DK166978B1 - Taktkorrektion for et videosignalbehandlingsanlaeg - Google Patents

Description

i DK 166978 B1

Opfindelsen angår et apparat ifølge krav l's indledende del til formindskelse af virkningen af taktfejl i videobehandlingskredsløb og kan f.eks. anvendes til at formindske synligheden af taktfejl i det indsatte billede i et 5 billede i billede fjernsynsfremvisningsanlæg.

I et billede i billede anlæg fremvises to billeder fra eventuelt indbyrdes uafhængige kilder samtidigt som et billed. Det fuldstændige billede indbefatter et primærbillede i fuld størrelse og et som et 10 indsat billede fremvist andet billede med formindsket størrelse. Den subjektive kvalitet af den indsatte del af det fuldstændige billede kan påvirkes af taktfejl i enten primær- eller sekundærsignalerne.

De for den foréliggende opfindelse relevante 15 taktfejl indtræffer, når enten primær- eller sekundærsignalet er et ikke-standardsignal. I denne ansøgning betyder udtrykket ikke-standardsignal et videosignal med en vandret linieperiode, som kan afvige f.eks. 4ns eler mere fra den vandrette linieperiode, som fastsat 20 af den signalstandard, med hvilken videosignalet nominelt stemmer overens (f.eks. NTSC, PAL eller SECAM).

For at kunne forstå hvorledes disse taktfejl kan påvirke det indsatte billede, er det nyttigt, at vide hvorledes sekundærsignalet behandles og fremvises.

25 i et sædvanligt billede i billede fremvisningsanlæg eksempleres sekundærsignalet ved tider, som er bestemt af et eksempleringskloksignal, der ønskeligt har en fast afhængighed af sekundærsignalets vandrette linieskanderingsfrekvens. For at lette adskillelsen af far-30 vefjernsynssignalernes luminans- og chrominanskomposanter har eksempleringskloksignalet en frekvens, som er et multiplum af chrominansunderbærebølgefrekvensen, der selv er en harmonisk af det halve af den vandrette linieskanderingsfrekvens. Dette eksempleringskloksignal kan 35 frembringes af en faselåst sløjfe, som låser kloksigna-let til de fuldstændige videosignalers farvesynkronise- 2

O

DK 166978 B1 ringssignalkomposant.

Sekundærsignalerne adskilles i deres komposant-dele, i almindelighed et luminans signal og to farvediffe-renssignaler og deleksempleres derefter både lodret og 5 vandret for at frembringe signaler, der repræsenterer et billede med formindsket størrelse. De under et delbillede af sekundærsignalet udtagne eksempleringslinier lagres i et lager. Disse eksempleringer udlæses herefter fra lageret med henblik på fremvisning ved anvendelse af et kloksig-10 nal, der ønskeligt afhænger af primærsignalets vandrette linieskanderingsfrekvens.

Når sekundærsignalet stammer fra en videobåndoptager, en videopladespiller eller en hjemmedatamat, kan farvesynkroniseringssignalets frekvens være for-15 holdsvis stabilt, hvorimod det vandrette linieskanderingssignals frekvens kan variere betydeligt fra linie til linie. Denne variation kan være forårsaget af strækning af båndet, fejl i pladen, variationer i motorhastigheden i enten videobåndoptageren eller plade-20 spilleren eller unøjagtigheder i de af hjemmedatamaten anvendte frekvenser. Eftersom eksempleringskloksignalet er låst til farvesynkroniseringssignalet, kan tilsvarende eksempleringspunkter på efter hinanden følgende linier blive forskudt eller få en skævhed i forhold til hinanden.

25 Når disse eksempleringslinier fremvises i synkronisme med primærsignalet, er de tilsvarende eksempleringer ikke indbyrdes rettet ind i lodret retning. Følgelig kan de lodrette linier i det indsatte billede forekomme hakkede, hvis taktfejlene vilkårligt ændrer det vandrette syn-30 kroniseringssignals periode, eller hældende hvis der er en fast fejl i den vandrette synkroniseringsperiode.

Antages en reduktion på 3:1 i sekundærbilledet, kan en taktforskel på 12ns eller mere i på hinanden følgende vandrette linieperioder i sekundærsignalet frembringe 35 en mærkbar skævhedsforvrængning i det indsatte billede.

O

3 DK 166978 B1

Taktfejl i priraærsignalerne ændrer den relative tidsforskel mellem primærsignalets vandrette synkroniseringsimpulser, som fastlægget primærbilledets kanter, og de første eksempleringer i det indsatte 5 billedes linier. Taktfejl i primærsignalet, som bevirker at perioderne for på hinanden følgende vandrette synkroniseringsimpulser afviger fra den anvendte signalstandard med 4ns eller mere, kan frembringe mærkbar skævhedsforvrængning i det indsatte billede. Denne 10 forvrængning bevirker at det samlede indsatte billede får et hakket eller hældende udseende.

For bedre at kunne forstå skævheden og de metoder, som kan anvendes til kompensering for denne, betragtes de i fig. 1 viste kurveformer. Kurveformen A 15 repræsenterer en del af en vandret linie af f.eks. et luminanssignal, der indbefatter den vandrette synkroniseringsimpuls (bemærk at kurveformerne i fig. 1 ikke er tegnet i det rigtige målestoksforhold). Kurveformerne B, C og C repræsenterer (system)-eksempleringsklok-20 kurveformer. Kurveformen B's impulser antages at indtræffe ved tidspunkter, hvori en til et standardsignal låst underbærebølgelåst klok vil indtræffe. Udtrykt på en anden måde betyder det, at hvis kurveformen A svarer til n linier i et billede, repræsenterer kurveformen B 25 den ønskede (system)-eksempleringsklok for hver på hinanden følgende linie, dvs. uden skævhed. Et kloksignal med konstant skævhed kan også være ønskeligt. I et system med enten en skævhed på nul eller en konstant skævhed indtræffer eksempleringsklokimpulsen r altid ved 30 samme tidspunkt i forhold til den vandrette synkroniseringsimpuls. Dette tidspunkt repræsenteres af eksempleringen S2 på kurveformen A. Kurveformen C repræsenterer en underbærebølgelåst klok, som har en vis skævhed. De i kurveformen C indeholdte antal impulser pr.

35 linieperiode behøver ikke at være konstant fra linie til linie. I almindelighed kan forskellen i antallet 4

O

DK 166978 B1 af hele klokimpulser i en linieperiode kompenseres i den faselåste sløjfe, som frembringer det vandrette synkroniseringssignal. Eksempleringsfasefejlen (skævhed) , som er en brøkdel af en klokperiode, kan imid-5 lertid kun korrigeres ved påvirkning af selve eksem-pleringerne eller påvirkning af eksempleringskloksig-nalet.

En korrektionsmetode er at korrigere eksem-pleringsværdierne på en linie for linie basis, således 10 at de korrigerede eksempleringer stemmer overens med eksempleringer, som ville være udtaget af en klok med en skævhed på nul eller med en konstant skævhed. F.eks. kan de af kurveformen C s kloksignal frembragte eksem-pleringsværdier korrigeres så de er lig med eller til-15 nærmer.tilsvarende eksempleringsværdier, som ville blive frembragt af kurveformen B's kloksignal. I fig.

1 antages kurveformen C s klokimpuls r' at svare til kurveformen B's klokimpuls r. Klokimpulsen r' er fremrykket i tid eller har en skævhed på det halve af en 20 klokperiode TS i forhold til klokimpulsen r. Klokimpulsen r' frembringer en eksempleringsværdi SI. Det er ønskeligt at klokimpulsen r' sammentræffer med klokimpulsen r og frembringer eksempleringsværdien S2.

Erstatning af den eksemplering, som er udtaget 25 sammenfaldende med klokimpulsen r', med en eksemple- ring, hvis værdi tilnærmelsesvis er lig med S2, fremrykker takten af det signal, som er udtaget med eksemple-ringskloksignalet C, således at den passer med det signal, der ville være udtaget, hvis eksempleringskloksig-30 nalet B med skævheden nul var blevet anvendt. Ses der bort fra komplikationer ved chrominansdekodning er en alternativ metode til skævhedskorrektion at korrigere fasen af eksempleringskloksignalet på en linie for linie basis, således at den tilnærmelsesvis passer med fasen 35 af det ønskede kloksignal B eller et andet kloksignal, som har en ens skævhed fra linie til linie. Kurveformen 5 DK 166978 B1 C s repræsenterer kloksignalet C forsinket et tidsrum, som hovedsageligt er lig med skævheden. Eksempi er inger, som er udtaget med dette forsinkede kloksignal, tilnærmer eksemple-ringer, som er udtaget med det ønskede kloksignal B.

5 Den første metode til skævhedskorrektion kan an vendes til korrektion af skævhedsfejl i sekundærsignalet eftersom den ikke påvirker eksempleringskloksignalets fase.

Det erindres, at dette kloksignals fase ikke kan ændres uden at behandlingen af sekundærsignalets chrominanskom-10 posanter påvirkes. Den anden metode til skævhedskorrektion kan anvendes til kompensering for skævhedsfejl i primærsignalet, når de eksempleringer, som repræsenterer de adskilte luminans- og farvedifferenssignalkomposanter af sekundærbilledet, genvindes fra sekundærdelbilledlageret med 15 henblik på fremvisning.

Ved opfindelsen er tilvejebragt et apparat til reduktion af forvrængningen af dette lille billede i et billed-i-billed videobilled, som er ejendommeligt ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

20 Opfindelsen omfatter et apparat, som kompenserer for taktfejl i et første videosignal i forhold til et andet, lagret videosignal. Apparatet indbefatter et kredsløb til måling af tidsintervallet mellem en vandret synkroniseringsimpuls i det første signal og en impuls i det kloksignal, 25 som styrer det andet signals genvinding. Apparatet indbefatter yderligere et kredsløb, som ændrer det andet signals takt i forhold til det første signals vandrette synkronise-ringskomposant for at kompensere for eventuelle variationer i de målte tidsintervaller fra linie til linie.

30 Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 er et taktdiagram som kan benyttes ved beskrivelse af skævheden og metoderne til skævhedskorrektion, 35 fig. 2 er et blokdiagram over et billede i bil lede fjernsynsfremvisningsanlæg ifølge opfindelsen,

O

6 DK 166978 B1 fig. 3 er et blokdiagram over et digitalt billede i billede fjernsynsfremvisningsanlæg ifølge opfindelsen, fig. 4 og 5 er blokdiagrammer som viser skæv-5 hedskorrektionskredsløb, der kan benyttes i de i fig.

2 og fig. 3 viste fremvisningsorganer, og fig. 6 er et blokdiagram over et alternativt skævhedskorrektionsapparat, der kan anvendes i de i fig.

2 og fig. 3 viste fremvisningsorganer.

10 På tegningen repræsenterer de brede pile bus ser for parallelle multipelbit digitalsignaler, og liniepile repræsenterer forbindelser, der fører analogsig-naler eller enkeltbit digitalsignaler. Afhængigt af kredsløbsorganernes behandlingshastighed kan der være 15 behov for kompenserende forsinkelser i visse af signalvejene. Fagfolk på området for konstruktion af digitalsignalbehandlingskredsløb har kendskab til, hvor der er behov for sådanne forsinkelser i et bestemt anlæg.

Fig. 2 er et blokdiagram over et billede i bil-20 lede fremvisningsorgan, i hvilket primærsignalet behandles ved anvendelse af analogkredsløb af kendt art, og sekundærsignalet behandles digitalt. Dette kredsløb anvender et enkeltkloksignal, som er synkroniseret med sekundærsignalets farvesynkroniseringssignal, både til ek-25 semplering og behandling af sekundærsignalet og til fremvisning af det sekundære billede som et indsat billede i hovedbilledet.

En kilde for primære fuldstændige videosignaler 10 fører primærvideosignalerne til et Y/C separa 30 torfilter 12. Filteret 12, som kan indbefatte lavpasfiltre og højpasfiltre af kendt art, adskiller de fuldstændige videosignaler i primære luminanssignaler Yp og primære chrominanssignaler Cp. De primære luminans- og chrominanssignaler føres til en primær chrominans/lumi-35 nansprocessor 14, som f.eks. kan indbefatte båndform- ningsfiltre til højdehævning af luminanssignalernes høj- o DK 166978 B1 7 frekvenskomposanter for at kunne frembringe et signal Y'p og en chrominanssignaldemodulator til afledning af basisbåndfarvedifferenssignaler (R-Y)p og (Β-Υ)^ fra de primære chrominanssignaler Cp. Signalerne Y*p, 5 (R-Y) °9 (B"Y)p føres til en matrix 16, som kombi- nerer signalerne så farvesignalerne Rp, Gp og Bp frembringes. Disse signaler føres til det ene sæt signalindgangsklemmer på en analog multiplekser 26, hvis udgang driver et katodestrålerør 28. De fra sekundærsig-10 nalerne frembragte farvesignaler Rc, Gc og B føres til b O b et andet sæt signalindgangsklemmer på multiplekSeren 26. Disse signaler frembringes af det nedenfor beskrevne apparat.

En kilde 50 for sekundære fuldstændige video-15 signaler, hvilken kilde kan indbefatte afstemningsenheden, MF-forstærkeren og videodetektoren i en sædvanlig farvefjernsynsmodtager, tilvejebringer sekundære fuldstændige videosignaler til en analog-digitalomsætter 52. Analog-digitalomsætteren 52 eksemplerer og digitaliserer 20 de sekundære fuldstændige videosignaler ved tider, som er bestemt af et eksempleringskloksignal CK. En nedenfor beskrevet faselåst sløjfe 56 frembringer signalet CK, som har en frekvens 4f , der hovedsageligt er lig w med fire gange chrominansunderbærebølgefrekvensen f .

25 Signalet CK er faselåst til farvesynkroniseringssignal-komposanten af de sekundære videosignaler.

Analog-digitalomsætteren 52 tilvejebringer digitaliserede sekundære videosignaler til et Y/C separatorfilter 54. Filteret 54 kan være et digitalfilter 30 af kendt art med en klokindgangsklemme, som er ind- rettet til modtagelse af signalet CK. Filteret 54 kan f.eks. indbefatte et filter med bestemt impulssvar (FIR-filter), som lader det fuldstændige videosignals chrominanssignalkomposanter passere med henblik på re-35 lativ udelukkelse af luminanssignalkomposanterne samt en subtraktionskreds til subtraktion af chrominanssig- o 8 DK 166978 B1 nalkomposanterne fra det fuldstændige signal så der frembringes luminanssignalkomposanter.

Analog-digitalomsætteren 52 tilvejebringer også sekundære, fuldstændige videosignaler til en af-5 bøjningsbehandlingsenhed 60, som indbefatter synkroniserings separator kredsløb 58 og et skævhedsmålende kredsløb 59. I den viste udførelsesform er synkroniseringsseparatorkredsløbet 58 og det skævhedsmålende kredsløb 59 bestanddele i en faselåst sløjfe, som frem-10 bringer et vandret synkroniseringssignal SHS, som er faselåst til sekundærsignalets vandrette synkronise-ringssignalkomposant. Synkroniseringsseparatorkredsløbet 58 afgiver signalet SHS og en digitalværdi (HSP), som indeholder en heltallig del og en bruden del som re-15 præsenterer signalet SHS*s periode i enheder på en 16. del af eksempleringsklokperioden (1/16 Ts). Synkroniseringsseparatorkredsløbet 58 frembringer også de lodrette synkroniseringssignaler SVS og et farvesynkroni-seringsportsignal BG ud fra de digitaliserede sekundære, 20 fuldstændige videosignaler. Farvesynkroniseringsportsig-nalet BG og de separerede chrominanssignaler fra filtret 54 føres til den faselåste sløjfe 56. Den faselåste sløjfe 56 kan f.eks. være et kredsløb svarende til det i US-patentskrift nr. 4.291.332 beskrevne.

25 Kloksignalet CK og det sekundære vandrette syn kroniseringssignal SHS føres til det skævhedsmålende kredsløb 59.' Det skævhedsmålende kredsløb 59 akkumulerer brøkdelen af de af synkroniseringsseparatorkredsløbet 58 tilvejebragte vandrette skævhedsperiodeværdier HSP så der 30 frembringes et sekundært skævhedssignal SSK. Den heltallige del af signalet SSK kobles tilbage til synkroniseringsseparatorkredsløbet 58, hvor det anvendes i den faselåste sløjfe til opdatering af den vandrette synkroniseringsperiodemåling. Brøkdelen af signalet SSK be-35 vares i de skævhedsmålende kredsløb 59's akkumulator og føres som skævhedsværdier til et skævhedskorrektions-

O

9 DK 166978 B1 kredsløb 62. I den foreliggende udførelsesform repræsenterer brøkdelen af signalet SSK tidsintervallet mellem midtpunktet af den pågældende faselåste vandrette synkroniseringsimpuls og den førende kant af den klok-5 impuls, som indtræffer umiddelbart før midtpunktet af den pågældende vandrette synkroniseringsimpuls. Dette interval måles med en opløsning, som i hovedsagen er lig med en 16. del af signalet CK's periode. Synkroniseringsseparatorkredsløbet 58 og det skævhedsmålende 10 kredsløb 59 er af den art, som er indeholdt i det integrerede kredsløb DPU 2532, fremstillet af ITT Intermetall GmbH, og som er beskrevet på side 47-72 i databogen "Digit 2000 NTSC Double-scan VLSI Digital TV System” udgivet 1985/5 af ITT Intermetal, Freiburg, Vesttyskland.

15 Et eksempel på et skævhedskorrektionskredsløb 62 er vist i fig. 4. Dette kredsløb interpolerer mellem på hinanden følgende indgangseksempleringer for at tilvejebringe udgangseksempleringer, som hovedsageligt er ækvivalente med de eksempleringer, som ville være udtaget 20 synkront med et eksempleringskloksignal med skævheden nul. Det i fig. 4 viste kredsløb kan opdeles i to dele, en lineær interpolator og et korrektionskredsløb. Lumi-nanseksempleringer Yg føres til et forsinkelseselement 410, som forsinker eksempleringerne med en periode af 25 kloksignalet CK. De forsinkede eksempleringer føres til en multiplikator 412, som multiplicerer eksempleringerne med en faktor K. Faktoren K kan have en værdi mellem nul og en og tilvejebringes af et læsela'ger 424 som svar på det sekundære skævhedssignal SSK. Luminans-30 eksempleringerne Yg føres også til en multiplikator 414, som multiplicerer disse uforsinkede eksempleringer med en faktor 1-K, der også er tilvejebragt af læselageret 424. De af multiplikatorerne 412 og 414 tilvejebragte eksempleringer summeres i et adderingskredsløb 416.

35 De af adderingskredsløbet 416 tilvejebragte eksempleringer er lineært interpolerede eksempleringer.

o 10 DK 166978 B1

Hvis frekvenskomposanterne i de eksemplerede signaler Ys er en størrelsesorden eller mere mindre end eksem-pleringsfrekvensen, er de interpolerede eksempleringers tilsyneladende forsinkelse givet af produktet KTg, 5 hvor Tg er eksempleringskloksignalet CK's periode. Når de eksemplerede signalers frekvenskomposanter imidlertid nærmer sig eksempleringsfrekvensen, bliver den værdi med hvilken Yg synes at være forsinket en funktion af størrelsen af dets højfrekvenskomposanter samt af K. Kor-10 rektionskredsløbet, som indbefatter et filter 422, en multiplikator 428 og et adderingskredsløb 420, kompenserer for de frekvensfremkaldte forsinkelseskomposanter.

Luminanssignalerne Yc føres til filteret 422, som har ° -1 -2 -3 overføringsfunktionen T422 =l+z +z “z udtrykt i Z-15 transformeret notation. De af filteret 422 tilvejebragte eksempleringer multipliceres med en faktor C i multiplikatoren 428. Faktoren C tilvejebringes af læselageret 424 som svar på det sekundære skævhedssignal SSK.

De af adderingskredsløbet 416 tilvejebragte eksemple-20 ringer føres til et forsinkelseselement 418, som kompenserer for behandlingstiden gennem filteret 422. Disse forsinkede eksempleringer adderes herefter til eksem-pleringerne fra multiplikatoren 428 af adderingskredsløbet 420.

25 Kombinationen af den lineære interpolator og korrektionsfilteret frembringer signaler med en tilsyneladende forsinkelse på (l+K)Ts, hvor de signaler, som skal forsinkes, har komposanter med frekvenser så store som en trediedel af eksempleringskloksignalets frekvens.

30 I f.eks. NTSC-systemet hvor eksempleringsklokfrekvensen er omtrent 14,3 MHz, tilvejebringer dette skævhedskorrektionskredsløb forsinkelser med ens afstand for lumi-nassignalerne, der kan indeholde frekvenskomposanter på op til 4,2 MHz. Tabel I angiver det indhold i læselageret 35 424, hvormed der opnås forsinkelsestrin på en 16. del af eksempleringsklokperioden.

DK 166978 Bl 11 o

Tabel I

Forsinkelses- Samlet SSK K_ 1-K C ændring forsinkelse 15 1/16 15/16 1/32 T^/16 17T„/16

5 SS

14 2/16 14/16 1/32 2T /16 18T/16 S 5 13 3/16 13/16 2/32 3T/16 19T./16 S s 12 4/16 12/16 2/32 4T./16 20T./16 S s 11 5/16 11/16 2/32 5T./16 21T /16

o S

10 6/16 10/16 3/32 6T_ /16 22T./16

10 SS

9 7/16 9/16 3/32 7T /16 23T_/16 b b 8 8/16 8/16 3/32 8T /16 24T /16 b b 7 9/16 7/16 3/32 9T/16 25T/16 S S i 6 10/16 6/16 3/32 10T /16 26T/16 s s 5 11/16 5/16 3/32 llTg/16 27Tg/16 4 12/16 4/16 2/32 12T_/16 28T./16

o S

3 13/16 3/16 2/32 13T /16 29T./16

b S

2 14/16 2/16 1/32 14T /16 30T/16

b Q

1 15/16 1/16 1/32 15T./16 31T /16 S 5 0 10 0 T 2T_

20 SS

De af dette skævhedskorrektionskredsløb 62 tilvejebragte eksempleringer har tilsyneladende forsinkelser på mellem 17 Tg/16 og 2Tg. Forsinkelsen er kun tilsyneladende, fordi eksempleringernes faktiske takt ikke er blevet ændret. Skævhedskorrektionskredsløbet 62 korrigerer eksempleringsværdierne i hvert af de sekundære luminanssignalers linier, så de ser ud som om de er blevet frembragt ved anvendelse af et eksemple-ringskloksignal med en ubetydelig skævhed.

De af Y/C separatorfiltret 54 tilvejebragte chrominanseksempleringer føres til et forsinkelseselement 63, som tilvejebringer en forsinkelse på to eksempleringsperioder for at kompensere for forsinkelsen gennem skævhedskorrektionskredsløbet 62. Eftersom chrominanssignalet har en mindre båndbredde end luminanssignalet, og eftersom øjet er mindre følsomt for 03

O

12 DK 166978 B1 farveovergange end for ændringer i lysstyrke, er skævhedsfejlene i chrominanssignalet ikke så mærkbare som skævhedsfejlene i luminanssignalet. Følgelig korrigerer det i fig. 1 viste apparat ikke for skævhedsfejl i chro-5 minanssignalet. Det indses imidlertid, at forsinkelseselementet 63 kan erstattes af et skævhedskorrektionskredsløb svarende til kredsløbselementet 62.

Luminanseksempleringerne fra skævhedskorrektionskredsløbet 62 og chrominanseksempleringerne fra 10 forsinkelseselementet 63 føres til en sekundær chromi-nans/luminansprocessor 64. Processoren 64 skal f.eks. indbefatte et båndformningsfilter med bestemt impulssvar (FIR-filter) til højdehævning af de digitale luminanssignalers frekvensspektriam for at tilvejebringe 15 et ændret sekundært luminans signal Y'g og en digital chrominansdemodulator til frembringelse af eksemplerin-ger, som repræsenterer sekundære basisbåndfarvedifferenssignaler (R-Y)s og (B-Y)g.

Signalerne Y's, (R-Y)g og (B-Y)g føres til 20 et billede i billede delbilledlager 68, hvor de del- eksempleres og lagres styret af et indlæseadressegene-ratorkredsløb 70. Lageret 68 kan være et lager med direkte tilgang af kendt art med et tilstrækkeligt stort antal lagringsceller til at rumme et delbillede af det 25 deleksemplerede sekundærsignal. Dette lager kan være opbygget som tre separate delbilledlagre, et for luminanssignalet og et for hvert af de to farvedifferens-signaler, eller det kan være opbygget som et enkelt delbilledlager, idet de eksemplerede luminans- og far-30 vedifferenssignaler kombineres til et enkelt eksemple-ret signal. Disse signaler kan f.eks. kombineres ved skiftevis at sammenkæde de to farvedifferenssignalers eksempleringer med luminanssignalets eksempleringer.

Dataene fra den sekundære chrominans/luminans-35 processor 64 indlæses i delbilledlageret 68 styret af lageradressegeneratorkredsløbet 70. Kredsløbet 70 frembringer indlæseadressesignaler WADDR og andre styresig-

O

13 DK 166978 B1 naler WCS, som kan være nødvendige, på grundlag af klok-signalet CK og de sekundære lodrette synkroniseringssignaler og vandrette synkroniseringssignaler SVS hhv.

SHS. Indlæseadressegeneratorkredsløbet 70 arbejder på 5 en sådan måde, at sekundærsignalet deleksempleres i f.eks. et forhold på 3 til 1 både lodret og vandret ved tilvejebringelse af adresseværdier og styresignaler for lageret 68 ved passende tider.

Eksempleringer, der repræsenterer det delek-10 semplerede sekundærbilleds linier, udlæses fra billede i billede delbilledlageret 68 styret af et udlæseadres-segeneratorkredsløb 24. De til kredsløbet 24 tilførte signaler består af de primære lodrette og vandrette synkroniseringssignaler PVS hhv. PHS og et skævhedskorri-15 geret kloksignal CK1. Kredsløbet 24 kan f.eks. tælle impulserne i det vandrette synkroniseringssignal PHS i forhold til de lodrette synkroniseringsimpulser PVS og impulserne i signalet CK' i forhold til de primære vandrette synkroniseringsimpulser for at afgøre, hvornår ud-20 læsefunktionerne for lageret 68 skal igangsættes og hvornår multiplekseren 26 skal omskiftes mellem tilvejebringelse af primære og sekundære drivsignaler til fremvisningsorganet 28. Udlæseadressegeneratoren 24 tilvejebringer et udlæseadressesignal RADDR og udlæse-25 styresignaler RCS til delbilledlageret 68 og et primært/ sekundært billedudvælgelsessignal P/S til multiplekseren 26.

Indlæseadressegeneratorkredsløbet 70, udlæse-adressegeneratorkredsløbet 24 og delbilledlageret 68 30 er kendt i sig selv og beskrives derfor ikke i enkeltheder. Eksempler på kredsløb til deleksemplering, lagring og genvinding af det signal, som frembringer det indsatte billede er beskrevet i US-patentskrifter nr. 4.249.213 og nr. 4.139.860.

35 Det erindres, at udlæseadressegeneratoren 24 arbejder i synkronisme det skævhedskorrigerede kloksig-

O

14 DK 166978 B1 nal CK'. Dette signal frembringes på følgende måde.

Primære fuldstændige videosignaler fra kilden 10 føres til en analog-digitalomsætter 17, som taktstyres af det af den faselåste sløjfe 56 tilvejebragte signal CK. Ana-5 log-digitalomsætteren 17 fører de eksemplerede, primære fuldstændige videosignaler til en afbøjningsbehandlingsenhed 20. Afbøjningsbehandlingsenheden 20, der indbefatter en synkroniseringsseparator 18 og et skævhedsmålende kredsløb 19, kan være identisk med den ovenfor to beskrevne afbøjningsbehandlingsenhed 60. Synkroniserings-separatoren 18 frembringer det primære lodrette synkroniseringssignal PVS og det primære vandrette synkroniseringssignal PHS ud fra de primære fuldstændige videosignaler. Signalet PHS, den vandrette synkroniserings-15 periodeværdi HSP og kloksignalet CK føres til det skævhedsmålende kredsløb 19. Kredsløbet 19 er funktionsmæssigt identisk med det ovenfor beskrevne skævhedsmålende kredsløb 59. Det måler tidsforskellen mellem midten af hvert af signalet PHS's impulser og den førende kant af 20 den umiddelbart foregående impuls i kloksignalet CK. Brøkdelen af det af det skævhedsmålende kredsløb 19 tilvejebragte signal PSK er en værdi på 4 bit, som angiver skævheden for hver primær vandret skanderingslinie i enheder på en 16. del af kloksignalet CK's periode. Den heltalli-25 ge del af signalet PSK føres til synkroniseringsseparatoren 18 som forklaret ovenfor i forbindelse med afbøjningsbehandlingsenheden 60. Brøkdelen af signalet PSK og signalet CK føres til et skævhedskorrektionskredsløb 22. Kredsløbet 22 kan være et programmerbart forsinkelses-30 element svarende til det i fig. 5 viste.

Som vist i fig. 5 påtrykkes kloksignalet CK indgangsklemmen på en inverter 1^, som er første inverter i en kæde på 30 serieforbundne invertere. Inverterkæden er opbygget som 15 inverterpar 1^ og 1'^ til 1^ og 1'^.

35 Indgangsklemmen på inverteren 1^ og udgangsklemmerne fra samtlige par, dvs. 1'^, 1*2 ···* I'^s er forbundet med 15 DK 166978 B1

O

de pågældende forskellige dataindgangsklemmer på en mul-tiplekser 500. Styreindgangsporten på multiplekseren 500 er indrettet til modtagelsen af brøkdelen af det af det skævhedsmålende kredsløb 19 tilvejebragte primære 5 skævhedssignal PSK. Hvert inverterpar i kæden har en signaludbredelsesforsinkelse på tilnærmelsesvis en 16. del af kloksignalet CK's peiriode, således at udgangsklemmerne fra hvert par tilvejebringer kloksignaler, der er forsinket mellem en 16. del og femten 16. dele af 10 en klokperiode. Multiplekseren 500 konditioneres af brøkdelen af signalet PSK så der som udgangssignal CK' tilvejebringes signalet CK, når PSK er nul, signalet ved udgang s klemmen fra inverteren 1'^, når PSK er en, signalet ved udgangskleirunen fra inverteren I'j» n^r 15 PSK er to, osv. så signalet ved udgangsklemmen fra inverteren tilvejebringes, når PSK er 15. Følgelig er det af skævhedskorrektionskredsløbet 22 tilvejebragte signal CK' et kloksignal CK, som er forsinket et tidsrum, der tilnærmelsesvis er lig med værdien af ΟΠ brøkdelen af PSK gange en 16. del af signalet CK’s periode. Som anført ovenfor og under henvisning til fig. 1 er dette signal et skævhedskorrigeret kloksignal, hvilket vil sige et kloksignal som fra linie til linie er rettet ind i forhold til det vandrette synkroniserings-25 signal PHS.

De af lageret 68 i synkronisme med det skævhedskorrigerede kloksignal CK' tilvejebragte eksempleringer føres til en digital-analogomsætter 72, som taktstyres af det skævhedskorrigerede kloksignal CK'. Digital-ana- 30 logomsætteren 72 tilvejebringer analogsignaler, som repræsenterer de sekundære luminans- og farvedifferenssig-naler (R-Y) og (B-Y) til matricen 74. Matricen 74 er en analog matrix af kendt art, som omsætter sekundære luminans- og farvedifferenssignaler til farvesignalerne Re, 35 °

Gg og Bg, der påtrykkes multiplekseren 26, som anført ovenfor.

O

16 DK 166978 B1

Analogmultiplekseren 26 styres af det af udlæ-seadressegeneratoren 24 tilvejebragte billedudvælgelses-signal P/S, så der påtrykkes enten primære eller sekundære signaler på fremvisningsorganet 28 for derved at 5 frembringe fuldstændige billede i billede billeder.

Fig. 6 er et blokdiagram, som viser et alternativt kredsløb til korrektion af skævheden i primærsignalet. Denne udførelsesform anvender et interpolationssystem, som er det samme som det, der anvendes til korrek-10 tion af sekundærsignalets skævhed. Udlæseadressegenera-torkredsløbet 24' taktstyres af signalet CK men er ellers det samme som det i forbindelse med fig. 2 beskrevne kredsløb 24. Ud fra kloksignalet CK og de primære vandrette og lodrette synkroniseringssignaler PHS hhv.

15 PVS frembringer udlæseadressegeneratorkredsløbet 24' ud-læseadressesignalet RADDR og udlæsestyresignalerne RCS, som styrer udlæsningen af de deleksemplerede sekundære luminans- og farvedifferenssignaler fra billede i billede delbilledlageret 68. Luminanseksempleringerne Ygg 20 føres til et skævhedskorrektionskredsløb 22', der virker som svar på brøkdelen af signalet PSK. Kredsløbet 22’ kan være identisk med det ovenfor i forbindelse med fig. 2 beskrevne skævhedskorrektionskredsløb 62. Kredsløbet 22' interpolerer mellem på hinanden følgende vær-25 dier af eksempleringerne Ygg så der tilvejebringes ek-sempleringer med værdier, som repræsenterer et signal, der er forsinket med skævhedsværdien. Med andre ord hovedsageligt det samme signal, som ville være repræsenteret af de fra lageret i synkronisme med et skævheds-30 korrigeret kloksignal udlæste eksempleringer. De af skævhedskorrektionskredsløbet 22' frembragte luminans-eksempleringer føres til en digital-analogomsætter 72'.

De af delbilledlageret 68' tilvejebragte farvediffe-renseksempleringer (R-Y) og (B-Y) føres til digital-35 -analogomsætteren 72' gennem de kompenserende forsinkelseselementer 602 hhv. 604. Forsinkelseselementerne DK 166978 B1

O

17 602 og 604 kompenserer for behandlingsforsinkelsen i skævhedskorrektionskredsløbet 22'. Som anført i forbindelse med skævhedskorrektionskredsløbet 62, har kun luminanssignalerne behov for skævhedskorrektion, 5 eftersom øjet er mindre følsomt for ændringer i farve end for ændringer i lysstyrke. Ikke desto mindre tages det i betragtning, at forsinkelseselementerne 602 og 604 kan erstattes af et skævhedskorrektionskredsløb svarende til kredsløbet 22', hvis skævhedskorrektion 10 af farvedifferenseksempleringerne viser sig at være ønskelig. Digital-analogomsætteren 72' taktstyres af det ukorrigerede kloksignal CK men er ellers det samme kredsløb som den i forbindelse med fig. 2 beskrevne digital-analogomsætter 72. Digital-analogomsætteren 72* 15 tilvejebringer analoge luminans- og farvedifferenssig-naler, som repræsenterer det reducerede sekundærsig-nal, til matricen 74.

Pig. 3 er et blokdiagram over en alternativ udførelsesform af opfindelsen, i hvilken både primær- og 20 sekundærsignalerne behandles digitalt. Et enkelt klok signal PCK, som er faselåst til det primære farvesyn-kroniseringssignal, anvendes til både det primære og sekundære behandlingskredsløb. Eftersom sekundærsigna-lerne eksempleres af en klokgenerator, der ikke er fa-25 selåst til det sekundære farvesynkroniseringssignal, indbefatter denne udførelsesform af opfindelsen kredsløb til korrigering af de sekundære chrominanssignalers fase for at sikre den rette farvegengivelse.

I det i fig. 3 viste billede i billede anlæg 30 føres fuldstændige videoanalogsignaler fra en kilde for primære, fuldstændige videosignaler 310 til en analog--digitalomsætter 317. Analog-digitalomsætteren 317 tilvejebringer som svar på det primære farvesynkroniserings-signallåste kloksignal PCK eksempleringer, der repræsen-35 terer de primære analogvideosignaler. Disse eksempleringer føres til et Y/C seperatorfilter 312 og til en af- m

O

18 DK 166978 B1 bøjningsbehandlingsenhed 320. Afbøjningsbehandlings-enheden 320 er f.eks. identisk med de ovenfor beskrevne afbøjningsbehandlingsenheder 20 og 60. Den tilvejebringer de primære vandrette og lodrette synkroniserings-5 signaler PHS hhv. PVS, et primært farvesynkroniserings-portsignal PBG og et signal PSKf der repræsenterer klok-signalet PCK's skævhed i forhold til det primære vandrette synkroniseringssignal PHS som en brøkdel af klok-perioden. Y/C separatorfiltret 312, der kan være iden-10 tisk med filtret 54, separerer luminans- og chrominans-komposanterne fra de primære, fuldstændige videosignaler.

De primære chrominanssignaler fra filtret 312 og farvesynkroniseringsportsignalet PBG fra synkroniseringsseparatoren 318 føres til en faselåst sløjfe 15 321. Den faselåste sløjfe 321, der kan indeholde kreds løb, som er identisk med det i den faselåste sløjfe 56 anvendte, frembringer kloksignalet PCK, der har en frekvens på hovedsageligt 4f , som er faselåst til primær-signalets farvesynkroniseringssignalkomposant.

20 De primære luminans- og chrominanssignalkom- posanter føres til en primær chrominans/luminansprocessor 314. Chrominans/luminansprocessoren 314 tilvejebringer behandlede luminanssignaler og farvedifferenssignaler (R-Y) og (B-Y) til en digital-analogomsætter 315.

25 Digital-analogomsætteren 315 omsætter de digitale luminans- og farvedifferenssignaler til signaler på analog form og fører analogsignalerne til en RGB matrix 316. Matricen 316 frembringer de røde, grønne og blå farvesignaler, som repræsenterer primærbilledet, og fører 30 dem til et første sæt signalindgangsklemmer på en multi-plekser 326. Multiplekseren 326 vælger mellem farvesignaler, som repræsenterer primærbilledet, og farvesignaler, som repræsenterer sekundærbil ledet, og som er ført til et andet sæt signalindgangsklemmer, til drift 35 af fremvisningsorganet 328. Det apparat, som frembringer farvesignalerne for sekundærbilledet, og som frembringer

O

19 DK 166978 B1 udvælgelsessignalet P/S for multiplekseren 326, er beskrevet nedenfor.

Fuldstændige analogvideosignaler fra en kilde 350 for sekundære, fuldstændige videosignaler føres til 5 en analog-digitalomsætter 352. Anaiog-digitalomsætteren 352 tilvejebringer som svar på det primære eksemplerings-kloksignal PCK eksempleringer, der repræsenterer sekundære fuldstændige videosignaler, til et Y/C separatorfilter 354 og til en afbøjningsbehandlingsenhed 360. Afbøj-10 ningsbehandlingsenheden 360 kan f.eks. være identisk med de*ovenfor beskrevne afbøjningsbehandlingsenheder 20 og 60. Den tilvejebringer de sekundære vandrette og lodrette synkroniseringssignaler SHS hhv. SVS, et sekundært farvesynkroniseringsportsighal SBG og et signal 15 SSK, der repræsenterer kloksignalet PCK’s skævhed i forhold til det sekundære vandrette synkroniseringssignal SHS som en brøkdel af klokperioden.

Y/C Separatorfiltret 354 adskiller de sekundære, fuldstændige videoeksempleringer i en luminanssignalkom-20 posant og en chrominanssignalkomposant. Luminanssignal- komposanten og signalet SSK fra et skævhedsmålende kredsløb 359 føres til et skævhedskorrektionskredsløb 362. Kredsløbet 362 kan være identisk med de i forbindelse med fig. 4 beskrevne kredsløb. Det frembringer luminans-25 eksempleringer med ens skævhed fra linie til linie i forhold til det sekundære vandrette synkroniseringssignal SHS. Disse eksempleringer føres til en sekundær chrominans/luminansprocessor 364. Chrominanseksemple-ringerne fra filtret 354 føres til processoren 364 gen-30 nem forsinkelseselementet 363. Forsinkelseselementet' 363 kompenserer for de af luminanseksempleringerne i skævhedskorrektionskredsløbet 362 fremkaldte behandlingsforsinkelser ved forsinkelse af chrominanseksem-pleringerne med to eksempleringsperioder.

35 Den sekundære luminans/chrominansprocessor 364 behandler luminanssignalet og demodulerer chromi- DK 166978 B1

O

20 nanssignalet til to 90° indbyrdes faseforskudte farve-differenssignaler. I dette tilfælde kan de af processoren 364 tilvejebragte farvedifferenssignaler eventuelt ikke være (R-Y) og (B-Y) signaler. Demodulatoren 5 i luminans/chrominansprocessoren 364 tilvejebringer kun signaler (R-Y) og (B-Y)når eksempleringskloksig-nalet har en frekvens på 4fc og er faselåst til sekundærsignalets farvesynkroniseringssignalkomposant. I denne udførelsesform er det til frembringelse af sekundær-10 eksempleringerne anvendte eksempleringskloksignal fase låst til den primære farvesynkroniseringssignalkompo-san't. Eftersom primær- og sekundærsignalerne kan hidrøre fra forskellige kilder, kan der være fase- og frekvensforskelle mellem deres pågældende farvesynkroniserings-15 signaler. Følgelig kan der være fasefejl i de af processoren 364 tilvejebragte demodulerede farvedifferenssignaler i forhold til faserne af (R-Y) og (B-Y) i sekundærsignalet. Den foreliggende opfindelse indbefatter chrominansfasefejlkorrektionskredsløb 365 til detektion 20 og korrektion af fasefejl i de af processoren 364 tilvejebragte farvedifferenssignaler. Dette kredsløb er ikke en del af den foreliggende opfindelse. Et egnet kredsløb 365 kan bygges af fagfolk på området på grundlag af læren fra US-patentskrift nr. 4.558.348. Kort 25 forklaret omsætter kredsløbet 365 de to farvedifferens-signaler til et fasevinkelsignal og et amplitudesignal.

Fasesignalet sammenlignes med en fasereference under det sekundære farvesynkroniseringssignalinterval. Forskellen mellem farvesynkroniseringssignalets fase og 30 fasereferencen anvendes til korrektion af fase- og amplitudesignalerne i et system med lukket sløjfestyring. De korrigerede fase- og amplitudesignaler behandles herefter så der frembringes mindst to farvedifferenssignaler (f.eks. (R-Y) og (B-Y)).

35 De af kredsløbet 365 tilvejebragte fasekorrige rede farvedifferenssignaler og det af processoren 364 tilvejebragte luminanssignal føres gennem et kompenseren- DK 166978 B1

O

21 de forsinkelseselement 367 til billede i billede delbil-ledlageret 368. Delbilledlageret 368, indlæseadressegenerator kreds løbet 370 og udlæseadressegeneratorkredsløbet 324 kan svare til det pågældende delbilledlager 5 68 og indlæse- og udlæseadressegeneratorkredsløbene 70 hhv. 24 i fig. 2. Kredsløbene 370 og 324 virker i afhængighed af kloksignalet PCK hhv. det skævhedskorrigerede kloksignal PCK' men deres virkemåde er ellers i-dentisk med det ovenfor beskrevne kredsløb.

10 Det skævhedskorrigerede kloksignal PCK' frem bringes af et skævhedskorrektionskredsløb 322. Kredsløbet 322, der kan svare til kredsløbet 22, forsinker kloksignalet PCK med den målte skævhedsværdi gange en 16. del af kloksignalet PCK's periode så der frembringes 15 et skævhedskorrigeret kloksignal PCK'. Det tages i betragtning, at en kredsløbsopstilling svarende til den i fig. 6 viste kan anvendes i stedet for den skævhedskorrektionsopstilling, der benytter kredsløbet 22;322, til korrektion af primærsignalets skævhed.

20 De af delbilledlageret 368 under styring af ud gangsadresse- og taktstyringskredsløb tilvejebragte eksempler Inger føres til en digital-analogomsætter 372. Di-gital-analogomsætteren 372 frembringer i synkronisme med det skævhedskorrigerede kloksignal PCK' analoge luminans-25 signaler og analoge farvedifferenssignaler (R-Y) og (B-Y), som repræsenterer sekundærbilledet, og fører disse eksem-pleringer til matricen 374. Matricen 374 omsætter disse luminans- og farvedifferenssignaler til røde, grønne og blå farvesignaler. Disse farvesignaler, som repræsenterer 30 sekundærbilledet, føres til det andet sæt signalindgangs-klemmer på analogmultiplekseren 326 som beskrevet ovenfor.

Selv om de ovenfor beskrevne udførelsesformer benytter digitalbehandlingskredsløb og anvender lagre med direkte tilgang til delbilledlagringen, tages det i be-35 tragtning, at lignende skævhedskorrektionskredsløb kan anvendes sammen med analogeksemplerede datasignaler og

O

22 DK 166978 B1 at der kan anvendes analog- eller digitalskifteregister-lagre til delbilledlagringen.

5 10 15 20 25 30 35

Claims (16)

1. Apparat i et videosignalbehandlingsanlæg, der indbefatter en kilde for et første videosignal med en periodisk vandret liniesynkroniseringssignalkomposant og et lager 5 til lagring af eksemplerede data, som repræsenterer et andet videosignal, hvilket apparat behandler de eksemplerede data i synkronisme med det første videosignal og indbefatter organer (18; 318), der er forbundet med kilden, til frembringelse af vandrette synkroniseringsimpulser, som 10 repræsenterer det første videosignals vandrette liniesynkroniser ingss ignalkomposant , en klemme (CK; PCK) til tilførsel af et klokim-pulssignal, organer (24? 324), der er forbundet med kloksig-15 nalklemmen, til styring af udlæsningen af eksemplerede data fra lageret, kendetegnet ved, at forekomsten af klokimpulser eventuelt udviser varierende skævhedsstørrelse i forhold til de vandrette synkroniseringsimpulser, og at apparatet yderligere indeholder 20 skævhedsmålende organer (19; 319), der er forbundet med kloksignalklemmen, og som i afhængighed af de vandrette synkroniseringsimpulser frembringer et styresignal svarende til tidsforskellen, som en brøkdel af klokimpulssignalets periode, mellem forekomsten af en af de vandrette synkroni-25 seringsimpulser og en impuls i kloksignalet, skævhedskorrektionsorganer (22? 322), der er forbundet med kloksignalklemmen, med lageret (68; 368) og med de skævhedsmålende organer (19? 319), til udførelse af en tidsforskydning af det signal, som er repræsenteret af de 30 fra lageret udlæste eksemplerede data, idet størrelsen af tidsforskydningen bestemmes af styresignalet.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at skævhedskorrektionsorganerne omfatter: organer, (I^? 500) som er forbundet med kloksignal-35 klemmen, og som i afhængighed af styresignalet frembringer en tidsforskydning af kloksignalet så der frembringes et DK 166978 B1 skævhedskorrigeret kloksignal (CK'), og organer (500) til tilførsel af det skævhedskorrigerede kloksignal (CK') til organerne (24) til styring af udlæsningen af eksemplerede data fra lageret.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de skævhedsmålende organer (19; 319) indbefatter organer til måling af tidsintervallet mellem midtpunktet af en impuls i det vandrette liniesynkroniseringssignal og en impulsovergang i kloksignalet, hvilken impulsovergang tids-10 mæssigt indtræffer umiddelbart før midtpunktet.

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at skævhedskorrektionsorganerne (19; 319) omfatter organer (428; 420) til frembringelse af eksempleringer, der svarer til summen af de første og andre på hinanden følgende 15 eksempleringer, som er udlæst fra lageret og skaleret med pågældende første og andre skalafaktorer, der er proportionale med styresignalet.

5. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at skævhedskorrektionsorganerne omfatter: 20 organer (428) til skalering af værdierne af den første og anden på hinanden følgende eksemplering, som er udlæst fra lageret, med første og anden indbyrdes komplementære skalafaktor, som er proportionale med styresignalet, og organer (420) til kombinering af den første og den 25 anden skalerede eksemplering så der frembringes eksempleringer, der repræsenterer det tidsforskudte signal.

6. Apparat ifølge krav 1 i et videobehandlingsanlæg, som indbefatter en kilde (50; 350) for det andet videosignal, der har en vandret liniesynkroniseringskomposant, hvilket 30 apparat behandler det andet videosignal i synkronisme med det første videosignal, hvilket apparat indbefatter organer (58; 356), der er forbundet med kilden (50; 350) for det andet videosignal, til frembringelse af anden vandrette synkroniseringsimpuls (SHS), der repræsen-35 terer det andet videosignals vandrette liniesynkroniseringskomposant, DK 166978 B1 tf en klemme (CK; PCK) til tilførsel af et klokim-pulssignal, kendetegnet ved, at forekomsten af klokimpulser eventuelt udviser forskellige varierende skævhedsværdier i forhold til de første og andre vandrette syn-5 kroniseringsimpulser, og at apparatet yderligere indbefatter organer (52; 352), der er forbundet med kilden for det andet videosignal, til frembringelse af eksempleringer, som repræsenterer det andet videosignal ved tidspunkter, der er bestemt af kloksignalet, 10 første skævhedsmålende organer (59; 359), der er forbundet med kloksignalklemmen, og som i afhængighed af de andre vandrette synkroniseringsimpulser frembringer et første styresignal svarende til tidsforskellen mellem forekomsten af en af de andre vandrette synkroniseringsimpulser og en 15 impuls i klokimpulssignalet, første skævhedskorrektionsorganer (62; 362), der virker i afhængighed af det første styresignal, og som er forbundet med eksempleringsorganerne, for at kunne ændre værdierne af de deraf tilvejebragte eksempleringer for at 20 bevirke en tidsforskydning af det signal, der er repræsenteret af eksempieringerne, idet tidsforskydningens størrelse bestemmes af det første styresignal, lagerorganer (68; 368), der er forbundet med skævhedskorrektionsorganerne, til lagring af eksempleringer, 25 der repræsenterer det tidsforskudte andet signal, et andet skævhedsmålende organ (19; 319), der i afhængighed af kloksignalet og de første vandrette synkroniseringsimpulser frembringer et andet styresignal svarende til tidsforskellen mellem forekomsten af en af de første 30 vandrette synkroniseringsimpulser og en impuls i kloksignalet, andet skævhedskorrektionsorgan (22; 322), der er forbundet med kloksignalklemmen, med lageret (24; 324) og med andet skævhedsmålende organ (19; 319), til frembringelse 35 af en tidsforskydning af det signal, der repræsenteres af de fra lageret udlæste eksemplerede data, idet tidsforskyd- * DK 166978 B1 ningens størrelse bestemmes af det andet styresignal.

7. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det andet skævhedskorrektionsorgan omfatter: organer (Ιχ; 500) som er forbundet med kloksignal-5 klemmen, og som i afhængighed af det andet styresignal bevirker en tidsforskydning af kloksignalet for at kunne frembringe et skævhedskorrigeret kloksignal, og organer (500) til tilførsel af det skævhedskorrigerede kloksignal (CK') til organerne, som styrer udlæs-10 ningen af eksemplerede data fra lageret.

8. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det andet skævhedskorrektionsorgan omfatter organer (19; 319) til frembringelse af eksempleringer svarende til summen af første og anden på hinanden følgende eksemplering, 15 der er udlæst fra lageret og skaleret med pågældende første og anden skalafaktor, som er proportionale med det andet styresignal.

9. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det andet skævhedskorrektionsorgan (19; 319) om- 20 fatter: organer (428) til skalering af værdierne af første og andet på hinanden følgende eksemplering, der er udlæst fra lageret, med første og anden indbyrdes komplementære skalafaktor, som er proportionale med det andet styresig-25 nal, og organer (420) til kombinering af første og anden skalerede eksempleringer for at frembringe eksempler inger, der repræsenterer det tidsforskudte signal.

10. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet 30 ved, at de første skævhedsmålende organer (59; 359) omfatter organer til måling af tidsintervallet, som en brøkdel af kloksignalets periode, mellem et forudbestemt punkt på en impuls i det andet vandrette liniesynkroniseringssignal og 35 en impulsovergang i kloksignalet, hvilken impulsovergang tidsmæssigt ligger nær ved det forudbestemte punkt, og at DK 166978 B1 de andre skævhedsmålende organer (19; 319) omfatter organer til måling af tidsintervallet, som en brøkdel af kloksignalets periode, mellem et forudbestemt punkt på en impuls i det første vandrette liniesynkroniseringssignal og 5 en impulsovergang i kloksignalet, hvilken impulsovergang tidsmæssigt ligger nær ved det forudbestemte punkt.

11. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at de første skævhedskorrektionsorganer (62; 362) indbefatter organer (428) til skalering af værdierne af de 10 første og andre på hinanden følgende eksempleringer, der repræsenterer det andet signal, med en faktor som er proportional med det første styresignal hhv. med en faktor som er proportional med komplementet af det første styresignal, samt organer (420) til addering af de første og andre skale-15 rede eksempleringer for at frembringe en første eksemplering, der repræsenterer det tidsforskudte signal.

12. Apparat ifølge krav 1 i et videobehandlingsanlæg til billede i billede fjernsynsfremvisning, hvilket anlæg indbefatter en kilde for det første videosignal med en perio- 20 disk vandret liniesynkroniseringssignalkomposant og en kilde for det andet videosignal med en periodisk vandret liniesyn-kroniseringssignalkomposant, hvilket apparat behandler det andet videosignal i synkronisme med det første videosignal, organer (64, 70; 364, 370), der indbefatter lageret 25 (68; 368) til behandling af det andet videosignal for i lageret at kunne frembringe eksempierede data, som repræsenterer det andet videosignal, en klemme (CK; PCK) til tilførsel af klokimpuls-signalet, kendetegnet ved, at forekomsten af 30 impulser i kloksignalet eventuelt udviser varierende skævhedsværdier i forhold til det første videosignals vandrette synkroniseringsimpulser, og at apparatet indbefatter skævhedsmålende organer (19; 319), som er forbundet med kloksignalklemmen og i afhængighed af det første signals 35 vandrette synkroniseringsimpulser frembringer et styresignal svarende til tiden, målt som en brøkdel af kloksignalets * DK 166978 B1 periode, mellem forekomsten af en af de vandrette synkroniseringsimpulser og en impuls i kloksignalet, skævhedskorrektionsorganerne (22; 322), der er forbundet med kloksignalklemmen og i afhængighed af styre-5 signalet bevirker en tidsforskydning af kloksignalet så der frembringes et skævhedskorrigeret kloksignal, organer (24; 324), der er forbundet med skævheds-korrektionsorganeme og med lageret, til udskillelse af eksemplerede data fra dette i synkronisme med det skævheds-10 korrigerede kloksignal, og multiplekserorganer (26; 326), der er forbundet med de organer, som udskiller eksemplerede data, og med kilden for det første videosignal til selektiv tilvejebringelse af signaler fra kilden for det første videosignal og 15 fra lageret til et fremvisningsorgan.

13. Apparat ifølge krav 12, kendetegnet ved, at de skævhedsmålende organer (19; 319) indbefatter organer til måling af tidsintervallet mellem et forudbestemt 20 punkt på en impuls i det vandrette liniesynkroniseringssignal og en impuls overgang i kloksignalet, hvilken impulsovergang indtræffer umiddelbart før end det forudbestemt punkt, og skævhedskorrektionsorganerne (22; 322) indbefatter organer (i! - I15? I'i - 1*15) til forsinkelse af kloksig-25 nalet med et tidsrum, som tilnærmelsesvis er lig med nævnte tidsinterval, for at kunne frembringe det skævhedskorrigerede kloksignal.

14. Apparat ifølge krav 12, kendetegnet ved, at organerne til behandling af det andet videosignal 30 omfatter: organer (58; 356) som er forbundet med kilden for det sekundære videosignal, til frembringelsen af yderligere vandrette synkroniseringsimpulser, som repræsenterer det andet videosignals vandrette liniesynkroniseringssignal-35 komposant, organer (52; 352), der er forbundet med kilden for * DK 166978 B1 det sekundære videosignal, til frembringelse af eksemplerin-ger, som repræsenterer det andet videosignal ved tidspunkter, der er bestemt af kloksignalet, yderligere skævhedsmålende organer (59; 359), der 5 er forbundet med kloksignalklemmen, og som i afhængighed af de yderligere vandrette synkroniseringsimpulser frembringer et yderligere styresignal svarende til det tidsrum, målt som en brøkdel af kloksignalets periode, mellem forekomsten af en yderligere vandret synkroniseringsimpuls og en impuls 10 i kloksignalet, yderligere skævhedskorrektionsorganer (62; 362), der er forbundet med organerne, som frembringer eksemplerin-ger, og med kloksignalklemmen og som i afhængighed af det yderligere styresignal bevirker en tidsforskydning af det 15 signal, som er repræsenteret af de eksempleringer, der er tilvejebragt af de organer, som frembringer eksempleringerne, organer (64; 364), der er forbundet med de yderligere skævhedskorrektionsorganer, til tilførsel af visse valgte af de deraf tilvejebragte eksempleringer til lageret.

15. Apparat ifølge krav 14, kendetegnet ved, at det andet videosignal kan indbefatte en farvesyn-kroniseringssignalkomposant (BG; SBG), og det til klokklemmen tilførte klokimpulssignal (CK) 25 er synkroniseret i frekvens og fase med farvesynkroniserings-signalkomposanten (BG; SBG) .

16. Apparat ifølge krav 14, kendetegnet ved, at det første og andet videosignal indbefatter 30 første (Cp) hhv. anden (Cg) chrominanssignalkomposant, som indbefatter første (PBG) hhv. anden (SBG) farvesynkroni-seringssignalkomposant, at det til klokklemmen tilførte klokimpulssignal er synkroniseret i frekvens og fase med den første farve-3 5 synkroniseringss ignalkomposant, at de af de eksempleringsfrembringende organer * DK 166978 B1 tilvejbragte eksempleringers chrominanssignalkomposanter har tilbøjelighed til at have fasefejl i forhold til de eksempleringer, som ville være frembragt, hvis kloksignalet var frekvens- og faselåst til den anden farvesynkroniserings-5 signalkomposant, og organer (62; 362), der er forbundet med de eksem-pleringsfrembringende organer, og som i afhængighed af den anden farvesynkroniseringssignalkomposant i hvoedsagen korrigerer fasefejlene. 10