DK169748B1 - Amorft siliciumdioxid, fremgangsmåde til dets fremstilling og dets anvendelse til behandling af øl - Google Patents

Description

i DK 169748 B1

Den foreliggende opfindelse angår et amorft silicium-dioxid, en fremgangsmåde til dets fremstilling og dets anvendelse til behandling af øl, til stabilisering af øllets egenskaber under opbevaring.

5 01 har en tilbøjelighed til at danne slør under op bevaring, og et antal produkter og processer er kendte til fjernelse af slørdannende bestanddele. Sløret eller uklarheden i øl kan fjernes ved filtrering, men yderligere slør eller uklarhed kan udvikles ved opbevaring. Dette slør vil 10 derfor først blive synligt på det stadium, hvor øllet forberedes til indtagelse, og fjernelse ikke vil være mulig.

Det er derfor under produktionen ønskeligt at fjerne både det slør, der er udviklet under fermenteringsprocesserne eller ved henstand før slutbehandlingen, sammen med slør-15 forstadierne, som kan udvikle slør under opbevaring. Materialer, som anvendes til behandling af drikken, må ikke fjerne komponenter, som er væsentlige for karakteren, dvs. kroppen og aromaen, af øllet eller de skumdannende komponenter og farven.

20 Det antages, at sløret stammer fra tilstedeværelse af visse proteiner, og enhver behandling skal være selektiv til fjernelse af kun de proteinarter, der er ansvarlige for slørdannelsen, og efterlade andre gunstige proteinarter som bestanddele af det solgte produkt.

25 I den foreliggende beskrivelse omfatter udtrykket øl lyst overgæret øl, pilsnerøl og mørkt øl af portertype.

Forskellige materialer, såsom bentoniter, aktivt kul, polyvinylpyrrolidon og siliciumdioxider, er tidligere blevet foreslået til fjernelse af slør og slør-forstadier 30 og anvendes kommercielt, men siliciumdioxider foretrækkes, fordi de er mere selektive med hensyn til fjernelse af proteinarter, der er ansvarlige for slørdannelse, uden at forringe de ønskede egenskaber af øllet.

Baggrunden for kravet om behandling af fermenterede 35 drikke er givet i MBA Technical Quarterly 16 (1979) nr. 2, side 90 - 100. I denne artikel beskriver J.S. Hough og A.L.· DK 169748 B1 2

Lovell anvendelsen af siliciumdioxid-hydrogeler ved behandling af øl. Anvendelsen af siliciumdioxid-xerogeler er beskrevet i GB 981.715, GB 1.279.250 og EP 105.633. Anvendelsen af hydrogeler er beskrevet i GB 1.215.928.

5 Amorfe siliciumdioxider er beskrevet i EP-A-13.122 og EP-A-236.070.

I GB 981.715 beskrives anvendelse af amorft silicium-dioxid til nedsættelse af slør i øl. Dette amorfe silicium-dioxid angives at have et overfladeareal på 200-600 m2/g, 10 et porevolumen på 0,5-1,5 ml/g og en porediameter på 40--180 Å.

Den foreliggende opfindelse angår et hidtil ukendt amorft siliciumdioxid, der er ejendommeligt ved, at det har i) et porevolumen i området fra 1,6 til 2,5 cm3/g, 15 ii) en gennemsnitlig porediameter i området fra 8,0 til 20,0 nm, fortrinsvis op til 14,0 nm, fortrinsvis til 18 nm, iii) et overfladeareal fra 450 m2/g, fortrinsvis 550 m2/g, til 1100 m2/g, fortrinsvis til 900 m2/g.

20 Det amorfe siliciumdioxid er fortrinsvis et udfældet siliciumdioxid.

Disse amorfe siliciumdioxider har bemærkelsesværdig høj struktur (højt porevolumen) for det definerede overfladeareal-område. Som følge heraf har siliciumdioxiderne 25 en høj mængde strukturelt bundet vand på mindst 5 vægtprocent. Kombinationen af høje værdier af disse to parametre giver de amorfe siliciumdioxider porestørrelsesfordelinger, som har en gennemsnitlig porediameter i det område, der sædvanligvis er knyttet til ølstabiliserende siliciumdioxid 30 på 4,0 til 20 nm.

Det ovenfor anførte porevolumen for det amorfe siliciumdioxid ifølge opfindelsen er bestemt ved metoden beskrevet under pkt. xii) nedenfor i beskrivelsen.

Ved bestemmelse af porevolumenet ved samme metode 35 som anvendt ifølge GB 981.715 (Ritter & Drake, Ind. Eng.

Chem. 17 (1945), s. 782-791) udviser det amorfe silicium- DK 169748 B1 3 dioxid ifølge opfindelsen et væsentligt højere porevolumen end siliciumdioxidet anvendt ifølge GB 981.715.

Det amorfe siliciumdioxid ifølge opfindelsen udviser en væsentlig bedre evne til at stabilisere øl (fjerne slør-5 -forstadier) end siliciumdioxidet anvendt ifølge GB 981.715 (jf. D SASPL-værdieme i tabel II og sammenligningsværdien anført under tabellen).

Et foretrukket træk ved de amorfe siliciumdioxider ifølge opfindelsen er en olieabsorption i området fra ca.

10 250 til ca. 350 cm2 pr. 100 g.

Der er i et antal lande fastsat begrænsninger med hensyn til mængden af opløseligt materiale, især jernholdige materialer, der kan være til stede i ethvert materiale, som anvendes til fremstilling af øl. Derfor vil de amorfe sili-15 ciumdioxider ifølge opfindelsen fortrinsvis indeholde mindre end 20 ppm øl-opløseligt jern, idet dette udgør mindre end 30% af den totale mængde tilstedeværende jern, fortrinsvis mindre end 10%.

Den gennemsnitlige partikelstørrelse af silicium-20 dioxiderne er ønskeligt i området fra 5 til 30 μιη, fortrinsvis i området 15-25 μη. Selvom partikler under ca. 5 jm giver de ønskede ølklaringsegenskaber, kan sådant materiale med relativt lille størrelse forårsage ølfiltreringsproblemer. Siliciumdioxider over den gennemsnitlige partikelstør-25 relse på 30 μιη er egnede til stabilisering af øllet, men materialerne med den større partikelstørrelse behøver længere tid i kontakt med øllet for at være effektive. Indholdet af fri fugtighed i siliciumdioxiderne er generelt mindre end 25 vægtprocent, fortrinsvis mindre end 15 vægtprocent, og 30 disse giver optimal økonomi ved behandling af øl.

I almindelighed vil de ovenfor definerede siliciumdioxider blive anvendt i en mængde på ikke mere end 1 g siliciumdioxid pr. liter øl, der skal behandles.

Opfindelsen angår endvidere en fremgangsmåde til 35 fremstilling af et amorft siliciumdioxid ifølge opfindelsen, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at natriumsilicat,· DK 169748 B1 4 der har et S1O2:Na20-forhold i området fra 2,8 til 3,5:1, omsættes med uorganisk syre, idet koncentrationen og volumenet af reaktanterne kontrolleres således, at der fås en omsætning i et pH-værdiområde fra 10 til 10,5, i nærværelse 5 af en vandopløselig elektrolyt omfattende en kation valgt blandt natrium og kalium og en tilknyttet anion valgt blandt bromid, chlorid og nitrat, hvorved vægtforholdet mellem elektrolyt og siliciumdioxid er fra 0,10:1 til 0,25:1, og idet udfældningsreaktionen gennemføres i temperaturområdet 10 fra 20°C til 50"C, og siliciumdioxiderne skilles fra reaktionsmediet, og at indholdet af ølopløseligt jern i silicium-dioxidet eventuelt nedsættes ved at bringe siliciumdioxidet i kontakt ved en pH-værdi på 2-7 med en opløsning af et passende kompleksdannende middel, som er i stand til at 15 danne et kompleks med jern og har en pK-værdi på mindst 12, ved et molforhold mellem kompleksdannende middel og jern fra 1:1, fortrinsvis fra 3:1, med efterfølgende fraskillelse og vaskning af siliciumdioxidet.

Eksempler på det kompleksdannende middel er tetra-20 natriumsaltet af ethylendiamintetraeddikesyre (betegnet EDTA), nitrilotrieddikesyre (NTA) og trinatriumsaltet af N-hydroxyethyl-ethylendiamin-trieddikesyre (HEEDTA) . Disse kompleksdannende midler har pK-værdier på hhv. 25,1, 15,9 og 19,8. Jernkomplekset kan fjernes i vaskningstrinet af 25 fremstillingen.

Opfindelsen angår endelig også anvendelsen af et amorft siliciumdioxid ifølge opfindelsen til behandling af øl.

30 Standardprocedurer

Siliciumdioxiderne ifølge opfindelsen er defineret ved deres fysiske og kemiske egenskaber. Standardprøvemetoderne til bestemmelse af disse egenskaber er følgende: i) Overfladeareal: 35 Overfladearealet bestemmes ved standard-nitrogen- adsorptionsmetoder ifølge Brunauer, Emmett og Teller (BET) ,· DK 169748 B1 5 idet der anvendes en enkeltpunktsmetode med et Sorpty 1750--apparatur leveret af Carlo Erba, Italien. Prøven afgasses under vakuum ved 270°C i 1 time før målingen.

5 ii) Olieabsorption:

Olieabsorptionen bestemmes ved ASTM-spatelgnidnings-metoden (American Society of Test Material Standards D, 281).

Prøven er baseret på det princip, at hørfrøolie blandes med et siliciumdioxid ved udgnidning med en spatel på 10 en glat overflade, indtil der dannes en stiv gipsagtig pasta, der ikke brydes eller separeres, når den overskæres med spatelen.

Den absorberede mængde olie angives i cm3 olie pr.

100 g siliciumdioxid.

15 iii) Vægt-middelpartikelstørrelse: Vægt-middelpartikelstørrelsen af siliciumdioxiderne bestemmes ved hjælp af en Malvern Partielesizer, Model 3600 E. Dette instrument, som er fremstillet af Malvern Instruments, Malvern, Worcestershire, udnytter Fraunhofer-diffrak-20 tionsprincippet og anvender en helium-neon-laser med lav effekt. Før målingen dispergeres prøven ved hjælp af ultralyd i vand i et tidsrum på 7 minutter til dannelse af en vandig suspension.

25 iv) Elektrolytniveauer:

Sulfat bestemmes gravimetrisk ved ekstraktion med varmt vand af siliciumdioxidet efterfulgt af udfældning som bariumsulfat. Chlorid bestemmes ved ekstraktion med varmt vand af siliciumdioxidet efterfulgt af titrering med stan-30 dard-sølvnitratopløsning under anvendelse af kaliumchromat som indikator (Mohr's metode).

v) Fugtighedstab ved 105°C:

Fugtighedstabet bestemmes ved vægttabet af et sili- 35 ciumdioxid, når det tørres til konstant vægt i en elektrisk ovn ved 105°C.

DK 169748 B1 6 vi) Glødetab ved 1000°C:

Glødetabet bestemmes ved vægttabet af et siliciumdi oxid, når det glødes i en ovn ved 1000° C til konstant vægt.

5 vi i) pH-Værdi:

Denne måling gennemføres på en 5 vægtprocents suspension af siliciumdioxidet i kogt demineraliseret vand (carbondioxidfrit) .

10 viii) Grænse for udfældning med mættet ammoniumsulfat: Proteinerne i øl, der udfælder i nærværelse af ammoniumsulfat, anses for at være de mest betydningsfulde forstadier ved udvikling af nitrogen-slør.

15 Af gasset øl (10 ml) af pipetteres i et nephelometerrør, og dette anbringes i et instrument (Unigalvo 200, Baird og Tatlock, England) og indstilles til en skalaaflæsning på 0. Prøverøret erstattes derefter med standard-uklarhedsrøret, og der indstilles en skalaaflæsning på 100 ved anvendelse 20 af følsomhedskontrollen. 0,4 ml*s portioner af mættet ammoniumsulfat sættes derefter til ølprøven, og nephelometeret aflæses. Volumenet af opløsning, der er nødvendigt for at give en aflæsning på 3, noteres. Dette anføres som SASPL--værdien (ml) for prøven.

25 Absorptionsevnen af siliciumdioxider og andre klarende midler kan angives kvantitativt ved denne metode, fordi et siliciumdioxid-behandlet øl vil give en højere SASPL-værdi end kontrolprøven af øl. Siliciumdioxid (1 g) bringes i kontakt med ølprøven (1 liter) ved 0eC i 5 minutter. Øllet 30 filtreres før prøvningen. Absorptionsevnen kan således angives som D SASPL (ml), som er forskellen mellem de to værdier.

ix) Gennemsnitlig porediameter (MPD): 35 Denne parameter er relateret til overfladearealet, og porevolumenet beregnes, ved anvendelse af en cylindrisk DK 169748 B1 7 poremodel, for et siliciumdioxidprodukt ved hjælp af formlen: MPD (rm\ - Porevolumen (cm3/g) x 4.000 S ^ K} ~ overfladeareal (m2/g) x) Ølopløseligt jern:

Ved denne test bringes en prøve af siliciumdioxid i kontakt med ubehandlet øl i et bestemt tidsrum. Øllet filtre-10 res og undersøges for jemindhold. Ud fra forskellen mellem jernindholdet af filtreret ubehandlet øl og jernindholdet af behandlet øl beregnes siliciumdioxidets indhold af ølopløseligt jern.

5 g af siliciumdioxidet, der skal undersøges, afvej es 15 og sættes til 200 ml decarboniseret øl ved 24 ± 2°c i en 1 liters Erlenmeyer-kolbe. Kolbens indhold omrystes med det samme og derefter med mellemrum på 1 minut i 5 minutter. Efter en kontakttid på 5 minutter og 50 sekunder omrystes indholdet igen og filtreres derefter omgående ved anvendelse 20 af jernfrit filtrerpapir. Filtratet, som opsamles i løbet af de første 30 sekunder, bortkastes, og filtratet, som opsamles i de følgende 2 minutter og 30 sekunder, anvendes som testfiltrat.

Filtratet undersøges for jernindhold ved anvendelse 25 af et "Fe Aquaquant" prøvesæt, 0,01-0,2 ppm, Art. 14403, E. Merck, Darmstadt, Vesttyskland.

En prøve af øl, som filtreres gennem samme slags filtrerpapir som anvendt til den behandlede prøve, undersøges også for jernindhold ved den samme metode.

30 Resultatet angives som ppm ølopløseligt jern = (kon centration af jern i behandlet øl - koncentration af jern i kontroløl) x 40.

xi) Totalt jern: 35 Siliciumdioxidet fjernes først fra prøven som sili- ciumtetrafluorid ved anvendelse af flussyre.

Remanensen opløses i fortyndet salpetersyre, og totalt jern bestemmes ved atomabsorptionsspektroskopi ved anvendelse DK 169748 B1 8 af standardopløsninger.

xii) Kviksølv-indtrængningsvolumen:

Kviksølv-indtrængningsvolumener bestemmes (i cm3/g) 5 ved standard-kviksølvindtrængningsprocedurer under anvendelse af en Micromeritics Autopore 9220 kviksølv-porøsitetsmåler. Poreradius beregnes ud fra Washburn-ligningen ved anvendelse af en værdi af overfladespændingen for kviksølv på 485 dyn/cm og en kontaktvinkel på 140°.

10 Før målingen afgasses prøven ved stuetemperatur til et tryk på 50 μια kviksølv. Det registrerede kviksølv-indtrængningsvolumen er det, der forekommer over området af beregnede porediametre på mindre end 1,0 μια.

Opfindelsen illustreres ved de følgende eksempler på 15 fremstilling af udfældede amorfe siliciumdioxider.

Der anvendes en opvarmet omrørt reaktionsbeholder til silicat/syre-reaktionen.

De anvendte opløsninger ved processen er følgende: 20 i) Natriumsilicatopløsninger med et Si02:Na20-forhold i området 3,2:1 til 3,4:1, ii) en svovlsyreopløsning med en vægtfylde på 1,11 (16,1 vægtprocents opløsning) til 1,15 (21,4 vægtprocents 25 opløsning), og iii) en elektrolytopløsning som defineret i hvert eksempel.

Den følgende procedure anvendes ved fremstillingen 30 af de udfældede siliciumdioxider. Værdierne for reaktantkoncentrationerne og -volumenerne og reaktionstemperaturerne er anført i tabel I.

(A) liter vand anbringes i beholderen sammen med (B) liter elektrolytopløsning og (C) liter af natriumsilicatop-35 løsningen. Denne blanding omrøres derpå og opvarmes til (E) “C.

(D) liter natriumsilicatopløsning og (F) liter svovl- DK 169748 B1 9 syreopløsning tilsættes derefter samtidig i løbet af ca. 20 minutter under omrøring, idet temperaturen holdes på (E) “C. Tilløbshastighederne af silicat- og syreopløsningeme er ensartede over hele tilsætningsperioden for at sikre, at 5 der holdes en konstant pH-værdi i beholderen. Der tilsættes derefter svovlsyreopløsning i løbet af 10 minutter under fortsat blanding til nedsættelse af pH-værdien af væsken til området 2,0-7,0, fortrinsvis 4,5. Under denne tilsætning af syre bibeholdes temperaturen.

10 Om ønsket kan der på dette stadium tilsættes mindst 0,02 vægtprocent, beregnet på siliciumdioxid, af et valgt kompleksdannende middel, hvis der kræves et siliciumdioxid med et lavt indhold af ølopløseligt jern (under 20 ppm) . Midlet sættes til opløsningen (pH-værdi 2-7) og blandes med 15 denne i mindst 10 minutter, fortrinsvis 20 minutter. Denne behandling med kompleksdannende middel gennemføres som anført i tabellerne.

Kompleksbindingen af jern kan alternativt gennemføres ved behandling af det tørrede siliciumdioxid med opløsningen 20 af kompleksdannende middel. Det har vist sig, at det kompleksdannende middels karakteristika ikke behøver at være så stringente som ved den ovenfor beskrevne behandling. Som følge heraf vil NTA fungere tilfredsstillende på tørrede produkter.

25 Den fremkomne opslæmning bliver derefter filtreret og vasket med vand til fjernelse af overskydende elektrolyt og eventuelt tilstedeværende vandopløseligt jernkompleks.

Ved en anvendelse til stabilisering af øl vil den tilbageværende elektrolyt typisk være mindre end 1 vægtprocent på 30 tørstof basis. Det er imidlertid ikke afgørende at have en sådan lav værdi for, at et siliciumdioxid har gode egenskaber ved denne anvendelse. Dette er illustreret i eksempel 6.

Efter vaskning flashtørres filterkagen og findeles 35 til det ønskede partikelstørrelsesområde.

Det fremstillede udfældede siliciumdioxid har de egenskaber, anført på tørvægtbasis, der er anført i tabel II.

DK 169748 B1 10 m

On i—I N N Ifl N Ifl O' <

- O - - H

<f P CdinPCOvOOOr^r''CMQ

t*- VO CM B CM P N H Uf W

W

ffi CO *—i -PCOCOCOCMCMCOCOM)-CO O -------- ^teNi^uot-icor^oavr^h'OO VO UD p r-1 Ρ P CO i

O

Bl H CO CO CO CM νβ UD I'' - O - uf cm (ΰιηΜΓονβοσΐΓ^ι^ο

IT) VO CM B CM p Ρ p CO I

O ro ud o oo P <!

u-1 i—) - - - - - H

cNvoutnoioouDiHcop'OinQ

co p cd cm p © p <t ut H

•i ri |3 r-l

CO CO

- ρ co cm cm cm m ρ P O - ut cm cdmcocouDOOPcoo VO S CM P CM p CM i

CO

o m r^cocoououto :—! ~

mutuinoocovoPcncooicoH

CM P Cd CM P O p CO CO Ω CM CO P B Ρ ω

H

W r-

CQ r—J 1-4 CM CM CO CM C\ <t P

C -O .......

H <fCMCdincMCOVfiOPr-.COP

Ρ νβ CM B CM P CM P ut ' /o dp

•P

t»0 *—' dP 4-1 i Cd

P c-s O

tu μ p ffi Φ r-l

ί> P P

' P O W

P CM ε P Cd 3 rO Β P s~\

cu P \ P P P dP

p O « CM P Φ <U i

Φ «-n p V o cdPPP^N H

PP P Ρ β Ρ P b0 Μ Φ Ρ Φ ,ίίΡΜ Ρ p fii Φ ·ϋ Ρ Ρ Φ>ο .pv_^v^f>p Τ3 ' Ρ Ρ Ρ Ό Ρ /->. Ρ

TpPmOrPC^c-N PUS

Ρ^>, POOOQC'-co φ ΓΡίΡΡ,ΰΡ'-''-'O ν-'φ

Pc-sOcd^!PP Ρ λ Ό PCP ΦΟΒΰββΡίρ^β ο^ρ βπ-itpp φ φ cd ^ Μ φ cd λοφρρ|ερ —'β & β φ ρ ωβρβρβ β cd φ ι—i -ρ Ρ s φ ]—ι ι—i β φ j-j cd ^έΦβ£ΰ>ϋΟΟΦέβΌ • ρ3 ρ ιβ>>ϋβρω

Cd ΦΡΡΡ βΡ ΟΡΡ βΡ cd ,Μ Ζ'ΟΟΌβΦΦΙ^βΕΰΟΟΡΦ ρ > β φ ε ϋ ι ΦϋΑί>ΦΡ • ΟΌΦϋρΡ CM Ρ Ρ Φ Φ Ci Cl Μ,ββ>βρρορρρρεε ^ΦββθΟΡΡΡΡ>ο>ιΦΟ DK 169748 B1 11 i p

S

P

CO

ΙΠ CM 'φ <j-moo cm pH co cm

- *· - ~ ~ " *H

O - -CMCOOOCMpHMJOOmrHm P

σ pH 00 pH CM 00H P

t^. CM CO CM Jo (¾ σ co co o co © co ω CO co - - ·ρ| in --mcM-choor^oino-d-r-iin t-h vo pH σ m cm pH o co p CO CM CO CO A ‘g

CO

vo m 6 σ pH pH ,-h η σ vo h- α) CO OO ... ...-- o · o - - -d -d· m σ o o o o vo pH m c u Γι ι-H pH CM H <f co « · incMr-iLn coA Mo P i-1 <1-00 ω _ CO CO CO CO pH CO CM O Ό

Csj ) ... ...λ. Ό Q} oo --ιησΗΐηοΜ-ΐοονοι-ινο Φ >

pH Cs] CM CM pH pH CM K

<f CO Γ-) r- CM m φ p-* »5 cm oo f'' ra r^<fin pH o o m σ * p r*. cm - - - ....- pH w O--OV0CMM3OOOOV0H10 CO Ό

OpHCOCOCMpH moO O'

co CO CO co A CQ -S

o -H

co in P

m r-1 r-ι vo co -h m co m ·ρ w) Μ^^οσο-ίιηοοοονοΗΐη P 4h t-MiHOCOHHO 2ίκη H CM CO t-M CM &

H P

Ί o o ,ϋ o fp cm co co -d co pH o m -d jo o W co r— ... ..... φ o w o - .οοοσ^ιηοοοιοι-ΐνο χι o S oo pH σ pH mop o Μ pH <n ό coA φ·1-^ MHO O g φ P ^ Φ σ * - p O Φ bD Xl •H »cd n)

pH P

/-s φ Φ g bO ·Η -d 3 CO® ^ 'w' —i 83 P <—1

bO -i df> W> S bO

\ Φ <X> I 1-1 r .

co 10 i P ·Η i S

g -n r-Η PbO P jj 1) φ S Φ bO 83 , 1X1 ri

S P 83 f> P M pH

. p ^ ^—' pH <J Φ ås /-c v Φ w 6 P P <#> P 'g o -

<n tø v-' ^ Ό Ui-JP

ρΗΡι-Η Ή 'Γ* mr'j \/φ φ -v O /~c P P ΦΡρΗ A5 <#> ° g MH O S^ri bO tlJ λ ·ρ| vp m p*Hr-H g . , 8 \C-PW)P o n 3 i 8¾1¾ CO Φ Ό \ P O pH '-'too 8’ 8 g g Φ CM P o ^ ^ ^ -5¾ ccpefto'O-C'C ,S *d £

Ν-'ρΗΟ'-'ΙΟΟΦΒΡββ (¾ bQ HH

ocu ροί>Λ®ββ β > Η ·Η pH ft ·!-) φ Φ <x> " S ^ O Φ bO p β X> w w S5 -* ® •P P ·Ρ Φ to Ό Λ P ·Ρ *pj S ~c ni POpHPBfflP Cbp CC ri - '-2n

&ϋ·υΡΦ>ΜΡ·ΡΡΡ S P C3 ’—1 C

p ι iH φ β t! Φ pH ϊ>, ^ P . P

. O t> £ *d β ,D Φ ·*”) α) Η Η ·Η > «Η *cd P> jgrOSgpHbOPbJOPSPPPI^ri --ri φιοφΐριΦ·ΡρΗρΗΡΡΚοοΦ SSi.— ΦΑ50ρρ,ΰρ[βσ^54<!><:’θ OT-H*HC<UW)SbpPO®a)'b0C gris

b^pHr>®t>83pHCOpHrHrH3i C

WOfc<iOO>Uf:HE-,1SWWP<QCCl COPW

Claims (8)

1. Amorft siliciumdioxid, kendetegnet ved, at det har i) et porevolumen i området fra 1,6 til 2,5 cm3/g, 5 ii) en gennemsnitlig porediameter i området fra 8,0 til 20,0 nm, iii) et overfladeareal fra 450 m2/g til 1100 m2/g, iv) en olieabsorption i området fra 250 til 350 cm3/100 g, og 10 v) et indhold af bundet vand i området fra 5,5 til 6,4 vægt-%.

2. Amorft siliciumdioxid ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er et udfældet siliciumdioxid.

3. Amorft siliciumdioxid ifølge krav 1 eller 2, 15 kendetegnet ved, at det indeholder mindre end 20 ppm ølopløseligt jern, idet dette udgør mindre end 30% af den totale tilstedeværende mængde jern.

4. Amorft siliciumdioxid ifølge krav 3, kendetegnet ved, at indholdet af ølopløseligt jern er mindre 20 end 10% af den totale mængde jern.

5. Amorft siliciumdioxid ifølge ethvert af kravene 1-4, kendetegnet ved, at det har en gennemsnitlig partikelstørrelse i området fra 5 til 30 jum.

6. Amorft siliciumdioxid ifølge ethvert af kravene 25 1-5, kendetegnet ved, at det har indhold af fri fugtighed på mindre end 25 vægtprocent.

7. Fremgangsmåde til fremstilling af et amorft siliciumdioxid ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at natriumsilicat, der har et Si02:Na20-forhold i området fra 30 2,8 til 3,5:1, omsættes med uorganisk syre, idet koncentra tionen og volumenet af reaktanterne kontrolleres således, at der fås en omsætning i et pH-værdiområde fra 10 til 10,5, i nærværelse af en vandopløselig elektrolyt omfattende en kation valgt blandt natrium og kalium og en tilknyttet anion 35 valgt blandt bromid, chlorid og nitrat, hvorved vægtforholdet mellem elektrolyt og siliciumdioxid er fra 0,10:1 til 0,2- DK 169748 B1 13 -5:1, og idet udfældningsreaktionen gennemføres i tempera-turområdet fra 20°c til 50“C, og siliciumdioxideme skilles fra reaktionsmediet, og at indholdet af ølopløseligt jern i siliciumdioxidet eventuelt nedsættes ved at bringe silicium-5 dioxidet i kontakt ved en pH-værdi på 2-7 med en opløsning af et passende kompleksdannende middel, som er i stand til at danne et kompleks med jern og har en pK-værdi på mindst 12, ved et mol forhold mellem kompleksdannende middel og jern fra 1:1, fortrinsvis fra 3:1, med efterfølgende fraskil-10 lelse og vaskning af siliciumdioxidet.

8. Anvendelse af et amorft siliciumdioxid ifølge krav 1-6 til behandling af øl.