DK151323B - Fremgangsmaade til kontrol af koeredueligheden hos en foerer af et koeretoej med ubundet bane samt apparat til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

1 151325

O

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde til kontrol af køredueligheden hos en fører af et køretøj med ubundet bane, hvilken fremgangsmåde er af den i krav l's indledning angivne art, samt et apparat til udøvelse af frem-5 gangsmåden som nærmere angivet i krav 4's indledning. En fremgangsmåde og et apparat af denne art er kendt fra schweizisk patentskrift nr. 612.340.

Det er velkendt, at antallet af uheld, der skyldes uopmærksomhed, træthed eller at føreren falder i søvn, 10 overstiger antallet af uheld, der skyldes tekniske fejl.

Ifølge de pågældende statistikker kan 70% af samtlige uheld føres tilbage til den nævnte årsag. I USA udgør det såkaldte "single-car" tilfælde ca. 20% af de i gadetrafikken forekommende uheld, idet der ved dette "single-car" 15 tilfælde, foruden køretøjet, der har været ude for uheldet, ikke har været indblandet andre køretøjer. Som følge af det stadig voksende antal køretøjer samt det voksende omfang af den på gaderne afviklede transport og den over hele verden indførte hastighedsbegrænsning, må der regnes 20 med en forøgelse i antallet af uheld med nævnte karakter.

Der har derfor været ønske om ved hjælp af instrumenter, der kontrollerer "årvågenheden", at sikre førerens køre-duelighed, således at truende uheld, som følge af agtpågivenhedens aftagen, undgås.

25 Der kendes tekniske løsninger med tilsvarende formål, ved at man ved hjælp af før starten stillede regne- eller duelighedsopgaver søger at forhindre, at en af alkohol eller lægemidler påvirkét person eller en overtræt person begynder at køre. Det er dog åbenbart at disse metoder er uegnede til 30 at overvåge en undervejs optrædende træthed.

2

O

151323

Der kendes talrige apparater, som iagttager træt-hedsprocessen under kørselen ved overvågning af hjernebølgerne, øjenbevægelserne eller muskelspændingerne. Disse metoder kræver dog, at der anbringes ubehagelige elektroder 5 på kroppen.

Nogle apparater forsøger at formindske monotonien ved at frembringe vækkerystelser. Et sådant apparat er f.eks. det i US-patentskrift nr. 3.611.344 beskrevne.

Dette apparat afgiver et periodisk signal, der irriterer 10 motorføreren. Føreren har til opgave at slukke signalet med en håndafbryder. Slukkes det ikke, afbryder apparatet motortændingen, eller også tændes alarmblinklysene. En alvorlig ulempe ved dette.apparat består i, at der afgives rytmiske signaler, som forøger monotonien, hvorved disse 15 signaler i uheldsfarlige situationer i bytrafikken kan aflede opmærksomheden.

Et apparat, som skal anvendes ved jernbanedriften, blev fremstillet med et tilsvarende formål. Det er det i det tyske patentskrift nr. 1.199.312 beskrevne. Dette 20 apparat afgiver et kaldesignal, som afhænger af hastigheden, dvs. med en rytme, som er meget mindre forudsigelig, og det er i stand til i forbindelse med den såkaldte kendte "dødmandsknap" at overvåge formindskelsen i muskelspændingen.

Da apparatet imidlertid er udviklet til anvendelse i skinne-25 bundne køretøjer kan det ifølge sin udformning og virkemåde ikke anvendes til gadetrafik.

Apparater til frembringelse af vække-rystesignaler, har dermed nået grænsen for deres muligheder. Yderligere forsøg blev gennemført på grundlag af iagttagelse af rat-30 tets bevægelser (svingninger). Ved disse løsninger udgjorde den individuelle variation i "styre-stilen" dog et næsten uløseligt problem. Endvidere kunne det bevises, at denne værdi i den grad afhænger af vejforholdene, vejret og køretøjets tekniske forhold, at det ville være ufornuftigt 35 simpelthen at tælle rattets svingninger (i denne forbindelse skal US-patentskrift nr. 3.222.639 og nr. 3.106.981 omtales).

O

3 151323

Eet tyske patentskrift nr. 2.404.963 angiver retningen for videreudviklingen af den slags apparater.

Ved hjælp af den her angivne løsnings retningslinier forsøges det på grundlag af den for hver fartstrækning udtagne prøve 5 at sammenligne de målte svingningsværdier med hinanden, men en sådan sammenligning kan kun betragtes som objektiv ved vejoverflader, der har uforandret kvalitet. Det i det tyske patentskrift nr. 2.042.853 beskrevne apparat kontrollerer kontinuert foruden ændringen af svingnings-10 værdien også de korrigerende bevægelsers kvalitet. Hvis der overhovedet var mulighed for ved hjælp af dette apparat samtidig at kunne tage alle disse hurtigere eller langsommere varierende forhold (som f.eks. vejoverfladens hældningsvinkel, dækkenes kvalitet, is, sne, sidevind, rattets 15 slør,køretøjets belastning osv.), der bestemmer trætheds-fænomenets kvalitet, i betragtning, kan den indvending fremføres, at de omtalte apparater kun overvåger træthedens sluttilstand, og de tager ikke - hvilket der heller ikke er mulighed for - de egenartede anomalier ved styre-20 bevægelserne, som går forud for søvntilstanden, i betragtning.

Det i US-patentskrift nr. 4.005.398 beskrevne apparat forsøger at mindske den ufuldkommenhed, der skyldes metoden. Denne løsning udgør egentlig en kombination af de enkelte ejen-25 dommeligheder ved de i US-patentskrift nr. 4.031.527 og nr. 3.222.639 beskrevne apparater. Grundprincippet består i, at styrebevægelserne registreres i afhængighed af hastigheden, og at rattets svingninger iagttages. Hvis en af værdierne bevæger sig under tærskelværdien, afgives et advarende akustisk 30 signal.

Til sidst skal der - på grund af den originale løsning - ofres særlig opmærksomhed på det i US-patenskrift nr. 3.922.665 beskrevne apparat. Dette apparat overvåger forhøjelsen af høretærskelen, det afgiver et stadig stærkere lydsignal 35 til føreren, hvis opgave det er, i det øjeblik han opfatter signalet, at slukke for det. Tilfældigheden i signalhyppig- 4 151323 o heden opnås ved at denne gøres afhængig af tidsintervallet mellem signalets begyndelse og dets slukning. Ved træthed ændrer høretærsklen sig i de fleste frekvensområder omvendt, det vil sige, den vokser ikke, men aftager', perved 5 påvirkes tærskelværdien af så mange faktorer, ikke kun af baggrundsstøj, at også de grunde, der er nævnt i forbindelse med rattets svingninger, foreligger her.

Den fælles ulempe ved de beskrevne apparater består derfor i, at de ikke overvåger et objektivt træthedssymptom, 10 som ved hjælp af de frembragte vækkerystende signaler i en uheldsfarlig situation kan udøve en forstyrrelsesvirkning på føreren, desuden er de foreslåede apparater for komplicerede og kan på ingen måde anvendes almindeligt.

Den i schweizisk patentskrift nr. 612.340 beskrevne 15 løsning tilnærmer sig meget bedre den ergonomisk optimalt betragtede agtpågiverihedovervågning. Den vigtigste ejendommelighed ved løsningen består i, at de impulser, som kommer fra køretøjets betjeningsorganers følere har en "real time" karakter, hvorved muligheden for deling af opmærksomheden 20 udelukkes. Dette apparat overvåger et objektiveret‘.træt-hedssympton - forlængelsen af reaktionstiden - (det vil sige, når der ikke indtræffer nogen impulser fra betjeningsorganerne) , hvorved resultatet registreres ved hjælp af en egnet hjælpeindretning.

25 Ulempen ved de nævnte apparater består imidlertid i,at tilslutningen af føleren udgør et arbejdskrævende monteringsarbejde, eller når kun det mindste antal krævede tre punkter (bremsen, koblingen, rattet eller blinklys) skal forbindes, må overvågningen foregå over en så lang 30 tidsenhed, at opmærksomhedens aftagen i løbet af denne ikke kan udelukkes. Især opstår der et problem ved personbiler, som udviser en varierende ydelse i de forskellige hastighedsområder. Som en yderligere indvending kan det nævnes, at et separat betjeningsorgan til afgivelse af svaret er 35 nødvendigt, og forlængelsen af reaktionstiden sammenlignet med den virklige biologiske værdi bliver udnyttet mellem ret 5

O

151323 vide grænser. Den vigtigste grund til, at det er nødvendigt at udvikle en egnet metode til at løse den stillede opgave er, at ifølge det tidsbestemte monotoniprincip kan den primære grund til træthed og sløvhed - foruden til 5 manglende påvirkninger - henføres til "den forudseelige karakter" , uafhængigt at inden for vide grænser varierende rytmer, men afhængigt af, om der stedse udløses de samme, dvs. automatiskereflekser.

Følgelig kan den i schweizisk patentskrift nr.

10 612.340 beskrevne løsning - eftersom denne lader den til signalet forløbne tid variere mellem snævre grænseværdier og altid svarer til den samme bevægelsesreaktion - på ingen måde betragtes som et egnet våben mod monotonien. Da denne løsning desuden kun tager et enkelt træthedssymptom 15 i betragtning, kan metodens objektivitet kun betragtes som utilfredsstillende.

Ovennævnte grunde foranledigede, at overvågningen af førerens træthed under kørselen blev angrebet fra en ny side.

20 Næsten alle handlinger under bilkørsel kan i det væsentlige opdeles i tre biologiske faser: opfattelsen, beslutningen og handlingen.

For ud fra flere standpunkter at gøre disse yderst komplicerede biologiske funktioner "målelige" under kørse-25 len, eller for i det hele taget at kunne opnå en objektiv kvalificering, blev fremgangsmåden og apparatet tildelt følgende formål: 1. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen og det til gennemførelse af denne fremgangsmåde konstruerede apparat må på 30 ingen måde forstyrre førerens virksomhed under kørselen, det vil sige, at virkningen kun skal finde sted i sådanne trafiksituationer, hvor antallet af stimuleringsindtryk, der udløser en handling, samt førerens aktivitet, er lavt.

2. I en uheldsfarlig situation må instrumenternes signal 35 ikke aflede førerens opmærksomhed.

3. I en monoton situation skal tilstanden kontrolleres 6

O

151323 på en sådan måde, at der i tilfældige tidsintervaller afgives et uforudsigeligt opfordringssignal;ved hvis opfattelse føreren I) for det første må tyde indholdet af signalet, 5 II) derpå må træffe en beslutning om det nødvendige svar, III) og gennemførelsen skal foregå med et tilstrækkeligt hurtigt bevægelsesforløb, som tillader en opdeling i enkeltbevægelser ved hjælp af et instrument.

1Q . Af de på denne måde målte data kan følgende straks bestemmes ad elektronisk vej: a) opfattelsens pålidelighed, b) beslutningens rigtighed, c) reaktionens hurtighed, d) bevægelsernes koordinering, og e) "egenrefleks"-tilstanden, som sikrer en finere koordination.

4. Overvågningsresultatet må i hvert enkelt tilfælde entydigt "tilbagemeldes", således at føreren er i stand 2Q til at tilpasse sin egen agtpågivenhed og gennem kendskabet til agtpågivenhedstilstanden at vælge en kørselshastighed eller at standse.

5. Overvågningshyppigheden skal tilpasses førerens faldende eller stigende årvågenhedsniveau.

__ 6. Iagttages en kritisk træthed, skal apparatet frembringe sådanne alarmsignaler, at de trafikanter, der befinder sig i nærheden af køretøjet, bliver gjort opmærksom på faren, eller de skal være egnet til at standse køretøjet.

_ I en monoton situation skal apparatet om muligt fra begyndelsen kontinuert overvåge førerens "koncentrationsevne" .

8, Apparatet skal være egnet til person- og lastbiler og f.eks. ligeledes til arbejdsmaskiner uafhængig af frem- drivningsorganets art, og det skal ikke forøge antallet af køretøjets betjeningsorganer.

35 7 151323

O

9. Monteringen skal være enkel og skal også kunne udføres af lægfolk, og produktionsomkostningerne skal muliggøre en hurtig og stor udbredelse.

De angivne formål opnås med en fremgangsmåde af 5 den indledningsvis omhandlede art, som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved de i krav l's kendetegnende del angivne foranstaltninger, samt ved et apparat til udøvelse af fremgangsmåden, hvilket apparat udmærker sig ved den i krav 4's· kendetegnende del angivne udformning.

10 Ved hjælp af fremgangsmåden og apparatet ifølge op findelsen kan næsten alle førerens bevægelser overvåges.

I et motorkøretøj bliver således f.eks. alle handlinger fra radioapparatets eller cigarettænderens tænding over ændringen af motorens omdrejningstal til anvendelse af 15 bremselygterne, baklygterne, overhalingsblink, afviserlys osv. overvåget.

For ikke at aflede førerens opmærksomhed under overvågningen i en uforudset uhéldsfarlig situation (2. formål) accepterer apparatet under årvågenhedsovervågningen impul- ΛΛ sen fra følerkredsløbet, der overvåger energinettets stabilitet (f.eks. opbremsning, acceleration), som et svar (reaktion) og udskyder overvågningen til et senere tidspunkt. Under monotone forhold (3.formål mangel på impulser f.eks. i 120 sek.) bliver førerens agtpågivenhed overvåget 25 på den måde, at en af blinkkontrollamperne (i HØJRE eller YENSTRE side) på instrumeritbrættet efter et ikke forud fastlagt tidsrum tændes i f.eks. maksimalt 3 sekunder.

Mangler de omtalte lamper, kan en på apparatets forside anbragt "kommandolampe" tændes. Samtidig med tændingen kan 30 et kort "forberedende" hornsignal afgives. "Kommandolampens" retning (til højre eller til venstre) er på forhånd ukendt; afviger driftsforholdene fra de sædvanlige, lyser denne i sådanne tilfælde med et kontinuert lys. Førerens opgave består i at forskyde retningsviseromskifterens arm 35 i en retning, der svarer til signalet, i det øjeblik, hvor han opfatter "kommandoen" og straks føre den tilbage til midterstillingen.

O

a 151323 o

Ved gennemførelsen af reaktions-bevægelsesrækkefølgen foretages følgende målinger af apparatet: 1) den tidf der forløber mellem signalets begyndelse og tilsynekomsten af den spænding, som repræsente- 5 rer svaret, målt med en nøjagtighed på hundrededels sekunder, den såkaldte selektive reaktionstid, 2) længden af tidsrummet mellem indkoblingen af retningsafviseren og tilbagekaldelsen af det opfattede elektriske signal, som fremstiller en værdi, der karakterise- 10 rer bevægeisesrækkefølgens koordinationer såvel som re-flektionsevnen, og som forlænges, hvis føreren befinder sig i en alkoholpåvirket tilstand; reaktionsbevægelsens retning overvåges, og overensstemmelsen med kommandoretningen fastlægges, 15 3) endvidere fastlægges bevægelsens forhastede eller for kraftige karakter, nemlig ved at armen ved den tilbagegående bevægelse har nået stilstand, eller den ved at passere forbi midten har afgivet en impuls til den modsatte sides ledning.

20 For at undgå,at et for omgivelserne vildledende ydre retningsafvisersignal opstår, forsinkes svarspændingen et forudbestemt tidsrum, som er kortere end 0,5 sek., således at blinkrelæet ikke er i stand til at udføre omskiftning. For øvrigt arbejder de i dag hyppigst anvendte 25 såkaldte varmetrådsautomater med en forsinkelse, der svarer til ovennævnte periode, og kan under normale forhold med fuldstændig sikkerhed foretage tilbageføringsbevægelsen i 0,5 sek.

Apparatet vurderer måleresultaterne på en kompleks 30 måde, afvejer de enkelte data efter kørselsfunktionernes værdi og viser dem for føreren for eksempel ved kombinering af lysdioder med forskellig farve (grøn, gul, rød) eller ved digital (1 til 99) visning (4. formål).

En afvejet vurderinq kan for eksempel udføres ved, at 35 længden af den enkelte opfattelsestid eller den til tilbageføringen krævede bevægelsesretningsdrejning i et forhold på 1:4 i forhold til de normale biologiske værdier tages i 9

O

151323 betragtning; et bevægelsessvar, der bliver foretaget i en forkert retning, tilbagemeldes som en "måling, der skal gentages" og en dårlig koordineret overløbsbevægelse som et "svagt" resultat.

Den teoretisk forventede forværrelse af den med 5 apparatet ifølge opfindelsen under trætheden målte værdi overskrider f.eks. ikke 25%. Ud fra interessen i at få en bedre overvågning af processen synes en digital tilbagemelding at være fordelagtigere, men der findes mulighed for, at apparatet efter hver indkobling automatisk signalerer i sammenligning med det derpå følgende første måleresultat, f.eks. når førerens agtpågivenhedstilstand er forringet med mere end 20%.

Por at kunne undgå den. vildledende virkning af de 15 af føreren frembragte manipulationer og den. bevidste forskydning af målingerne - som også kan fremkaldes ved, at føreren ved hver måling gennem en "forbrugerimpuls" f.eks. ved anvendelse af overhalingsblinklyset bringer instrumentet til stilstand - reagerer apparatet på en sådan ude-2o bliven af eri måling med et nyt måleforsøg, der fortsættes^ indtil en komplet overvågning, der er egnet til dataudnyttelse, finder sted. Samtidig med de ovenfor beskrevne funktioner indprogrammeres varigheden af den næste "aktivitetsniveauovervågning" elektronisk (5. formål),og således 25 at den er omvendt proportional med den målte årvågenheds-ydelse, f.eks. i Området mellem 8 og 120 sekunder, trinløst varieret.

Skulle føreren nu trods det "forberedende" hornsignal og den i 3 sekunder lysende kommandolampe (6. formål) 30 hverken give et svar eller udføre en elektrisk strømfor- brugende bevægelse, opretholdes måletilstanden i yderligere to sekunder, under'afgivelse af en vedvarende hornlyd. Hvis svaret også nu udebliver, bliver der straks igangsat en alarm.

35 Under alarmeringsforløbet tændes køretøjets ydre nødblinklys straks, hornet afgiver et diskontinuert signal, men i fornødent tilfælde kan motortændingen også afbrydes, 151323

O

og bremsen, sættes i funktion. Alarmsignalet holder først op ved køretøjets standsning. Forøvrigt bliver det i løbet af den gentagne måling opnåede resultat med en passende behandling tilbagemeldt til fejlpunktet.

Måleresultaterne optegnes i apparatet, det kan f.eks.

O

udføres på den i schweizisk patentskrift nr. 612.340 beskrevne måde ved styring af impulsgiveren i et registrerincrs-apparat.

For køretøjer, der ikke har et registreringsaqgregat 10 til rådighed, sikrer apparatet anvendelsen af måleresultaterne efter et uheld (eller ved en rutinekontrol i trafikken) , idet et kredsløb, som styrer "visningen" af den sidst foreliggende overvågning, efter en påfølgende slukning af den under kørselen anvendte driftsforsynings-15 spænding ved drejning af tændingsnøglen eller udløsning af håndbremsen'bliver holdt i drift ved hjælp af en uafhængig forsyningsspænding. Effektbehovet (strømforbruget) for dette kredsløb kan negligeres; efter en gentagen igangsættelse af apparatet gengiver kredsløbet automatisk digi-20 talvisningen eller farvevisningen fra det sidst laarede måleresultat.

Ved kendskab til de hidtidige funktioner er apparatet ifølge opfindelsen i stand til, før der sker igangsætning af køretøjet, at hindre, at en af alkohol eller 25 lægemidler påvirket eller en ubeføjet person anvender køretøjet. Med henblik på,at apparatet ifølge opfindelsen i løbet af de under kørselen foretagne målinger betragter de fra køretøjets retningsviseromskifter kommende signaler som en reaktion, der besvarer advarselssignalet, er det i 30 stand til også i stilstand at overvåge (og måle) rækkefølgen og varigheden af de af retningsangivelsen til højre eller til venstre og ved tilbagestilling fremkaldte spændinger .

Med en egnet komplettering og programmering kan g5 apparatet ifølge opfindelsen derfor udvides med følgende yderligere funktioner: n 151323

O

Ved parkeringen sættes apparatet efter et foretaget tryk på en skjult trykknap i en såkaldt "overvågningstilstand" . I en sådan situation tilføres forsyningsspændingen ikke gennem tændingslåsen, og de fungerende 5 kredsløbs energibehov kan negligeres. Derpå går apparatet på grund af virkningen af det fra føleren - der tjener til i løbet af overvågningen at registrere aktivitetsniveauet -modtagne andet "forbrugersignal" (f.eks. kan det første signal fremkaldes af den ved førerens udstigning indkoblede 10 rumbelysning) over i den såkaldte "identificeringstilstand" . I løbet af den omtalte driftstilstand afventer apparatet ifølge opfindelsen inden en forudbestemt forsinkelsestid (f.eks. 5 til 15 sekunder) forløbet af en speciel bevægelsesrækkefølge, der påbegyndes af den i 15 køretøjet indstigende person.

Denne bevægelsesrækkefølge består af en mindst fire gange, men udelukkende i den indkodede rækkefølge,gentaget indstilling af retningsviserarmen (="kodeforløbet").

Den fire gange gentagne skiften mellem venstre 20 eller højre retning omfatter 16 signalkontoinationer, af hvilke kun en enkelt udgør "nøglen" til et givet køretøj.

Regnet fra det første,i den rigtige retning afgivne retningsvisersignal begynder apparatet at måle den til det fjerde (sidste) signal forløbne tid. Skulle dette tidsrum 25 overskride et biologisk antageligt minimumsniveau, eksempelvis omkring 3,5 sek., sandsynliggøres "uegnetheden" som en kendsgerning. I dette tilfælde igangsættes cyklen med "identificeringsfasen" så ofte, at den egnede måleværdi indtræffer.

30 Sker der imidlertid kun nogle enkelte fejlagtige indstillinger af retningsviseromskifterens arm i "idenfi-ficeringsfasen", drager apparatet ifølge opfindelsen straks en slutning om "inkompetence". Det betragtes ligeledes som inkompetence, når koden ikke afspilles under 35 identificeringstilstandens ventetid, eller når der, regnet fra igangsætningen, indtræffer en yderligere forbrugerimpuls fra føleren, f.eks. ved brug af selvstarteren.

12

O

151323

Ved fastlæggelsen af inkompetencen indkobler appa-ratet den allerede beskrevne alarmtilstand (nødblinklys, ydre horn), men også tændingskredsløbet kan endeligt afbrydes.

Alarmsignalet kan kun standses ved gentagen nedtryk-5 ning af den skjulte trykknap. En gentagen brug af denne igangsætter kun overvågningsfasen.

Eftersom trykknappen ikke endeligt udkobler den nævnte funktion, sikres, at en alkoholpåvirket fører ikke gennem sit kendskab til, hvor knappen er anbragt, 10 kan køre med køretøjet. Hvis en person ved parkering af vognen ikke nedtrykker den skjulte trykknap, må han påtage sig risikoen for, at køretøjet stjæles. Den i løbet af omtrent 3,5 sek. mindst fire gange gentagne skiften af bevægelsesretningen mellem forudbestemte retninger 15 samt kodeforløbet, som kræver en permanent koncentration, udgør en tilstrækkelig svær opgave til, at en beruset person ikke under nogen omstændigheder er i stand til at gennemføre den.

Apparatet kræver ikke et særskilt betjeningsorgan 20 i køretøjet, da styringen udføres ved hjælp af retningsviserarmen .

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til de på tegningen viste udførelseseksempler ifølge opfindelsen, idet 25 fig. 1 viser et blokdiagram over et fuldstændigt udførelseseksempel på et apparat ifølge opfindelsen, fig. 2 til fig. 5 viser udførelseseksempler på blokkene ifølge fig. 1, og fig. 6 viser et udførelseseksempel på et kredsløbs-30 organ, der udgør en supplerende del af apparatet ifølge opfindelsen, og som afprøver førerens egnethed samt yder beskyttelse mod ubeføjet indtrængen.

I det væsentlige anskueliggøres på tegningen en løsning, som vedrører et motorkøretøj.

35 I det i fig. 1 viste blokdiagram er den ene klemme af den akkumulator AKKU, der udgør energikilden, forsynet „ 151323

O

med en stelforbindelse, mens den anden klemme er forbundet med en ledningsstrækning 18. Gennem denne løber strømmen til de forskellige forbrugerkredsløb. Motorkøretøjets fø-despændingsforsyning såvel som kontroludstyrets dertil 5 indrettede klemmer er forbundet med en tændingskontakt 1 og en håndbremsekontakt 2. Selve apparatet består af tre dele, nemlig den signalerende del, styredelen og indikator- og betjeningsdelen. Den her som eksempel viste løsning indeholder et følerkredsløb 4, som måler størrelsen og 10 hastigheden af strømændringen, og som er forbundet med en aktivitetstæller 3, mens en retningsviseromskifter 8 gennem et forsinkelseskredsløb 9 er forbundet med et reaktionstidsmålende kredsløb 10, som er tovejs forbundet med aktivitetstælleren 3.

15 Med det reaktionstidsmålende kredsløb 10 er forbundet en alarmenhed 13, hvis udgang er forbundet med et blinkrelæ 14 på køretøjet, med hvilken også køretøjets ydre nødblinklys 15 er forbundet. En kommandosignallampe 5, en kommandosignallampe 6, et horn 7·, et indikatororgan 11 og et re-20 gistreringsapparat 12 er ligeledes forbundet med det reaktionstidsmåleride kredsløb 10.

I fig. 1 er også vist en overvågningstæller 17, der kan betjenes ved hjælp af en trykknap 16. Tælleren 17 tjener til overvågning af førerens køreduelighed ved 25 kørselens begyndelse og til beskyttelse mod ubeføjet indtrængen.

Efter indkobling af den i fig. 1 viste tændingskontakt 1 og efter betjening af håndbremsekontakten 2, som indkobles (sluttes) ved håndbremsens udløsning, igang-30 sættes det apparat, der tjener til at overvåge formindskelsen i aktivitet og agtpågivenhed hos føreren, dvs. at aktivitetstælleren 3 begynder at fungere. Følerkredsløbet 4 måler størrelsen og hastigheden af den gennem ledningsstykket 18 løbende strøm og sender hertil svarende impul-35 ser til aktivitetstælleren 3. Under indvirkning af de fra følerkredsløbet 4 kommende,af førerens handlinger fremkaldte impulser "tilbagestilles" aktivitetstælleren 3.

151323

O

Indtræffer impulserne imidlertid ikke, lyser en af kommandolamperne 5 og 6 op efter forløbet af et forud indstillet tidsrum. Samtidig afgiver hornet 7 et akustisk signal. Som svar på -signalet skal føreren dreje retningsviseromskifte-5 ren 8 i en retning, som svarer til den kommandolampe 5 eller 6, der netop er tændt, og straks bringe den tilbage til midterstillingen, uden at den ydre retningsviser lyser op. I visse tilfælde kan kommandosignallampernes rolle overtages af retningsviser-kontrollamperne, når der for 10 hver af de to retninger er tilvejebragt et særskilt kontrollys. Det fra retningsviseromskifteren 8 kommende kvitteringssignal ledes gennem forsinkelseskredsløbet 9 og behandles af det reaktionstidsmålende kredsløb 10. Som følge af behandlingen når de tilsvarende signaler frem til indi-15 katororganet 11 og registreringsapparatet 12. Samtidig indprogrammeres i aktivitetstælleren 3 varigheden af den næste aktivitet, som tages i betragtning. Hver impuls, der ankommer under følerkredsløbet 4's måling, fremkalder en forsinkelse. Giver føreren intet eller et forkert svar, 20 dvs., hvis retningsviseromskifteren 8's arm drejes i en forkert retning, sættes alarmenheden 13 i gang, hvilket får de ydre nødblinklys 15 til ved hjælp af blinkrelæet 14 åt gå i gang.

Nedenfor beskrives et udførelseseksempel for hver 25 af de på fig. 1 viste blokke.

I fig. 2 er vist et udførelseseksempel på følerkredsløbet 4.

I dette udførelseseksempel udgør spændingen over ledningsstykket 18 indgangssignalet til det strømændrings-30 målende følerkredsløb 4. Strømmen til det forbrugerkredsløb, som skal overvåges, løber gennem ledningsstykket 18.

Et lavpasfilter- og delerkredsløb 19 tjener til fjernelse af den fra tændingen og andre kilder stammende højfrekvensstøj. Efter forstærkningen til et egnet niveau og adskil-35 leisen - som udføres af eh differentialforstærker 20 - kan de lavfrekvente ændringer ved ud- henholdsvis indkoblingen af 15 151323

O

forbrugerkredsløbet detekteres ved hjælp af et aftastnings-holdekredsløb 21. Ved passende valg af de af en elektronisk taktgiver 42 afgivne taktimpulser, altså varigheden af aftastningen, kan der skelnes godt mellem spændingsændrin-5 ger af forskellige hastigheder eller .størrelser. Differentieringskredsløbet 22 sikrer ved de optrædende spændingsændringers virkning de til funktionen af et monostabilt kredsløb 23 krævede impulser. I denne blok kan den nedre tærskelværdi for størrelsen af den under aftast-10 ningsperioden forekommende spændingsændring indstilles; under denne tærskelværdi fungerer det monostabile kredsløb 23 ikke.

De nævnte indstillingsmuligheder muliggør, at der kan skelnes mellem de indkoblede forbrugerkredsløb og fø-15 rerens handlinger på grund af størrelsen og hastigheden af spændingsændringen.

Spændingen på indgangen af følerkredsløbet 4 omfatter som følge af forbrugerkredsløbets ind- og udkobling det belastningsafhængige spændingsfald over akkumulatoren 20 AKKU's indre mod s tand og over ledningsstykket 18, der f.eks. kan bestå af det mellem akkumulatoren og tændingskontakten 1 forbundne kabel, hvorfor den er egnet til at overvåge alle de af førerens handlinger, som har forbindelse med indkoblingen af forbrugerkredsløbet.

25 Med tilnærmelse gælder følgende værdier for et personmotorkøretøj:

tænding 50 W

selvstarter 1,3 kW

horn 60 W

30 bremselampe 42 W

blinklampe 50 W

parkerings-/nær-/fjernlys 20/100/100 W overhalingsblink 90 W

opvarmning 20 W

35 vinduesvisker 25 W

andre mulige forbrug.

« 15,323

O

Via de nævnte forbrugerkredsløb måler følerkredsløbet 4 den som følge af en hurtig ændring af omdrejningstallet opståede hurtige spændingsændring i køretøjets elektriske kredsløb. Med henblik på spændingsændringens stør-5 relse ses der samtidig bort fra laveffektkredsløbenes (f.eks. kontrollamper, oliestandsmåler) tilstand, eftersom ændringen ikke opstår som følge af førerens handlinger (f.eks.. radioapparatets effektforbrug).

For at fremme anvendeligheden til forskellige typer , 10 motorkøretøjer kan minimumsværdien af den målte spænding indstilles ved hjælp af differentialforstærkeren 20's forstærkningsfaktor og sammenligningsniveauet for det monostabile kredsløb 23's sammenligningsindgang, og hastigheden kan indstilles ved valg af aftastningsfrekvensen, 15 således at følerkredsløbet 4 ved en højere frekvens måler hurtigere ændringer.

Ledningsstykket 18 dannes af den mellem akkumulatoren AKKU og tændingskontakten 1 forbundne ledning, men samtidig kan ændringen i forbruget med stor sikkerhed fastslås 20 ved hjælp af spændingsvariationen på den klemme af akkumulatoren, som ikke er stelforbundet, i almindelighed den positive klemme.

Lavpasfilter- og delerkredsløbet 19 omfatter på indgangen en modstandsdeler med et deleforhold 1:2 samt 25 et af en operationsforstærker opbygget filter med en knækfrekvens på omkring 10 Hz, som også opfylder differentialforstærkeren 20's opgave. På denne måde danner lavpasfilter- og delerkredsløbet 19 og differentialforstærkeren 20 med fordel en enhed.

30 På indgangen af aftastnings-holdekredsløbet 21 er f.eks. anbragt felteffekttransistor (FET), en omskifter, som omskiftes med en impulstakt på omkring 1 Hz fra takt-giveren 42. FET-omskifteren,, der har en høj indgangsimpedans, fører periodisk udgangsspændingen fra differential-35 forstærkeren 20 til en kondensator. Kondensatorens spænding ledes af et FET-udgangstrin videre til differentierings- 17 151323 ’

O

kredsløbet 22. I sin enkleste udformning udgøres dette af et RC-led, som frembringer en impuls ud fra en trinspænding af en given størrelse.

Det monostabile kredsløb 23's indgangstrin udgøres 5 af et sammenligningskredsløb, som ikke lader de impulser, der er mindre end en indstillet størrelse, komme ind i det monostabile kredsløb 23's startkreds. Den sidstnævnte er et af transistorer eller integrerede kredse opbygget kredsløb, som ligeledes kan styres med en positiv eller iq negativ impuls.

I agtpågivenheds-overvågningsfasen afventer appara-tet førerens svarsignal på retningsviseromskifteren 8. For at kunne udelukke overflødige ydre retningssignaler indskydes - som allerede nævnt - et forsinkelseskredsløb 9 15 mellem blinkrelæet 14 og retningsviseromskifteren 8. Forsinkelseskredsløbet 9 forsinker det ved hjælp af slutningen af et af retningsviseromskifteren 8's kontaktorganer frembragte signal med maksimalt 0,8 sek. på en sådan måde, at det i forsinkelseskredsløbet 9 anbragte monostabile 2o kredsløb 24 (fig. 3), der aktiveres ved anvendelsen af retningsviseromskifteren 8, afbryder forbindelsen mellem retningsviseromskifteren 8 og blinkrelæet 14 i nævnte tidsrum - enten ved hjælp af en relæ-afbryder eller en med halvledere forsynet skillekreds 25.

25 Hyppigheden af agtpågivenhedsovervågningen afhænger af førerens aktivitet. Aktivitetstælleren 3 tjener til at styre hyppigheden af overvågningen. Aktivitetstælleren 3 kan bestå af en programmerbar tæller 26 (fig. 4), som af de fra følerkredsløbet 4 kommende impulser påvirkes til en 30 forudindstillet begyndelsesværdi, der bestemmes af det foregående måleresultat. Den programmerbare tæller 26, som modtager lavfrekvente taktimpulser fra den elektroniske taktgiver 27, bringes på denne måde først i mætning, når der i det tidsrum, som karakteriserer aktiviteten, ikke 35 kommer en impuls, som indikerer styringsvirksomhed.

is 151323

O

Den løsning, ved hvilken der sættes en øvre grænse for tidsrummet mellem to målinger, synes at være endnu mere formålstjenlig? begrænsningen kan f.eks. udføres på den måde, at tælleren 26, efter at der er indtruffet et 5 vist antal impulser fra følerkredsløbet 4, ikke indstilles på den oprindeligt bestemte begyndelsesværdi, men at der kun tillades en kortvarig forsinkelse til målingens begyndelse.

Når aktivitetstælleren 3's tæller 26 når den mæt-10 tede tilstand, igangsættes målefasen. Fasen begynder med^ at hornet 7 kortvarigt lyder, og med, at en vilkårlig af kommandosignallamperne 5, 6 lvser op.

Det reaktionstidsmålende kredsløb 10 (fig. 1) sikrer den tilfældige karakter, f.eks. på den måde, at de 15 fra følerkredsløbet 4 kommende impulser får det bistabile kredsløb 28 til at skifte tilstand, hvorved dettes udgang udvælger den kommandosignallampe (5 eller 6), som skal lyse op (fig. 3). Delen 10a i det reaktionstidsmålende kredsløb 10 ifølge fig. 1 er vist i fig. 3 og delen 10b i fig. 5.

20 Målingen behandles af delene 10a og 10b i det i fig. 1 viste reaktionstidsmålende kredsløb 10. Kvalificeringen opstår ved de vejede måleresultater fra fire forskellige parametre. Disse angivelser er som følger: a) Den tid, der forløber fra målingens begyndelse 25 til svaret viser sig, måles af en tæller 29; til målingen aktiverer det aktiverende lager 41 tælleren 29's "klokindgang".

b) Længden af svarimpulserne måles af tælleren 30.

c) Svarimpulseris rigtighed eller fejlagtighed de-30 tekteres ved hjælp af en logikkreds 31, som sammenligner udgangssignalet fra det bistabile kredsløb 28 med svarsignalet (fig. 3).

d) Reaktionsbevægelsens koordinationsgrad, dvs. at de gensidige impulser viser sig kort tid efter svaret, 35 overvåges af det monostabile kredsløb 32, som aktiveres ved svarimpulsernes ophør (fig. 5).

19

O

151323

Taktimpulsen til de til tidsmålingen tjenende tællere 29 og 30, som frembringes af taktgiveren 42, valgtes til 1 kHz, hvilket muliggør en opløsning på 0,001 sek. Den i fig. 5 viste regneenhed 34 fastlægger på grundlag af 5 indholdet i tællerne 29 og 30 samt på grundlag af logikkredsen 31's betingelser og det monostabile kredsløb 32's vurderede værdier, kvalifikationen. Et lagerorgan 35, som lagrer den nævnte værdi, er med henblik på strømforsyningen uafhængigt af tændingskontaktens stilling og muliggør 10 lagringen af det sidste måleresultat.

Til visning af måleresultatet kan anvendes et hvilket som helst indikatororgan 11, størst fordel opnås, når et digitaldisplay indsættes. Til optegning af impulsen -hvis størrelse er proportional med måleresultatet - på 15 registreringsapparatet 12 kan der anvendes et monostabilt kredsløb 36 med en indstillelig tidsfunktion, som er afhængig af måleresultatet, og hvis start er synkroniseret med målingens afslutning. Registreringsapparatet 12 kan også arbejde med impulsbreddemodulerede signaler.

20 Delen 10b i det reaktionstidsmålende kredsløb 10, der fungerer som en vurderende enhed, indkobler ved tælleren 29's overløb (svaret er ikke indtruffet) alarmenheden 13. Tælleren 30's overløb (der var intet svar, følgelig fandt der en retningssignalering sted) eller den fra fø-25 lerkredsløbet 4 kommende impuls fremkalder målingens forsinkelse (fig. 4). I overvågningstilstanden har overvågningstælleren 17 ifølge fig. 1 til opgave at overvåge rigtigheden af den af føreren udførte kombination. En mulig måde til at virkeliggøre dette består i at lade ret-30 ningen af det rigtige svar bestemmes af udgangssignalet fra en 4:1 (i almindelighed n:l) multiplekser 37. Betjening af retningsviseromskifteren 8 i en given retning forøger trinvis tællertallet af det tællerkredsløb 38, der adresserer multiplekseren. Multiplekseren 37's indgange 35 sættes på det logiske niveau "0" henholdsvis "1" og på denne måde indstilles henhv. programmeres de ønskede sekvenser (fig. 6).

0 20 151323

En tæller 43 danner indgangen på pvervågningstæl-leren 17, med hvilken eri tidsfunktion, som består af de monostabile kredsløb 39 og 40, er forbundet. Det første monostabile kredsløb 39 starter under påvirkning af den 5 fra følerkredsløbet' 4 kommende anden impuls efter indkobling af overvågningen; efter udløbet af det fastsatte tidsrum - hvis ikke kodekombinationsforløbet er blevet påbegyndt - skifter det om til alarmering. Starten på kodekombinationsforløbet får det andet monostabile kreds-10 løb 40 til at fungere, og dette skifter ved tidsfunktionens afslutning via en flip-flop 44 om til alarm, hvis kodeforløbet i mellemtiden har fundet sted, hvorved flip-flop"en bliver indstillet. Derimod aktiveres den med alarmenhedeh 13 forbundne udgang straks - via en -15 flip-flop 45 - i tilfælde af en fejlagtig kode.

En alarm aktiverer den i fig. 1 viste alarmenhed 13, der via blinkrelæet 14 kobler køretøjets nødblinklys 15 og hornet 7 ind. Ved aktivering af alarmenheden 13 som følge af et udeblivende svar kan en af-aktivering kun 20 foretages ved hjælp af håndbremsekontakten 2 og i overvågnings til s tanden ved hjælp af deri skjulte trykknap 16.

Det er indlysende, at overvågningstælleren 17 i det nævnte tilfælde gentagne gange kommer i en aktiveret tilstand.

I figurerne er de nødvendige OG-porte E1....E10, 25 ELLER-porte VI....V5 samt inverteren I indtegnet.

Claims (18)

1. Fremgangsmåde til kontrol af køredueligheden hos en fører af et køretøj med ubundet bane, i hvilket i monotone kørselssituationer et opfordringssignal til en 5 kontrolvirksomhed til overvågning af førerens aktivitet, hvilken kontrolvirksomhed skal udføres af føreren, frembringes gentagne gange efter forudbestemmelige og i afhængighed af hyppigheden af aktiveringen af køretøjets betjeningselementer foranderlige tidsrum, og ved fejlagtig 10 eller udeblivende kontrolvirksomhed afgives et enkelt -eller flertrins alarmsignal, kendetegnet ved, at hyppigheden af aktiveringen af betjeningselementerne opnås ved afføling og vurdering af spændingsændringerne over en elektrisk ledningsstrækning (18), der tjener til 15 energiforsyning af betjeningselementerne, idet der ved hjælp af spændingsændringerne frembringes impulser, som undertrykker opfordringssignalet til overvågning af førerens aktivitet i et forud indstillet tidsrum.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendete g-20 net ved, at det afgivne opfordringssignal har en af to mulige tilstande, som ikke kan forudses af føreren, på hvilken føreren skal reagere på forudbestemt måde, og at alarmsignalet afgives, når den kontrolvirksomhed, der skal foretages hertil, ikke udføres på denne forudbestemte 25 måde.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en til førerens køreduelighed svarende information bliver vist.

4. Apparat til kontrol af køredueligheden hos en 30 fører af et køretøj med ubundet bane med et kredsløb til frembringelse af et opfordringssignal, hvilket kredsløb efter i afhængighed af hyppigheden af aktiveringen af køretøjets betjeningselementer forudbestemmelige tidsrum gentagne gange frembringer et opfordringssignal, og med 35 en alarmenhed (13), som ved fejlagtig eller udeblivende kontrolvirksomhed fra føreren afgiver en alarm, kende- O 151323 tegnet ved et følerkredsløb (4), som afføler og vurderer de i en ledningsstrækning (18), som forsyner betjeningselementerne med elektrisk energi, optrædende spændingsændringer og overfører til spændingsændringerne 5 svarende impulser til en aktivitetstæller (3), at aktivitetstællerens (3) tælletal forøges i afhængighed af tiden og formindskes i afhængighed af følerkredsløbets (4) impulser, og at ved en forudbestemt mættet tilstand af aktivitetstælleren (3) afgives opfordringssignalet af 10 kredsløbet til frembringelse af opfordringssignalet.

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at kredsløbet til frembringelse af opfordringssignalet omfatter to vilkårligt styrbare kommandosignaludgange, og at der er tilvejebragt en kontrolsignalgiver, som mulig- 15 gør afgivelse af forskellige til den pågældende styrede kommandosignaludgang svarende, kontrolsignaler.

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at kontrolsignalgiveren består af køretøjets ret- 20 ningsviseromskifter (8).

7. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at følerkredsløbets (4) udgang er forbundet med aktivitetstællerens (3) indgang, at aktivitetstælleren (3) gennem en tovejsforbindelse er forbundet med et re-25 aktionstidsmålende kredsløb (10), hvis indgange gennem et forsinkelseskredsløb (9) er forbundet med retningsviseromskifterens (8) klemmer, at der med det reaktionstidsmålende kredsløbs (10) udgang er forbundet kommandosignallamper (5,6), en summerlydgiver (7), et indikatororgan 30 (11) og et registreringsorgan (12), og at en alarmenheds (13) indgang er forbundet med det reaktionstidsmålende kredsløb (10) og dens udgang med indgangen på et blinkrelæ (14), hvis udgange er forbundet med køretøjets nødblinklys (15) .

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at indgangen på følerkredsløbet (4) gennem et lavpas-filter- og delerkredsløb (19) samt et dermed forbundet O 151323 kredsløb, der eventuelt sammen med dette danner en enhed, som udgør en differentialforstærker (20), er forbundet med indgangen på et aftastnings-holdekredsløb (21), idet udgangen på sidstnævnte gennem et differentieringskredsløb 5 (22) og et monostabilt kredsløb (23) er forbundet med ind gangen på aktivitetstælleren (3) (fig. 1), medens den anden indgang på aftastnings-holdekredsløbet (21) er forbundet med udgangen.på en elektronisk lavfrekvenstaktgiver (42).

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet 1Q ved, at lavpasfilter- og delerkredsløbet (19) og differentialforstærkeren (20) omfatter en modstandsdeler med et forhold på omkring 1:2 og et af en operationsforstærker opbygget aktivt filter med en knækpunktfrekvens på omkring 10 Hz.

10. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der ved aftastnings-holdekredsløbets (21) indgang er anbragt en FET-omskifter, med hvis styreelektrode en elektronisk taktgiver (42) er forbundet, medens et kondensatortrin er forbundet mellem FET-udgangen og indgangen. 2Q

11. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at det monostabile kredsløb (23) er et sammenligningskredsløb, der fastlægger det mindste startimpuls-niveau.

12. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet 25 ved, at det mellem retningsviseromskifteren (8) og blinkrelæet (14) indskudte forsinkelseskredsløb (9) består af et monostabilt kredsløb (24) og en med dette forbundet afbryder-omskifterkreds (25).

13. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet 30 ved, at aktivitetstælleren (3) omfatter en. programmerbar tæller (26 i fig. 4), med hvis "clock"-indgang udgangen på en elektronisk lavfrekvenstaktgiver (27) er forbundet, medens "load"-indgangen er forbundet med udgangen på et ELLER-kredsløb (V2), idet ELLER-kredsløbet (V2) er forbun-35 det med udgangen på følerkredsløbet (4 i fig. 1) og med en forsinkelsestæller (30) i det reaktionstidsmålende kredsløb O 151323 (10b i fig. 5), hvorhos INPUT-indgangen er forbundet med et lagerorgans (35) "måleresultat"-udgang i det reaktionstidsmålende kredsløb (10b i fig. 5), og hvorhos "mætnings"--udgangen er forbundet med "målings"-indgangen på det re-5 aktionstidsmålende kredsløb (10a i fig. 3).

14. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at det reaktionstidsmålende kredsløb (10a i fig. 3) omfatter et bistabilt kredsløb (28 i fig. 3) hvis indgang er forbundet med udgangen på følerkredsløbet (4), medens 10 udgangene gennem hver OG-port (E1,E2) er forbundet med kommandosignallamperne (5,6), og de andre indgange på OG-portene (E1,E2) er forbundet med "mætnings"-udgangen på aktivitetstællerens (3) programmerbare tæller (26), medens udgangene på OG-portene (E1,E2) hver er forbundet 15 med indgangen på en yderligere OG-port (E3,E4), og de andre indgange på disse OG-porte (E3,E4) hver er forbundet med en klemme på retningsviseromskifteren (8), og udgangene på de yderligere OG-porte (E3,E4) er forbundet med indgangene på et logikkredsløb (31 i fig. 3), som de-20 tekterer det rigtige/urigtige svar.

15. Apparat ifølge krav 14, kendetegnet ved a) at det reaktionstidsmålende kredsløb (10b i fig. 5) samtidig udgør et vurderende og vejende kredsløb, 25 hvis indgang er forbundet med den programmerbare tællers (26 i fig. 4) "mætnings"-udgang, og indgangen er på den ene side gennem et aktiveringslager (41), på den anden side sammen med udgangen på en elektrisk tidsgiver (33) direkte forbundet med indgangen på en OG-port (E5), og 30 samtidig er udgangen på denne OG-port (E5) forbundet med "clock"-indgangen på tælleren (29) - der måler den tid, som forløber fra målingens begyndelse til svaret indfinder sig - og "mætnings"-udgangen på nævnte tæller (29) er forbundet med alarmenheden (13), 35 b) at en med "clear"-indgangen på aktiveringslageret (41) forbundet ELLER-ports (V3) udgang og den elektroniske O 151323 tidsgivers (33) udgang gennem en yderligere OG-port (E6) er forbundet med "clock"-indgangen på tælleren (30), som måler længden af svarimpulserne, medens nævnte tællers (30) "mætnings"-udgang er forbundet med aktivitetstælle-5 rens (3 i fig. 4) "forsinkelses"-indgang, idet de to tælleres (29, 30) "clear"-indgange er forbundet med den programmerbare tællers (26 i fig. 4) "mætnings"-udgang, c) retningsviseromskifterens (8) klemmer gennem ELLER-porten (V3) og det monostabile kredsløb (32) er 10 forbundet med den ene indgang på en OG-port (E7), med hvis anden indgang udgangen på ELLER-porten (V3) direkte er forbundet, og d) at det monostabile kredsløb (32) gennem OG-por-ten (E7) samt tællerne (29, 30) og udgangene på logik- 15 kredsløbet (31) er forbundet med indgangen på en regneenhed (34), idet sidstnævntes udgang er forbundet med alarmenheden (13) .

16. Apparat ifølge krav 15, kendetegnet ved, at regneenheden (34) er forbundet med et lagerorgan 20 (35), hvis udgang på den ene side er forbundet med "INPUT"-indgangen på den programmerbare tæller (26), på den anden side er forbundet med det måleresultatvisende indikatororgan (11) samt gennem det med en indstillelig tidsfunktion forsynede monostabile kredsløb (36) med et 25 registreringsapparat (12), medens den anden indgang på det monostabile kredsløb (36) er forbundet med "mætnings"--udgangen på den programmerbare tæller (26).

17. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at det omfatter et kredsløbsorgan, der beskytter mod 30 ubeføjet indtrængen og prøver førerens begyndelsesegnet-hed med henblik på kørselens påbegyndelse, og som indeholder et aktiverende omskifterorgan (en trykknap 16), der indgår i en overvågningstællers (17) kredsløb, idet indgangen på overvågningstælleren (17) er forbundet med 35 udgangen på følekredsløbet (4), medens udgangene er forbundet med indgangene på retningsviseromskifteren (8), O „ 151323 forsinkelseskredsløbet (9), alarmenheden (13) henholdsvis det reaktionstidsmålende kredsløb (10) (fig. 1).

18. Apparat ifølge krav 17, kendetegnet ved, at 5 a) retningsviseromskifterens (8) klemmer gennem en serieforbindelse af en ELLER-port (V5) og et tællerkredsløb (38) er forbundet med indgangen på en multiplek-ser (37), og b) udgangen fra følerkredsløbet (4) gennem et tæl-10 lerkredsløb (43) er forbundet med to serieforbundne monostabile kredsløb (39, 40), som omfatter et tidsorgan, og hvis udgang sammen med udgangen fra multiplekseren (37) gennem et logisk netværk (I, E8, E9, V4, E10) og gennem to serieforbundne flip-flop (44, 45) er forbundet med 15 alarmenheden (13), medens "clear"-indgangen på den første flip-flop (44) er forbundet med udgangen på det multi-plekser-(37)-adresserende tællerkredsløb (38), og "clear"--indgangen på den anden flip-flop (45) er forbundet med det aktiverende omskifterorgan (trykknappen 16).