmelse af et materiales kød- og fedtprocent.

Hvis det er muligt, anvendes fortrinsvis en-energi røntgenmåleudstyr. Når kødvaren indeholder luft, anvendes to-energirøntgenudstyr, idet den høje energi kan kalibreres til 10 måling af massefylden. Målingen kan foretages som en kontinuerlig måling eller som en måling baseret på diskrete tællinger. Det er i begge tilfælde nødvendigt at foretage en kraftig kollimering af strålingen, hvilket medfører en væsentlig begrænsning af målevolumenet. For at måle et repræsentativt volumen er det ofte nødvendigt at foretage et meget stort antal målinger.

15 Måling med successivt skiftende energi kan være attraktiv for at øge et fedtmålesystems dynamikområde og kontrast.

Røntgenvinduer kan bestå af et let materiale, f. eks. epoxy. Kapaciteten af en enkelt måling med maksimalt røntgenvindue kan være 150 cm3.

Mikrobølger er elektromagnetiske bølger, der opfører sig som om de består af elektriske 20 (E) og magnetiske (H) bølger. Bølgernes indtrængningsdybde og udbredelseshastighed er forskellig i forskellige stoffer. Denne forskel udnyttes til måling af komponenter i fødevarer. Ved målemetoderne anvendes så små energier, at prøven kun opvarmes ubetydeligt.

Der kendes kun ét apparat, der kan måle fedtindholdet i hakket kød. Det er udviklet af 25 Tony Research Station i Skotland og måler dæmpningen af mikrobølger, som sendes langs kødets overflade.

DK 171153 B1 11

Ved et ikke offentliggjort arbejde med en mikrobølgemåler, der anvender transmissionsmåling, er indholdet af fedt i trimmings, som er nedskrottet til 3 og 10 mm, blevet målt i et bredt interval (4-83 % fedt). Prøverne blev placeret i en rektangulær bølgeleder, og transmissionen undersøgt ved hjælp af mikrobølger i området fra 1,7 til 2,6 5 GHz. Det viste sig muligt at måle kød- og fedtindholdet ved tre forskellige måleprincipper: dæmpning, faseforskydning og tidsforsinkelse. En væsentlig fordel ved transmissionsmåling i forhold til overflademåling er, at målevolumenet kan være forholdsvis stort.

Ved at kombinere en dæmpningsmåling med en faseforskydningsmåling kan tilvejebringes en metode, der er ufølsom over for variationer i prøvens vægtfylde. Det betyder, at 10 luftbobler i prøven bliver uden betydning. En tidsforsinkelsesmåling er fordelagtig, hvis bølgernes spredning er ukendt, idet der måles på den direkte bølge mellem sender og modtager igennem måleobjektet. Tidsforsinkelsen til forkanten af en modtaget puls kan måles efter principper kendt inden for radarteknikken.

Mikrobølger kan være uegnet til måling af frosne eller delvis frosne kødvarer, idet 15 vandmolekyler ikke kan rotere når de foreligger i bundet form (som is). Mikrobølgerne påvirkes derfor næsten ikke af frosne varer.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen måles materialets påvirkning af den elektromagnetiske energi fortrinsvis ved, at tabet, faseforskydningen eller tidsforsinkelsen 20 af mikrobølger måles i rørafsnittet, der er udformet som en bølgeleder for mikrobølger, at svækkelsen af røntgenstråling tværs gennem et i rørafsnittet indeholdt materiale måles, eller at transmittansen eller absorbansen af et i rørafsnittet indeholdt materiale måles i det nærinfrarøde område (NIT).

Især foretrækkes det, at transmittansen eller absorbansen af det i rørafsnittet anbragte 25 materiale måles ved flere bølgelængder i området fra 700 til 2400 nm, især 700 til 1200 nm, og at indholdet af en eller flere bestanddele i materialet bestemmes på basis af de registrerede måleværdier eller måleværdisæt.

DK 171153 B1 12

Det har vist sig, at NIT-måling kan anvendes til bestemmelse af partikelstørrelsen af materialet i røret. Om ønsket kan transmittansen eller absorbansen af et i rørafsnittet anbragt, partikelformet materiale derfor måles ved flere bølgelængder i området ffa 700 til 2400 nm, især 700 til 1200 nm, og partikelstørrelsen af materialet bestemmes på basis af 5 de registrerede måleværdier eller måleværdisæt.

En særlig anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen består i, at de registrerede måleværdier eller måleværdisæt anvendes til at fastlægge, om eller hvornår blandingen i beholderen er tilstrækkeligt homogen til, at blandeproceduren kan standses, og materialet eventuelt kan udtømmes af beholderen eller underkastes et efterfølgende behandlingstrin.

10 Herved undgås overblandingsproblemer.

En udførelsesform af ffemgangmåden ifølge opfindelsen kan anvendes til justering af sammensætningen af materialet i beholderen. Udførelsesformen består i, at indholdet af en eller flere bestanddele i materialet bestemmes på basis af de registrerede måleværdier eller måleværdisæt, og at resultaterne eller deres afvigelse fra ønskede værdier eller oplysning 15 om nødvendig mertilsætning af en bestanddel til materialet i beholderen for opnåelse af en ønsket værdi vises på et display, og/eller anvendes til styring af en doseringsenhed, der er anbragt i forbindelse med beholderen og er indrettet til at sætte en manglende mængde af en bestanddel til materialet i beholderen.

Særlig foretrækkes en udførelsesform, der omfatter, at transmittansen eller absorbansen af 20 et partikelformet materiale, eksempelvis en hakket eller nedskåret kødvare med en gennemsnitlig partikelstørrelse på mellem 2 og 30 mm, måles ved flere bølgelængder i det nær indfrarøde område, fortrinsvis mellem 700 og 1200 nm, og at de registrerede måleværdier eller måleværdisæt anvendes til at bestemme indholdet af en eller flere bestanddele i materialet, eksempelvis ved 25 en kødvare fortrinsvis varens indhold af fedt, protein, kollagen og/eller vand, og/eller til at fastlægge, om eller hvornår blandingen i beholderen med hensyn til en eller flere bestanddele er tilstrækkeligt homogen til, at blandeproceduren kan standses, og DK 171153 B1 13 materialet eventuelt kan udtømmes af beholderen eller underkastes et efterfølgende behandlingstrin.

På denne måde er det muligt at styre eller bestemme flere forskellige parametre, der er af væsentlig betydning for en tilfredsstillende blandeprocedure.

5 Opfindelsen angår endvidere et anlæg til blanding af et uensartet, strømningsdygtigt fødevare-, foder- eller farmaceutisk materiale og omfattende en med blandeorganer forsynet beholder til materialet, og dette anlæg er kendetegnet ved, at det yderligere omfatter en ved beholderen anbragt undersøgelsesenhed, der har et rør med en til udtagelse af materiale fra beholderen tjenende åbning, der munder ud i beholderens indre, et i røret 10 anbragt fremføringsorgan til at føre udtaget materiale ind i et til måling indrettet afsnit af røret, en ved dette afsnit af røret anbragt måleindretning til at sende elektromagnetisk energi ind i afsnittet og måle den virkning det i afsnittet anbragt materiale udøver på denne energi, en styreenhed til at bevirke gentagelse af måleproceduren, der omfatter indføring af helt eller delvist nyt materiale i afsnittet og måling af materialets virkning på 15 elektromagnetisk energi, og en med måleindretningen forbundet registreringsenhed til at registrere individuelle måleværdier eller måleværdisæt for materiale, der måles ved de enkelte måleprocedurer.

Måleindretningen omfatter fortrinsvis en lysgiver på den ene side af rørafsnittet og en lysmodtager på den modsatte side, og rørafsnittets vægge ved strålegangen mellem 20 lysgiveren og lysmodtageren er fortrinsvis dannet af et materiale, der er gennemskinneligt for det bølgelængdeområde af lyset, der skal undersøges, afhængigt af det strømningsdygtige materiale, der skal undersøges.

En udførelssesform af anlægget ifølge opfindelsen er karakteriseret ved, at lysgiveren og lysmodtageren er bredspektrede, og at der i strålegangen mellem lysgiveren og 25 lysmodtageren er indsat et drejeligt filterhjul med rundt om akslen, i ensartet afstand fra denne anbragte udskæringer, i hvilke er indsat filtre, der tillader hver sit bølgelængdeområde at passere, hvorved et filter ad gangen kan bringes ind i strålegangen ved hjælp af en på hjulets aksel anbragt motor.

DK 171153 B1 14

En særlig foretrukket udførelsesfonn består i, at flere monochrome lysgivere, der udsender lys i hvert sit bølgelængdeområde, er anbragt på den ene side af rørafsnittet, og at en lysmodtager er anbragt på rørafsnittets modsatte side.

5 Herved kan der findes 4 til 20 monochrome lysgivere i form af laserdioder, som er anbragt på rørafsnittets ene side og udsender lys i hvert sit bølgelængdeområde inden for intervallet mellem 700 og 1200 nm.

Opfindelsen angår desuden en indretning til udtagelse af prøver til brug i anlægget ifølge opfindelsen i forbindelse med undersøgelse af et strømningsdygtigt materiale. Indretningen 10 er særlig derved, at den omfatter et rør, der har en åbning til modtagelse af materiale, som skal undersøges, og et rørafsnit beregnet til udførelse af undersøgelsen, et bevægeligt lukkeorgan, der er anbragt i røret i nærheden af åbningen til modtagelse af materiale, og et fremføringsorgan til at føre modtaget materiale ind i rørafsnittet beregnet til udførelse af undersøgelsen.

15 Ved hjælp af indretningen er det direkte ved beholderen muligt at udtage en prøve og anbringe den i et analyseudstyrs målerum.

Lukkeorganet kan herved åbnes i forbindelse med modtagelse af materiale og kan lukkes i forbindelse med indføring af modtaget materiale i rørafsnittet beregnet til udførelse af undersøgelsen. Dette hindrer tilbageløb af materialet. 1 2 3 4 5 6

Indretningen kan have et andet lukkeorgan i røret på den modsat modtagelsesåbningen 2 liggende side af rørafsnittet, hvilket lukkeorgan er indrettet til at være lukket i et tidsrum 3 medens fremføringsorganet fører helt eller delvis nyt materiale ind i rørafsnittet, som er 4 beregnet til udførelse af undersøgelsen, og til at åbne, når det undersøgte materiale skal 5 føres ud af rørafsnittet. Herved kan materialet sammenpresses under målingen, og det kan 6 trykkes ud af måleområdet efter at målingen er foretaget.

DK 171153 B1 15

Fortrinsvis er fremføringsorganet en dom, der glider tætnende langs rørets inderside. Herved undgås i vid grad de fra snegletransportører kendte udsmøringsproblemer, der kan give en for målingen generende film af fedt på vinduer og lignende.

Indretningen omfatter fortrinsvis en eller flere trykluftcylindre med tilhørende stempler til 5 at påvirke fremføringsorganet og/eller lukkeorganer i røret.

Det har som nævnt vist sig, at komstørrelsen af strømningsdygtigt materiale kan bestemmes ved NIT-måling. Om ønsket kan der derfor også foretages en kornstørrelsebestemmelse, idet transmittansen eller absorbansen af en prøve af materialet, der er anbragt i rørafsnittet, måles ved flere bølgelængder i det nærinfrarøde område (NIT), og partikelstørrelsen af 10 materialet fastlægges ved sammenligning af det opnåede måleværdisæt med tilsvarende datasæt for materiale med kendt partikelstørrelse eller ved indsættelse af det opnåede måleværdisæt i en algoritme, der er tilvejebragt på basis af datasæt for materiale med kendt partikelstørrelse.

Det er således f. eks. muligt at bestemme komstørrelsen af et materiale i en blandebeholder 15 eller bestemme, om sammenblandingen af to råvarer med forskellig komstørrelse er tilstrækkeligt grundig.

Den repræsentative mængde til bestemmelse af det procentuelle indhold af en komponent, f. eks. fedt, kan variere med partikelstørrelsen. Når partikelstørrelsen kendes, kan den repræsentative mængde beregnes, og på grundlag af denne værdi kan det bestemmes, hvor 20 mange gange udtagelses- og målecyklussen i fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal gentages i et anlæg, i hvilke kun små mængder materiale undersøges ad gangen. På denne måde kan måleproceduren gennemføres på kortest mulige tid med en given nøjagtighed, også i de tilfælde, hvor materialets partikelstørrelse varierer betydeligt. 1 Målingen af partikelstørrelsen kan gentages på helt eller delvis nyt materiale, der er anbragt i rørafsnittet, og den opnåede værdi for partikelstørrelsen eller målingens afvigelse fra en forud bestemt værdi kan anvendes til løbende styring eller overvågning af en maskine, der DK 171153 B1 16 findeler eller maler materialet. På den måde kan målingerne anvendes til dynamisk styring af forskellige processer.

Der kan måles ved flere bølgelængder i det nærindfrarøde område mellem 700 og 1200 nm.

Det foretrækkes når der er tale om en fedtholdig kødvare.

5 Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningerne, hvori fig. 1 viser en udførelsesform af et anlæg ifølge opfindelsen set fra siden og til dels i snit, fig. 2 anlægget set fra den ene ende, fig. 3a-3f et i anlægget anvendt apparat til automatisk udtagelse af prøver og 10 analysering af disse i et måleudstyr, hvorved figurerne viser apparatet i forskellige arbejdsstilinger, fig. 4 transmittansen ved forskellige, diskrete bølgelængder af en fedtrig og en fedtfattig kødprøve, målt i måleudstyret, fig. 5 et andet måleudstyr til anvendelse i apparatet i fig. 3a-3f, 15 fig· 6 et tredje måleudstyr, fig. 7 et fjerde måleudstyr, fig. 8 NIT-spektre af to typer af kød i to forskellige nedhakningsgrader, og fig. 9 et klassifikationsdiagram opnået ved principal komponentanalyse af gennemsnitsspektre. 1 2 3 4 5 6

Anlægget i fig. 1 omfatter en sædvanlig blander 1 med en blandebeholder 2, der afhængigt 2 af behov kan rumme fra 1200 til 4500 kg kødmateriale. I beholderen findes to 3 blandeindretninger, der består af to, parallelt med hinanden liggende aksler 3, som har 4 radiale skafter, på hvilke er monteret skovlblade 4. Blandeindretningeme kan roteres i 5 begge retninger ved hjælp af et motorarrangement 5. Arrangementet styres ved hjælp af en 6 styrepult 6, på hvilken en operatør indtaster blandeprogrammet, der passer til den aktuelle produktion.

DK 171153 B1 17 1 beholderen 2's ende modsat motorarrangementet findes en udtømningsåbning, der er forsynet med en låge 7 (fig. 2), som kan åbnes og lukkes ved hjælp af en trykluftcylinder 8. Beholderens bund er antydet med en buet stiplet linie. Ved tømning er materialet mere tilbøjeligt til at samle sig i beholderens dybere liggende, venstre del, hvor det af 5 blandeindretningen skovles fremad mod udtømningsåbningen.

På beholderens ene side er monteret en transportør 9 med en snegl, ved hjælp af hvilken det ligeledes er muligt at udtømme materiale fra beholderen. For enden af transportøren kan være anbragt en hulskive med et roterende knivsæt, der nedhakker materialet under udtømningen. I EP-A-0569 854 (WOLFKING DANMARK A/S) findes en beskrivelse af 10 en sådan type blandemaskine.

På beholderens væg er der i den foreliggende udførelsesform monteret et apparat til udtagelse af prøver af materialet i beholderen og analyse af disse prøver (fig. 1). En under styrepulten anbragt enhed 6a er elektrisk forbundet med apparatet. Enheden tjener til at styre apparatets funktioner og til at modtage og behandle måledata fra apparatet vedrørende 15 en automatisk udtaget prøve, f. eks. signaler, der udtrykker prøvens fedtindhold. Enheden er signalmæssigt forbundet med blanderens styrepult 6, således at de behandlede data fra apparatet kan vises for operatøren eller anvendes til automatisk kontrol og styring af blandeprogrammet, der ligger i styrepulten.

Apparatets konstruktion og funktion fremgår af fig. 3a-3f, der illustrerer forskellige 20 arbejdsstillinger i en cyklus til udtagelse af en prøve fra beholderen 1 og analysering af prøven.

Apparatet omfatter et rør 10, der er sammensat af tre rørsektioner 10a, 10b og 10c, der er indbyrdes forbundne ved hjælp af flanger 11. Den nederste og øverste sektion 10a og 10c er vinkelformede, således at røret 10 består af en lodret midterdel og to vandrette endedele.

25 I beholderen 2's lodrette væg til venstre i fig. 1 er i nærheden af bunden udskåret en åbning, der passer til rørets nedre, vandrette endedel, og i niveau over akslen 3 er udskåret en anden åbning, der passer til rørets øvre, vandrette endedel. Røret 10 er ved hjælp af flanger 12 på endedelene fastgjort på beholderen ud for åbningerne, således at materiale af DK 171153 B1 18 sig selv løber ind i den nederste rørsektion 10a og ved hjælp af et fremføringsarrangement i røret kan returneres til beholderen.

På den nedre rørsektion 10a er ved hjælp af en flange 13 monteret en forneden lukket cylinder 14.1 cylinderen 14 findes to stempler 15 og 16. Det øvre stempel er forsynet med 5 et rørstykke 17, der kan glide inden i en nedre, lodret del af rørsektionen 10a, medens det nedre stempel bærer en dom 18, hvis udvendige diameter svarer til rørstykket 17's indvendige diameter, således at domen glider inden i rørstykket. De sorte områder i fig. 3a-3f markerer pakninger, der sørger for tætning mellem bevægelige dele.

På stemplets 16 underside er fastgjort en stempelstang 19, der rager ud gennem cylinderen 10 14's bund. Stangen har en kanal 20 til trykluft og en tilslutningsdel 21 for tilslutning af en trykluftslange. Trykluftslanger og deres forbindelse med styreventiler er for overskuelighedens skyld ikke vist i figurerne.

Trykluft kan via kanalen 20 føres ind i mellemrummet mellem stemplerne 15 og 16, således at stemplet 15 presses opad. Tilslutningsdele 22 og 23 for tilslutning af 15 trykluftslanger findes også i cylinderen 14's bund og i flangen 13, der udgør cylinderens top.

Midterdelen af rørsektionen 10b tjener som målekammer i forbindelse med måling af kødmaterialets transparens for infrarødt lys af forskellige bølgelængder. Den har til det formål to vinduer 24 af glas eller andet gennemsigtigt materiale, der er indsat i udskæringer 20 i rørvæggen, som ligger over for hinanden. På rørsektionen 10b er anbragt et hus 25, der indeholder forskellige indretninger til måling af transparensen af materialet, der findes mellem vinduerne.

Den øvre rørsektion 10c har en flange 26, på hvilken er monteret en cylinder 27 med bund.

Et forskydeligt stempel 28 findes i cylinderen. På stemplets højre side er monteret en dom 25 29, der glider inden i den vandrette del af rørsektionen 10c. I cylinderen 27's bund findes en tilslutningsdel 30 for en trykluftslange, og flangen 26 har en lignende tilslutningsdel 31 for trykluft.

DK 171153 B1 19

Funktionen af anlægget beskrives nu nærmere.

Forskellige typer af ikke analyserede råvarer, der er grovhakket og derefter anbragt i hvert sit forrådskar, afvejes og kommes i beholderen 2. Råvarerne blandes kortvarigt i beholderen ved rotation af blandeindretningeme. En af enheden 6a styret PLC-enhed sørger for 5 indstilling af ventilerne på trykluftslangeme, der er tilsluttet apparatet på delene 21, 22, 23, 30 og 31, således at stemplerne 15, 16 og 28 kommer til at indtage de i fig. 3a viste stillinger. Blandeindretningeme bringes derefter til at rotere i en sådan retning, at materialet forneden i beholderen føres hen mod åbningen i nærheden af beholderens bund og presses ud gennem åbningen og ind i den nedre rørsektion 10a. I figurerne er materialet antydet 10 ved prikkede områder.

Når materialets tryk mod åbningen er størst, dvs. når et skovlblad 4 er ud for åbningen, sættes følgende prøveudtagelses- og måleprocedure i gang:

Der åbnes for trykluft til rummet mellem stemplerne 15 og 16. Stemplet 15 med rørstykket 17 bevæges herved opad til en øvre position, i hvilken rørstykket 17’s overkant hviler mod 15 den kant, der findes indvendigt i røret, lidt oven over rørets nedre, vandrette endedel. I denne stilling, der er vist i fig. 3b, indespærrer rørstykket 17 materialet, som blandeindretningeme har presset ind i rørets lodrette del, idet røret allerede er lukket foroven af domen 29.

Det indespærrede materiale sammentrykkes nu ved, at trykluft lukkes ind i rummet mellem 20 cylinderen 14's bund og stemplet 16 via tilslutningsdelen 22. Stemplet 16 med domen 18 bevæges herved opad under indsnævring af rumfanget, der er til rådighed for det indespærrende materiale. Det samtidig hermed indsnævrende rum mellem stemplet 15 og stemplet 16 trykudlignes ved hjælp af kanalen 20 og en modtryksventil, der er anbragt på dennes trykluftslange og er indstillet til et bestemt tryk. 1

Ved opstarten af anlægget, dvs. ved gennemførelse af den første cyklus, indeholder rørets lodrette del hovedsageligt luft, og stemplet 16 med domen 18 går derfor op til en øverste position, i hvilken stemplet 16 ligger an mod stemplet 15's underside. Efter gennemførelse DK 171153 B1 20 af nogle få cyklusser vil den lodrette del af røret imidlertid hovedsagelig indeholde kødmateriale og kun en mindre del luft. Det er den driftsituation, der nu beskrives.

Stemplet 16 med domen 18 går i drifttilstanden kun til en mellemposition, der er eksemplificeret i fig. 3c. I denne position hersker der ligevægt mellem trykket i det 5 indespærrede materiale og den opadrettede kraft, som udøves af stemplet 16. Der komprimeres til et forholdsvis højt tryk for at reducere eller eliminere luftens indflydelse på målingen, der foretages på materialet mellem vinduerne 24. Ved de viste tværdimensioner af stemplet 16 og domen 18 opnås en trykforstærkning på fem gange, således at der tilvejebringes et tryk i materialet på 1250 kPa (12,5 bar), hvis trykluften 10 indstilles til et tryk på 250 kPa (2,5 bar).

Efter denne komprimering af materialet i rørets lodrette del udføres en måling af transparensen af materialet mellem vinduerne ved flere bølgelængder i det infrarøde område, og måleresultaterne anvendes til beregning af en eller flere egenskaber af materialet. Konstruktionen og funktionen af måleudstyret beskrives i forbindelse med 15 forklaringen af fig. 3d.

Når målingen er foretaget, udlignes trykket i rørets lodrette del til atmosfæretryk ved, at stemplet 28 med domen 29 føres mod venstre, idet trykluft lukkes ind på den højre side af stemplet via tilslutningsdelen 31. Når der åbnes foroven for rørets lodrette del, kan materiale herfra ekspandere ud i rørets vandrette del i rørsektionen 10c og videre ud i 20 beholderen 2. Så snart trykket i rørets lodrette del falder, presses stemplet 16 med domen 18 til dets øverste stilling, der er vist i fig. 3e, hvorved yderligere materiale fjernes fra den lodrette del og presses ud i beholderen.

Når stemplet 28 med domen 29 har nået yderstillingen længst til venstre, reverseres stemplet mod den højre udgangsposition, idet trykluft lukkes ind på venstre side af stemplet 25 via tilslutningsdelen 30 samtidig med, at trykket ophæves på stemplets højre side. Under reverseringen presser domen 29 materiale ud af rørets øvre, vandrette del i sektionen 10c og tilbage i beholderen 2. Materiale, der er taget ind i rørsektionen 10a gennem åbningen DK 171153 B1 21 i nærheden af beholderens bund, returneres på denne måde til beholderen 2. Under reverseringen afspærrer domen 29 igen rørets lodrette del foroven, som det ses af fig. 3f.

Stemplet 15 med rørstykket 17 og stemplet 16 med domen 18 føres derefter mod deres bundstilling, idet der sættes tryk på stemplets 15 overside via trykluftledningen, der er 5 fastgjort i tilslutningsdelen 23. Efterhånden som rørstykket 17 og domen 18 trækkes nedad i det lodrette rør, dannes der her et undertryk på grund af rumfangsforøgelsen. I den sidste del af rørstykkets vandring tilvejebringes passage mellem den lodrette rørdel og den nedre, vandrette endedel i rørsektionen 10a, således at materiale suges ind i rørets lodrette del. Åbningen af passagen sker fortrinvis samtidigt med, at et skovlblad er ud for den åbningen 10 i nærheden af beholderens bund, således at der på én gang er et sug på materialet fra den ene side og et tryk på materialet fra den anden side. På denne måde føres nyt materiale ind i rørsektionen 10a.

Når stemplerne 15 og 16 har nået deres nedre position, og stemplet 28 er i sin yderste højre stilling (fig. 3a), er en portion materiale i rørets lodrette del blevet stødt ud i beholderen 15 igen og en ny portion materiale er blevet taget ind fra beholderens bund for efterfølgende komprimering og måling i rørets lodrette del. Hermed er en arbejdscyklus gennemløbet.

Den kan med det samme efterfølges af nye, tilsvarende arbejdscyklusser i en given takt, f. eks. hvert sekund (hvorved cyklustiden bliver et sekund). Den indvendige diameter af rørets lodrette del og domens 18 arbejdsvolumen er f. eks. dimensioneret, så hver 20 arbejdscyklus bringer 200-400 ml nyt materiale ind i røret. Efter en eller nogle få arbejdscyklusser er det nye materiale blevet ført ind i rummet mellem vinduerne og kan derefter måles.

Ved gentagelse af målingen på nye portioner materiale, der føres ind i rummet mellem vinduerne, opnås til sidst så mange måledata, at målingerne under ét er repræsentative, og 25 fedtindholdet i det grovhakkede materiale kan bestemmes med den fornødne nøjagtighed.

Den til en repræsentativ måling nødvendige mængde materiale afhænger af materialets art og komstørrelse. Den bør bestemmes for de mest almindeligt anvendte materialer, jvf. eksempel 1.

1 DK 171153 B1 22 Måleudstyret i fig. 3d beskrives nu nærmere. Det omfatter en bredspektret lyskilde 32, der udsender lys inden for arbejdsområdet, i det foreliggende tilfælde det nærinfrarøde område mellem 700 og 1200 nm. Det drejer sig om en wolfram-halogen lampe, der udsender en stor del af den tilførte elektriske energi i det infrarøde spektralområde. Effekten er 20 til 5 70 W.

Ved lyskilden findes en fortrinsvis eliptisk reflektor 33, således at lyset hovedsagelig er rettet mod højre. Mellem lyskilden og vinduerne i rørsektionen 10b er anbragt et filterhjul 34 med 6-20, f. eks. 12, forskellige filtre 35, der tillader passage af lys af hver sin bølgelængde gennem vinduerne i rørsektionen 10b. Det monochrome lys, der går ind ad det 10 venstre vindue, passerer gennem materialet i røret under et væsentligt tab og går ud igen gennem det højre vindue, hvorefter det rammer en bredspektret fotodetektor 36, f. eks. en Si-plade.

Svækkelsen af lyset i materialet skyldes absorptionen hidrørende fra de forskellige komponenter i materialet samt spredningen og refleksionen af lyset som følge af 15 faseovergange eller partikler i materialet. Absorptionen er afhængig af komponenterne og bølgelængden.

Fotodetektoren 36 afgiver derfor signaler, der er afhængige af indholdet af komponenter i det aktuelle materiale og bølgelængden. Signalet forstærkes, filtreres, digitaliseres og lagres i en elektronisk hukommelse. Vinduerne og lysstrålegangen er dimensioneret, så 20 detektoren 36 modtager lys, der har passeret gennem et materialevolumen på mere end 100 ml. Materialevolumenet svarer til rummet mellem vinduerne.

Måleudstyret omfatter en stepmotor 37 til rotation af filterhjulet 34, således at filtrene 35 ét efter ét bringes ind i strålegangen mellem lyskilden 32 og detektoren 36. Hver gang et nyt filter er blevet anbragt i måleposition registreres og lagres detektoren 36's signal, hvis 25 styrke afhænger af det pågældende materiales absorption i filterets bølgelængdeområde. Når måleværdier er registreret og lagret for samtlige filtre i hjulet 34, er målingen tilendebragt. Fjernelse af materiale fra området mellem vinduerne kan derefter påbegyndes ved åbning af rørets lodrette del foroven.

1 DK 171153 B1 23

Fig. 4 viser signalet fra detektoren 36 under en omdrejning af filterhjulet 34. Ved den øverste kurve er der tale om en finhakket prøve af svinekød med et fedtindhold på ca.

50 %. Prøven er anbragt i rørsektionen 10b. Den nederste kurve er optaget med en finhakket prøve af oksekød med ca. 5 % fedt. Prøverne dæmper lyset ca. 4000 gange.

5 Transmittansen ved de 11 forskellige bølgelængder er de enkelte toppes spidsværdi. Det ses, at prøverne dæmper lyset uens ved de forskellige bølgelængder på grund af prøvernes forskellige fedt- og vandindhold, hvilket anvendes til beregning af disse værdier.

Ved hjælp af de lagrede måleværdier beregner dataenheden 6a automatisk indholdet af 10 f. eks. fedt i materialet, idet der i enheden er indlagt et program med de nødvendige beregningsrutiner. I den her beskrevne anvendelse med grovhakket kødmateriale er et enkelt resultat ikke tilstrækkelig sikkert, og det er derfor nødvendigt at gentage udtagelses- og målecyklussen et antal gange, f. eks. 10 gange, til der på grundlag af de samlede måleværdier eller resultater kan udregnes et tilstrækkelig sikkert tal for fedtindholdet.

15 Har materialet en ensartet karakter, hvis det f. eks. drejer sig om finhakket kød eller kødemulsioner, kan tilfredsstillende nøjagtige resultater opnås allerede ved gennemførelse af én målecyklus.

Ved hjælp af de lagrede måleværdier kan indholdet af forskellige bestanddele i materialet bestemmes, f. eks. indholdet af fedt, protein, collagen og vand. Hvis der anvendes flere sæt 20 af måleværdier, der stammer fra hver sin udtagelses- og målecyklus, opnås en væsentlig forbedring af resultaternes nøjagtighed, hvilket især er af betydning, når den portion, der måles på i hver cyklus, ikke er repræsentativ.

Måleværdierne fra hver udtagelses- og målecyklus kan desuden bruges til at kontrollere, om blandingsproceduren udføres på optimal måde. Materialets fedtindhold kan f. eks.

25 beregnes for hver prøveudtagelses- og målecyklus, og resultatet kan sammenlignes med det foregående resultat eller gennemsnittet af flere, umiddelbart foregående resultater. Hvis der konstateres en stor afvigelse, er det tegn på, at materialet i beholderen stadig er heterogent, og at blandeoperationen skal fortsættes. Hvis afvigelsen kun er minimal eller falder under en bestemt grænse, kan der ikke opnås bedre homogenitet af materialet ved at fortsætte DK 171153 B1 24 blandeoperationen, som derfor afbrydes. På denne måde kan blandeoperationen normalt forkortes til det nødvendige, og materialet skånes for videre mekanisk påvirkning.

Til styring af blandetiden kan der i stedet for afvigelsen anvendes resultaternes standardafvigelse. Falder den beregnede standardafvigelse for de seneste cyklusser under 5 et bestemt niveau, eller forbedres den ikke ved at fortsætte blandeoperationen, er det tegn på, at blandeoperationen skal afbrydes.

Allerede inden materialet er så homogent som ønsket, kan det i mange tilfælde lade sig gøre at bestemme fedtindholdet eller lignende med en tilfredsstillende nøjagtighed, f. eks. på grundlag af resultaternes tendens til at nærme sig en slutværdi. På et forholdsvist tidligt 10 tidspunkt i blandeoperationen kan det således være muligt at forudsige, hvor meget fedtholdig kødvare, der skal sættes til materialet i beholderen for, at det færdigblandede materiale skal komme til at overholde specifikationerne. Fremgangsmåden og anlægget muliggør derfor hurtig justering af materialet, hvilket er med til at sikre, at materialet ikke udsættes for mekanisk påvirkning i længere tid end nødvendigt til at opnå en homogen 15 blanding. Når det ved hjælp af målingerne kan konstateres, at materialet i beholderen er så homogent som ønsket, kan fedtindholdet slutkontrolleres på grundlag af måleresultaterne fra de seneste målecyklusser.

Det er klart, at der kan foretages en løbende justering af materialet under blandeoperationen ved tilsætning af fedtholdigt materiale, hvilket betyder, at det færdigblandede materiale kan 20 opfylde strenge specifikationer eller kan lægge sig tæt på et optimalt fedtindhold inden for givne specifikationer, uden at blandetiden nødvendigvis forøges. Tilsætningen af fedtholdigt materiale i forbindelse med justeringen kan ske manuelt eller automatisk.

Alle disse beregninger og vurderinger kan foretages automatisk af enheden 6a på basis af de modtagne måledata. Når enheden ved hjælp af et indlagt program f. eks. konstaterer, at 25 resultaterne er stabile, kan den automatisk sende signal til kontrolpulten 6 om, at blandeoperationen er til ende for så vidt angår homogenitet, hverefter kontrolpulten selv eller en operatør på et signal fra pulten kan standse motorarrangementet, der driver blandeindretningeme.

DK 171153 B1 25

Ved den foreliggende konstruktion foretages måling med nærinfrarød stråling. Materialet, der fremføres i røret 10, kan imidlertid også undersøges ved hjælp af andre typer eller flere forskellige typer elektromagnetisk energi. F. eks. kan der efter rørsektionen 10b være indskudt en yderligere rørsektion med måleindretninger til bestemmelse af materialets 5 indhold af vand i flydende form ved hjælp af mikrobølge-energi. Materialets indhold af is kan da bestemmes som forskellen mellem vandprocenten, der bestemmes ved nærinfrarød måling i rørsektionen, og vandprocenten, der bestemmes ved mikrobølgemåling.

I stedet for en bredspektret lysgiver med et foranstillet filterhjul kan anvendes monochrome diskrete lysgivere, der udsender lys af hver sin bølgelængde. Fig. 5 viser en sådan 10 udførelsesform, der benytter laserdioder i stedet for lampen og filterhjulet. Konstruktionen i fig. 5 har den fordel, at der ingen bevægelige dele er i udstyret.

Konstruktionen har en række (power)laserdioder 40, som hver sender lys af en bestemt bølgelængde ind mod materialeprøven. Der anvendes typisk 4-20 dioder, der er anbragt på samme chip. Laserdiodeme udsender lys af hver sin bølgelængde inden for området fra 800 15 til 1050 nm, således at det ikke er nødvendigt at benytte filtre. Til registrering af lyset, der har passeret gennem en 5-10 cm tyk prøve, anvendes en PMT-detektor 41. Ved at tænde for en af dioderne af gangen måles ved hjælp af detektoren 41, hvor meget lys der trænger gennem prøven ved de forskellige bølgelængder.

Fig. 6 viser en udførelsesform af et måleudstyr, der er baseret på røntgen. Måleudstyret 20 omfatter en røntgenkilde 50 på 50 kV, et filter 51 og et indstilleligt apertur 52. Desuden omfatter det en strålingsmodtagende del i form af en strålingsfælde 53 og en detektor 54, der kan være en sædvanlig detektor eller en fluorescerende skærm, hvis lysudsendelse registreres af et CCD-kamera 55. Røret 10 har to berylliumvinduer 56, der tillader passage af røntgenstråling. Tykkelsen af kødråvaren i røret 10 er f. eks. 6 cm. Varen er 25 sammenpresset til et tryk på 13 bar, således at der i praksis er tale om en blanding uden lufthuller. Der skal være mere end 3 % luft i blandingen, før end luftens bidrag ved dette tryk giver en målefejl på mere end 0,5 %.

DK 171153 B1 26 Røntgenkilden 50 har en afstand mellem fokus og detektor på 25 cm og leverer efter passage af de 6 cm kødvare en stråling på ca. 1,6 mGy/mA min. Den kan måles med god sikkerhed. Usikkerheden ved måling med en 10 x 10 mm detektor er 0,01 % ved måling i et sekund, dvs., at måleusikkerheden er uden betydning. (Spredningen i bestemmelsen af 5 fedtprocent er en anden sag. Her vil de fysiske egenskaber af materialet være bestemmende.)

Udstyret kan også anvendes til måling af delvis frosne varer, uden at måleresultaterne ændrer sig væsentligt. Hvis der imidlertid måles på saltede råvarer, indtræder en øget dæmpning af røntgenstrålingen svarende til 1 % øget kødprocent for hver vægtprocent 10 NaCl. Derfor skal saltprocenten nogenlunde være kendt i dette tilfælde.

Fig. 7 viser et måleudstyr til måling af egenskaber af materiale i røret 10 ved hjælp af mikrobølger. Udstyret omfatter en mikrobølgegenerator 60, en mikrobølgedetektor 61 og en bølgeleder mellem disse med en sluse 63. Slusens huller har en diameter på f. eks.

10 % af den anvendte bølgelængde, således at mikrobølgerne ikke slipper ud af 15 bølgelederen. Hullernes diameter er fortrinsvis mindst det samme som størrelsen af partiklerne i det nedskrottede kødmateriale. Kødmaterialet presses lodret gennem slusen som antydet med pilene. Glasvinduer 64, der flugter med rørets 10 vægge sørger for, at materialet ikke går ind i generatorens og detektorens område. Mikrobølgerne transmitteres stort set uden dæmpning gennem vinduerne.

20 Mikrobølgegeneratoren udsender energi af fast frekvens og med en konstant effekt på 1-10 mW. Energien, der modtages af mikrobølgedetektoren, varierer med fedtindholdet i materialet mellem vinduerne. Den omsættes til en spænding, som føres til enheden 6a for videre behandling.

Måleudstyret har en høj kapacitet.

DK 171153 B1 27

Eksempel 1 Nødvendig gentagelsesfaktor for repræsentativ prøve

For at tilvejebringe den nødvendige nøjagtighed i bestemmelsen af fedt, protein, vand, mv. er det nødvendigt at fastslå, om den mængde, der udtages ved hver cyklus er repræsentativ 5 for hele kødmængden i blandebeholderen, og hvis dette ikke er tilfældet, hvor mange gange cyklussen skal gentages for at opnå en måling, der er repræsentativ for hele kødmængden (f. eks. 1200 kg).

Til undersøgelse af dette forhold er udviklet et program, som simulerer prøveudtagelsen fra blandebeholderen. Programmet bygger på nogle antagelser om, på hvilken form det 10 nedskrottede (grovhakkede) kød findes i beholderen, og om prøvens størrelse i forhold til den samlede mængde kød. Følgende antagelser er benyttet i programmet: samlet kødmængde i beholderen: 1000 kg vægt af prøven: 0,5, 1, 2, 5 og 10 kg nedskrotningsgrad af kødet: tern med en sidelængde på henholdsvis 10 og 20 mm 15 (svarende til et partikelvolumen på henholdsvis 1 og 8 cm3) middelfedtindhold: varierende mellem 10 og 50 % spredning i temvolumen: 20 % af det gennemsnitlige temvolumen, dvs. at 95 % af alle 1 cm3 tem ligger mellem 0,4 og 1,6 cm3 spredning i fedtindhold fra tem til tem: 20 %, dog min. 0,8 % fedt og max. 85 % 20 fedt, dvs. at i en blanding med 30 % fedt ligger 97,5 % af samtlige tem mellem 0,8 og 70 % fedt luftvolumen: 0 %

Programmet fungerer på den måde, at prøvevolumenet og volumenet af materialet i beholderen opbygges af tem, som udvælges tilfældigt ud fra ovenstående parametre.

25 Fedtindholdet i prøvevolumenet kan herefter sammenlignes med fedtindholdet af materialet i beholderen for forskellige middelfedtprocenter, prøvestørrelser og nedskrotningsgrader.

Tabellen nedenfor angiver RSD (residual standard deviation) for forskellige prøvestørrelser og nedskrotningsgrader. Resulateme er fremkommet ved at lade computeren udføre 12 1 DK 171153 ΒΊ 28 prøveudtagclser fra hver af seks blandinger med et fedtindhold varierende fra 10 til 50 %.

RSD er et mål for den gennemsnitlige afvigelse mellem fedtindholdet i prøven og i materialet i beholderen.

nedskrotning prøvestørrelse RSD

5 (mm) (kg) (% abs.) 10 x 10 x 10 10 0,11 5 0,19 2 0,33 10 1 0,43 0,5 0,81 20 x 20 x 20 10 0,61 5 0,73 2 1,30 15 1 1,39 0,5 2,3

Ved en nedskrotning til 10 x 10 x 10 mm tem fås en RSD ved 5 kg, som er under fejlen ved laboratoriebestemmelse af fedt. Ved en nedskrotning til 20 x 20 x 20 mm tem skal der udtages en prøve på væsentlig mere end 10 kg, for at fejlen falder under fejlen ved 20 laboratoriebestemmelsen.

Resultaterne kan også læses på følgende måde: Såfremt man har en fejlfri analysemetode, der er i stand til at bestemme fedtindholdet i prøvevolumenet, vil det bestemte fedtindhold i 95 % af tilfældene afvige mindre en 2 x RSD-værdien fra fedtindholdet i beholderen.

Ved en prøvestørrelse på5kgafl0xl0xl0 mm tem vil variationen i kun 5 % af 25 tilfældene være større en 0,38 %, hvilket er fuld acceptabelt ved en sikkerhed af analysemetoden på 0,5 %.

Såfremt der i anlægget måles på 125 ml materiale i hver cyklus, er det med disse forudsætninger nødvendigt at gennemføre 40 prøveudtagelses- og målecyklusser for at få DK 171153 B1 29 en repræsentativ måling af f. eks. fedtindholdet i blandebeholderen ved en analysesikkerhed på 0,5 %. Hvis en lidt forringet sikkerhed kan accepteres, kan antallet af cyklusser reduceres til f. eks. 10.

Eksempel 2 5 NIT-målinger på svinekød med varierende fedtindhold og nedskrotningsgrad Forsøgene skal klarlægge om der ved NIT-analyse er behov for en fuldstændig nedskrotning, inden målingen udføres på materialet.

Fra et slagteri indkøbes 2,5 kg af hver af følgende produkter: mellemkam (fedtindhold 9 %), nakkekam (fedtindhold 24 %) og bovsnitter (fedtindhold 45 %). Disse prøver 10 nedskrottes til 13 mm ved hjælp af en hakker.

Fra hver af prøverne udtages 400 g, som måles på et ΝΓΓ-analyseinstrument til laboratoriebrug (model Infratec 1255 fra firmaet Tecator). NIT-instrumentet indeholder fem kopper med prøvemateriale. Det effektive prøvevolumen for de fem kopper tilsammen er 25 ml. Derefter lægges det udtagne materiale tilbage i prøverne, der nedskrottes til 10 mm.

15 Delprøver på 400 g udtages fra hver prøvetype og måles på NIT-instrumentet. Ved gentagelse af proceduren tilvejebringes desuden målinger med 8, 5 og 3 mm kødmateriale. Prøverne analyseres derefter ved en traditionel laboratorieanalyse for fedtindhold.

I fig. 8 er vist to gennemsnitsspektre for bovsnitter og mellemkam nedskrottet til 13 mm og to tidligere fremstillede modelspektre for 3 mm kød med tilsvarende fedtindhold.

20 Af figuren fremgår det, at spektre med samme fedtprocent kun er parallelforskudt langs Y-aksen, hvilket er uden betydning for bestemmelsen af fedtindholdet, da der her kun skal bruges de relative ændringer ved de forskellige bølgelængder. Det ses også, at absorptionen ved 932 nm giver en klar indikation for prøvens fedtindhold.

Der foretages derefter en principal komponentanalyse (PCA) af gennemsnitsspektrene for 25 hver af de tre kødvarer og hver af de fem nedskrotningsgrader (således at i alt 15 spektre indgår i analysen). Resultatet af denne klassifikation er vist i fig. 9.

DK 171153 B1 30

Det ses, at spektrene grupperer sig i to retninger: en retning der angiver fedtindholdet i prøven, og en retning vinkleret herpå angivende nedskrotningsgranden. Figuren viser således, at det ved NIT er muligt at bestemme både fedtindhold og nedskrotningsgrad.

Selv om opfindelsen i det foregående hovedsagelig er beskrevet i forbindelse med blanding 5 af kødvarer, skal det forstås, at opfindelsen kan anvendes på måling af materialer, hvor elektromagnetisk stråling kan give måleresultater, der giver oplysning om blandingens tilstand.

Claims (22)

1. Fremgangsmåde ved blanding af et uensartet, strømningsdygtigt fødevare-, foder- eller farmaceutisk materiale i en med blandeorganer forsynet beholder, ved hvilken der måles og registreres indholdet af en eller flere bestanddele i prøver, som udtages af materialet i 5 beholderen, kendetegnet ved, at materiale udtages af beholderen gennem et ved beholderen anbragt rør, som har en åbning, der munder ud i beholderens indre, at udtaget materiale føres ind i et til måling indrettet afsnit af røret ved hjælp af et i røret anbragt fremføringsorgan, 10. at den virkning det i afsnittet anbragte materiale udøver på elektromagnetisk energi, der sendes ind i røret, måles, at måleproceduren, der omfatter indføring af helt eller delvis nyt materiale i afsnittet og måling af materialets virkning på elektromagnetisk energi, gentages en eller flere gange, og 15. at de individuelle måleværdier eller måleværdisæt fra de enkelte måleprocedurer registreres.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at materialet, som findes i rørafsnittet under en måling, udgør en mængde, der ikke er repræsentativ for bestemmelsen af en eller flere bestanddele i materialet i beholderen på basis af en registreret måleværdi eller et 20 registreret måleværdisæt, og at indholdet af en eller flere bestanddele i materialet i beholderen - hvis krævet - bestemmes ved, at måleproceduren gentages så mange gange med nyt materiale, der indføres i rørafsnittet, at mængderne af materiale, der måles i rørafsnittet, tilsammen udgør en repræsentativ mængde, og at indholdet derefter beregnes på basis af de registrerede måleværdier eller måleværdisæt. 1

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i rørafsnittet indføres materiale, som med hensyn til bestanddele og størrelse af eventuelle partikler er i det væsentlige uforandret i forhold til materialet i beholderen, og at materialet efter målingens udførelse skydes ud i beholderen i afstand fra åbningen, der tjener til udtagelse af materiale. DK 171153 B1 32

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at udtagelsen af materiale fra beholderen, indføringen af udtaget materiale i rørafsnittet og målingen af den virkning materialet har på elektromagnetisk energi udføres, medens materiale behandles i beholderen ved hjælp af blandeorganeme.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at målingen udføres medens materialet i rørafsnittet er i ro.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at luft- eller gasholdigt materiale i rørafsnittet sammentrykkes inden målingen udføres, fortrinsvis til et tryk på mellem 200 og 2000 kPa (2 og 20 bar).

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der anvendes elektromagnetisk energi i form af mikrobølger (frekvens 300 MHz til 300 GHz), en-, to- eller multienergi røntgen eller nærinfrarød stråling.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at tabet, faseforskydningen eller tidsforsinkelsen af mikrobølger måles i rørafsnittet, der er udformet som en bølgeleder for 15 mikrobølger, at svækkelsen af røntgenstråling tværs gennem et i rørafsnittet indeholdt materiale måles, eller at transmittansen eller absorbansen af et i rørafsnittet indeholdt materiale måles i det nærinfrarøde område (NIT).

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at transmittansen eller absorbansen af det i rørafsnittet anbragte materiale måles ved flere bølgelængder i området fra 700 til 2400 20 nm, især 700 til 1200 nm, og at indholdet af en eller flere bestanddele i materialet bestemmes på basis af de registrerede måleværdier eller måleværdisæt.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de registrerede måleværdier eller måleværdisæt anvendes til at fastlægge, om eller hvornår blandingen i beholderen er tilstrækkeligt homogen til, at blandeproceduren kan standses, og materialet eventuelt kan 25 udtømmes af beholderen eller underkastes et efterfølgende behandlingstrin. DK 171153 B1 33

11. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at indholdet af en eller flere bestanddele i materialet bestemmes på basis af de registrerede måleværdier eller måleværdisæt, og at resultaterne eller deres afvigelse fra ønskede værdier eller oplysning om nødvendig mertilsætning af en bestanddel til materialet i beholderen for opnåelse af en 5 ønsket værdi vises på et display, og/eller anvendes til styring af en doseringsenhed, der er anbragt i forbindelse med beholderen og er indrettet til at sætte en manglende mængde af en bestanddel til materialet i beholderen.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at transmittansen eller absorbansen af et partikelformet materiale, eksempelvis en hakket eller nedskåret kødvare med en 10 gennemsnitlig partikelstørrelse på mellem 2 og 30 mm, måles ved flere bølgelængder i det nær indffarøde område, fortrinsvis mellem 700 og 1200 nm, og at de registrerede måleværdier eller måleværdisæt anvendes til at bestemme indholdet af en eller flere bestanddele i materialet, eksempelvis ved en kødvare fortrinsvis varens indhold af fedt, protein, kollagen og/eller vand, og/eller 15 - til at fastlægge, om eller hvornår blandingen i beholderen med hensyn til en eller flere bestanddele er tilstrækkeligt homogen til, at blandeproceduren kan standses, og materialet eventuelt kan udtømmes af beholderen eller underkastes et efterfølgende behandlingstrin.

13. Anlæg til blanding af et uensartet, strømningsdygtigt fødevare-, foder- eller 20 farmaceutisk materiale og omfattende en med blandeorganer (4) forsynet beholder (2) til materialet, kendetegnet ved, at anlægget yderligere omfatter en ved beholderen anbragt undersøgelsesenhed, der har et rør (10) med en til udtagelse af materiale fra beholderen (2) tjenende åbning, der munder ud i beholderens indre, et i røret anbragt fremføringsorgan (18) til at føre udtaget materiale ind i et til måling indrettet afsnit (10b) af røret, en ved 25 dette afsnit af røret anbragt måleindretning til at sende elektromagnetisk energi ind i afsnittet og måle den virkning det i afsnittet anbragt materiale udøver på denne energi, en styreenhed til at bevirke gentagelse af måleproceduren, der omfatter indføring af helt eller delvis nyt materiale i afsnittet (10b) og måling af materialets virkning på elektromagnetisk energi, og en med måleindretningen forbundet registreringsenhed til at registrere DK 171153 B1 34 individuelle måleværdier eller måleværdisæt for materiale, der måles ved de enkelte måleprocedurer.

14. Anlæg ifølge krav 13, kendetegnet ved, at måleindretningen omfatter en lysgiver (32, 40. på den ene side af rørafsnittet (10b) og en lysmodtager (36, 41) på den modsatte side, 5 og at rørafsnittets vægge ved strålegangen mellem lysgiveren og lysmodtageren er dannet af et materiale (24), der er gennemskinneligt for det bølgelængdeområde af lyset, der skal undersøges, afhængigt af det strømningsdygtige materiale, der skal måles på.

15. Anlæg ifølge krav 14, kendetegnet ved, at lysgiveren (32) og lysmodtageren (36) er bredspektrede, og at der i strålegangen mellem lysgiveren og lysmodtageren er indsat et 10 drejeligt filterhjul (34) med rundt om akslen, i ensartet afstand fra denne anbragte udskæringer, i hvilke er indsat filtre (35), der tillader hver sit bølgelængdeområde at passere, hvorved et filter ad gangen kan bringes ind i strålegangen ved hjælp af en på hjulets aksel anbragt motor (37).

16. Anlæg ifølge krav 14, kendetegnet ved, at flere, monochrome lysgivere (40), der udsender lys i hvert sit bølgelængdeområde, er anbragt på den ene side af rørafsnittet (10b), og at en lysmodtager (41) er anbragt på rørafsnittets modsatte side.

17. Anlæg ifølge krav 16, kendetegnet ved, at der findes 4 til 20 monochrome lysgivere (40) i form af laserdioder, som er anbragt på rørafsnittets ene side og udsender lys i hvert 20 sit bølgelængdeområde inden for intervallet mellem 700 og 1200 nm.

18. Indretning til udtagelse af prøver til brug i anlægget ifølge krav 13-17 i forbindelse med undersøgelse af et strømningsdygtigt materiale, kendetegnet ved, at den omfatter et rør (10), der har en åbning til modtagelse af materiale, som skal undersøges, og et rørafsnit (10b) beregnet til udførelse af undersøgelsen, et bevægeligt lukkeorgan (17), der er anbragt 25. røret i nærheden af åbningen til modtagelse af materiale, og et fremføringsorgan (18) til at føre modtaget materiale ind i rørafsnittet (10b) beregnet til udførelse af undersøgelsen. DK 171153 Bl 35

19. Indretning ifølge krav 18, kendetegnet ved, at lukkeorganet (17) kan åbnes i forbindelse med modtagelse af materiale og kan lukkes i forbindelse med indføring af modtaget materiale i iørafsnittet (10b) beregnet til udførelse af undersøgelsen.

20. Indretning ifølge krav 18, kendetegnet ved, at den har et andet lukkeorgan (29) i røret 5 (10) på den modsat modtagelsesåbningen liggende side af rørafsnittet (10b), hvilket lukkeorgan er indrettet til at være lukket i et tidsrum medens fremføringsorganet (18) fører helt eller delvis nyt materiale ind i rørafsnittet (10b), som er beregnet til udførelse af undersøgelsen, og til at åbne når det undersøgte materiale skal føres ud af iørafsnittet.

21. Indretning ifølge krav 18, kendetegnet ved, at fremføringsorganet er en dom (18), der 10 glider tætnende langs rørets (10) inderside.

22. Indretning ifølge krav 18, kendetegnet ved, at det omfatter en eller flere trykluftcylindre (14, 27) med tilhørende stempler (15, 16, 28) til at påvirke fremføringsorganet (18) og/eller lukkeorganer (17, 29) i røret (10).