DK144224B - Elektrofotografisk apparat - Google Patents

Description

/¾

I WM

(19) DANMARK

^ 02) FREMLÆGGELSESSKRIFT (11) 1U4224B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 415/74 (51) |nt.CI.3 6 03 G 1 5 /2A

(22) Indleveringsdag 25· Jan. 1974 (24) Løbedag 25· jan. 1974 (41) Aim. tilgængelig 15- mar. 1975 (44) Fremlagt 18. jan. 1982 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 14. s ep. 1975* 397509, US

(71) Ansøger COULTER SYSTEMS CORPORATION, Bedford, US.

(72) Opfinder Manfred Rudolf Kuehnle, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co.

(54) Elektrofotografisk apparat.

Opfindelsen angår et apparat til elektrofotografisk frembringelse af synlige billeder, således som nærmere angivet i krav l's indledning.

Apparater af denne art kendes, f.eks. fra den danske patent- [fl ansøgning nr. 3094/73. I disse kendte apparater sker opladningen af 3" den fotoledende belægning som et første procestrin i mørke, hvilket

M

mørke er opnået ved hjælp af en lukker af i princippet kendt art.

Det andet procestrin udgøres af den egentlige eksponering, som —J~ r- styres på sædvanlig af lukkeren, og som bevirker en hel eller delvis afladning af de belyste områder i afhængighed af det fra motivet q overførte lysmønsters fra punkt til punkt varierende lystæthed.

Det tredje procestrin omfatter den såkaldte toning, dvs. en frem- 2 144224 kaldning af billedet ved hjælp af elektrostatisk tiltrækkeligt sværte-eller farvepulver, som tiltrækkes til de forskellige områder på belægningen i afhængighed af den efter eksponeringen tilbageblevne restladning i de enkelte punkter. Yderligere procestrin kan omfatte en særlig fiksering m.v..

Det er på baggrund heraf opfindelsens formål at anvise udformningen af et apparat af den nævnte art, hvormed det er muligt at forkorte den samlede procestid for billeddannelsen, samtidigt med at selve appara-tet kan forenkles.

Det angivne formål opnås ved et apparat, der er ejendommelig ved den i krav 1's kendetegnende del angivne udformning. Det har nemlig vist sig, at det ikke er nødvendigt først at foretage opladningen i mørke og derefter eksponere, idet der ved den i krav l's afsnit f) omhandlede hurtige opladning og hermed samtidige eksponering indtræder et "kapløb" mellem opladningen og den af eksponeringen bevirkede afladning, og resultatet heraf er at der frembringes et latent elektrostatisk ladningsbillede af i princippet samme art, som de der tidligere fremkom ved at udføre de to trin hver for sig efter hinanden. Ved, som angivet i krav l's afsnit g), at toningen påbegyndes umiddelbart efter at opladningen og eksponeringen er tilendebragt, vil det latente billede ikke kunne nå at blive forstyrret på grund af yderligere belysning inden toningsoperationen, som i øvrigt - da toneren jo i reglen består af et mere eller mindre lystæt pulver - bevirker at belægningen beskyttes imod yderligere eksponering eller tilfældig belysning, da det netop er de opladede områder, som ellers kunne blive afladet af yderligere lys, der bliver dækket af toneren.

Dersom man imidlertid ikke er helt sikker på at denne beskyttelsesvirkning kan opnås, kan det være hensigtsmæssigt at udforme apparatet som angivet i krav 2. Det skal her bemærkes, at de i kravet omhandlede afspærringsorganer ikke behøver at være udformet som en normal fotografisk præcisionslukker, men blot som en simpel skærm, som skydes ind i lysbanen på det rette tidspunkt.

Da den optimale billeddannelse er afhængig af at toningsforløbet har en passende varighed under hensyntagen til styrken af den fra motivet kommende belysning, er det hensigtsmæssigt at udforme apparatet som angivet i krav 3. Da maksimalværdien af opladningspotentialet afhænger af den nævnte belysningsstyrke, vil denne udformning medføre den ønskede afhængighed. Selve afhængighedens karakter kan på i og for sig kendt måde fastlasgges ved passende udformning af de nødvendige styreorganer. En særlig enkel udformning af styreorganerne opnås ved den i krav 4 angivne udformning, idet denne udformning medfører en 3 144224 langvarig toning dersom opladningen er kortvarig, og omvendt, hvad der i mange tilfælde giver en meget god tilnærmelse til de optimale betingelser.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til de på tegningen viste udførelseseksempler på apparater ifølge opfindelsen, dele deraf og visse procesforløb, idet fig. 1 viser et meget skematisk diagram for grundbe-standdelene af et simpelt, lukkerløst kamera, der er opbygget i overensstemmelse med opfindelsen, hvilket diagram hovedsagelig anvendes til forklaring af den grundlæggende opbygning af kameraet, fig. 2 en del af et snit gennem den elektrofotografiske film, der anvendes sammen med kameraet ifølge opfindelsen, bl.a. til illustration af toningsorganer, som anvendes i forbindelse med kameraet, fig. 3 en grafisk fremstilling af nogle af egenskaberne for den elektrofotografiske film, der anvendes i kameraet, bl.a. til forklaring af det fænomen, som formentlig optræder under brugen af kameraet, fig. 4 skematisk et diagram svarende til det i fig. 1 viste, men til illustration af flere detaljer ved apparatet, og fig. 5 skematisk et diagram for visse dele af en modificeret udførelsesform for kameraet.

Fig. 1-3 viser de grundlæggende principper for kameraet og anvendes til omtale af de fænomener, som optræder.

Det viste kamera 10 tænkes indrettet så simpelt, at det i hovedsagen ikke kræver nogen justering eller måling fra brugerens side med henblik på optagelse af et motiv. Det optiske system i kameraet rettes mod det motiv, som skal optages, og en udløser eller trykknap betjenes. Kameraet sørger for resten. Hvis kameraet er af den type, som har fast fokusering, er det endog ikke nødvendigt at fokusere det optiske system.

Kameraet 10 kræver anvendelsen af en elektrofotogra-fisk film 12, der er vist i snit i fig. 2. En underlagsdel 14 af et eller andet stabilt plastmateriale, såsom "Mylar", med en tykkelse på en brøkdel af en millimeter har en ledende, tynd filmbelægning 16, som er intimt fæstnet hertil og har en tykkelse på ca. 500 ångstrøm, og denne filmbelægning bærer yderligere en tynd filmbelægning 18 af et fotoledende materiale og med en tykkelse 4 14*224 på ca. 3000 ångstrøm. Den ledende belægning 16 kan bestå af indiumoxid, der er afsat ved radiofrekvens-katodeforstøvning på underlagsdelen 14, og den fotoledende del kan udgøres af cadmiumsulfid, som på lignende måde er afsat ved katodeforstøvning.

Overfladen af filmen 12 oplades, f.eks. ved hjælp af den elektrostatiske coronaeffekt, som opnås ved i et punkt 22 at forbinde en højspændingstilførsel 20 med en tynd tråd 24, der er udspændt i nærheden af den fotoledende belægning 18's overflade, mens højspændingstilførslen 20 gennem en ledning 26 er forbundet med den ledende belægning 16, hvorved overfladen af den fotoledende belægning oplades, idet der optræder et overskud af elektroner ved overfladen, mens "hullerne" i belægningen 18 migrerer mod den ledende belægning 16.

Når opladningscoronaeffekten fjernes, forbliver ladningen svarende til frie elektroner på eller ved overfladen af belægningen 18. Der dannes ladningsbærere, som gradvis søger at kombineres med "huller" i belægningen 18. Hvis det antages, at overfladen holdes i fuldstændigt mørke, repræsenteres den hastighed, med hvilken elektronerne bevæger sig til tilvejebringelse af en kombineret eller stabil fordeling, ved den såkaldte mørkehenfaldskurve for filmen 12. I fig. 3 er der vist en mørkehenfaldskurve ved 28, og denne kurve svarer til egenskaberne for en film, såsom filmen 12, der er opladet til en overfladespænding 30 langs en opladningskurve 32.

Hvis overfladen af den fotoledende belægning 18 i stedet for at forblive i mørke i sin helhed udsættes for maksimal belysning, vil elektronerne migrere fra overfladen af den fotoledende belægning 18 mod den ledende belægning 16, idet de erstattes af i modsat retning migrerende "huller", og opladningsspændingen på overfladen af belægningen 18 vil blive formindsket langs kurven 34, der betegnes lyshenfaldskurven. For alle belysningstilstande mellem disse ydertilfælde vil opladningen i et vilkårligt elemen-tarområde af den fotoledende belægning 18's overflade formindskes med en eller anden mellemhastighed, hvorved der tilvejebringes mange forskellige opladningstilstande hen langs overfladen af belægningen 18, når denne udsættes for et broget eller uensartet lysmønster efter at være blevet opladet.

Hvis der er projiceret et lysmønster på overfladen

5 14422A

af belægningen 18, efter at denne er blevet opladet, består det ladningsmønster, som frembringes på overfladen, således af et latent billede af lysmønsteret, men dette billede falder efterhånden hen i overensstemmelse med karakteristikkerne for den elektrofo-tografiske film 12 indbefattende evnen til opretholdelse af opladningsgradueringerne .

Hvis der fordeles tonerpartikler over belægningen 18's overflade, mens det latente billede stadig optræder, vil disse tonerpartikler klæbe fast til overfladen 18 proportionalt med det antal elektroner, som optræder i de pågældende elementarområder af overfladen. Tonerpartiklerne oplades elektroforetisk ved suspension af disse partikler i et passende dielektrisk fortyndingsmiddel, som indbefatter overfladespændingsformindskende midler.

Det elektriske felt, der repræsenteres ved fordelingen af elektroner, tiltrækker således tonerpartiklerne proportionalt med den respektive opladnings størrelse i elementarområderne. Det latente billede "fastfryses" således ved tilstedeværelsen af tonerpartiklerne. Hvis toneren har form af en suspension i et eller andet fortyndingsmiddel, vil partiklerne sædvanligvis klæbe fast, så længe de holdes fugtige. For mange tonermaterialer gælder det, at partiklerne selv efter tørring vil klæbe fast, selv om opladningen er helt forsvundet. I alle tilfælde vil der være rigelig tid til visuel undersøgelse af det tonede billede uden risiko for tab af partikler forud for en fiksering. Laget af tonermateriale kan, hvis det er utilfredsstillende, aftørres, hvorefter filmen kan genanvendes.

Så snart filmen 12 er udsat for toneren, og det resulterende synlige billede er tilfredsstillende, vil en energiudladning, f.eks. fra en lille opvarmningslampe, fastbrænde tonerpartiklerne til overfladen af belægningen 18 og fiksere det synlige billede på filmen 12 på permanent måde. I visse tonermaterialer kan fortyndingsmidlet have en klæbeevne, som unødvendiggør opvarmning med henblik på fiksering.

I fig. 2 er der vist et tonerorgan ved 38. Organet 38 omfatter en tonerkilde 40, der er emballeret således, at toneren kan udpresses eller udtømmes på en eller anden måde ved hjælp af et organ 42. Det antages, at tonerorganet 38 ikke er til stede, når filmen 12 oplades og eksponeres med et lysmønster. Det bevæges 6 144224 på plads, eller filmen 12 bevæges på plads, efter at eksponeringen af den fotoledende belægning 18's overflade er udført.

Den fotoledende belægning 18 er i stand til at optage en ladning meget hurtigt, og den kan oplades til spændinger, som ligger væsentligt over mætningsspændingen, uden at dette bevirker en elektrisk nedbrydning. Mætningen defineres som den overfladespænding, ved hvilken en yderligere opladning ikke resulterer i nogen forøgelse af tilbageholdt ladning, da ladningen siver bort lige så hurtigt, som den tilføres. Konventionelle elektrofotografiske organer oplades kun til mætningen, fordi de ikke optager en ladning så hurtigt som filmen 12. Til trods herfor er den fotoledende belægning så tynd, at de optrædende elektriske overfladespændinger er af størrelsesordenen 10 gange mindre end den spænding, der optræder i kendte apparater, mens feltstyrken er væsentligt højere.

Belægningen 18 har en yderst høj forstærkning. Forstærkningen for en fotoledende belægning defineres som det antal afladede elektroner, der frembringes som følge af en enkelt fotons anslag.

I kendte fotoledende belægninger, der anvendes i praktiske apparater, har en forstærkning på mere end én været anset for udmærket. Belægningen på filmen 12 har en forstærkning, der kan være så stor som 10^, så at der frembringes yderst store elektriske strømme af det lys, som optages af belægningen. Denne store forstærkning betyder, at filmen er meget hurtig og frembringer et meget stort område af grå farvetoner.

Desuden er filmen 12 gennemsigtig, bestandig og modstandsdygtig over for afskrabning, mens den desuden er ufølsom over for belysning forud for opladningen og ikke er kornet. Da belægningen er uorganisk, er den ufølsom over for de fleste varme- og fugtigheds-tilstande, som ville ødelægge sædvanlige fotografiske film. De stoffer, hvoraf belægningen er fremstillet, danner under afsætningen krystaller med en størrelse, som er usynlig med det blotte øje og er væsentligt mindre end kendte fine korn i konventionelle fotografiske film.

Følsomheden for filmen 12 justeres automatisk i overensstemmelse med det lys, som falder på den fotoledende belægning.

Da filmen 12 er desto mere følsom, jo højere opladningsspændingen er, er det praktisk at anvende lavere opladningsspændinger, når belysningen er kraftigere. Følgelig er kameraet opbygget til op 7 144224 ladning af den elektrofotografiske film 12 til en spænding, hvis værdi varierer omvendt med middelværdien af belysningen.

Under henvisning til fig. 3 bemærkes det, at coronatrå-den 24 forbindes med højspændingskilden 20 og anbringes i nærheden af den fotoledenée belægning 18 således, at spændingen på overfladen af belægningen 18, når denne befinder sig på et sted i fuldstændigt mørke, følger kurven 32, som er meget stejl, på meget kort tid, når spændingen af coronatråden 24 forøges. Med henblik på den foreliggende forklaring betragtes to tilfælde af omgivende lys i forbindelse raed den i fig. 3 viste grafiske fremstilling, idet belysningsmængden i det første tilfælde er mindre end i det andet tilfælde. Disse tilfælde identificeres ved tilstand A, hvor belysningen fra det motiv, som skal optages, er lille, og tilstand B, hvor belysningen fra motivet er kraftig. Dette udgør vilkårlige tilstande, og der er derfor ikke angivet bestemte belysningsværdier i fig. 3> idet det eneste kriterium er, at de to belysningstilstande afviger fra hinanden.

Kurverne i fig. 3 illustrerer ikke nøjagtigt de fænomener, som optræder ved de to tilstande A og B, men disse kurver er anvendelige til forklaring af kameraets funktion i disse to tilfælde. Da det omgivende lys i tilfælde A er mindre intenst end i tilfælde B, forventes overfladespændingen for belægningen 18 at være højere end i tilfælde B. Dette repræsenteres ved den kendsgerning, at opladningskurven 32 stiger til spændingen 30, som er ca. 52 volt i fig. 3, i tilfælde A, men kun stiger til spændingen 30', som er ea. 37 volt, i tilfælde B.

Det bør erindres, at der ifølge opfindelsen ikke findes nogen lukker i kameraet 10, og filmen 12 udsættes derfor for belysningen fra et motiv hele tiden under opladningsperioden. I fig. 3 er dette tidsrum 0,250 sek. i tilfælde A og 0,150 sek. i tilfælde B. De forskellige elementarområder af filmen udsættes derfor samtidig for en opladning og en afladning. Frembringelsen af et eventuelt billede afhænger af, at filmen optager ladning hurtigere, end den indfaldende belysning fra motivet spreder ladningen, så at der optræder en balance for tilbageholdt ladning, som optager tonermateriale. Endvidere må ladningsfordelingen strække sig over et stort område for at tilvejebringe den gråtoneskala, som er nødvendig til fotografisk kvalitet.

Den elektrofotografiske film 12 er fuldstændig i stand til at virke, som det kræves, og eksponeringstiden i et vilkårligt tilfælde kan derfor være den samme som opladningstiden, så at eksponeringen er fuldført, når den udvalgte overfladespænding for den

8 \kU21U

pågældende specielle belysningstilstand er nået. Overfladen af filmen, der har været eksponeret hele tiden under opladningsperioden, vil allerede være forsynet med et latent billede med et uensartet ladningsmønster, og det eneste, der endnu må gøres, er øjeblikkeligt at tone overfladen 18 med henblik på at fremkalde billedet.

I fig. 3 repræsenterer de to maksimumspunkter 30 og 30' for overfladespændingen den opladning, der opnås i et elementår-område af filmen 12, som befinder sig i fuldstændigt mørke, og ved anbringelse af et måleapparat til detektering af overfladespændingen placeres dette da også, som det ses, på et sted, der forbliver i mørke. I tilfælde A følger mørkehenfaldskurven linien 44 og 28. Den hurtige afladning fra punktet 30 til punktet 46 repræsenterer den del af mørkehenfaldskurven, hvor ladningen tabes med stor hastighed, da punktet 30 ligger væsentligt over mætningsniveauet 48. Delen 28 af mørkehenfaldskurven i tilfælde A har meget lille hældning, hvilket betyder, at opladningen opretholdes i de mørke områder i et forholdsvist langt tidsrum. Tonerpartiklerne klæber hurtigere til de dele af filmen, som opretholder deres ladning.

Det antages nu, at der findes et elementarområde af filmen 12, som er blevet fuldstændigt opladet i mørke, og at dette elementarområde belyses maksimalt, hvorved spændingen af dette hurtigt vil falde langs lyshenfaldskurven 34, praktisk talt til 0. Tonerpartiklerne vil ikke klæbe til elementarområder, som ikke har nogen ladning, og de områder, som repræsenteres af den flade del af kurven 34, vil derfor praktisk talt være fri for tonerpartikler.

Disse yderpunkter af opladningen, f.eks. til tidspunktet Ο,βοΟ sek., viser, at filmen kan tilvejebringe ekstremt tonede og u-tonede områder, og dermed et meget stort område af grå farvetoner og en god kontrast, hvilket karakteriserer en praktisk fotografisk kvalitet.

Det bemærkes, at de belyste områder af den fotoledende flade 18 ikke har noget elementarområde, hvis ladningsegenskaber følger kurven 52. Dette skyldes, at der, samtidig med at der tilføres ladning til overfladen 18 ved hjælp af corohaeffekten fra tråden 24, sker en afladning af filmen som følge af belysningen fra motivet 50.

Der vil forblive en overskydende ladning, når opladningsprocessen er fuldført, men den måde, hvorpå de særskilte elementarområder når deres respektive opladningstilstande, er kompliceret og vanskelig 9 U4224 afc illustrere ved hjælp af et simpelt kurvediagram. Ved afslutningen af opladningstiden, der er repræsenteret ved tidslinien 0,250, er der illustreret tre typiske elementarområder, som blev belyst med forskellige lysintensiteter, så at de havde overfladespændinger, som er repræsenteret ved punkterne 52, 54 og 56. Hvis filmen pludselig blev anbragt i mørke til dette tidspunkt, ville hvert af disse elementarområder begynde at tabe ladning langs mellemliggende mørkehenfaldskurver henholdsvis 58, 60 og 62.

I tilfælde B begynder mørkehenfaldskurven 28' ved punktet 30', men den har intet stejlt fald svarende til delen 44 af mørkehenfaldskurven for tilfældet A, fordi punktet 30' ligger under mætningsniveauet. Det erindres, at der i tilfælde B optræder en kraftigere lysintensitet end i tilfældet A, og filmen behøver derfor ikke at være lige så følsom. I virkeligheden vil lyshenfaldskurven 34' ikke være så stejl som kurven 34 på grund af den formindskede forstærkning. Den høje opladningsspænding er ikke nødvendig, fordi lysmængden er større end i tilfældet A. Forskellen er for lille til at kunne ses i et kurvediagram med denne målestok.

Også i dette tilfælde vil tre i forskellig grad belyste elementarområder have forskellige overfladeopladningsspændinger som vist ved punkterne 64, 66 og 68, der alle ligger på linien ved 0,150 sek. Hvis filmen er anbragt i mørke til dette tidspunkt, vil de respektive elementarområder følge mørkehenfaldskurverne 70, 72 og 74.

Opladningstiden og eksponeringstiden i tilfældet B . udgør 0,150 sek., hvilket er mindre end i tilfælde A, hvor lysin tensiteten er mindre.

Toningsperioden begynder ifølge opfindelsen umiddelbart efter afslutningen af opladningsperioden ved enhver belysningstilstand, da der i modsætning til, hvad der gælder for andre elektrostatiske apparater, i det foreliggende tilfælde ikke optræder nogen særskilt eksponeringsperiode. Eksponeringen finder sted, mens den fotoledende flade oplades. Toneren dækker overfladen af filmen 12, idet den bogstaveligt talt oversvømmer denne under afskæring af belysningen. I alle tilfælde kan en simpel skærm betjenes samtidig med påbegyndelsen af toningen for at hindre en yderligere afladning af belægningen 18.

Der kan hensigtsmæssigt være tilvejebragt passende 10 144224 tidsstyreorganer i kameraet 10 således, at toningsorganet 38 fuldfører sin funktion på i hovedsagen samme tidspunkt uden hensyn til den samlede opladningstid. Dette er fordelagtigt, fordi toningen skal vare desto længere, jo lavere overfladeopladningsspændingen af et elektrostatisk organ er. Dette kan udledes af det princip, som består i, at tonerpartiklerne lettere klæber til ladninger med højere spænding. Ved det i fig. 3 viste kurvediagram har toningen således i tilfælde A en varighed på 0,550 sek., mens den i tilfældet B har en varighed på 0,650 sek. Begge toningsperioder afsluttes til tidspurktet 0,800 sek. således, at det er forholdsvis simpelt at opbygge et elektrisk eller mekanisk apparat, som standser toningen til et forud fastsat tidspunkt efter påbegyndelsen af opladningsperioden, uden hensyn til hvor langt denne sidstnævnte periode er. I praktisk talt alle tilfælde vil toningstidsrummet medføre tilfredsstillende resultater.

Det er hensigtsmæssigt at anvende toningstidsstyreorganer, der er afhængige af opladningstidsrummet eller overfladespændingen, uden hensyn til hvor vidt alle toningsperioder afsluttes til samme tidspunkt eller ej. Det elektriske eller mekaniske apparat virker i overensstemmelse med et forud fastsat forhold, der styres af opladningstidsrummet eller overfladespændingen.

I fig. 1 har kameraet 10 en blænde 80, der kan justeres til opnåelse af den bedste skarphedsdybde. Det optiske system 82 bestående af passende linser af konventionel opbygning leder lyset fra motivet 50 gennem blænden 80 til den elektro-fotografiske film. Mellemrummet mellem de forskellige bestanddele i fig. 1 er ikke vist i det sande forhold, idet arrangementet er vist i nogen grad adskilt til illustration af den almene placering af bestanddelene.

Ifølge opfindelsen træffes en fotocelle 84 eller et andet lysfølsomt organ af i det mindste en del af lyset fra motivet 50.

En hensigtsmæssig måde til opbygning af kameraet 10 består i at anbringe det lysfølsomme organ 84 bag ved den elektrofotografiske film 12, men en ulempe ved dette er, at der sker en vis filtrering af det indfaldede lys som følge af filmen således, at organet 84's reaktion kan være et unøjagtigt mål for det indfaldende lys. Det foretrækkes at anbringe det lysfølsomme organ på kameraets hus med dets optiske akse beliggende parallelt med den optiske akse for det optiske system 82 for at modtage og måle lys fra den samme lyskilde. En gennemsig 11 144224 tig fotocelle 84 er velegnet. Fotocellen 84 kan være anbragt som en belægning på den ene af linserne i det optiske system 82. Den vil herved blive truffet af alt det lys, som passerer gennem det optiske system, og vil reagere over for dette.

Filmen 12 kan oplades ved hjælp af en passende tråd 24, der er anbragt på en sådan måde, at der dannes en corona, som vil indvirke på den fotoledende overflade l8, der i fig. 1 vender mod venstre, når tråden aktiveres ved hjælp af en højspændingstilførsel 20, som forbindes hermed ved punktet 22. Den opladning, der tilvejebringes af filmen 12, måles ved hjælp af et passende elektrometer indbefattende en sonde 86, som er anbragt i en position tæt ved den fotoledende belægning 18, fortrinsvis i en mørk del heraf, såsom ved en kant eller et hjørne. Grunden hertil er, at der kan opnås en mere ensartet og forudseelig reaktion, som kan knyttes til det indfaldende lys med henblik på regulering af filmen 12's følsomhed.

Idet det antages, at det optiske system 82 manuelt er justeret til fokusering af motivet 50 på korrekt måde på overfladen af filmen 12, og at blænden 80 er korrekt justeret til tilvejebringelse af den ønskede dybdeskarphed, startes det elektriske og/eller mekaniske arrangement i kameraet af operatøren. Opladningen af overfladen 18 påbegyndes ved hjælp af højspændingstilførslen 20, og overfladespændingen begynder at stige, f.eks. langs kurven 52 i fig. 5· Samtidig måler det lysfølsomme orga n 84 lyset fra motivet 50 og tilveje-bringer et signal, som ad en ledning 88 føres til et sammenligningsorgan, der udgør en del af det styrekredsløb, der som helhed er betegnet med 90. Sonde-signalet optræder på en ledning 92 og føres ligeledes til sammenligningsorganet.

Når sammenligningsorganet afføler, at signalerne fra fotocellen 84 og elektrometer-sonden 86 har et givet indbyrdes forhold, der i forvejen er fastlagt til en optimal værdi ved passende justeringer af kredsløbet og de udførte målinger, frembringes der et signal i styrekredsløbet 90. Ved visse typer sammenligningsorganer kan udeblivelsen af et signal logisk betragtes som værende ækvivalent med frembringelsen af et signal. Dette signal udkobler højspændingstilførslen 20. Signalet kan f.eks. optræde på en ledning 94. Det simple-ste forhold, der kan opbygges i styrekredsløbet 90, er et forhold, hvor spærresignalet til udkobling af højspændingstilførslen frembringes, når justerede indgangssignaler til en differentialforstærker er ens, så at der sker en ændring af fortegnet for differentialforstærkerens 144224 12 udgangssignal.

Samtidig med udkoblingen af kameraet 10's opladningskredsløb er ladningsfordelingen for et latent billede nået, hvilket er repræsenteret ved tidspunktet 0,250 sek. i tilfældet A eller tidspunktet 0,150 sek. i tilfældet B i fig. 5· Til dette tidspunkt er styrekredsløbet 90 indrettet til tilvejebringelse af et toningssignal af en eller anden art. Dette kan udgøres af et synligt eller hørligt signal, som giver operatøren anvisning på at tone filmen 12, hvilket udføres ved manuel betjening af toningsorganet 38 eller ved aktivering af et styreorgan, som elektrisk eller mekanisk udfører den funktion, der består i at oversvømme overfladen 18 med flydende eller pulverformet tonermateriale. Toningsoperationen udføres fortrinsvis automatisk ved hjælp af signalet fra styrekredsløbet 90. Dette signal kan have form af et triggersignal, der optræder på ledningen 95 og aktiverer eller åbningsstyrer tonerorganet 38. Der er vist et tidsstyreorgan 96, som er forbundet med tonerapparatet 58 ved hjælp af en ledning 98. Tidsstyringen er som anført ovenfor enten indstillet på forhånd eller reguleret i overensstemmelse med den opnåede overfladespænding eller det tidsrum, som kræves til opladningen.

Et tonerforspændingsorgan 100 er fortrinsvis indkoblet mellem tonerorganet 38 og laget 16 med ohmsk modstand, se fig. 2, ved hjælp af ledninger 102 og 104. Det er hensigtsmæssigt at tilføre et styresignal til tonerforspændingsorganet 100 med henblik på at justere forspændingen i overensstemmelse med den overfladespænding, som er opnået, for at justere det billede, der frembringes under toningsprocessen. Høje overfladespændinger kræver ikke så stor to-nerfremdrivningsforspænding som lave overfladespændinger. En sådan styring kan tjene som alternativ til tidsstyringen af toningsperioden, den kan tjene som et økonomisk alternativ til styringen af opladnings spændingen i forhold til belysningen, eller den kan tilføjes som et ekstra træk ved et mere kompliceret kamera. Hvis den anvendes i stedet for styringen af opladningstiden, er opladningsspændingen fast, og tidsrummet for toningen er fast, mens forspændingen til fremdrivning af toneren i dette tilfælde justeres i overensstemmelse med intensiteten af det indfaldende lys, således som denne måles af det lysfølsomme organ 84. Tonerforspændings-kredsløbet 100 forbindes i dette tilfælde med styrekredsløbet 90 af hensyn til den sammenligning, som skal udføres.

13 1U224

Efter toningen kan toneren fikseres ved hjælp af passende i fig. 1 ikke viste organer i kameraet 10, eller den elektrostatiske film 12 kan fjernes, undersøges og derefter udsættes for fiksering, hvis det synlige billede er tilfredsstillende. Hvis det ikke er tilfredsstillende, kan det ufikserede, tonede billede aftørres, og filmen kan tilbageføres til kameraet med henblik på optagelse af motivet på ny. Fikseringen kan ske uden for kameraet 10 eller inden i dette, f.eks. ved anvendelse af et lysglimt-organ.

Kamerakonstruktionen 10 er vist i fig. 4, som mere detaljeret illustrerer en del af styreapparaturet og visse af bestanddelene, indbefattende et organ til fiksering af toneren og et organ til betjening af en maske eller skærm, der udgør tilbehør eller ekstraudstyr til kameraet 10.

Det optiske system 82 omfatter et manuelt organ 106, der anvendes til opnåelse af korrekt fokusering af et linsesystem 108, som omfatter én eller flere fotografiske linser. Blænden 80 består af en mekanisk indstillelig åbningsdannende konstruktion 110, som styres af en vilkårlig egnet mekanisme 112. Tonerorganet 38 er i denne figur angivet ved et tonerstyreorgan 114, der har en tilkobling eller forbindelse 116 med et tonerorgan 118, som eventuelt kan indbefatte bestanddelene 40 og 42, se fig. 2, eller andre bestanddele. Tonerstyreorganet 114 kan f.eks. udgøres af et elektrisk kredsløb indbefattende en motor til fremdrivning af et organ, såsom organet 42, imod en bærer, beholder eller kapsel 40 for toner. Det kan også indbefatte en eller anden form for ledforbindelse eller drivmekanisme, som kan bevæge tonerorganet 118 på plads direkte over filmen 12 som vist med punkterede linier ved positionen 118'.

Der kan anvendes forskellige former for toningsapparatur. Tonerkonstruktionen kan indrettes til at indramme filmen 12 for at muliggøre en oversvømning med tonermateriale uden bevægelse, eller den kan bevæges på plads tæt i nærheden af den fotoledende flade 18 og herved muliggøre den bedste anvendelse af forspændingsorganet 100. Der kan også anvendes svingende konstruktioner.

Der er ovenfor nævnt anvendelsen af en skærm eller maske, som bringes på plads til blokering af belysningen, når toningsperioden påbegyndes. Denne skærm eller maske kan have form af en simpel skærm 120, der ved hjælp af en forbindelse 122 er koblet til en eller anden form for betjeningsorgan 124, som styres via ledningen eller koblingen 126 af det samme tonerstyreorgan 114, som betjener tonerapparat et 118. Led s tængerne eller forbindelserne 116 og 126 kan være 144224 14 de samme, da skærmen 120 skal bevæges på- plads samtidig med påbegyndelsen af toningsperioden eller umiddelbart efter dennes start. Det bemærkes, at skærmen ikke er væsentlig, da oversvømmelsen af filmoverfladen 18 med tonermateriale effektivt afskærer lyset fra motivet 50 og ''fastfryser" det latente billede. Skærmen 120 er hensigtsmæssig i tilfælde, hvor toneapparatet bevæges hen over filmen 12, og hastigheden af denne bevægelse er tilstrækkelig langsom til, at der optræder en mærkbar eksponeringsforskel mellem den første sektion af filmen, som blokeres af tonerapparatet og den sidste sektion. Den er også hensigtsmæssig, når det ønskes at bevæge filmen 12 i sideretningen til flugtning med tonerorganet 118 i stedet for at bevæge selve tonerapparatet.

En varmelampe 128 udgør et tonerfikseringsapparat og kan betjenes og styres ved hjælp af et passende kredsløb eller organ 130, som igen kan betjenes af tonerstyreorganet 114 via ledningen 132. Arrangementet kan være således indrettet, at fikseringen sker ved afslutningen af toningsperioden. Tonerfikseringsapparatet kan alternativt betjenes ved hjælp af et ikke vist, uafhængigt, manuelt styreorgan.

I fig. 4 består det lysfølsomme organ 84 af en gennemsigtig fotocelle som omtalt ovenfor. Forbindelsen mellem fotocellen 84 og styrekredsløbet sker ad ledningen 88, som indbefatter et justeringskredsløb 134, der muliggør en justering af det indbyrdes forhold mellem udgangssignalet fra fotocellen 84 og udgangssignalet fra sonden 86.

Hvis det antages, at styrekredsløbet 90 indbefatter et manuelt styreorgan 136 i form af en afbryder eller et elektronisk programmeringsorgan, der starter et forløb af operationer og er koblet til eller forsynet med forbindelser til en passende kraftkilde til betjening af de forskellige bestanddele, nedtrykker operatøren en trykknap til start af kameraets funktion efter at fokusering og åbning er justeret og en film 12 er anbragt på plads. Højspændingstilførslen 20 aktiveres via ledningen 138, og samtidig kan det ulineære kredsløb 140 åbningsstyres via ledningen 142. Dette bringer forstærkerne 144 og 146 til at modtage signaler, men ikke nødvendigvis til at reagere over for disse signaler. Disse forstærkere modtager signaler fra kredsløbet l4o, hvori de ønskede egenskaber for styrekredsløbet 90 er indbygget. Der kan tilvejebringes yderligere justerings- 15 1U224 kredsløb som antydet ved 134 og 149 med henblik på tilvejebringelse af større fleksibilitet ved justeringen af driftsegenskaberne.

Den samlede virkning er, at der er forskellig overfladespænding, som det ønskes at opnå for hver lysintensitetstilstand, som kan frembringe registrerede billeder på den elektrofo-tografiske film 12. Det område af lysintensiteter, hvortil filmen 12 kan anvendes, er væsentligt større end området for kendte elektrostatiske organer eller fotoledende belægninger af kendt art.

De forskellige overfladespændinger, der opnås, målt med henblik på nøjagtig reproducerbarhed fortrinsvis ved en mørk position, kan bestemmes ved et forholdsvist simpelt forsøg, og funktionen indbygget i kredsløbet 90 og specielt i det ulineære kredsløb 140 således, at forstærkerne 144 og 146 tilvejebringer det ønskede styresignal ved ens indgangssignaler. Andre forhold er naturligvis mulige, men dette gør kredsløbet mere kompliceret.

Hver forstærker 144 og 146 modtager et signal fra det ulineære kredsløb 140 ad ledningerne henholdsvis 148 og 150. På samme tid modtager forstærkerne signaler fra den elektrostatiske spændingsmålesonde 86 og fotocellen 84 ad ledningerne henholdsvis 152 og 154, Signalet fra fotocellen 84 føres også til det ulineære kredsløb 140 via ledningen 156 til udøvelse af styringen, da udgangssignalet fra kredsløbet 140 styrer udgangssignalerne ved 148 og 150. Da signalet ved 152 ikke varierer ved et givet sæt betingelser, er udgangssignalet fra forstærkeren 146 et fast signal, som optræder ved 158 og føres til en indgang til et OG-åb-ningskredsløb 160.

Hvis det antages, at tilstandene vedrørende lysintensiteten og overfladespændingen er tilstandene ved begyndelsen af en cyclus, f.eks. til tidspunktet kort efter 0 på kurven 32 i fig. 3, justeres kredsløbet således, at der ikke optræder noget signal ved 102, før signalet ved 154 er lig med signalet ved 148. Det bemærkes, at signalet ved 148 er et signal, som frembringes ved kombinationen af signalet 156 og parametrene for kredsløbet 140, som er udarbejdet med henblik på den anvendte type af film 12. Forskellige typer af film vil øjensynlig kræve forskellige ulineære kredsløb, eller de kan i praksis frembringe en god karakteristik ved passende justering af kredsløbene 134 og 149. Højspændingstilførslen 20 holder spændingen af coronatråden 24 stigende og bringer overfladespændingen til at følge kurven 32 i fig. 3· 16 144224 Når denne ladning opbygges, stiger signalet ved 154, indtil det når samme værdi som signalet ved indgangsledningen 148. I dette tilfælde er forstærkeren 144 en driftsforstærker, hvis klemmer og tilbagekoblingsforbindelser er indrettet på en sådan måde, at der, hvis indgangssignalerne er uens, ikke optræder noget udgangssignal ved 162, mens der, hvis indgangssignalerne er ens, optræder et udgangssignal. Så snart signalet ved 154 når værdien af signalet ved 148, optræder der et udgangssignal ved l62, og da der allerede optræder et signal ved 158, tilfredsstilles begge indgangsbetingelserne til OG-åbningskredsløbet l6o, og der afgives et udgangssignal på ledningen 164 fra OG-åbningskredsløbet ΐβο.

Når der optræder et signal ved udgangen 164, aktiveres et åbningsstyre-afskæringskredsløb 166, og dette tjener til udkobling af højspændingstilførslen via ledningen 94. Det tidsrum, der er forløbet, er den tid, som det tager overfladespændingen for den elek-trofotografiske film 12 at nå den spænding, der er udvalgt som optimal ved de foreliggende belysningsbetingelser, som er målt af fotocellen 84. Samtidig kan åbningsstyre-afskæringskredsløbet 166 eller et triggerkredsløb 168, der aktiveres via ledningen 170, indlede funktionen af et tidsstyreorgan 96, som igen starter og styrer funktionen af tonerorganet 38, tonerfikseringsorganet 130, aktivering af skærmen 120, bevægelsen af tonerapparatet 118, bevægelsen af filmen, etc. Tidsstyringen kan være knyttet til den spænding, der nåes af filmen 12's overflade, eller den kan være uafhængig heraf, som det er forklaret ovenfor. Hvis den er uafhængig, kan tidsstyreperioden påbegyndes, så snart hele kredsløbet er aktiveret, som det er antydet ved den med punkterede linier viste kobling 169 fra det manuelle styreorgan 156.

I fig. 5 er der vist et diagram for visse bestanddele af et kamera, hvor tonerapparatet 118 er.anbragt uden for lysfeltet, og hvor det er nødvendigt at bevæge filmen 12 til tonerapparatets position med henblik på at tone den. Den elektrofotografiske film 12 er monteret i en bærer 170, som kan bevæges lodret til den med punkterede linier viste position 170' ved hjælp af passende mekaniske organer, såsom en fjederbetjent mekanisme eller en elektromagnetisk eller en elektrisk mekanisme. Bevægelsesorganet 172 er som vist koblet til bæreren 170 ved 174 og drives af en kobling 176 fra tonerstyreorganet 114. I dette tilfælde er det med henblik på at hindre udtværing af 17 144 224 det latente billede, når filmen 12 bevæges, væsentligt, at skærmen 120 bevæges hen til afskærmning af lyset, inden bevægelsen af filmen påbegyndes. Dette opnås let ved tilvej ebringelse af en lille forsinkelse mellem åbningsstyringen af skærmbetjeningsorganet 124 og funktionen af filmbevægelsesorganet 172. Det bemærkes, at skærmen 120 bevæges opad i denne figur til positionen 120', men dette er ikke væsentligt. Bevægelsen af en vilkårlig af bestanddelene kan ske i sideretningen på retliniet måde eller ved svingebevægelser.

Da skærmen 20 ikke er en lukker, da den ikke behøver komplicerede hastighedsjusteringsorganer, og da den ikke har nogen regulerende indvirkning på filmens eksponering, kan den udformes yderst simpelt og med en meget lille masse og dermed en lille inerti. Dens hastighed kan være ret stor, så at forsinkelsen mellem bevægelsen af filmen og funktionen af skærmen kan være praktisk talt nul. En sådan skærm kan let opbygges til afskærmning af filmen 12 fra lys inden for en brøkdel af et millisekund. Den hastighed, hvormed bæreren 170 dernæst bevæger filmen 12 fra dens normale position til toningspositionen 170', behøver ikke at være stor, hvormed mekanismen hertil kan opbygges robust og simpelt. Ved betragtning af de i fig. 3 viste kurver ses det f.eks., at alle mørkehenfaldskurverne, bortset fra kurven 44, er så flade, at der praktisk talt ikke vil ske noget opladningstab, hvis toningen påbegyndes adskillige millisekunder efter opladningens standsning. Selv de elementarom-råder af filmen, der er opladet til en værdi over mætningsniveauet i tilfælde, hvor det indfaldende lys har haft en meget lav intensitet, vil kun påvirkes lidt, hvis toningen påbegyndes nogle få millisekunder efter, at opladningen er standset, med henblik på at muliggøre en bevægelse af filmen til dens position ud for tonerkapslen 40.

I tilfælde, hvor opladningen tilvejebringer en overfladespænding, som er lavere end mætningsniveauet, vil forsinkelser på op til adskillige hundrede millisekunder inden toningen ikke i væsentlig grad ændre billedkvaliteten, da ladningstabet i de fleste tilfælde kun vil andrage højst en brøkdel af en volt.

Kameraet ifølge opfindelsen kan ændres betydeligt i overensstemmelse med de her givne anvisninger. Der ten anvendes forskellige kredsløb og mekaniske organer til udførelse af de funktioner, som er omtalt, i stedet for de allerede nævnte organer. Filmen 12 har sådanne egenskaber, at organerne kan ændres inden for et stort område, 18 144224 hvad angår opbygning og kredsløbskonstruktion. Da selve filmens overflade er glasagtig hård og meget modstandsdygtig mod afskrabning, behøver mekaniske organer til håndtering og bevægelse af filmen eksempelvis ikke at være specielt opbygget og beskyttet for at hindre berøring med filmen.

I den ovenfor givne beskrivelse er visse detaljer, som er ganske indlysende, udeladt. Eksempelvis tilvejebringes den samlede energitilførsel til kameraet og dets indre kredsløb normalt ved hjælp af batterier, enten med eller uden en elektrisk tilslutning til forbindelse af kameraet med en ydre effektkilde i form af en elektrisk strømkilde. Fotocellen 84 kræver en konstant-strømkilde, der kan tilvejebringes ved hjælp af et batteri. Der kan anvendes en afbryder til at holde fotocellen uvirksom, når kameraet ikke er i brug, for at spare på batteriet. I mere komplicerede kameraer eller kameraanlæg kan hovedfunktionerne være tidsstyret og programmeret ved hjælp af passende små motorer eller mekaniske tidsstyreorganer, I simple kameraer udføres funktionerne manuelt af operatøren.

Generelt vil systemerne i kameraet være i hviletilstanden, når kameraet ikke er i brug, idet effekten vil være udkoblet osv. Når kameraet skal bruges, afdækkes projektionssystemet, der installeres tonerkassetter, filmen anbringes på plads, batterierne efterses, og der foretages andre justeringer, såsom f.eks. i forbindelse med bestanddelene 134 og 149. Kameraet rettes mod motivet 50, og en trykknap nedtrykkes til start af det automatiske systems funktion. De halvautomatiske og manuelle dele af kamerafunktionen udføres, efter at opladnings-eksponeringsperioden er fuldført. Der må findes en eller anden form for midler til udførelse af enhver funktion, hvad enten denne udgøres af en manuel aktivitet fra operatørens side eller en indirekte aktivitet, såsom brugen af en elektrisk impuls, der -.igen er frembragt ved operatørens manuelle aktivitet.

Ovenfor er nævnt anvendelsen af kameraet ifølge den foreliggende opfindelse til optagelse af fotografier af i bevægelse værende motiver uden en lukker , I tilfælde af en fotografisk film frembringer det indfaldende lys en permanent kemisk ændring af de lysfølsomme bestanddele af emulsionen. En hurtig film, der anvendes i forbindelse med en langvarig eksponering vil frembringe en udtværing. Det eneste, der menes med ’’hurtig" ved en sådan film, er, at filmen 19 U4224 reagerer kemisk med stor hastighed, og at en yderst kortvarig eksponering derfor vil frembringe stor kemisk ændring. Lukkerhastigheden er således en vigtig faktor til opnåelse af de ønskede resultater, da det i bevægelse værende motiv kun "standses", fordi det får mulighed for at indføres i det mørke kammer, som indeholder filmen, i et flygtigt øjeblik. Til trods for sådanne hurtige film bevirker brænd-plan-lukkere en effektiv bevægelses standsning ved at "feje" billeder ind på filmen under anvendelse af i hurtig bevægelse værende fine spalter, som passerer hen over filmoverfladen.

Reaktionen af en hurtig elektrofotografisk film er ikke kemisk, men elektrisk. Hvis det antages, at der tilvejebringes en opladningstilstand for filmen, vil et i bevægelse værende motiv ændre lysmønsteret hen over den fotoledende flade af filmen, og når dette sker, vil det latente billede teoretisk blive ændret fuldstændigt sammen med det i bevægelse værende motiv. Elementarområder, der blev udsat for belysning og blev afladet, og som derefter blev udsat for mørke, vil blive genopladet, idet det antages, at coronaudladningen forbliver virksom i dette tidsrum. Modsat vil elementarområder, der befandt sig i mørke og opretholdt deres ladning, men som kort herefter blev belyst, herved blive afladet. Forudsætningen for optagelse af et i bevægelse værende motiv i et lukkerløst kamera er, at den hastighed, hvormed filmen modtager ladning, og hvormed filmen kan aflades, må være større end den hastighed, hvormed motivet bevæger sig. Hvis dette kan opnås ved en praktisk film, vil det være muligt at anvende et lukkerløst kamera til "fotografering" af i bevægelse værende motiver.

Som angivet ovenfor udgøres filmen 12 af en hurtig elektrofotografisk film, der kan anvendes i et lukkerløst kamera, hvis opbygning er omtalt detaljeret i det foregående, men den hastighed, hvormed den optager ladning, og dens forstærkning er, skønt disses størrelser har væsentligt større værdier end ved kendte elektrostatiske organer, som er praktisk'eller kommercielt til rådighed, alligevel utilstrækkelige til at muliggøre en lukkerløs optagelse, bortset fra de i langsomst bevægelse værende motiver. Optagelsen af i bevægelse værende motiver i kameraer med lukker er ganske praktisk og har været udført ved hastigheder på brøkdele af et sekund, som det let ses ved en undersøgelse af det i fig. 3 viste kurver, men i sådanne kameraer forudsættes det, at den fotoledende belægning op 20 U4224 lades fuldstændigt i mørke, inden den hurtigt eksponeres. Hældningen af den første del af kurven 34 er vist mindre, end den i virkeligheden er for filmen 12, så at sædvanlig bevægelse, der kan standses af et konventionelt fotografisk teimera, ligeledes kan standses af den nævnte film 12. Det bør erindres, at der i det lukkerløse kamera ifølge opfindelsen sker en eksponering og en opladning af den fotoledende belægning på samme tid.

Visse af trækkene og anvisningerne ifølge opfindelsen er anvendelige på kameraer med lukkere, men opfindelsen er principielt rettet på anvendelsen af disse træk og anvisninger på et lukkerløst kamera. Det bemærkes, at den ovenfor omtalte skærm ikke bør betragtes som værende en lukker. Funktionen af en skærm af den her anvendte art består ikke i at regulere eksponeringen, men blot i. at afskære lyset, når der sker en toning eller en bevægelse af filmen 12 eller i begge disse tilfælde.

Den her omhandlede opfindelse er ikke begrænset til frembringelsen af monochromatiske billeder på filmen 12, men indbefatter frembringelsen af farvebilleder, hvor på hinanden følgende eksponeringer, specielt opbyggede film og/eller flerdobbelte toningsoperationer kan tilvejebringe farvede billeder på filmen. Filmen kan udgøres af enkeltstykker, som kan håndteres særskilt, eller den kan have form af ruller med organer til bevægelse af en enkelt billedramme på plads til opladning og eksponering.

Der kan foretages væsentlige variationer, uden at disse falder uden for opfindelsens rammer, der er defineret i de efterfølgende krav. Sædvanligvis menes der med udtrykket "kamera" en selvstændig genstand, der er uafhængig af andet apparatur. Sædvanligvis menes der med udtrykket "kameraanlæg" et apparatur, hvori der er indbygget et kamera, idet dette anlæg desuden kan indbefatte andre bestanddele og.apparater eller tilbehør, som er indrettet til andet end blot optagelse af billeder. I kravene anvendes udtrykket "kamera" i begge disse betydninger, når blot den omhandlede konstruktion anvendes i kameraet eller kameraanlægget.

I forbindelse med opbygningen af et praktisk kamera er det ovenfor forklaret, at det er mest hensigtsmæssigt af de indgående parametre at foretage justeringen af opladningsspændingen på filmen 21 1**224 12's overflade i forhold til det indfaldende lys. Grunden hertil er, at filmens følsomhed herved styres. Det er muligt at holde opladningstiden konstant, hvilket resulterer i en fast følsomhed for filmen, i hvilket tilfælde blænden 80 kan justeres manuelt eller automatisk til tilvejebringelse af de bedste belysningsbetingelser ved den faste følsomhed. Andre parametre, der kunne reguleres enten alene eller i kombination, er tiden for tonerpåføringen samt tonerforspændingen værdi. I visse tilfælde kan der optræde en svag forsinkelse efter opladningsperioden, hvilket i virkeligheden forlænger eksponeringstiden ud over opladningstiden.