DK151927B - Artikel, der kan afgive eller absorbere vaeske - Google Patents

Description

DK 151927 B

i o

Den foreliggende opfindelse angår en artikel/ der er egnet til aftørring af en flade, f.eks. overfladen på husholdnings- eller industriinventar, eller den menneske- · lige hud, enten for at afgive et flydende aktivt materiale 5 til den pågældende overflade eller for at fjerne væske fra den pågældende overflade, eller for gradvis at afgive et aktivt materiale såsom et skumbademiddel, et friskluftsmiddel eller en parfume, uden overfladekontakt. Artiklen indbefatter et underlag, der ved en af udføreIsesformerne for opfin-10 delsen indeholder et flydende aktivt materiale, f.eks. et rensemiddel, eller et hudplejemiddel.

På markedet findes forskellige våde servietter og små håndklæder til forskellige formål, f.eks. til personlig hygiejne eller til barnepleje. Artikler af denne type må 15 nødvendigvis have et ret højt væskeindhold, hvis de skal kunne sørge for passende rensning, og dette betyder, at en emballage, der er tæt over for fugtighed, er nødvendig. En løsning på dette problem ligger i at emballere artiklerne enkeltvis i fugtighedstætte poser, således som det sker f.

20 eks. med de fugtige servietter, som luftfartsselskaberne udleverer. Dette er imidlertid en dyr løsning. For nylig er der på detailmarkedet fremkommet pakker med våde servietter til personlig hygiejne, hvor en rulle fugtigt papir perforeret med passende mellemrum er indeholdt i en fugtighedstæt 25 beholder med et tæt dæksel, hvorigennem servietterne kan trækkes ud og afrives. Disse beholdere har almindeligvis en ret indviklet konstruktion og er kostbare at fremstille.

Nødvendigheden af en fugtighedstæt emballage kan undgås, hvis væsken forefindes på underlaget i en beskyttet 30 form, så at hele artiklen er tør, indtil den fekal anvendes.

En metode til at beskytte væsken er at indkapsle den i mi-krokapsler, der kan inkorporeres i eller påføres på et underlag, og som kan itubrydes ved anvendelse af tryk, som f. eks, beskrevet i engelsk patentskrift nr. 1.-304.375.

35 Det har nu vist sig, at der findes en anden egnet fremgangsmåde, ved hjælp af hvilken der kan fremstilles en underlagsartikel med et stort væskeindhold, men som allige-

O

DK 151927 B

2 vel forbliver tør, indtil den skal anvendes. Dette opnås ved at indeslutte væsken i et porøst polymermateriale, hvorfra den kun kan frigives ved anvendelse af tryk med hånden. Endvidere kan et underlag med et sådant porøst 5 polymermateriale i tør tilstand, dvs. uden indesluttet væske, være egnet til absorberende aftørring, når spildte væsker skal opsuges.

Foretrukne porøse polymere materialer til anvendelse i artiklen ifølge,opfindelsen er beskrevet i EP 10 60.138A (publiceret 15. september 1982), der svarer til DK patentansøgning nr. 1049/82.

Forskellige porøse polymere, der er egnede til tilbageholdelse af væsker, er blevet beskrevet i litteraturen. Metoderne til fremstilling af porøse polymere går 15 · fra hvad der inden for teknikken betegnes klassisk fase inversion til kernebombardement, inkorporering af mikro-porøse faste partikler i et matriksmateriale efterfulgt af udvaskning af partiklerne, og sammensintring af mikro- porøse partikler. For eksempel beskrives der i GB patent- * · skrift nr. 1.513.939 porøse polymer-perler, der fremstilles ved at opløse polymeren i et opløsningsmiddel og derefter dispergere opløsningen i en forenelig bærevæske, hvorefter denne blanding sættes til en koaguleringsvæske, såsom vand, til udfældning af de porøse perler af polymer.

25 Om Ønsket kan perlerne derefter bringes til at smelte sammen til dannelse af en formet genstand.

Porøse polymere materialer er beskrevet i GB patentskrift nr. 1.576.228, AU patentansøgning nr. 32006/71, US patentskrift nr. 3.720.534 og GB patentskrift nr.

on , 952.075, men den kendte teknik antyder ikke, at der kan opnås væsketilbageholdelseskapaciteter på over 5 ml væske pr. g polymer, og heller ikke, at væske kan frigøres fra polymerene ved påføring af tryk med hånden.

I GB patentskrift nr. 1.576.228 beskrives termo- 35 · plastiske mikroporøse cellulære strukturer omfattende mi-kroceller (porer) med en gennemsnitlig diameter på 0,5-

O

DK 151927B

3 -100 μπι forbundet af passager med mindre diameter, hvor diameteren af de sidstnævnte er en defineret funktion af den gennemsnitlige cellediameter. Strukturerne er sammensat af en syntetisk termoplastisk homopolymer eller copo-5 lymer af en ethylenisk umættet monomer, eller af en kondensationspolymer, eller af et polyphenylenoxid eller af enhver blanding af disse. Strukturerne fremstilles ved at opløse den termoplastiske polymer i et egnet opløsningsmiddel ved forhøjet temperatur, afkøle opløsningen til 10 størkning af polymeren og derefter fjerne væsken fra den fremkomne faste struktur. Disse materialer har generelt hulrumsvolumener på 70-80% og kan således tilbageholde ca. 2,3-4 ml væske pr. g polymer. Processen er naturligvis begrænset til termoplastiske polymere og til polyme-15 re, der let kan opløses i passende opløsningsmidler.

Ifølge den foreliggende opfindelse tilvejebringes en artikel, der er egnet til aftørring af en overflade og er i stand til afgivelse af en vandig behandlingsvæske til overfladen efter påførelse af tryk med hånden 20 på artiklen, som indbefatter et fleksibelt væskegennem- trængeligt underlag, hvilken artikel er ejendommelig ved, at det fleksible væskegennemtrængelige underlag bærer et porøst polymermateriale, som indbefatter forbundne porer med et porevolumen på over 9 cm /g og er i stand til at 25 tilbageholde mindst 5 ml vandig væske pr. g polymer mod tyngdekræfters virkning og til at afgive i det mindste noget af denne væske ved påføring af tryk med hånden.

Artiklen ifølge opfindelsen er således primært anvendelig til kontrolleret afgivelse af en væske, der er 30 indeholdt i polymeren. Polymeren kan imidlerti også være i stand til at absorbere visse væsker spontant, og derfor er en artikel af den definerede type, der indeholder polymeren i tør form, også omfattet af opfindelsen. En sådan artikel er anvendelig til opsugning af spildt væske.

35 Det sammensatte polymer/væske-materiale, der er indesluttet i artiklen ifølge opfindelsen består fortrins-

O

4

DK 151927 B

vis i en udstrækning på mindst 90, yderligere foretrukket mindst 95 vægtprocent af væske. Dette svarer til en tilbageholdelseskapacitet på mindst 9 ml væske pr. g polymer og mere foretrukket mindst 19 ml væske pr. g polymer.

5 . Polymeren er af en sådan airt, at væsken, der er indeholdt i den, forbliver indesluttet i polymeren, medmindre den trykkes ud ved anvendelse af tryk med hånden; den væskeholdige polymer kan bestå, af op til 98 vægtprocent væske, og alligevel føles praktisk talt tør ved berø-10 ring. Der kan således fremstilles en artikel indeholdende et højt vægtforhold af indesluttet væske. Væsken kan være hydrofob eller hydrofil, afhængigt af den påtænkte anvendelse. Artikler af denne almene type kan anvendes til mange formål, f.eks. til rengøring af ansigt og hænder, hudpleje 15 ud over rensning (f.eks. anti-acne-behandling), barnepleje, rengøring, polering, desinficering eller desodorisering af flader inden for husholdning og industri (f.eks. vinduer, malet træværk, maskineri, tæpper, beklædning, sko), afgivelse af friskluftmiddel og parfume samt inden for hospi-20 talsdrift/hygiejne.

Artiklen kan forblive tør under håndtering og oplagring, indtil væsken i polymeren frigøres i brugsøjeblikket ved anvendelse af tryk. Artiklen ifølge opfindelsen kan også være våd, f.eks. imprægneret enten med den væske, der 25 er indeholdt i polymeren, eller med en anden væske. Dersom der forekommer en anden væske, behøver denne ikke nødvendigvis være forligelig med den første, eftersom der ikke vil forekomme blanding, før polymeren klemmes under brug. Som forklaret mere detaljeret nedenfor kan en artikel ifølge op-30 findelsen indeholde flere adskilte regioner af polymermate riale, der indeholder den samme eller forskellige væsker, og eventuelt yderligere væske, der er til stede uden for polymeren.,kan være enten den samme eller forskellig fra en hvilken som helst af de i polymeren indesluttede væsker.

35

O

DK 151927 B

5

En eller flere yderligere væsker kan, om ønsket, forefindes i mikroindkapslet form. Dette er særlig fordelagtigt, når det drejer sig om indbyrdes uforligelige væsker.

Fortrinsvis er det porøse polymermateriale i 5 stand til at tilbageholde mindst 15 ml, særlig foretrukket mindst 25 ml og bedst mindst 40 ml væske pr. g polymer.

Det behøver ikke nødvendigvis kunne absorbere disse mængder af alle typer væske spontant; i nogle tilfælde kan sugning være nødvendig for at fremme indførelsen af væske.

10 Det er imidlertid vigtigt, at når først væsken befinder sig inde i polymerens poresystem, bliver den der også, medmindre polymeren klemmes, naturligvis bortset fra det uundgåelige langsomme tab af væske ved fordampning.

Det er således vigtigt, at det porøse polymermate-15 riale forener stor kapacitet med hensyn til væske med en evne til at kunne tilbageholde væsken, medmindre det udsættes for tryk. Der skal kun være en ringe eller slet ingen tendens til, at væsken løber ud af polymeren under tyngdekraftens indvirkning; væsken skal forblive fordelt- i hele mate-20 rialet, indtil den trykkes ud, ved at materialet presses eller klemmes ved hjælp af tryk med hånden. Når væsken er trykket ud, må materialet ikke genvinde sin oprindelige form eller porestruktur.

Denne kombination af egenskaber findes i et mate-25 riale med forholdsvis store hulrum, der kun er indbyrdes forbundet ved hjælp af forholdsvis snævre gange. Ved sammenklemning bryder strukturen delvis sammen, hvilket tillader undvigelse af væsken.

3

Polymeren har et porevolumen på mere end 9 cm /g, . . 3 30 fortrinsvis mere end 15 cm /g.

Polymerens tørre massefylde ligger fortrinsvis un- 3 der 0,1 g/cm , fortrinsvis i intervallet fra 0,03 til 0,08 g/cm . Dette er materialets massefylde, når dets poresystem indeholder luft. Nogle polymere, der kan anvendes i artik-35 len ifølge opfindelsen, kan imidlertid ikke eksistere i tør tilstand; de er fremstillet ved hjælp af fremgangsmåder, der

O

DK 151927 B

6 efterlader poresystemet fuldt af væske, og denne væske kar. om ønsket, udskiftes med en anden væske, men dersom materialet tørres, bryder poresystemet sammen. Sådanne materialer er kun anvendelige til væskeafgivelse og ikke til væskeab- ! 5 sorption.

Fortrinsvis foreligger det porøse polymermateriale, der udgør en del af artiklen ifølge opfindelsen, i det mindste til at begynde med, i form af et homogent blok- eller ark-materiale. Et sådant materiale har den 10 fordel, at det vil være praktisk talt homogent eller ensartet med hensyn til porøsitet og derpå vil afgive eller absorbere væske på en ensartet og forudsigelig måde. Polymermaterialet i blok- eller arkform kan naturligvis udskæres til mindre stykker eller endog formales til pulver 15 for brug. Når det drejer sig om en væskeholdig polymer, vil dette medføre et vist tab af væske, men ikke større, end at det almindeligvis kan tolereres.

En foretrukket vej til porøse polymermaterialer, der har den krævede pore- og gangstruktur, indebærer op-20 løsnings- eller emulsionspolymerisation af en organisk filmdannende polymer under regulerede betingelser. Især kan polymeren ifølge en stærkt foretrukket udførelsesform for opfindelsen fremstilles ved polymerisation af en emulsion med høj indre fase, hvori den indre fase er van-25 dig og den kontinuerlige fase indbefatter en eller flere polymeriserbare monomere. Denne fremgangsmåde, som er beskrevet i det ovennævnte EP 60.138A, kan give polymere, der er i stand til at tilbageholde mindst 10 ml væske pr. g polymer.

30 Jo højere andelen af den vandige indre fase er i udgangsemuisionen, jo højere vil hulrumsvoluminet i slutpo-lymeren være. Således udgør den vandige fase fortrinsvis mindst 90, særlig foretrukket mindst 95 vægtprocent af emulsionen.

35 Ved mikroskopiundersøgelser af den porøse polymer fremstillet ved denne fremgangsmåde har man iagttaget, at den i det væsentlige indbefatter en række praktisk talt sfæriske tyndvæggede hulheder med flere meget små huller i væg-

O

7

DK 151927 B

gene, der indbyrdes forbinder op til hinanden stødende hulheder. Ofte kan der iagttages seks eller flere huller i hulhederne ved undersøgelse af elektronmikrogrammer af po-lyxnerprøver. Man har konstateret, at væskeabsorberingsev-5 nen og tilbageholdelsesevnen står i forhold til hulhedernes størrelse, udtrykt som hulrumsdiameter, og antallet og størrelsen af hullerne i hulhedernes vægge, udtrykt som småhuller. I reglen er det ønskeligt, at den gennemsnitlige diameter af småhullerne ikke må være under 0,5 jim, og 10 at hulrumsdiameteren skal være mindst 20% større end dette tal.

Det er en fordel, hvis polymermaterialet er tværbundet. Tværbinding forbedrer tilsyneladende egenskaberne med hensyn til absorption og tilbageholdelse af væsker og 15 giver ligeledes større dimensionsstabilitet.

I emulsionen med høj indre fase indbefatter deh kontinuerlige fase monomeren(e), og et overfladeaktivt middel (som emulgeringsmiddel) og en polymerisationkatalysator forekommer ligeledes. Fortrinsvis ligger mængden af 20 overfladeaktivt middel fra 5 til 30 vægtprocent, baseret på den samlede monomer, og mængden af tilstedeværende katalysator ligger fra 0,005 til 10 vægtprocent, baseret på den samlede monomer.

Den mekanisme, ved hvilken hullerne dannes i de 25 tyndvæggede hulheder, er ikke fuldstændig klarlagt. Imidlertid antyder eksperimenter, at den har forbindelse med den mængde overfladeaktivt middel, der er til stede, og dettes forligelighed med den tværbundne polymer og derfor også tværbindingsgraden i polymeren. Man mener, at før polymeri-30 sation består emulsion med høj indre fase af tre hovedbe-standdele: monomer og overfladeaktive midler i den kontinuerlige fase og vand i den indre fase. Den kontinuerlige fase . består af en homogen opløsning af overfladeaktivt middel og monomeren og tværbindingsmiddel, og i så tilfælde 3F er det overfladeaktive middel forligeligt med monomerblandingen. Man mener, at der på dette stadium ikke findes forbindende huller i den ydre fase. Under polymerisation

O

DK 151927 B

8 finder der en kædepropagering sted, og eftersom det overfladeaktive middel ikke er polymeriserbart og ikke har reaktionsdygtige steder i sin struktur, kan det ikke del- j tage i polymerisationsreaktionen. Følgelig udskilles det j 5 overfladeaktive middels molekyler,"fordi'det overfladeaktive middel ikke mere er forligeligt med den voksende polymere struktur og ligeledes er uopløseligti vandfasen. På grund af et overfladeaktivt middels natur forbliver det overfladeaktive middels sammenklumpede molkyler en del af j 10 polymerfasen og fremkalder sandsynligvis svage steder og deraf følgende dannelse af småhuller i den tværbundne polymerfilm.

En anden faktor, der påvirker strukturen i den porøse tværbundne polymer, er strukturen i emulsionen med 15 høj indre fase, hvoraf den dannes. Dette kan lettest defineres i relation til viskositet, og tabel I og tabel II viser virkningen af omrøringshastighed på to typiske emulsioner og viser viskositeten af emulsioner fremstillet ved forskellige omrørerhastigheder og den detaljerede j 20 opbygning af de tværbundne porøse polymere, der fremstil- i i les ud fra emulsionerne ved de forskellige omrøringshastig- j heder.

Den grundemulsion, der anvendes i det arbejde, der er vist i tabel I, indeholder 10 ml styren, 1 ml divinylben- ίίΓϊ 25 zen og 2 g "Span,K-^' 80 og 200 ml vand indeholdende 0,2% natriumpers ulphat. Emulsionen, der anvendes i tabel II, er den samme med undtagelse af, at der anvendes 300 ml vand, ! og i begge tilfælde foregår fremstillingen i store træk som beskrevet i eksempel nedenfor.

30 Emulsionerne fremstilles ved en omrørerhastighed på 200 ο/min., og efter at alle bestanddelene er blevet blandet, omrøres prøver af emulsionen ved de hastigheder, der er vist i tabellerne i 30 minutter før tværbinding, så at der fås porøse tværbundne polymerprøver.

35 Viskositetsmålinger foretages med et Brookfiels

Viscometer udstyret med en "C"-spindel ved, som det anføres i i tablleme, 10 og 20 o/min.

DK 151927B

O

9

Tabel I

Tværbundet poly-

Polymerisationsemulsions viskositet merstruktur 10 o/min 20 ο/min (gen,snitlig)

Motor- Visco- Visco- Kugle- Forb. po- 5 ' ·5 hast.hed meter- x 10 meter- x 10 stør. restør.

(o/min.) aflæsn. poise aflæsn. poise (jim) (jam) 200 12,3 12,3 14,5 7,3 38,4 5,3 300 21,8 21,8 24,5 12,3 25,1 4,1 500 23,2 23,2 26,5 13,3 15,4 2,8 10 800 50,8 50,8 55,0 27,5 9,1 1,6 1000 60,8 60,8 69,9 35,0 8,1 1,4 2000 100+ 100+ 7,1 1,0 15

Tabel II

Tværbundet poly-

Polymerisationsemulsions viskositet merstruktur 10 o/min 20 o/min (gen.snitlig)_

Motor- Visco- Visco- Kugle- Forb. po- 20 3 3 hast.hed meter- x 10 meter x 10 stør. restør.

(o/min) aflæsn poise aflæsn. poise (jim) (jm) 200 7,1 7,1 8,0 4,0 45,8 5,4 300 13,5 13,5 15,0 7,5 20,0 4,0 500 18,8 18,8 21,5 10,8 17,1 2,4 25 800 34,9 34,9 42,4 21,2 11,7 1,5 1000 39,7 39,7 46,6 23,3 8,4 1,5 1500 43,4 43,4 54,1 27,1 9,0 1,3 2000 55,6 55,6 61,8 30,9 7,7 0,95 30

Det fremgår af tabellerne, at emulsionsviskositeten står klart i forhold til pore- eller hulrumsstørrelsen i den tværbundne polymer og til størrelsen af hullerne eller de indbyrdes forbindende gange mellem hulrummene. Det er tyde-35 ligt, at ved at vælge den rigtige omrørerhastighed og dermed viskositet for emulsionen kan størrelsen af hulrummene i den tværbunde polymer reguleres ganske nøje.

10

DK 151927 B

o

Det skal bemærkes, at forholdet mellem kugle- eller hulrumsstørrelse og størrelsen af de indebyrdes forbindende porer eller småhuller i store træk er af størrelsesordenen 7:1.

5 Der kan anvendes forskellige monomere ved fremstil lingen af disse porøse polymere ved emulsionsmetoden. Der anvendes fortrinsvis vinylmonomere, hvoraf styren er særlig foretrukket. Dersom polymeren skal t'værbindes let, medtages en tværbindende monomer i udgangsemulsionen. En fore-10 trukket polymer er en let tværbundet polystyren, der inde-*· holder en lille andel divinylbenzen. Polymermaterialer kan også fremstilles ved hjælp af forskellige acrylatpolymere, f.eks. polymethyl- eller polybutylmethacrylat, tværbundet med f.eks. allylmethacrylat.

15 Fortrinsvis foreligger polymerisationskatalysa toren i vandfasen, og polymerisation indtræffer^efter at katalysatoren er overført til oliefasen. Alternativt kan polymerisationskatalysatoren indføres direkte i oliefasen.

Egnende vandopløselige katalysatorer indbefatter kaliumper-20 sulphat og forskellige "Redox"-systemer såsom ammoniumper-sulphat sammen med natriumetabisulphit. Monomer-opløselige katalysatorer indbefatter azobisisobutyronitril (AIBN), benzoylperoxid og di-2-ethylhexyl-peroxydicarbonat. Temperaturen, ved hvilken polymerisationen kan udføres, kan 25 variere temmelig meget mellem ca. 30 og 90°C, men er klart afhængig af den særlige katalysatorinitiator, der anvendes.

Det overfladeaktive middel, der anvendes til fremstilling af emulsionen med høj indre fase, der skal polyme-riseres, er ret afgørende, selv om en langvarig stabilitet 30 for emulsionen med høj indre fase ikke er nogen vigtig fak- ; tor, forudsat at den varer længe nok til, at den opretholdes j under polymerisation. Sagt med kendt HLB-terminologi for overfladeaktive midler er det ønskeligt, at det overfladeaktive middel har en HLB-værdi på under 6 og over 2, for- i 35 trinsvis ca. 4. Forudsat at HLB-kriteriet opfyldes, kan j der anvendes mange overfladeaktive midler ved fremstillingen af de porøse polymere. Blandt de mest egnede kan nævnes:

O

DK 151927 B

11

Ikke-ioniske HLB

Sorbitanmonoleat ("Span'® 80) 4,3

Glycerolmonoleat 3,8

Glycerolmonoricinoleat 4,0 5 "PEG 200" dioleat 4,6

Delvise fedtsyreestere af polyglycerol ("Admul®Wol 1403 fra Food Industries Limited, Bromborough, England)

Ricinusolie 5-10 EO 3-6 10 Kationiske

Distearyldimethylammoniumchlorid 5-6

Dioleyldimethylammoniumchlorid 5-6

Anioniske

Bis-tridecylsulphoravsyre (Na-salt) 5-6 15 Amphotere

Alkylbenzensulphonat/C^g-aminoxidkompleks

Forsøg har vist, at mængden af overfladeaktivt middel i systemet er kritisk, og at hvis der anvendes for 20 lidt overfladeaktivt middel, får hulrummene ikke huller nok til at danne den ønskede absorptionsevne. Det optimale koncentration af overfladeaktivt middel beregnet på vægten af monomere er af størrelsesordenen 20%, men brugelige resultater kan opnå i intervallet 5-30% og fortrinsvis 15-25%.

25 Polymerene, der anvendes i artiklen ifølge opfin delsen, kan fremstilles ved først at lave et vand-i-olie-emulsionssystem med høj indre fase, hvor oliefasen udgøres af monomeren eller blanding af monomere sammen med en smule tværbindingsmiddel. Polymerisationsinitiatoren eller kata-30 lysatoren kan opløses enten i vandfasen eller i olie-(mono mer) -fasen. Emulsionssystemet med høj indre fase fremstilles ved langsom tilsætning af den vandige indre fase til o-lie-(monomer)-fasen, hvori emulgeringsmidlet (overfladeaktivt middel) fortrinsvis er opløst, idet der anvendes omrøring 35 med moderat forskydningskraft. Det er bedst, hvis beholderen, hvori polymerisationen udføres, er omsluttet for at gøre tab af flygtige monomere så lille som muligt, og emul- r

O

DK 151927 B

12 sioneme varmepolymeriseres i beholderen.

Denne fremgangsmåde giver en polymer, hvori hulrumssystemet indeholder en vandig væske - den oprindelige emulsions indre fase. Om ønsket kan denne væske let fjernes 5 ved at udsætte polymeren for vakuum eller lade materialet tørre i en tør atmosfære ved ca. 30-60°C. Den således fremstillede tørre polymer kan anvendes til produktion af en tør artikel ifølge opfindelsen, dér, som tidlicrere anført, er meget anvendelig til opsugning af spildte hydro-10 fobe væsker. Den polymer, der er beskrevet i engelsk patentansøgning nr. 81 07658 og europæisk patentansøgning nr.

82301199.4, er specielt anvendelig til absorbering af hydrofobe væsker og har en absorptionsevne for sådanne væsker, 3 defineret som oliesyre, på mindst 7 cm /g.

15 I væskeafgivende artikler ifølge opfindelsen inde holder polymerens hulrum en væske. Idet man går ud fru en emulsion med høj indre fase kan den væskeholdige polymer fremstilles på tre måder: (a) der kan fremstilles en tør polymer som beskre-20 vet ovenfor, og den ønskede væske kan derefter indføres, (b) den væske, der til at begynde med forefindes i den polymeriserede emulsion med høj indre fase, kan udskiftes med den ønskede væske, (c) den ønskede væske kan selv anvendes som emul-25 sionens indre fase.

Når fremgangsmåde (a) benyttes, kan polymeren spontant optage den ønskede væske, hvis polymeren er af den type, der har stor absorptionsevne med hensyn til den pågældende væske. Ellers kan indførelse af væsken foregå ved hjælp af 30 vakuum.

Fremgangsmåde (b) er en direkte indsættelse af den ønskede væske i stedet for emulsionens oprindelige indre fase uden et mellemliggende tørretrin. Polymeren vaskes fortrinsvis før indførelsen af den ønskede væske for at fjerne spor 35 af de materialer, der forekommer i den oprindelige indre fase, især det overfladeaktive middel. Vask med et opløsningsmiddel såsom en lavere alkohol er yderst effektiv. Når den

O

DK 151927 B

13 ønskede væske er et rensemiddel/ kan den ønskede væske selv anvendes til det forudgående vasketrin, selv om det så kan være nødvendigt at vaske ved en højere temperatur end omgivelsernes, f.eks. 50°C. Væskeudskiftningen kan udføres som 5 en kontinuerlig vakuum-understøttet operation.

Fremgangsmåde (c) er naturligvis kun egnet til visse vandige væsker, der ikke vil gør emulsionen med høj indre fase ustabil. Den er især ikke egnet til væsker, der indeholder overfladeaktive midlet med høj HLB, som det er tilfæl-10 det med de fleste rensemidler. En type væsker, der er egnet til anveridelse i fremgangsmåde (c) , består af vandige opløsninger af oxygenblegemidler, især blegemidler på brintoveriltebasis .

I artiklen ifølge opfindelsen forefindes polymeren 15 på et underlag. Underlaget kan være et hvilket som helst egnet bæremateriale, der sikrer polymeren integritet og udgør en beskyttelse for denne. Af hensyn til lettere håndtering består det bedst af et eller flere lag af fleksibelt arkina-teriale, eller en svamp eller pude. Det er en fordel, hvis 2o underlaget er porøst, så at det tillader væsken at passere, og det kan med fordel være absorberende. I opfindelsens første aspekt bidrager et absorberende underlag til artiklens samlede absorptionsevne; og i det andet aspekt af opfindelsen vil et absorberende underlag blive imprægneret med væ-25 sken, efterhånden som denne trykkes ud fra polymeren, og kan lette dens 'fordeling, f.eks. på en hård flade, der aftørres. Alternativt kan, som tidligere nævnt, et absorberende underlag være imprægneret med yderligere væske, der kan være den samme som eller forskellig fra den, der er indesluttet i po-30 lymeren. Et foretrukket underlag ifølge opfindelsen omfatter et eller flere ark fibrøst materiale, især papir med vådstyrke, eller vævet, strikket eller ikke-vævet stof.

Ifølge en foretrukket udføreisesform for opfindelsen er polymeren fuldstændig omgivet af underlaget. På den måde 35 kan polymeren, i form af partikler eller som en fast blok, befinde sig inde i en pose. Ilindst én væg i posen skal være per-

O

DK 151927 B

14 meabel for væske for at tillade væskepassage ind i eller ud af polymeren; således er mindst én væg af i sig selv permea-belt materiale og/eller er forsynet med åbninger.

Det er en fordel, at posevæggene (underlag) er 5 udformet af ikke-vævet stof/plastfolielaminat, idet i det mindste én af væggene er forsynet med en eller flere perforeringer, der tillader væskepassage.

Artiklen ifølge opfindelsen kan med fordel bestå af flere celler eller rum, der hver i virkeligheden er en 10 pose som beskrevet ovenfor. Denne type artikel kan indbefatte et første underlagslag og et andet underlagslag, der er således sammenføjet, at der opstår flere rum imellem dem, idet i det mindst nogle af disse rum indeholder den porøse polymer og i det mindste nogle af rummene er væskepermeable^ 15 Det er en fordel, at i det mindste nogle af rumme ne er forsynet med en eller flere perforeringer.

Under brug forbliver selve polymeren inde i rummene, men væske kan passere ud af eller ind i den gennem underlagsvæggene eller ved hjælp af perforeringerne.

20 Forskellige rum i artiklen er med fordel forsynet med varierende antal perforeringer, der tillader varierende væskemængder at passere. Dette er særlig fordelagtigt, når det drejer sig om artikler ifølge opfindelsens andet aspekt, fordi man derved opnår reguleret frigivelse af væsken over 25 en forholdsvis langt tidsrum. Denne udførelsesform tillader også anvendelse af polymere, der indeholder forskellige væsker i forskellige rum til frigivelse i forskellige mængder.

Lagene i underlaget indbefatter med fordel varme-forsegleligt materiale. De to lag kan derefter sammenføjes 30 ved svejsning, f.eks. ved varmeforsegling eller forsegling ved hjælp af ultralyd, omkring den porøse polymer. Ikke-vævet stof, der indbefatter nogle termoplastiske fibre, og ikke-vævet stof lamineret med termoplastisk folie, kan anvendes med fordel.

35 Dersom den porøse polymer foreligger i form af ad skilte enheder, såsom perler, kan disse drysses på det første lag, og det andet lag kan derefter varmeforsegles på det før

O

DK 151927 B

15 ste. Denne fremgangsmåde kan udføres kontinuerligt, f.eks. ved anvendelse af varmevalser.

Den porøse polymer kan imidlertid foreligge i kontinuerlig form (blok, ark eller folie). En blok skal først 5 opskæres i ark. Dersom polymeren i sig selv er varmeforseg-lelig, kan der indskydes et ark eller folie mellem to lag i ét underlagslaminat og det hele varmeforsegles sammen ved en kontinuerlig operation, f.eks. ved hjælp af varmevalser.

Hvis den porøse polymer ikke er varmeforseglelig, 10 kan den først opskæres i stykker af størrelse som et rum, anbringes på det ene underlagslag ved hjælp af en afdækning med et gittermønster til understøtning af anbringelsen, og derefter kan det andet underlagslag varmeforsegles på det første mellem polymerstykkerne.

15 Perforeringerne kan udføres på et hvilket som helst egnet trin i fremstillingen. I forvejen perforerede underlag kan eventuelt anvendes; dette kræver naturligvis, at perforeringsmønsteret passer sammen med sammenføjningsmønsteret mellem lagene. Alternativt kan rummene perforeres , efter at 20 sammensætningen af aktivt materiale og underlag er fremstillet. Ved en ikke-kontinuerlig fremgangsmåde kan perforeringen foregå ved hjælp af en kanyle.

Ved en kontinuerlig fremgangsmåde som nævnte ovenfor kan perforeringerne fremstilles på den ene eller begge 25 sider af artiklen, efter at de to underlag er sammenføjet, ved at lade den sammensatte artikel passere over en valse med stifter med passende mellemrum.

Perforeringerne kan være så små som ønsket, men har i reglen en diameter på mindst 0,01 mm, fortrinsvis 30 mindst 0,1 mm. Perforeringer på fra 0,2 til 1,2 mm foretrækkes, især fra 0,5 til 1,0 mm. Naturligvis er forholdsvis store perforeringer kun egnede, når det aktive materiale ikke er særlig mobilt eller er beskyttet, som tidligere anført.

Fordelingen af perforeringerne afhænger af rumme-35 nes størrelse og af den hastighed, hvormed man ønsker det aktive materiale frigivet. Rummene har fortrinsvis arealer 2 2 fra 0,5 til 5 cm , særlig foretrukket fra 1 til 3 cm og helst 2

O

DK 151927 B

16 fra 1,5 til 2,5 cm . Rummene kan have en hvilken som helst passende udformning; af hensyn til enklere fremstilling er sammenføjningslinierne, der adskiller dem, fortrinsvis rette, og derfor er parallelogramformer, såsom kvadrat, rektangel, 5 rhombe og lignende, særlig foretrukket.

Den gennemsnitlige fordeling af perforeringer er 2 med fordel mindre end 5/cm og ligger fortrinsvis mellem 2 0,5 og 3/cm . Frigivelseshastigheder, der kan praktiseres for de fleste væsker, opnås med et gennemsnitligt perfore-10 ringsniveau inden for dette interval. Naturligvis kan fordelingen af perforeringer mellem de forskellige rum være enten ensartet eller uensartet efter ønske.

I artikler ifølge opfindelsens andet aspekt, hvor pblymeren indeholder en væske, kan væsken være en hvilken som 15 helst, der kan være til nytte som tidligere anført; den kan være hydrofob eller hydrophil. Eksempler på sådanne væsker omfatter sæbe og rensemidler, blegemidler, desinficeringsmidler skumbade- og skumbrusemidler, luftfornyere, hudplejemidler, tørrenseopløsningsmidler, parfumer og mange flere.

20 Ved en særlig udførelsesform for opfindelsens an det aspekt sørger væsken, der er et rensemiddel, for i det væsentlige stribefri rengøring af reflekterende husholdningsflader såsom spejle, fliser, malede flader og møbler.

En sådan artikel har den fordel, at den kan anven-25 des direkte på den flade, der skal rengøres; fladen behøver kun at blive tørret over og derefter få lov at tørre. Der kræves ingen yderligere væske og ingen klude eller servietter; på den måde undgås forurening med stribedannende urenheder.

30 Ved denne udførelsesform er væsken i hulrumssyste met i den porøse polymer en homogen vandig væskesammensætning med en overfladespænding på mindre end 45 mNm fortrinsvis mindre end 35 mNm hvilken sammensætning, når den påføres en flade og får lov at tørre, tørrer i det væsentlige uden 35 at danne adskilte smådråber eller partikler, der er større end 0,25 yim.

Dannelsen af adskilte smådråber eller partikler,

O

DK 151927 B

17 der er større end 0,25 pm bevirker ved tørring spredning af synligt lys (bølgelængde 0,4-0,7 pm) , hvilket opfattes af øjet som striber. Fortrinsvis tørrer den flydende sammensætning uden i det væsentlige at danne adskilte smådråber 5 eller partikler, der er større end 0,1 pm.

Ved denne udførelsesform er det vigtigt, at både underlaget og polymeren i det væsentlige er fri for stribedannende urenheder, der kan udvaskes af den flydende sammensætning og afsættes på den aftørrede flade som striber. De 10 porøse polymere selv har vist sig ikke at give stribeproblemer, forudsat at de vaskes omhyggeligt (se ovenfor) før indførelse af den stribefri flydende sammensætning.

Nogle underlag er i sig selv fri for sådanne urenheder? mange papirsorter og ikke-vævede stoffer indeholder 15 imidlertid bindemidler, og nogle af disse kan give stribeproblemer. Spor af bindemiddel, limvand, lerarter, fluore-sceringsmidler, fibersmøremidler, emulgeringsmidler eller andre oparbejdningsmaterialer kan også være til stede i papirsorter og ikke-vævede stoffer, og disse kan også fremkal-20 de stribedannelse. Følgelig forbehandles underlaget fortrinsvis for at fjerne eventuelle materialer, der forekommer deri, og som kan fremkalde eller bidrage til stribedannelse. Behandlingen kan passende omfatte forvask af underlaget med et opløsningsmiddel, der er i stand til at fjerne urenhederne, 25 før anbringelsen af den flydende sammensætning. I nogle tilfælde kan vask med varmt til kogende demineraliseret vand være nødvendig, medens i andre tilfælde en forudgående iblød-lægning i et overskud af den flydende sammensætning selv kan være tilstrækkelig. Nogle af de bindemidler, der anvendes i 30 papir og ikke-vævede stoffer, især tværbundet katpolyalkyl-imin, synes ikke at give stribedannelsesproblemer, og underlag, hvori kun denne type bindemiddel forekommer, kræver måske ikke forvask.

Den homogene vandige flydende sammensætning til 35 stribefri rengøring foruden vand indeholde et eller flere med vand blandbare opløsningsmidler, men mængden af ikke-van-digt opløsningsmiddel må i reglen ikke overstige 35 vægtpro-

O

DK 151927 B

18 cent og ligger fortrinsvis i intervallet fra 0/1 til 15 vægtprocent. Større mængder opløsningsmiddel kan give sikkerhedsproblemer og kan beskadige visse flader såsom plast og malede flader? tilstedeværelsen af begrænsede mængder opløs-5 ningsmiddel er imidlertid en fordel, fordi den nedsætter sammensætningens tørretid og letter fjernelsen af olieagtigt snavs.

Typiske eksempler på egnede opløsningsmidler er de lavere aliphatiske med vand blandbare alkoholer såsom ethanol, 10 propanol, isopropanol, butanol osv. Andre alkoholer såsom tetrahydrofurfurol kan også anvendes. Glykoler såsom ethyl-en- og propylenglykol og glykolethere såsom mono- og dime- ! thyl-, -propyl-, -isopropyl-, -butyl-, isobutylethere af di-og triethylenglykol og af analoge propylenglykoler kan også 15 anvendes. Foretrukne opløsningsmidler er C2- og Cg-alipha-tiske alkoholer, især ethanol og isopropanol. Cellosolverne og carbitoleme er også anvendelige opløsningsmidler ved den foreliggende opfindelse.

Som nævnt har den flydende sammensætning til stri-20 befri rengøring en overfladespænding på under 45 mNm ^ og fortrinsvis under 35 mNm ^ for på tilstrækkelig måde at kunne fugte den flade, der skal aftørres. Sænkning af overfladespændingen (værdien for vand ligger over 70 mNm opnås passende ved i væsken at medtage et overfladeaktivt middel, 25 fortrinsvis i en koncentration, der ikke overstiger 1,5 vægtprocent. Højere koncentrationer er unødvendige set ud fra hensynet til nedsættelse af overfladespænding og kan give stribedannelse eller for stor skumning. En koncentration i intervallet fra 0,009 til 1 vægtprocent foretrækkes, og 30 en koncentration i intervallet fra 0,02 til 0,2 vægtprocent er særlig foretrukket.

Selv om principielt et hvilket som helst anionisk, ikke-ionisk, kationisk, zwitterionisk eller amphotert overfladeaktivt middel kan anvendes, foretrækkes især ikke-ioni-35 ske overfladeaktive midler, der har tendens til at være lavt-skummende. Almindeligvis består ikke-ioniske overfladeaktive midler af en hydrophob molekyldel såsom el" ler -sekundær, forgrenet eller ligekædet monoalkohol, en

O

DK 151927 B

19 C8-18""mon°"~ eller dialkylphenol, en Cg_20~fedtsyreamid og en hydrophil molekyldel, der består af alkylenoxidenheder.

Disse ikke-ioniske overfladeaktive midler er f.eks. alkoxy-leringsprodukter af de ovennævnte hydrophobe molekyIdele, 5 der indeholder 2-30 mol alkylenoxid. Som alkylenoxider anvendes ethylen-, propylen- og butylenoxider og blandinger deraf.

Typiske eksempler på sådanne ikke-ioniske overfladeaktive midler er primære, ligekædede alkoholer, kon- 10 denseret med 5-9 mol ethylenoxid, c^2-15 Primære ligekædede alkoholer kondenseret med 6-12 mol ethylenoxid eller med 7-9 mol af en blanding af ethylen- og propylenoxid, Cll-15 sekundære alkoholer kondenseret med 3-15 mol ethylenoxid og C1Q_1g fedtsyrediethanolamider. Tertiære aminoxider såsom højere 15 alkyl-di(lavere alkyl eller lavere substitueret alkyl)-aminoxider, f.eks. lauryl-di(hydroxymethyl)aminoxide, er også egnede. Andre eksempler findes i N. Schick's bog "Nonionic Surfactants", M. Dekker Inc., New York, 1967. Blandinger af forskellige ikke-ioniske overfladeaktive midler kan og-20 så anvendes.

Af hensyn til optimal renseevne foretrækkes ikke-ioniske overfladeaktive midler med kortere alkylkædelængde, især når alkoxyleringsgraden er forholdvis lav. Således foretrækkes alkoxylerede Cg_^-alkoholer frem for de tilsva-25 rende alkoxylerede C^2_^5_alkoholer, og Cg_^-alkoholeme kondenseret med 5 mol ethylenoxid foretrækkes frem for de samme alkoholer, men kondenseret med 8 mol ethylenoxid.

En type ikke-ioniske overfladeaktive midler, der giver gode stribefri resultater, består af kondensations-30 produkterne af C16_2Q-alkoholer med 15-20 mol ethylenoxid. Kondensationsproduktet af talgalkohol med 18 mol ethylenoxid er særlig effektivt.

Anioniske overfladeaktive midler kan også forekomme, men eftersom disse almindeligvis har en tendens til 35 at skumme mere end ikke-ioniske overfladeaktive midler, anvendes de i reglen i mindre mængder, fortrinsvis i koncentrationer, der ikke overstiger 0,15 vægtprocent; skumning t DK 151927 Β j 20 i

O

er en ulempe, fordi skum kan efterlade pletter, når det : tørrer. Foretrukne anioniske overfladeaktive midler er alky lethersulphaterne, især de sulphaterede kondensationsprodukter af alkoholer med 1-8 mol ethyl- 5 enoxid. Sekundære alkansulphonater, alkylbenzensulphonater, sæber, dialkylsulphosuccinater, primære og sekundære alkyl-sulphater og mange andre anioniske overfladeaktive midler, som fagmanden på området er bekendt nted, er også mulige bestanddele.

10 Det har også været nævnt, at den flydende sammen sætning til stribefri rengøring efter påføring på en flade tørrer i det væsentlige uden dannelse af adskilte smådråber eller partikler, der er større end 0,25 jim og fortrinsvis u-den dannelse af smådråber og partikler, der er større end 15 0,1 pn. Det er dannelsen af sådanne partikler eller smådrå ber, der spreder synligt lys, der frembringer striber på fladen. For yderligere at afværge stribedannelse ved tørring kan der i den flydende sammensætning medtages en filmdannende bestanddel, fortrinsvis, men ikke udelukkende en organisk 20 filmdannende polymer.

Den filmdannende polymer i den flydende sammensætning er fordelagtigt en i det mindste delvis esterificeret harpiks, der kan være enten delvis afledt af naturlige kilder eller helt syntetisk af oprindelse. Et eksempel på en 25 harpiks, der delvis stammer fra naturlige kilder, er det delsvis esterificerede addukt af coliofoniumharpiks ("rosin") og en umættet dicarboxylsyre eller -anhydrid. Eksempler på helt syntetiske harpikser er delvis esterificerede derivater af copolymerisationsprodukter af mono-umættede 30 aliphatiske, cycloaliphatiske eller aromatiske monomere uden carboxygrupper, copolymeriseret med umættede dicarboxylsyrer eller anhydrider deraf. I reglen indeholder disse copolymere ækvimolære andele af monomeren og dicarboxylsyren eller -an-hydridet, men copolymere med et større forhold monomer pr.

35 mol dicarboxylsyre eller -anhydrid er også egnede, forudsat at de kan opløses i det vandige opløsningssystem, der anven des. Typiske eksempler på egnede copolymere er copolymere

DK 151927B

21

O

af ethylen, styren og vinylmethylether med maleinsyre, myresyre, itaconsyre, citraconsyre, aconitinsyre og lignende og disses anhydrider. Foretrukne er styren/maleinsyreanhy-drid-copolymerene 5 De delvis naturlige eller helt syntetiske harpik ser er i det mindste delvis esterificerede med en passende hydroxylgruppe-holdig forbindelse. Eksempler på egnede forbindelser er aliphatiske alkoholer såsom methanol, ethanol, propanol, isopropanol, butanol, isobutanol, ethylhexanol og 10 dicanol, glycolethere såsom butyletheren af ethylenglycol og polyoler såsom ethylenglycol, glycerol, erythritol, mannitol, sorbitol, polyethylenglycol, polypropylenglycol samt de ovennævnte hydroxyliske ikke-ioniske overfladeaktive midler. Valget af egnet esterificeringsmiddel og esterificeringsgra-15 den bestemmes i første række af de opløselighedskrav, der stilles af den i det mindste delvis esterificerede harpiks i et vandigt eller vandigt/opløsningsmiddelsystem af den tidligere omtalte type, der i reglen er alkalisk.

Esterficeringsgraden for den i det mindste delvis 20 esterificerede harpiks er fortrinsvis således, at 5-95, men især 10-80 og særlig fortrukket 20-75% , af harpiksens frie carboxygrupper er esterificeret med den hydroxylgruppe-hol-dige forbindelse. Esterificeringen kan også være fuldstændig.

Egnede eksempler på foretrukne delvis esterifice-25 rede harpikser er delvis esterificerede copolymere af styren med maleinsyreanhydrid, f.eks. "Scripset550 (fra Monsanto, USA), delvis esterificerede addukter af rosin med maleinsyreanhydrid, f.eks. "SR 91" (fra Schenectady Chemicals, USA), modificerede polyesterharpikser, f.eks. "Shanco'^'334 30 (fra Shanco Plastics), og polyvinylmethylether/maleinsyrean-hydrid-copolymere delvis esterificeret med butanol, f.eks. "Gantrez"® ES 425 (fra GAF Corporation, USA).

Blandinger af forskellige delvis esterificerede harpikser kan også anvendes ligesom blandinger af delvis 35 esterificerede og helt esterificerede og ikke-esterifice-rede harpikser. Således giver blandinger af "Scripset" 550 og "SR91", "Scriptset" 550 og "Shanco" 334 og "SR 91"

DK 151927B

22

O

og "Shanco" 334 gode resultater ligesom blandinger af "Scripset" 550 og "SMA 2000A" (en ikke-esterificeret styren/maleinsyreanhydrid-copolymer fra Arco Chemical Co., USA) .

5 De anvendte harpiksers molekylvægt kan variere fra ca. nogle få tunsinde til ca. nogle få millioner. De delvis esterificerede harpikser skal have syretal, der er høje nok til at sikre opløselighed i et neutralt eller alkalisk vandigt medium. Den delvis esterificerede harpiks kan, om nød-10 vendigt, hydrolyseres og derefter neutraliseres eller gøres alkalisk, således at det ved normal anvendelse forekommer i den stribefri rengøringssammensætning som alkalimetal-, ammonium- eller substitueret ammoniumsalt eller som saltet af en passende amin eller blandinger heraf.

15 Koncentrationen af den filmdannende harpiks i den stribefri rengøringssammensætning ligger fortrinsvis i intervallet fra 0,001 til 5 vægtprocent, særlig foretrukket fra 0,005 til 1 vægtprocent. Ved højere niveauer kan harpiksen alene være tilstrækkelig til at sænke sammensætningens over-20 fladespænding under grænseværdien på 45 mNm

Det foretrækkes imidlertid at anvende både et overfladeaktivt middel, fortrinsvis ikke-ionisk eller ikke-ionisk plus anionisk, og en filmdannende harpiks. I så tilfælde ligger vægtforholdet mellem overfladeaktivt middel og harpiks 25 fortrinsvis i intervallet 15:1 til 1:2, særlig foretrukket 10:1 til 1:1.

Det stribefri flydende middel indeholder vand, i reglen i betydelige mængder. I de mest foretrukne systemer indeholder det mindst 80% vand og fortrinsvis mindst 90%.

30 I systemer, der ikke indeholder ikke-våndigt opløsningsmiddel, er vandindholdet fortrinsvis mindst 95% og kan være på helt op til 99% eller mere. Det foretrækkes i reglen at anvende demineraliseret vand for at gøre risikoen for forekoms af stribedannende urenheder så lille som mulig; når der fore-35 kommer calcium-følsomme aktive stoffer såsom visse anioniske overfladeaktive midler (især sæber og alkylbenzensulphonater) er dette særlig vigtigt. Følgelig vil det i reglen ikke

O

DK 151927 B

23 være nødvendigt af medtage en builder i det flydende middel/ selv om tilstedeværelsen af de fleste opløselige buildere til-syneladende ikke bevirker stribedannelse. På den anden side fremmes med visse aktive bestanddele faktisk en stribefri 5 tørring ved hjælp af hårdhedsurenheder i vand. Visse ikke--ioniske overfladeaktive midler giver f.eks., når de anvendes alene i demineraliseret vand, striber, fordi der ved tørring dannes en tåge af smådråber. Når der anvendes hårdt vand i stedet for demineraliseret vand, kan der imidlertid 10 bpnås stribefri tørring.

Ud over de forskellige komponenter, der allerede er anført, kan det flydende middel til stribefri rengøring, om ønsket, indeholde yderligere valgfri ingredienser såsom konserveringsmidler, farvestoffer, parfumer og blødgørere, 15 forudsat naturligvis, at sådanne materialer ikke griber ind i midlets egenskaber i henseende til stribefri tørring.

Ifølge en anden foretrukket udførelsesform for opfindelsens andet aspekt er den væske, der indeholdes i polymeren, et blegemiddel, især et oxygenblegemiddel og helt spe-20 cielt et blegemiddel på brintoveriltebasis.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret i forbindelse med tegningen, på hvilken fig. 1 er en isometrisk gengivelse af en artikel ifølge opfindelsen, 25 fig. 2 er et delvis snit langs linien Il-il i fig.

1, fig. 3 er en isometrisk gengivelse af endnu en artikel ifølge opfindelsen, og fig. 4 er et delsnit langs linien IV-IV i fig. 3.

30 Under henvisning til fig. 1 og 2 på tegningen be står en første artikel 1 af et underste underlag 2 og et ø-verste underlag 3, hvert bestående af et enkelt lag af ikke--vævet stof eller vådstyrkepapir. De to underlag er varme-forseglet sammen langs kantregioner 4 og tillige i et gitter-35 mønster 5 angivet i fig. 1 ved stiplede linier til dannelse af flere rum 6, hvert ca. 1,3 x 1,3 cm og hvert indeholdende et kvadrat 7 på 1 cm x 1 cm af porøst polymermateriale,

O

DK 151927 B

24 der kan være tørt eller indeholde en væske. For tydelig-heds skyld er tykkelsen af artiklen 1 stærkt overdrevet i forhold til dens overfladeareal.

Under henvisning til fig. 3 og 4 på tegningen be-5 står en anden artikel 8 af et nederste underlag 9 og et øverste underlag 10, hvert bestående af et lag 11 af ikke-vævet stof eller vådstyrkepapir og lamineret til kun den '.ene side en tynd folie 12 af polyethylen. Underlagene 9 og 10 er anbragt således i forhold til hinanden, at de polyethylenover-10 trukne sider 12 er i berøring med hinanden. Polyethylenlagene 12 på de to underlag er varmeforseglet sammen langs kantregioner 13 og ligeledes i et gittermønster 14, vist i fig. 3 med stiplede linier, til dannelse af flere rum 15, hvert ca. 1,3 x 1,3 cm og hvert indeholdende et kvadrat 16 15 på 1 cm x 1 cm af porøst polymermateriale med væske. Der er anbragt perforeringer 17 i det øverste lag 10, idet antallet af perforeringer i hvert rum varierer, så at f.eks. rum 15 frigiver sit indhold betydelig hurtigere end rum 15b, når artiklen udsættes for tryk af en hånd. For tydeligheds skyld 20 er størrelsen af perforeringerne 16 samt tykkelsen af artiklen 8 stærkt overdrevet i forhold til dens overfladeareal.

Opfindelsen vil i det følgende blivere nærmere belyst ved hjælp af eksempler.

25 Eksempel 1-32 - fremstilling af porøse polymere

Eksempel 1 10 ml styren, 0,5 ml i handelen værende divinylbenzen indeholdende 0,25 ml ethylvin^lbenzen og 2 g emulgeringsmiddel (Sorbitanmonoleat "Span"^ 80) blandes sammen i 30 et plastbæger ved 15°C. Der anbringes beskyttelsesfolie over bægeret, efter at omrøreren er anbragt, for at formindske fordampningen af monomerene. Omrørerhastigheden indstilles til ca. 300 om/min., 0,7 g kaliumpersulphat opløses i 350 ml destilleret vand, og den fremkomne opløsning tilsættes 35 derefter dråbevis til bægeret, indtil der i alt er tilsat 350 ml af opløsningen. På denne måde fås en tyk cremet hvid stabil emulsion, og denne emulsion polymeriseres i en lukket

DK 151927B

25

O

plastbeholder ved 50°C i 3 dage. Den fremkomne vandfyldte polymer har et vandindhold på 96,6 vægtprocent, men føles alligevel kun lidt fugtig ved berøring, og vandet kan uddrives blot ved presning eller klemning. Den skæres i små blok-5 ke og tørres under tør atmosfære ved 25-30°C. Den tørrede polymer har en halvfleksibel struktur og indbyrdes forbundne 3 hulrum. Den tørre massefylde er 0 ,037 g/cm og idens porevo- 3 lumen er 27 cm /g.

En prøve af denne polymer anbringes i oliesyre og 10 viser sig at absorbere mindst 30 gange sin egen vægt af syren på ca. 10 minutter·, også når polymeren anbringes i en blanding af oliesyre og vand, absorberer den kun oliesyren effektivt.

15 Eksempel 2 10 ml styren, 0,25 ml divinylbenzen og 2 g "Span" 80 blandes sammen ved 25°C i et plastbæger. Der tilsættes 300 ml af en 0,2%'s opløsning af kaliumpersulphat i destilleret vand til monomerfasen, og polymerisation udføres ved 2o 60°C i 8 timer ved hjælp af nøjagtig samme metode som beskrevet i eksempel 1. Den vandfyldte polymer har et vandindhold på 96,2 vægtprocent. En prøve af den tørrede polymer absorberer, når den anbringes i flydende paraffin af svær kvalitet og med en massefylde ved 20°C på 0,879-0,890 og viskosi-25 tet 178 cP ved 25°C«ca. 20 gange sin egen vægt paraffin. Po- 3 3 lymeren har en tør massefylde på 0,044 g/cm og et porevolu-o 3 men på 22 cm /g.

Eksempel 3 30 8,5 ml styren, 1,0 ml monooctylitaconat, 0,5 ml divinylbenzen, 0,2 ml di-2-ethylhexylperoxydicarbonat (som initiator) og 2 g nonylphenol/1,5 EO ("Antarox"^ C 0210) blandes sammen ved 15°C. Der tilsættes 200 ml destilleret vand til monomerfasen, og polymerisation sker ved 50°C i 24 35 timer, idet samme metode som beskrevet i eksempel 1 følges.

Den vandfyldte polymer har et vandindhold på 94,9 vægtprocent. En prøve af den tørrede polymer absorberer* når den

O

DK 151927 B

26 anbringes i oliesyre, ca. 15 gange sin egenvægt oliesyre.

3

Polymeren har en tør massefylde på 0,061 g/cm og et pore- 3 volumen på 16 cm /g.

5 Eksempel 4 5 ml styren, 5 ml butylmethacrylat, 0,25 ml allyl-methacrylat (som tværbindingsmiddel) og 2 g "Span" 80 blandes sammen ved 20°C i et plastbæger. Der tilsættes 300 ml af en 0,2%'s opløsning af kaliumpersulphat til monomerfasen, 10 og polymerisation udføres på nøjagtig samme måde som beskrevet i eksempel 1. Den tørrede polymer absorberer, når den anbringes i parfume, ca. 50 gange sin egen vægt parfume og afgiver den derefter meget langsomt. Den tørrede polymer har en fleksibel struktur.

15

Eksempel 5 10 ml styren, 1 ml divinylbenzen (50% ethylvinyl-benzen), 2 g "Span" 80 blandes sammen. Der tilsættes 450 ml af en 0,2%'s opløsning af natriumpersulphat i destilleret 20 vand til monomerfasen, og den fremkomne emulsion, der indeholder 97,8% indre fase, polymeriseres på nøjagtig samme måde som beskrevet i eksempel 1. Polymeren absorberer, når den er tørret, ca. 40 gange sin egent vægt oliesyre. Efter at de opløselige urenheder er fjernet med methanol ved hjælp af 25 et Soxhlet-apparat, absorberer polymeren ca. 43 gange sin e-gen vægt oliesyre. Polymerens tørre massefylde efter tørring er 0,025 cm^/g.

Eksempel 6 30 Ved hjælp af den generelle metode i eksempel 1 fremstilles en polymer ud fra følgende bestanddele: α-Methylstyren 10 ml

Divinylbenzen 1 ml "Span" 80 2 g 35 Vand (indeholdende 0,1% natriumpersulphat) 200 ml

DK 151927B

27

O

Den fremkomne vandfyldte polymer har et vandindhold på over 90 vægtprocent.

Eksempel 7 5 Ved hjælp af den generelle metode i eksempel 1 fremstilles en polymer ud fra følgende bestanddele:

Styren 5 ml a-Methylstyren 5 ml

Divinylbenzen 1 ml 10 "Span" 80 2 g

Vand (indeholdende 0,1% natrium-persulphat) 300 ml

Den fremkomne vandfyldte polymer har et vandind-15 hold på mere end 95 vægtprocent.

Eksempel 8

Ved hjælp af den generelle metode i eksempel 1 fremstilles en polymer ud fra følgende bestanddele: 20 "Vinylversatat1® (højere estere af vinylacetat, fra Shell) 10 ml

Divinylbenzen 1 ml "Span" 80 2 g

Vand (indeholdende 0,1% natrium-25 persulphat) 200 ml

Den fremkomne vandfyldte polymer har et vandindhold på over 90 vægtprocent.

30 Eksempel 9

Ved hjælp af den generelle metode fra eksempel 1 fremstilles en polymer ud fra følgende bestanddele:

Styren 1 ml "Vinyl versatat" 1 ml 35 Divinylbenzen 1 ml "Span" 80 2 g

Vand (indeholdende 0,1% natrium-persulphat) 200 ml

O

DK 151927 B

28

Den fremkomne vandfyldte polymer har et vandindhold på over 90 vægtprocent.

Eksempel 10 5 Ved hjælp af den generelle metode i eksempel 1 fremstilles en polymer ud fra følgende bestanddele:

Styren 5 ml 2-Ethylhexylcarylat 5 ml

Divinylbenzen 1 ml 10 "Span" 80 2 g

Vand (indeholdende 0,1% natrium-persulphat) 200 ml

Den fremkomne vandfyldt polymer har et vandind-15 hold på over 90 vægtprocent.

Eksempel 11-32

Ved hjælp af den generelle metode i eksempel 1 anvendes de nedenfor anførte materialer til fremstilling af 20 polymere med de i tabel III anførte data, der vedfører eksemplerne 11-32.

Nøgle til materialer, der anvendes i eksemplerne 11-32, og som er anført i tabel III Materialer, der anvendes i ydre fase 25 A styren B butylstyren C butylmethacrylat D ethylmethacrylat E ca. 50% divinylbenzen + 50% ethylvinylbenzen 30 F allylmethacrylat G N-octadecylravsyre H sorbitan-monooleat ("Span" 80) J bis-(2-hydroxyethyl)octadecylamin K alkylbenzensulphonsyre ("Dob 102") og dime- 35 thyl-hærdet talgaminoxid ("Arromox"® DNHTD) L delvise fedtsyreestere af polyglycerol ("Ad- mul"® Wol 1403) N benzylperoxid

DK 151927B

29

O

Materialer, der anvendes i indre fase O vand P glycerol Q natriumpersulphat 5 R kaliumpersulphat S 2,2-azobis-(2-amidenpropan)-hydrochlorid.

Tabel III

Bestanddele Eks. 11 Eks. 12 Eks. 13 Eks. 14 Eks. 15 Eks.

10 A (ml) 10 10 10 10 5 5 B (ml) C (ml) D (ml) E (ml) '1 1 1 1 0,5 0, 15 F (ml) G (g) H (g) 2 2 2 1 J 1 K 1

20 L

N (% af monomer) O (ml) 300 200 150 100 100 100 P (ml) Q (% indre 25 fase) 0,2 0,2 0,2 0,08 0,15 0, R (% indre fase) S (% indre fase) 30 Egenskaber % indre fase til monomere 96,5 94,8 93,2 90,1 94,8 94,.

Omtr. olieoptagelse (væ/væ) 23 12 10 8 12 13 35 Omtr. tør massefulde g/cm3 0 ,04 0 ,065 0,082 0,099 0 ,06 0,i

O

DK 151927 B

30

Tabel III (forts.)

Bestanddele Eks. 17 Eks. 18 Eks. 19 Eks. 20 Eks. 21 Eks. 22 A (na) 5 10 9 9 5 B (ml) 5 5 C (ml) 1 D (ml) 1 E (ml) 0,5 1 0,5 1 1 5 F (ml) G (g) 1 10 H (g) 12 2 2

J K

L 2 N (% på mcno-15 nier) O (ml) 100 200 100 300 300 300 P (ml) Q (% indre fase) 0,15 0,2 0,5 0,2 0,2 0,1 20 R (% indre fase) S (% indre fase) 25 Egenskaber % indre fase til monomere 94,8 94,8 94,8 96,5 96,5 96,5

Qntr. olieoptagelse (væ/væ) 13 12 15 24 24 20 30 Qntr. tør massefylde g/cm3 0,06 0,065 0,055X) 0,04 0,040 0,045 *) tør massefylde efter vask med methanol/vand 35

O

DK 151927B

31

Tabel III (forts.)

Bestanddele Eks. 23 Eks. 24 ' Eks. 25 Eks. 26 Eks. 27 A (ml) 1 8 10 10 10 B (ml) 5 C (ml) 2 D (ml) E (ml) 9 111 F (ml) 1 G (g) 10 H (g) 2 2 2 2 2

J K L

N (% på monomer) 1 15 O (ml) 300 200 200 200 240 P (ml) 60 Q (% indre fase) 0,1 0,2 R (% indre 20 fase) 0,1 S (% indre fase) 0,1

Egenskaber 25 % indre fase til monomere 96,5 94,8 94,8 94,8 96,5

Oratr. olieoptagelse (væg/væ) 20 13 12 12 24

Omtr. tør masse- 30 fylde g/cm3 0,042 0 ,06 0,06 0,06 0,034*) *) Tør massefylde efter vask med methanol/vand.

35

O

DK 151927 B

32

Tabel III (forts.)

Bestanddele Eks. 28 Eks. 29 Eks. 30 Eks. 31 Eks. 32 A (ml) 10 15 15 15 15 B (ml 5 C (ml) D (ml) E (ml) 11111 F (ml) G (g) 10 H (g) 2 1 2 3 4

J K L

N (S monomer) 15 O (ml) 100 200 200 200 200 P (ml) 100 Q (% indre fase) 0/2 0/2 0/2 0/2 0/2 R (% indre fa-20 se) S (% indre fase)

Egenskaber 25 % indre fase til monomere 94/8 92,6 92,6 92,6 92,6

Omtr. olieoptagelse (væ/væ) 13 9 12 11 10

Omtr. tør masse- 30 fylde g/cm3 0,06*} 0,08 0,078 0,083 0,087 35 i) tør massefylde efter vask med methanol/vand.

O

DK 151927 B

33

Eksempel 33 .Fremstilling af tynd folie af porøst polymermateriale

Der fremstilles en emulsion som beskrevet i eksempel 1 ved anvendelse af 30 ml styren (destilleret), 3 ml di-5 vinylbenzen (destilleret), 6 g "Span" 80 og 900 ml destilleret vand indeholdende 1,8 g natriumpersulphat. Emulsionen fremstilles ved en omrørerhastighed på 300 omdr./min. og står i yderligere 30 minutter ved denne hastighed før polymerisation påbegyndes.

10 Polymerisationen udføres på en sådan måde, at der fås tynde ark, 18 cm x 18 cm x 0,16 cm. To glasplader gøres hydrophobe på overfladen, og en 0,16 cm tyk strimmel neopren-gummi sættes fast langs kanten på den ene plade for at afgrænse et kvadratisk hulrum på 18 cm x 18 cm. Hulrummet fyldes 15 med emulsionen, den anden plade anbringes oven på den første, og de plader spændes sammen med clips. Enheden anbxinges i vandbad ved 50°C i 24 timer. Det polymeriserede materiale kan derefter let fjernes som et ark, der let kan opskæres i kvadrater på 1 cm x 1 cm ved hjælp af en skalpel og lineal.

20

Eksempel 34 og 35

Fremstilling af artikler til absorbering af hydrophobe væsker Eksempel 34

Et ark polymeriseret materiale som fremstillet i 25 eksempel 33 tørres under en tør atmosfære ved 25-30°C. Dets 3 3 tørre massefylde er 0,037 g/cm og dets porevolumen 27 cm /g.

Arket anbringes mellem to^arkaf et ikke-vævet stof af polyp ropy len/vi s co se ("Novalene"-^ US 15) , og arkene varme-forsegles sammen ved kanterne, så at der dannes en pose.

30 Den således formede artikel anvendes til opsugning af en pøl af oliesyre. Den absorberede mængde o.liesyre er ca. 30 gange polymerens vægt.

Eksempel 35 1: 35 En artikel med ovennævnte konstruktion som beskre vet i forbindelse med fig. 1 og 2 på tegningen fremstilles til opsugning af hydrophobe væsker. Underlagslagene består

O

DK 151927 B

34 hver af et ikke-vævet stof af polypropylen/viscose og forsegles sammen ved kanterne og i et gittermønster ved varme-forsegling. Artiklen er 30 cm x 30 cm stor, og rummene er hver 1,3 cm x 1,3 cm. Hvert rum indeholder et kvadrat på 1 5 cm x 1 cm af en polymer fremstillet som i eksempel 33 og tørret som i eksempel 34.

Artiklen anvendes til opsugning af en pøl af oliesyre, og den mængde oliesyre, der absorberes, svarer omtrent til 30 gange polymerens vægt.

10

Eksempel 36-49

Fremstilling af porøs polymer indeholdende stribefrit rengøringsmiddel

Eksempel 36 15 Der fremstilles et flydende middel på følgende måde: Vægtprocent

Ikke-ionisk overfladeaktivt middel: c^2~^15 primær ligekædet alkohol kondenseret med 7 mol ethylenoxid 10 20 Delvis esterificeret harpiks: delvis ester af en styren-maleinsyreanhydrid-copolymer, neutraliseret til natriumsaltet (gen.sn. molekylvægt 1000, teoretisk syretal 190) 2

Demineraliseret vand, parfume indtil 100 25

Dette middel fortyndes 100 fold i demineraliseret vand.

Der fremstilles en polymer som beskrevet i eksempel 2, og den tørres under en tør atmosfære ved 25-30°C.

30 Den tørrede polymer udvaskes flere gange med ethanol ved hjælp af et Soxhlet-apparat og tørres derefter igen i en tør atmosfære ved 25-30°C. Derefter fyldes den under vakuum med det ovenfor anførte flydende middel. Væskeoptagelsen er 96 vægtprocent.

35 Det fremkomne polymermateriale indeholdende et fly dende rengøringsmiddel er en fast blok, der kun føles let fugtig ved berøring. Væsken kan kun uddrives ved presning og klemning.

DK 151927 B

35

O

Eksempel 37

Der fremstilles et stribefrit rengøringsmiddel på følgende måde: % 5 Ikke-ionisk overf lade aktivt middel: pri mær ligekædet alkohol kondenseret med 5 mol e-thylenoxid ("Dobanol" 91-5 fra Shell) 0.095

Delvis esterificeret harpiks: delvis ester af en styren-maleinsyreanhydrid-copolymer neutra-10 liseret til natriumsaltet (gn.sn. molekylvægt 10.000, teoretisk syretal 190). "Scripset" 550 fra Monsanto) 0,01

Demineraliseret vand indtil 100 15 Der fremstilles en tynd polymerfolie som beskre vet i eksempel 33, og den opskæres i kvadrater på 1 cm x 1 cm ved hjælp af en skalpel og lineal. Firkanterne Soxh-let-ekstraheres med methanol i 6 timer, tørres i en ovn ved 30°C og evakueres i en passende beholder i 30 minutter. Be-20 holderen isoleres, pumpen afbrydes, og det ovenfor anførte middel suges ind. Denne fremgangsmåde gentages efter 15 minutter? det tager ca. en time, før polymerfirkanterne er fyldt.

De fyldte polymerfirkanter, der indeholder mere 25 end 95% væske, føles kun let fugtige ved berøring, og væsken kan kun uddrives ved presning eller klemning.

Eksempel 38-49

Fremgangsmåden i eksempel 37 gentages med et antal forskellige ikke-stribefri sammensætninger, alle i deminera-30 liseret vand, på følgende måde: 35

O

DK 151927 B

36

Eks. Sammensætning_ 38 Ikke-ionisk overfladeaktivt middel som i eks. 37 (0/095%), vinylmethylether/maleinsyreanhydrid-copolymer delvis e-sterificeret med butanol ("Gantrez" ES 425 fra GAF Corp.) 5 (0/01%).

39 Talgalkohol (C, Q), 18 EO (0,1%).

J-O /®\ 40 C^2_2.5“0X0a^0^°^/ 20 EO ("Synperonic'^''20 fra ICI)(0,1%).

41 Nonylphenol 18 EO (0,1%) 42 Nonylphenol 30 EO (0,1%) 10 43 C^2_24-alkylether (3EO) sulphat ("Empicol'® ESB 70 fra

Albright & Wilson) (0,1%).

44 cio-i2 ^ineær alkylbenzensulphonat ("Dobs'^102 fra Shell) (0,06%).

45 cio-i2 -*-ineær alkylbenzensulphonat (0,12%) og £^2-15 al- 15 kylethersulphat ("Dobanol1® 25 fra Shell) (0,03%).

46 Natrium-di(2-ethylhexyl)sulphoswccinat (0,12%), C]^_^5 sekundær alkohol 12 EO (0,09%), ethanol (0,13%).

47 Talgalkohol 18 EO (0,1%), isopropanol (10,0%), ammoniak 35%’s opløsning) indtil pH 10.

20 4 8 Ci2-15 alkylethersulphat 3EO (0,1%) , ccj_-q lineær pri mær aikohol 5EO (0,03%), delvis esterificeret harpiks som i eksempel 37 (0,01%), isopropanol (10,0%), ammoniak (35%'s opløsning) indtil pH 10 49 Ammoniumsæbe af 50% kokosnød/50% oliesyre (0,005%) , del-25 vis esterificeret harpiks som i eksempel 37 (0,1%).

alle eksemplerne indeholder de fyldte polymerfirkanter mere end 95% væske og føles kun let fugtige ved berøring, og væsken kan kun uddrives ved presning eller klemning.

30

Eksempel 50-54

Fremstilling af stribefri rengøringsartikler Eksempel 50

Der fremstilles en tynd polymerfolie, 7 cm x 7 cm, 35 som beskrevet i eksempel 33, og vandet i polymeren erstattes med det stribefri rengøringsmiddel i eksempel 37, idet man anvender den i dette eksempel beskrevne metode.

O

DK 151927 B

37

Arket af væskeholdigjpolymer anbringes mellem to ark, med 7,6 cm x 7,6 cm af et ikke-vævet polypropylen/vi- £3) scose-stof ("Novalene,ft£y US 15) , der i forvejen ex blevet vasket i kogende demineraliseret vand, skyllet i koldt de-5 mineraliseret vand og tørret. Arkene varmeforsegles sammen ved kanterne, så at der dannes en lukket pose

Posen anvendes derefter til aftørring af en ren sort glaseret keramisk flise ved hjælp af følgende fremgangsmåde. Posen anbringes først på fliseoverfladen og presses 10 mod fladen med fingrene for at udpresse en passende mængde væske på fladen. Derefter anvendes posen til at fordele væsken på fladen. Flisen får lov at tørre på naturlig måde, og dens flade er blank og uden striber.

15 Eksempel 51

En tynd polymerfolie indeholdende et stribefrit rengøringsmiddel fremstilles som i eksempel 50 sag anbringes mellem to ark på hver 7,6 cm x 7,6 cm af et lamineret under-lag bestående af et baaislag af ikke-vævet stof ("Storalene 20 610:60 bestående af bomuldsgrunduld, 55% viscose Og 5% poly amid) med et tyndt lag polyethylen anbragt ved ékstrusion derpå. Det ikke-vævede stof er i forvejen blevet vasket som beskrevet i eksempel 50 for at fjerne stribedannende urenheder. De to ark anbringes med polyethylenlagene mod hinanden 25 og varmeforsegles sammen ved kanterne, så at der dannes en lukket pose. Ved hjælp af en kanyle med en diameter på 0,8 mm anbringes der et antal perforeringer i posens overside.

Posen anvendes til at aftørre en ren sort glaseret keramisk flise som beskrevet i eksempel 50, idet væsken tryk-30 kes ud gennem perforeringerne på flisens overflade. Flisen står blank og uden striber efter naturlig tørring..

Eksempel 52

En artikel med den under henvisning til fig. 1 og 35 2 på tegningen beskrevne konstruktion fremstilles til anven delse som et stribefrit rengøringsprodukt. De enkelte lag i underlaget består af et ikke-vævet stof af polypropylen/visco-

O

DK 151927 B

38 se ("Novalene" US 15), der i forvejen er vasket i kogende tønlnerallEQret vand. årtiisleni styrelse er 30 om x 30 om, og rummene er på hver 1,3 cm x 1,3 cm. Hvert rum indeholder en 1 cm x 1 cm firkant af væskeholdig polymer fremstillet i 5 eksempel 37.

Artiklen anvendes som beskrevet i eksempel 50 til aftørring af en ren sort glaseret keramisk flise. Flisens overflade står blank og stribefri efter naturlig tørring.

10 Eksempel 53

En artikel med den under henvisning til fig. 3 og 4 på tegningen beskrevne konstruktion fremstilles til brug som et stribefrit rengøringsprodukt. De enkelte underlagslag be-står af et ikke-vævet stof (Tampe 11a"^ K286 blue, et vådlagt 15 ikke-vævet stof bestående af 80% viscose og 20% træpulp, ! basisvægt 50 g/m2) ekstrusionsbelagt med et 20-30 um lag poly- IS) ethylene ("Alkathene,iw 7 fra ICI) og vasket i forvejen i kogende demineraliseret vand. Artiklens størrelse er 30 cm x 30 cm, og hvert rum er 1,3 cm x 1,3 cm. Hvert rum indeholder 20 en firkant på 1 cm x 1 cm af den væskeholdige polymer fremstillet i eksempel 37. Underlagene perforeres med 2-4 huller/ cm2 .

Artiklen avendes som beskrevet i eksempel 50 til aftørring af en ren sort glaseret keramisk flise. Flisens 25 overflade står blank og uden striber efter naturlig tørring.

60% af væsken, der er indeholdt i polymeren, kan let ud-drives fra artiklen ved tryk med hånden, res ten?-.tilbageholdes i polymeren og underlaget.

30 Eksempel 54-^5

Eksempel 53 gentages, idet der anvendes de i eksemplerne 38-49 fremstillede polymerfirkanter og der opnås lignende resultater: ca. 60% af væsken afgives i hver tilfælde og der opnås stribefri resultater ved afprøvning en 35 med en sort flise.

Q

DK 151927B

39

Eksempel 66

Fremstilling af en artikel til blegning af pletter på tekstiler Der fremstilles en polymer som i eksempel 1, idet der anvendes følgende materialer 5 Styren 10 ml

Divihylbenzen 1 ml "Span" 80 28 g

Vand (25% hydrogenperox-id, 0,2% kaliumpersul- 10 phat) 300 ml

Et stykke af den fremkomne hydro gen-peroxi d-ho1di ge polymer inkorporeres i en lukket pose som beskrevet i eksempel 34. Posen anvendes som pletfjerner på tekstiler.

15 20 25 30 35

Claims (5)

1. Artikel, der er egnet til aftørring af en overflade og er i stand til afgivelse af en vandig behandlings-væske til overfladen efter påførelse af tryk med hånden på 5 artiklen, som indbefatter et fleksibelt væskegennemtrænge-ligt underlag, kendetegnet ved, at det fleksible, væske gennemtræn ge1ige underlag bærer et porøst polymermateriale, som indbefatter forbundne porer med et porevolu- O men på over 9 cm /g og er i stand til at tilbageholde mindst 10. ml vandig væske pr. gram polymer mod tyngdekræfters virk ning og til at afgive i det mindste noget af denne væske ved påføring af tryk med hånden.

2. Artikel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det porøse polymermateriale er et produkt fremstil- 1S let ved polymerisation af en emulsion med højt indhold af indre fase, der har en vandig indre fase, som udgør mindst 90 vægtprocent af emulsionen.

3. Artikel ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at underlaget indbefatter et eller flere lag 20 af papir og/eller ikke-vævet stof.

4. Artikel ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at det fleksible væskegen-nemtrængelige underlag foreligger i form af en posef-hvori det porøse polymermateriale er indesluttet, idet mindst én 25 væg i posen er permeabel for væske.

5. Artikel ifølge krav 4, kendetegnet ved,at underlaget indbefatter et første lag og et andet lag, hvilke første og andet lag er sammenføjet til dannelse af flere mellemliggende rum, hvoraf i det mindste nogle in- 30 deholder det 'porøse polymermateriale og i det mindste nogle er permeable for væske. 35