DK151943B - Styresystem til en kontinuerligt arbejdende presse - Google Patents

Description

DK 151943 B

Opfindelsen angår et styresystem til en kontinuerligt arbejdende presse med to endeløse formbånd, som i en pressesektion forløber over for hinanden, og mellem hvilke udgangsmaterialet kan blive presset sammen i pressesektionen, og som hver drives af en særskilt drivanordning, af hvilke den ene er udstyret med en omløbstalsregulator til konstantholdelse af båndhastigheden.

Også tysk fremlæggelsesskrift 2231802 omhandler styring af en presse af nævnte art. Hos denne kendte udførelsesform findes der imidlertid udover formbåndene såkaldte pressebånd, som udøver trykket på formbåndene.

Hos anlæg af omhandlende art er det væsentligt, at der i de nå formbåndene transporterede kacrer af spåner, der er befucrtede

DK 151943 B

2 med en hærdnende harpikslim, ikke optræder sammenklumpninger eller udstrækninger, da disse igen svækker eller løsner de begyndende bindinger i spånmassen og for en plade ville medføre en ringere kvalitet. En kontinuerligt arbejdende presse af omhandlede art har imidlertid i afhængighed af fladevægtsændringer en varierende ar-bejdsydelse. Dette varierende arbejde skal præsteres ved hjælp af pressebåndene, der som følge heraf skal optage forskellige kræfter. Dette resulterer i varierende elastiske deformeringer og slup, som kan give sig udslag i sammenklumpninger og udstrækninger i kagerne. Formålet ifølge det tyske fremlæggelsesskrift 2231802 er at videreudvikle et anlæg af indledningsvist beskrevne art på en sådan måde, at den enkelte kage på sin vej over transportbåndet og igennem den kontinuerligt arbejdende presse ikke længere kan beskadiges ved udstrækning, dannelse af ridser eller ved sammenklumpning. Løsningen ifølge det tyske fremlæggelsesskrift 2231802 består i at adskille den kontinuerligt arbjedende presses drejningsmomentbehov fra drejningsmomentbehovet for de igennem pressen førte formbånd. Ved hjælp af formbåndet skal der kun udføres transportarbejde, således som tilfældet er ved en åben presse.

Ved den indledningsvis nævnte kendte presse, som ligger til grund for opfindelsen overføres derimod den totale driveffekt på formbåndene, som ved hjælp af egnede drivanordninger drives ved 'hjælp af omstyringsruller. Når drivanordningerne arbejder forskelligt kan det nemt føre til, at den ene drivanordning optager den største effekt, medens den anden drivanordning så at sige trækker med. Den hertil nødvendige effekt overføres igennem de hærdende kager, som befinder sig imellem formbåndene, og som herved bliver udsat for forskydningskræfter, som kan give anledning til en skadelig svækkelse af det pågældende emne eller medføre, at bindingerne i massen ikke kan blive etableret.

Det tilsigtes med opfindelsen at udforme et styresystem af indledningsvis nævnte art på en sådan måde, at begge formbåndenes fremløb i pressesektionen sker på ensartet måde, uden at der sker en overføring af forskydningskræfter igennem kagerne.

Med henblik herpå er et styresystem af indledningsvis nævnte art ifølge opfindelsen ejendommeligt ved en drejningsmomentregulator til sammenligning af drejningsmomentet hos den med omløbstalsregulatoren udrustede, og som anførende drivanordning arbejdende drivanordning med drejningsmomentet hos den anden drivanordning og til sådan indstilling af denne, at drejningsmomenterne i hele det gældende 3

DK 151943 B

drejningsmomentinterval vedvarende bibeholder et bestemt indbyrdes, regulerbart forhold, og at der til det andet bånddrev, der ikke arbejder som anførende drev, er knyttet en anden omløbstalsregulator, som er indstillet til et højere omløbstal end den til det anførende drev knyttede omløbstalsregulator, og som kan indstilles sammen med sidstnævnte regulator med konstant omløbstalsforhold.

Herved kan drejningsmomenterne indreguleres på en sådan måde, at de afviger indbyrdes med indtil ca. - 10%.

Omløbstalsregulatoren hørende til den drivanordning, der ikke arbejder som anførende drivanordning, kan være indstillet til et omløbstal, der ligger 1-10% over omløbstallet for den til den anden drivanordning hørende omløbstalsregulator.

Grunden til,at drejningsmomentregulatoren skal kunne indstille drejningsmomenterne for de to drivanordninger på forskellige værdier, er, at de to formbånd ved deres endeløse omløb alt efter den pågældende maskines konstruktion kan udsættes for forskellige fremløbs-modstande. Det nedre formbånd kan f.eks. løbe igennem yderligere stationer i skikkelse af tilførsels-, skære-, modtagelses- og lignende indretninger. Herigennem opstår der et af konstruktionen betinget effektbehov, der er forskellig for de to formbånd, hvilket behov ved hjælp af drejningsmomentregulatoren kan udlignes på en sådan måde, at der for den dels vedkommende, som tilfalder pressesektionen, står lige store effekter til rådighed, således at der ikke ved hjælp af spånmassen skal overføres kræfter, som virker i en med formbåndene parallel retning.

Den omløbstalsregulator, som hører til den drivanordning, der ikke arbejder som anførende drivanordning, har kun en funktion, når pressen går i tomgang, idet regulatoren i denne tilstand holder omløbstallet for den pågældende bånddrivanordning på en værdi, der ligger over omløbstallet for den til den anførende drivanordning hørende omløbstalsregulator, således at forskellen dog naturligvis skal gøres så lille som muligt.

Såfremt der nu ankommer spånkager til pressen, stiger effekt-og dermed også drejningsmomentbehovet. Da den omløbstalsregulator, som hører til den drivanordning, der ikke arbejder som anførende drivanordning, er indstillet til et højere omløbstal, vil denne omløbstalsregulator normalt være tilbøjelig til at tilføre mere effekt til den hertil hørende bånddrivanordning. Men da formbånde- 4

DK 151943 B

ne i pressesektionen skal løbe med samme hastighed, ville dette til sidst medføre, at næsten den totale driveffekt blev leveret af den bånddrivanordning, der ikke arbejder som anførende drivanordning, medens den anden bånddrivanordning blev trukket med. Den hidtil nødvendige kraft ville da blive overført fra det ene til det andet formbånd ved hjælp af produktet.

Her er det nu, at drejningsmomentregulatoren sætter ind, idet denne vedvarende, dvs. under alle forhold, holder drejningsmomentet for de to bånddrivanordninger på det indstillelige forhold. Den omløbstalsregulator, som hører til den drivanordning, der ikke arbejder som anførende drivanordning, kan således ikke lade mere effekt overføre til det pågældende bånddrev, end hvad drejningsmomentregulatoren tillader. På denne måde forebygges, at driveffekten i overvejende grad overgår til det bånddrev, der ikke arbejder som anførende drivanordning.

Det er væsentligt for funktionen, at den omløbstalsregulator, som hører til det bånddrev, der ikke arbejder som anførende drivanordning, er indstillet til en endelig, højere værdi end den til den anførende drivanordning hørende omløbstalsregulator. Såfremt førstnævnte omløbstalsregulator var indstillet til samme eller en lavere værdi, ville det ikke længere være muligt at gennemføre drejningsmomentreguleringen. Ved en lavere værdi ville omløbstal-øjebliksværdien for det bånddrev, der ikke arbejder som anførende drivanordning, ved belastet presse, altså når formbåndene løber frem med samme hastighed (ensartede rullediametre en første forudsætning) være højere end ønskeværdien, således at omløbstalsregulatoren ville opsuge effekt, og driveffekt overgå til den anførende drivanordning. Ved omtrent samme indstilling af omløbstalsregulatoren ville der opstå betydelige svingninger i effektfordelingen. Det er altså nødvendigt med et vist overskud for det indstillede omløbstal, således at øjebliksværdien med sikkerhed ikke når op på ønskeværdien.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser skematisk og set fra siden en presse indeholdende et styresystem ifølge opfindelsen, fig. 2 et blokdiagram over styresystemet ifølge opfindelsen, og fig. 3 et diagram til forklaring af drejningsmomentregulatorens karakteristik.

Ifølge fig. 1 løber et øvre formbånd 1 omkring ruller eller 5

DK 151943 B

tromler henholdsvis 5 og 6, som er anbragt på tværs af en bane 4, medens et nedre formbånd 2 løber over ruller henholdsvis 11 og 12. Formbåndene 1 og 2 drives ved hjælp af rullerne.

Formbåndene 1 og 2 løber igennem anlægget med den med pile 16 viste omløbsretning, således at en af spåner bestående fyldmasse 4', som til højre i fig. 1 tilføres ved hjælp af ikke viste indretninger, trækkes ind i en med 3 betegnet pressesektion. Den udløbende »sammenpressede bane 4 fjernes ved hjælp af ikke viste indretninger fra den del af det nedre formbånd 2, som er vist til venstre i fig. 1. I presseområdet 3 findes der omsluttet af formbåndet 1 en øvre støttekonstruktion 17, som samvirker med en af det nedre formbånd 2 omsluttet nedre støttekonstruktion 18, hvilke støttekonstruktioner understøtter de afsnit af formbåndene 1 og 2, som vender mod banen 4, og med stor kraft presser overfladerne mod·, denne bane.

Støttekonstruktionerne henholdsvis 17 og 18 består hver for sig af individuelle bærere henholdsvis 19 og 20, som parvis er anbragt over for hinanden henholdsvis over og under formbåndene 1 og 2 samt banen 4. Hvert bærerpar henholdsvis 19 og 20 er spændt sammen ved siderne og uden for banen ved hjælp af spindeler 13, således at de hver for sig kraftmæssigt er udformet som i sig selv afsluttede trykelementer. Mellem bærerne 19 og formbåndet 1 befinder der sig en trykplade 26, medens der imellem formbåndet 2 og bærerne 20 befinder sig en anden trykplade 27. Trykpladen 27 hviler på ved siden af hinanden liggende og på tværs af banen 4 gående, hydrauliske trykelementer, som er tilvejebragt ved hver bærer 20, hvilke trykelementer med hensyn til deres kraftudøvelse kan styres, og som sørger for en ønsket trykfordeling over pressefladen. Trykpladerne 26 og 27 overfører den af de enkelte trykled henholdsvis 19 og 20 udøvede kraft og fordeler den jævnt på formbåndene henholdsvis 1 og 2, og indeholder kanaler, hvori der er monteret varmeelementer, eller hvorigennem der strømmer et varme-medium.

Mellem de mod hinanden vendende sider af trykpladerne henholdsvis 26 og 27 og formbåndene henholdsvis 1 og 2 findes der rullekæder 14, hvorpå formbåndene henholdsvis 1 og 2 ruller i forhold til trykpladerne henholdsvis 26 og 27, og som i et vertikalt langsgående plan løber endeløst omkring trykpladerne 26 og 27.

De tilbageløbende strenge løber i kanaler i trykpladerne hen- 4 «11 » Λ /· λ 1-1 _ » __ _ι i A C _ T Ί _______f .__Λ -V. _ e <ι

DK 151943B

6 trykket som varmen fra trykpladerne henholdsvis 26 og 27 på formbåndene henholdsvis 1 og 2 og dermed til banen 4.

I blokdiagrammet i fig. 2 er en drivmotor for rullen 6 for det øvre formbånd 1 betegnet med 30, medens en drivmotor for rullen 11 hørende til det nedre formbånd 2 ér betegnet med 31. Det er klart, at disse drev henholdsvis 30 og 31 også kan virke på rullerne henholdsvis 5 og 12, og at det ikke kommer an på, om drevet 30 driver det øvre formbånd 1 og drevet 31 det nedre formbånd 2.

Drejningsmomentforholdet mellem drivanordningerne 30 og 31 reguleres ved hjælp af strømmen fra en drejningsmomentregulator 32. Forholdet imellem de strømme, som tilføres drivanordningerne 30 og 31 kan ændres - 10%. I det viste udførelseseksempel vælges indstillingen således, at den til den nedre drivanordning 31 førte strøm altid er noget større end den strøm, der føres til den øvre drivanordning 30, da det nedre formbånd 2 er længere, gennemløber yderligere stationer og følgelig møder en noget større fremløbsmodstand.

Den nedre drivanordning 31 er det anførende drev. Den er til * gengæld forsynet med en omløbstalsregulator 34, der styres af en omløbstal-ønskeværdigiver 35.

Den af omløbstal-ønskeværdigivern 35 frembragte ønskeværdi tilføres udover omløbstalsregulatoren 34 også en til den øvre drivanordning 30 knyttet omløbstalsregulator 33, som afgiver et signal til fastholdelse af den øvre drivanordning 30 på et omløbstal nQ, der til stadighed er et bestemt beløb højere. Omløbstallet nQ ligger mellem 1 og 10% over omløbstallet n^, som indregulerer omløbstalsregulatoren 34 for den nedre drivanordning 31.

I fig. 3 er vist en karakteristik for drejningsmomentregulatoren 32. Drejningsmomentregulatoren 32 begrænser strømmen til en bestemt styrke, der på sin side igen bestemmes af drivanordningen 31's effektoptagelse, hvilket vil sige, at grænsen forskydes opad ved stigende effektoptagelse af drivanordningen 31.

I tomgang kan drejningsmomentregulatoren 32 gennemløbes af en bestemt tomgangsstrøm IQ, der lige netop er tilstrækkelig stor til at lade pressen løbe uden pressemateriale.

Ved igangsætning af pressen stiger strømmen til at begynde med således,at den følger et kurvestykke 36, indtil den når en grænsestrøm IQ, hvor den bliver også ved stigende omløbstal svarende til 7

DK 151943 B

det horisontale kurvestykke 37. Såfremt der imidlertid optræder en belastning, og såfremt drivanordningen 31 forbruger en større strøm, har denne strøm forskubbet drejningsmomentregulatoren 32' s grænsestrøm op til niveauet 1^. Strømmen kan altså stige langs med kurvestykket 38 og gå over i det ved 1^ beliggende kurvestykke 39. Niveauet 1^ er valgt således, at det i overensstemmelse med det viste udførelseseksempel er noget mindre end den af drivanordningen 31 forbrugte strøm, således at også det af drivanordningen 30 afgivne drejningsmoment ved tilførsel af en strøm af styrken 1^ er noget mindre, da det øvre formbånd 1 ligeledes har mindre drej-ningsmomentbehov. Ved et endnu højere strømforbrug i drivanordningen 31 forskydes grænsestrømmen for drejningsmomentregulatoren 32 til niveauet E2, så at drejningsmomentregulatoren 32's karakteristik er givet ved den med stiplet streg i figuren gengivne kurve.

Når pressen indkobles i tomgang, arbejder omløbstalsregulatoren 34' til at begynde med motoren 31 qp på det indstillede omløbstal n^. Omløbstalsregulatoren 33 for den øvre drivanordning 30 regulerer denne ind på .et. noget højere omløbstal nQ , hvorved den af drivanordningen 30 forbrugte strøm på grund af det ved tomgang ringe effektbehov ligger under I og derfor under alle omstændigheder får lov at passere drejningsmomentregulatoren 32.

Når nu spånkagerne køres ind i pressen, vil den nedre omløbstalsregulator 34 opretholde omløbstallet n^ og tilføre til dette formål drivanordningen 31 en stærkere strøm og dermed mere effekt. Omløbstalsregulatoren 33 vil ligesom før opretholde det indstillede, forhøjede omløbstal nQ og forøge den til drivanordningen 30 fremførte strøm. Da formbåndene 1 og 2 kun kan løbe lige hurtigt i pressesektionen 3, ville en effektforøgelse ved drivanordningen 30 føre til, at denne desuden trak det nedre formbånd 2 med. Herved ville dennes omløbstal-øjebliksværdi ved regulatoren 34 overstige ønskeværdien, så at regulatoren 34 ville drosle den tilførte effekt til drivanordningen 31, hvorved driveffekten i praksis til sidst udelukkende ville blive stillet til rådighed ved hjælp af den øvre drivanordning 30.

For at forhindre dette er drejningsmomentregulatoren 32 givet den i fig. 3 viste karakteristik. Den tillader nemlig kun gennemgang for en strøm af en vis styrke, som afhænger af drivanordningen 31's strøm- eller effektforbrug. Signalet fra omløbstalsregulatoren 33 forbliver uden virkning. Drivanordningen 30 modtager ingen forøget 8

DK 151943 B

strøm, men kun et fra strømmen til drivanordningen 31 afledt bidrag, der afhænger af indstillingen af drejningsmomentregulatoren 32.

I belastningstilfælde sættes den til et højere omløbstal nQ indstillede omløbstalsregulator 33 altså ud af kraft, medens sty-, ringen af drivanordningen 30 overtages af drejningsmomentregulatoren 32.

Begrænsningen af strømmen I på udgangen af drejningsmomentregulatoren 32 til en på forhånd bestemt værdi forhindrer effektfordelinger på drivanordningerne 30 og 31, som ikke kan kontrolleres. Fordelingen kan under hensyntagen til de forskellige fremløbsmodstande for formbåndene 1 og 2 ske på en sådan måde, at disse formbånd henholdsvis 1 og 2 føres frem i pressesektionen 3 med samme hastighed, og således at der ikke af spånkagerne 4' skal overføres forskydningskræfter i formbåndplanerne.

Claims (3)

1. Styresystem til en kontinuerligt arbejdende presse til fremstilling af spånplader, plastlaminater og lignende emner, hvilken presse har to endeløse formbånd, som i en pressesektion forløber over for hinanden, og mellem hvilke udgangsmaterialet kan blive presset sammen i pressesektionen, og som hver drives af en særskilt drivanordning, af hvilke den ene er udstyret med en omløbstalsregulator til konstantholdelse af båndhastigheden, kendetegnet ved en drejningsmomentregulator (32) til sammenligning af drejningsmomentet hos den med omløbstalsregulatoren (34) udrustede, og som anførende drivanordning arbejdende drivanordning (31) med drejningsmomentet hos den anden drivanordning (30) og til sådan indstilling af denne, at drejningsmomenterne i hele det gældende drejningsmomentinterval vedvarende bibeholder et bestemt indbyrdes, regulerbart forhold, og at der til det andet bånddrev (30), der ikke arbejder som anførende drev, er knyttet en anden omløbstalsregulator (33), som er indstillet til et højere omløbstal end den til det anførende drev (31) knyttede omløbsregulator (34), og som kan indstilles sammen med sidstnævnte regulator (34) med konstant omløbstalsforhold.

2. Styresystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at drejningsmomenterne kan indreguleres på en sådan måde, at de afviger indbyrdes med indtil ca. * 10%.

3. Styresystem ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at omløbstalsregulatoren (33) hørende til den drivanordning (30), der ikke arbejder som anførende drivanordning, er indstillet til et omløbstal, der ligger 1-10% over omløbstallet for den til den anden drivanordning (31) hørende omløbstalsregulator (34).